Bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning

Personer, som er fyldt 25 år, kan få orlov til uddannelse i mindst 1 uge i sammenhæng og højst op til 1 år, jf. dog § 41.

Afholdes orlov til uddannelse som led i et jobrotationsprojekt, kan det regionale arbejdsmarkedsråd godkende, at orlov afholdes på enkeltdage. Orloven skal dog sammenlagt være på mindst 1 uge.

Ved jobrotationsprojekt forstås en aftale mellem en eller flere arbejsgivere og et antal lønmodtagere om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet erstattes af en eller flere afløsere.

For at få orlov skal orlovsansøgeren i hele orlovsperioden være medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse og være dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlovens start, jf. dog § 60.

Såfremt orloven er delt op i flere perioder, skal orlovsansøgeren være dagpengeberettiget ved hver enkelt periodes påbegyndelse.

For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet er omfattet af denne bestemmelse.

For en deltidsbeskæftiget lønmodtager er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Lønmodtageren erklærer på tro og love over for Arbejdsformidlingen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Lønmodtageren skal indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang, er orlov betinget af, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet er omfattet af denne bestemmelse.

Den selvstændige erhvervsdrivende erklærer på tro og love over for Arbejdsformidlingen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Den selvstændige erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for arbejdsløshedskassen at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan opnå orlov til uddannelse.

Orlov kan bevilges til de uddannelser, der fremgår af de i henhold til lovens § 3, stk. 2, fastsatte regler, jf. dog stk. 2.

Der kan opnås orlov til uddannelse til uddannelser omfattet af stk. 1, herunder eventuelle praktikperioder der indgår i uddannelsen, hvis uddannelsen enten

1. har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer,

1. er normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte regler, eller

1. er godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med statens uddannelsesstøtte.

Arbejdsformidlingen kan efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd efter en konkret vurdering fravige bestemmelserne i stk. 2, hvis det fremmer den uddannelsessøgendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Orlov til uddannelse kan afholdes i udlandet, hvis den uddannelsessøgende kan godtgøre, at der er tale om en godkendt offentlig uddannelse.

Der skal foreligge dokumentation fra uddannelsesstedet for optagelse.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren beslutter at genbesætte den ledige orlovsstilling i orlovsperioden, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af arbejdskraft, herunder formidling af ledige med tilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Er den, der ansættes i orlovsstillingen, et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales godtgørelse eller tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Orlovsydelsen

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udbetales i forhold til lønmodtagerens beskæftigelse forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid, eller i løbet af perioden har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret. En lønmodtager anses ligeledes for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende har været ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftaler kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedspengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig hos arbejdsgiveren, udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast, ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund for beregningen, dog højst med 37 timer om ugen.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 3 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til ledige, der er omfattet af § 51, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør et beløb svarende til dagpengebeløbet for nyuddannede.

Ved orlov, der aftales og påbegyndes inden den 1. april 1995, udbetales en orlovsydelse, svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 10, stk. 3.

Ved orlov, der aftales inden den 1. april 1995 og påbegyndes efter denne dato, udbetales en orlovsydelse svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved orlov, der aftales og påbegyndes efter den 1. april 1995, udbetales en orlovsydelse svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan beslutte at udbetale et supplerende beløb til orlovsydelsen til lønmodtagere, der gennemfører uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Orlovsydelsen kan højst suppleres med et beløb, der svarer til 20 pct. af orlovsydelsens højeste beløb, jf. § 8, stk. 2.

Lønmodtagere, som er fyldt 25 år, kan få orlov til sabbat op til 1 år, jf. dog § 41.

Lønmodtageren skal i hele orlovsperioden være medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse og være dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlovens start, jf. dog § 60.

Såfremt orloven er delt op i enkelte perioder, skal lønmodtageren være dagpengeberettiget ved hver enkelt periodes påbegyndelse.

For en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelse i udlandet er omfattet af denne bestemmelse.

