Bekendtgørelse om Charlottenborg Udstillingsbygning
BEK nr 528 af 20/06/1994
§ 1
Charlottenborg Udstillingsbygning er en statsinstitution, som har hjemsted i Københavns kommune.
§ 2
Bygningen tjener som udstillingssted for dansk, nordisk og anden udenlandsk kunst inden for alle kunstarter.
I bygningen afholdes hvert år så vidt muligt i marts måned ved Charlottenborg Fondens foranstaltning en åben, censureret udstilling »Charlottenborg Forårsudstilling«.
Bygningen kan endvidere anvendes til andre kunstneriske formål til gavn for kunstnere.
En nærmere angivet del af bygningen anvendes til Kunstakademiets bibliotek. Bestyrelse
§ 3
Udstillingsbygningens virksomhed ledes af en bestyrelse på 10 personer, der sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer blandt danske kunstnere eller kunstkyndige, herunder bestyrelsens formand. De øvrige medlemmer udpeges af: - Akademirådet (3 medlemmer) - Kunstnersammenslutningernes Samråd (3 medlemmer) - Charlottenborg Fonden (1 medlem).
Bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Ved ikrafttrædelsen af nærværende bekendtgørelse genbeskikkes 2 af Akademirådet tidligere valgte medlemmer og bestyrelsens hidtidige formand for en periode af 2 år regnet fra den 1. juli 1994. For samme 2 årige periode beskikkes yderligere et medlem valgt af Akademirådet samt et medlem valgt af Charlottenborg Fonden. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted een gang.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Bestyrelsen vælger sin næstformand blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
§ 4
Bestyrelsen, som er Udstillingsbygningens øverste myndighed, har overfor Kulturministeriet det overordnede ansvar for overholdelsen af de for virksomheden fastsatte bestemmelser.
Bestyrelsen fastsætter retningslinier for Udstillingsbygningens virksomhed inden for de af Kulturministeriet afstukne rammer.
Bestyrelsen afgiver senest 1. maj hvert år en årsberetning til kulturministeren.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsens møder m.v.
§ 5
Formanden for bestyrelsen bestemmer tid og sted for bestyrelsesmøderne. Hvis mindst 4 bestyrelsesmedlemmer kræver det, skal formanden indkalde til møde.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Sekretariat
§ 6
Udstillingsbygningens løbende administration varetages af et sekretariat med en daglig administrativ leder. Finansiering, regnskab m.v.
§ 7
Udstillingsbygningens virksomhed finansieres gennem de på finansloven fastsatte bevillinger herunder egenindtægter fra entre, salg af kataloger o.lign., tipsstøtte, gaver m.v.
§ 8
Der føres og aflægges regnskab i overensstemmelse med de til enhver tid af staten fastsatte regler herom. Ændring af bekendtgørelsen
§ 9
Bestyrelsen kan stille forslag om ændring af bekendtgørelsen overfor Kulturministeriet. Ikrafttrædelse
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994.
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 445 af 14. juni 1990 om administrationen af Udstillingsbygningen ved Charlottenborg ophæves.
pre_paragraph I henhold til lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en Udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot fastsættes: Navn, hjemsted og formål
Kulturministeriet, den 20. juni 1994, den 20. juni 1994
/Jytte Hilden Birgitte Bløndal Nøhr/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994