Bekendtgørelse om registrering af værnepligtige m.v.
BEK nr 56 af 24/01/1994
§ 1
Indenrigsministeriet fører et edb-register (VPM-registret) over den særlige værnepligtskode (VPM-koden), som angiver en værnepligtigs tilhørsforhold til en værnepligtsmyndighed.
Registret ajourfører VPM-koden og fordeler personoplysninger fra Det centrale Personregister til de værnepligtsadministrerende myndigheder til brug for disses edb-registre, jf. § 2.
Indenrigsministeriet er registeransvarlig myndighed.
§ 2
De værnepligtsadministrerende myndigheder fører følgende edb-registre med personoplysninger om værnepligtige samt civilt ansatte og frivilligt personel i forsvaret og redningsberedskabet:
- Sessionsregistret. Indenrigsministeriet er registeransvarlig myndighed.
- Beredskabsstyrelsens personelregister. Beredskabsstyrelsen er registeransvarlig myndighed.
- Militærnægteradministrationsregistret. Administrationen for civil værnepligt (Indenrigsministeriets Militærnægteradministration) er registeransvarlig myndighed.
- Forsvarskommandoens register til brug ved fordeling af værnepligtige til forsvaret og redningsberedskabet samt indkaldelse af værnepligtige og frivillige elever til forsvaret. Forsvarskommandoen er registeransvarlig myndighed.
- Hærens personeldatasystem. Forsvarskommandoen er registeransvarlig myndighed.
- Søværnets personel edb-program. Forsvarskommandoen er registeransvarlig myndighed.
- Forsvarskommandoens register til brug ved planlægning og forvaltning af alt personel i flyvevåbnet. Forsvarskommandoen er registeransvarlig myndighed.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1994.
Bekendtgørelse nr. 643 af 5. oktober 1989 om registrering af værnepligtige m.v. ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 33 i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 2. april 1993, og efter forhandling med forsvarsministeren fastsættes:
Indenrigsministeriet, den 24. januar 1994, den 24. januar 1994
/Birte Weiss Heide-Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994