For en deltidsbeskæftiget lønmodtager er orlov betinget af, at lønmodtageren inden for de sidste 5 år enten har haft ansættelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Lønmodtageren erklærer på tro og love over for Arbejdsformidlingen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Lønmodtageren skal indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Det kan ikke aftales, at orloven afbrydes, hvis stillingen bliver ledig.

En betingelse for orlov er, at arbejdsgiveren i orlovsperioden ansætter en ledig.

Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at holde stillingen besat i den periode, som orlovsperioden er forlænget med på grund af afholdt ferie, jf. § 42, såfremt stillingen har været besat under den afholdte ferie.

Den ledige skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren.

Den ledige skal ansættes på de løn- og arbejdsvilkår, som efter lovgivning eller overenskomst er gældende for dette eller tilsvarende arbejde.

I forbindelse med besættelse af orlovsstillingen kan ledige ansættes med tilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Er den, der ansættes i orlovsstillingen, et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales godtgørelse eller tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der må ikke afskediges ordinært ansatte for at aflønne den ledige i orlovsperioden.

Stillingen skal holdes besat i hele orlovsperioden. Såfremt stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal arbejdsgiveren oplyse Arbejdsformidlingen herom og straks foranledige, at der ansættes en ledig.

Genbesættes stillingen ikke, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke har været besat. Arbejdsgiveren skal indbetale et beløb til Arbejdsformidlingen svarende til orlovsydelsens fulde bruttobeløb, jf. § 17.

Arbejdsgiveren skal fremlægge kopi af ansættelsesbevis for den ledige over for Arbejdsformidlingen samt på tro og love erklære, at der i hele orlovsperioden er ansat en ledig som afløser.

Orlov til sabbat kan holdes i udlandet. Orlov til sabbat kan anvendes frit, herunder til uddannelser, som ikke er omfattet af de i henhold til § 6, stk. 1, fastsatte regler. Orlovsydelsen

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udbetales i forhold til lønmodtagerens beskæftigelse forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid, eller i løbet af perioden har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret. En lønmodtager anses ligeledes for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende har været ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftaler kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig hos arbejdsgiveren, udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast, ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund for beregningen, dog højst med 37 timer om ugen.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 3 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forældre kan få orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende perioder på mindst 13 uger og højst 52 uger. Orlovsperioden for hvert barn kan højst udgøre 52 uger. Forældrene kan afholde orlov hver for sig og/eller samtidig.

Ved egne børn forstås børn, som orlovsansøgeren har forældremyndigheden over, herunder hvor forældremyndigheden er opnået ved adoption, eller adoptanten har modtaget barnet og opnået plejetilladelse med henblik på at opnå forældremyndigheden. Endvidere er børn, hvor orlovsansøgeren har anerkendt faderskabet, og hvor barnet har fast ophold i hjemmet, omfattet af begrebet.

Det er en betingelse for, at både forsikrede og ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan bevilges orlov, at kommunen har attesteret, at vedkommende ville være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og at denne attestation forelægges Arbejdsformidlingen.

Forsikrede selvstændige erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for arbejdsløshedskassen at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

For så vidt angår ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende gælder tilsvarende krav om dokumentation over for kommunen.

Personer, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen og som modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan få orlov til børnepasning. Attestation fra arbejdsløshedskassen for dagpengeret ved orlovens start efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forelægges Arbejdsformidlingen.

Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, kan få orlov til børnepasning. Attestation fra kommunen om modtagelse af kontanthjælp og indstilling forelægges Arbejdsformidlingen, jf. Socialministeriets bestemmelser herom.

Barnet må indtil det fyldte 3. år ikke benytte offentligt dagtilbud i orlovsperioden.

Er barnet mellem 3-8 år, kan barnet højst benytte halvdagsplads i offentligt dagtilbud i orlovsperioden.

Ved offentligt dagtilbud forstås de dagtilbud, der er fastsat bestemmelser om i lov om social bistand, lov om folkeskoler samt bekendtgørelse nr. 627 af 22. juli 1993 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Hvor lønmodtageren indgår aftale med arbejdsgiveren om orlov til børnepasning, skal aftalen være skriftlig og indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Orlov til børnepasning kan afholdes i udlandet.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren beslutter at genbesætte den ledige orlovsstilling i orlovsperioden, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af arbejdskraft, herunder formidling af ledige med tilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Er den, der ansættes i orlovsstillingen, et ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, kan pågældende forud for orloven ansættes i en oplæringsperiode, hvorunder der kan udbetales godtgørelse eller tilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ret til orlov for lønmodtagere

Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger og højst 26 uger.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter stk. 1, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.

Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 2 nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26 uger.

Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 3 ikke overstige 16 uger.

Hvis orlovens længde ikke er aftalt på forhånd, skal lønmodtageren i rimelig tid, dog med mindst 8 ugers varsel, give meddelelse til arbejdsgiveren om, at arbejdet genoptages. Lønmodtageren og arbejdsgiveren har mulighed for at aftale et tidligere tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af orlov efter § 24.

Såfremt afskedigelse finder sted, efter at lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 7.

For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 2, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 8 tidligst 4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen intræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger.

Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor beskyttelse mod afskedigelse følger af kollektiv overenskomst, men hvor der i overenskomsten enten ikke gives den pågældende adgang til godtgørelse eller der i overenskomsten gives adgang til en godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte. Kravet behandles ad fagretlig vej.

Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i henhold til § 24 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft som kan begynde arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft senest seks arbejdsdage inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal afgives til lønmodtageren, jf. § 26, stk. 1.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov.

Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren udover de i § 24, stk. 8 og 9, nævnte perioder, beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode, hvor orloven er udsat.

Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og Arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen senest 14 dage inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. § 24, stk. 3, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.

Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med orlovsydelse i henhold til § 24 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1, medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og Arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis Arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf. § 25, stk. 2 og 3.

Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelsen om udsættelsen, jf. § 26, stk. 1, oplyse, hvor lang tid arbejdsgiveren ønsker orloven udsat inden for de 26 uger.

Hvis den varslede orlov udsættes, godkender Arbejdsformidlingen ansøgningen til den ændrede begyndelsesdato, medmindre lønmodtageren har meddelt arbejdsgiveren, at orlov ikke længere ønskes.

Kvalifikationskravene, der jf. § 25, stk. 2, opstilles til erstatningsarbejdskraften, skal være konkretiserede i forhold til stillingens indhold, således at en formidling kan foretages.

Opstilling af kvalifikationskrav kan ske i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om den formidlede arbejdskraft opfylder kvalifikationskravene.

Hvis begge forældre er lønmodtagere, kan forældrene for hvert barn, jf. § 18, stk. 1, udnytte retten til 26 ugers orlov til børnepasning hver for sig eller samtidig. Orlovsydelsen Medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Orlovsydelsen til lønmodtagere, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales i forhold til lønmodtagerens beskæftigelse forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid, eller i løbet af perioden har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret. En lønmodtager anses ligeledes for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende har været ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftaler kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig hos arbejdsgiveren, udgør et beløb svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast, ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund for beregningen, dog højst med 37 timer om ugen.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 3 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udbetales i forhold til beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed forud for orloven som enten fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. En selvstændig erhvervsdrivende anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været beskæftiget i virksomheden i et omfang, der kan sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager. I alle andre tilfælde anses den selvstændige erhvervsdrivende for at være deltidsbeskæftiget.

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede ledige, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede ledige udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udbetales af kommunen og svarer til kontanthjælpen, jf. § 37 i lov om social bistand. Ikke-forsikrede personer

For lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som jf. §§ 30, stk. 1 og 31, stk. 1, kan anses for fuldtidsbeskæftigede, og som ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udgør et beløb, der svarer til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen til ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som orlovspersonen er berettiget til, jf. § 37 i lov om social bistand.

Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen, jf. dog § 32, stk. 3.

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelserne efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlovsydelsen udbetales til personen på orlov.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn til lønmodtageren under orloven udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn er større end det beløb, som lønmodtageren er berettiget til efter §§ 8, 17 og 30.

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, løn under sygdom eller barsel, ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse til uddannelse eller kontanthjælp.

Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke modtages orlovsydelse.

Ved orlov i udlandet er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark eller i Girobank, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Der sker fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for et mellem lønmodtager og arbejdsgiver aftalt beløb til supplering af orlovsydelsen.

I tilfælde, hvor orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 2, udbetales orlovsydelsen med bruttobeløbet, som lønmodtageren ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag efter stk. 1.

I forbindelse med orlov til børnepasning har kommunen, jf. § 69 b i lov om social bistand samt Socialministeriets bestemmelser herom, adgang til at yde et supplerende tilskud til orlovsydelsen til orlovspersonen, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen. Ikke-forsikrede personer

Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udbetales af kommunen.

Staten yder refusion til kommunen til udbetaling af orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodtagere, ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende og kontanthjælpsmodtagere.

Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.

§ 35 og § 36, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på ikke-forsikrede, der går på orlov til børnepasning efter disse regler.

§ 37 finder tilsvarende anvendelse på ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på orlov til børnepasning.

Vedrørende fradrag for arbejde og indtægter for kontanthjælpsmodtagere og ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages fradrag efter Socialministeriets bestemmelser herom.

Lønmodtagere med adgang til orlov til uddannelse og orlov til sabbat kan anvende disse ordninger hver for sig, dog kan den samlede orlovsperiode højst udgøre 1 år inden for en periode på 5 år.

Selvstændige erhvervsdrivende med adgang til orlov til uddannelse kan anvende denne ordning i højst 1 år inden for en periode på 5 år.

Ledige med ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan højst anvende orlov til uddannelse i 2 år i forbindelse med den 7-årige ydelsesperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Orlov til børnepasning medregnes ikke i forbindelse med orlov til uddannelse og orlov til sabbat, jf. stk. 1-3. Orlov til uddannelse og orlov til sabbat begrænser således ikke benyttelse af muligheden for orlov til børnepasning.

Såfremt lønmodtageren afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie. Det forudsættes, at ferien varsles og afholdes i overensstemmelse med de gældende regler om ferie.

Lønmodtagerens afholdelse af optjent ferie under uddannelsesorlov, sabbatorlov og aftalt børnepasningsorlov, kan indgå i lønmodtagerens skriftlige aftale med arbejdsgiveren om orloven.

Lønmodtageren giver Arbejdsformidlingen meddelelse om ferien senest 14 dage før feriens start.

Ansøgning om orlov skal indgives til Arbejdsformidlingen, som tager stilling til om orlov kan bevilges.

Det er en forudsætning for modtagelse af orlovsydelse, at Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen inden orlovens start. Har Arbejdsformidlingen ved orlovens start endnu ikke godkendt ansøgningen, kan orlov med orlovsydelse dog bevilges med virkning fra orlovens start, hvis arbejdsløshedskassen, kommunen eller Arbejdsformidlingen har modtaget ansøgningen inden dette tidspunkt. Vedrørende orlov til uddannelse

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med orlov til uddannelse til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige: Vedrørende orlov til sabbat

1. at orlovsansøgeren opfylder aldersbetingelsen,

1. at uddannelsen opfylder betingelserne i § 6,

1. at der foreligger dokumentation fra uddannelsesstedet om optagelse,

1. at orlovsperioden ikke overstiger 1 år,

1. at perioden i forbindelse med ansøgning om gentagen orlov, opfylder betingelserne herom, jf. § 41,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at orlovsansøgeren opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, herunder også i tilfælde, hvor orlovsperioden ikke er sammenhængende,

1. at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder betingelsen om beskæftigelse, og

1. at der i forbindelse med lønmodtageres orlov er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med orlov til sabbat: Vedrørende orlov til børnepasning

1. at lønmodtageren opfylder aldersbetingelsen,

1. at orlovsperioden ikke overstiger 1 år,

1. at perioden i forbindelse med ansøgning om gentagen orlov, opfylder betingelserne herom, jf. § 41,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at lønmodtageren opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, herunder også i tilfælde, hvor orlovsperioden ikke er sammenhængende,

1. at lønmodtageren opfylder betingelsen om beskæftigelse,

1. at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen, og

1. at der ansættes en ledig i orlovsstillingen i hele orlovsperioden, jf. dog § 14, stk. 2.

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med orlov til børnepasning: Fællesbestemmelser om Arbejdsformidlingens administration

1. at dokumentation for barn i alderen 0-8 år foreligger,

1. at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed,

1. at der foreligger attestation fra kommunen vedrørende lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes dagpengeret efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

1. at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen, når orloven er aftalt med arbejdsgiveren,

1. at der foreligger attestation fra arbejdsløshedskassen for, at den ledige er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller attestation fra kommunen for, at den ledige modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, og

1. at lønmodtageren i forbindelse med udnyttelse af retten til orlov på op til 26 uger på tro og love har erklæret, at lønmodtageren ikke tidligere har benyttet retten til børnepasningsorlov i mere end 13 uger for det pågældende barn.

Vedrørende orlov til uddannelse og orlov til sabbat fremsender Arbejdsformidlingen oplysning om orlovsaftalen til arbejdsløshedskassen. Vedrørende orlov til sabbat fremsender Arbejdsformidlingen endvidere oplysning til den lediges arbejdsløshedskasse eller kommune for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere om ansættelse i orlovsstillingen.

Vedrørende orlov til børnepasning for personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskassen, fremsender Arbejdsformidlingen oplysning om orlovsaftalen til arbejdsløshedskassen. Vedrørende orlov til børnepasning for personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse og forsikrede og ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, fremsender Arbejdsformidlingen oplysning om orlovsaftalen til kommunen.

Hvor orlovsydelsen udbetales af arbejdsløshedskassen, giver Arbejdsformidlingen underretning til arbejdsløshedskassen om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Hvor orlovsydelsen udbetales af kommunen, giver Arbejdsformidlingen underretning til kommunen om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgiverne bistand i forbindelse med orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt yde uddannelsesrådgivning til virksomhederne.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ved orlov til uddannelse, orlov til sabbat samt orlov til børnepasning for så vidt angår ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal arbejdsløshedskassen attestere, at orlovsansøgeren er dagpengeberettiget efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved orlov til uddannelse samt orlov til børnepasning, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, skal arbejdsløshedskassen attestere, at betingelserne i § 4, stk. 3, og § 18, stk. 4 er opfyldt.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes, jf. dog stk. 2 og 3. Personer på uddannelsesorlov skal ligeledes på tro og love erklære, at uddannelsen følges.

Til orlovspersoner, der oppebærer orlovsydelse under ophold i udlandet uden for EØS-landene, kan ydelsen udbetales uden at den i stk. 1 omtalte månedlige erklæring foreligger.

Når perioden med orlovsydelse i udlandet uden for EØS-landene er ophørt, skal orlovspersonen overfor arbejdsløshedskassen bekræfte, at betingelserne for at oppebære orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal i den forbindelse endvidere oplyse, om den pågældende har haft arbejde, indtægter eller lignende af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Denne afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved orlov til børnepasning attesterer bopælskommunen, at forsikrede og ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel på ansøgningstidspunktet, dog tidligst 2 måneder før orlovens start.

Ved orlov til børnepasning, hvor kommunen udbetaler orlovsydelse til selvstændige erhvervsdrivende, skal kommunen attestere, at betingelsen i § 18, stk. 5, jf. § 18, stk. 4 er opfyldt.

Vedrørende orlov til børnepasning for kontanthjælpsmodtagere, attesterer kommunen modtagelse af kontanthjælp, jf. § 57.

Kommunen beregner og udbetaler orlovsydelsen til forsikrede kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede kontanthjælpsmodtagere, ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende.

Kommunen beregner fradrag i orlovsydelsen for arbejde og indtægter i orlovsperioden, jf. Socialministeriets bestemmelser herom.

Personafgrænsningen af kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til børnepasning foretages af Socialministeriet, jf. Socialministeriets bestemmelser herom.

Regelsættet om orlovsordningerne indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser, efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Orlov til uddannelse og orlov til børnepasning medregnes ikke i den periode, hvor der under ledighed kan udbetales ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I en overgangsperiode frem til udgangen af 1994 kan lønmodtagere opnå adgang til orlov til uddannelse og orlov til sabbat, uanset at kravet om dagpengeret ikke opfyldes. De øvrige betingelser for orlov, jf. afsnit I og II, skal dog være opfyldt.

Tilsvarende gælder for selvstændige erhvervsdrivende for så vidt angår adgangen til orlov til uddannelse.

Orlovsperioder opnået ved orlovsaftaler indgået under de særlige adgangskrav i stk. 1 og 2, kan ikke løbe længere end til udgangen af 1995.

Betingelserne i § 6, stk. 2, har virkning for ansøgninger om orlov til uddannelse, der indgives den 1. juli 1994 eller senere.

§ 14, stk. 2 og § 42 har virkning fra den 16. april 1994.

§§ 25-26 har virkning for orlov, der varsles over for arbejdsgiveren den 12. april 1994 eller senere, såfremt Arbejdsformidlingen ikke ved ikrafttræden af lov nr. 260 af 14. april 1994 har givet tilsagn om orlovsydelse.

I de i stk. 5 nævnte tilfælde kan orlov tidligst påbegyndes 4 uger efter lovens ikrafttræden den 16. april 1994. Dette gælder dog ikke orlov, der er varslet i forlængelse af barselorlov.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1994 og har virkning til og med den 31. december 1996. Bekendtgørelse nr. 1202 af 27. december 1993 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning ophæves den 1. juli 1994.

Ansøgninger om orlov i henhold til lov om orlov, der inden 1. januar 1994 er behandlet af Arbejdsformidlingen med henblik på gennemførelse 1. januar 1994 eller senere, kan uanset ændringerne i lov om orlov, jf. lov nr. 1065 af 22. december 1993 umiddelbart sættes i værk. Alle orlovsydelser skal dog beregnes efter de regler, der er fastsat i lov om orlov med de ændringer som følger af nævnte lov nr. 1065 af 22. december 1993.

Orlovsaftaler, som inden den 1. januar 1994 er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 324 og 325 af 20. maj 1993, og som gennemføres efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, administreres efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor orlovsaftalen blev godkendt.

Aftaler om orlov til sabbat skal være godkendt af Arbejdsformidlingen senest den 31. december 1994 og kan ikke løbe længere end til den 31. december 1995.

Orlov til børnepasning og orlov til uddannelse skal være iværksat og afsluttet senest den 31. december 1996.

A1 Afsnit I Orlov til uddannelse Betingelser

A2 Afsnit II Orlov til sabbat Betingelser

A3 Afsnit III Orlov til børnepasning Betingelser

A4 Afsnit IV Fælles bestemmelser om udbetaling m.v. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse

A5 Afsnit V Gentagen orlov

A6 Afsnit VI Ferie

A7 Afsnit VII Arbejdsformidlingens administration

A8 Afsnit VIII Arbejdsløshedskassens administration

A9 Afsnit IX Kommunens opgaver

A10 Afsnit X Generelle bestemmelser

A11 Afsnit XI Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, § 6, stk. 6, § 10, stk. 2, § 18, stk. 2 og § 21, stk. 6 og 7 i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994 fastsættes:

Arbejdsministeriet, den 20. juni 1994, den 20. juni 1994

/Jytte Andersen Lis Gamborg/