Bekendtgørelse om betaling for kartoffelkontrol
BEK nr 567 af 28/06/1994
§ 1
Autoriserede kartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 965 af 13. december 1993 om kartofler, samt virksomheder, der anvender kartofler til industriel forarbejdning, skal betale afgifter og gebyrer til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til administration og kontrol i henhold til den nævnte bekendtgørelse.
§ 2
Autoriserede kartoffelavlere skal betale
- et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Plantedirektoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation,
- en årlig afgift på 280 kr. pr. ha med læggekartofler til dækning af direktoratets udgifter til almindelig avlskontrol,
- et gebyr til dækning af direktoratets udgifter til undersøgelse af jordprøver for forekomst af kartoffelcystenematoder på Antal prøver Pr. prøve a) indtil 3 234 kr. b) mere end 3 og indtil 10 197 kr. c) mere end 10 178 kr.
- et gebyr til dækning af direktoratets udgifter til undersøgelse af avlen for forekomst af kartoffelringbakteriose på 707 kr. pr. prøve.
§ 3
Autoriserede sorterevirksomheder skal betale
- et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Plantedirektoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation,
- en årlig kontrolafgift på 500 kr. til dækning af direktoratets udgifter i perioden 1. juli - 30. juni til kontrol med, at virksomheden overholder betingelserne for autorisation, og
- en årlig afgift til dækning af direktoratets udgifter til partikontrol på
a) 2,73 kr. pr. hkg læggekartofler og
b) 1,35 kr. pr. hkg spisekartofler.
Afgift for læggekartofler efter stk. 1, nr. 3, litra a, skal betales første gang, de sælges. Dette gælder også ved salg til driftsmæssigt adskilte enheder inden for samme virksomhed.
Afgiften for spisekartofler efter stk. 1, nr. 3, litra b, skal betales første gang, de sælges til en modtager, der ikke er autoriseret.
§ 4
Forarbejdningsvirksomheder skal betale en årlig afgift til dækning af Plantedirektoratets kontroludgifter på 0,035 kr. pr. hkg kartofler, der anvendes til industriel forarbejdning, herunder til fremstilling af chips og andre kartoffelprodukter til konsum samt til kartoffelmel og sprit.
§ 5
Autoriserede sorterevirksomheder skal hvert år henholdsvis pr. 30. juni og 31. december udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af spisekartofler i de foregående 6 måneder.
Opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskaber skal en gang årligt i forbindelse med opgørelsen pr. 30. juni attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en konsulent i driftsøkonomi ansat i en landøkonomisk forening. Foreningens navn skal anføres i konsulentens attestation.
Opgørelserne skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, henholdsvis senest den 20. september og den 20. marts.
Kartoffelafgiftsfonden kan efter skriftlig ansøgning godkende, at en virksomhed fraviger de datoer, der er nævnt i stk. 1-3, og i stedet overholde de datoer, som er fastsat for virksomhedens afregning af merværdiafgift for henholdsvis 2. og 4. kvartal i kalenderåret.
§ 6
Forarbejdningsvirksomheder skal hvert år pr. 30. juni udarbejde en oversigt over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden senest den 20. september.
§ 7
Til dækning af Plantedirektoratets merudgifter ved behandling af anmeldelser af arealer med læggekartofler modtaget efter den 15. oktober, men senest den 15. januar, betales et tillægsgebyr på 500 kr. Modtages anmeldelsen efter den 15. januar, men senest den 15. marts, betales et tillægsgebyr på 1.000 kr.
Hvis de øvrige oplysninger, der er nødvendige for direktoratets kontrol og godkendelse af et læggekartoffelareal, modtages efter den 10. maj, men senest den 10. juni, betales et tillægsgebyr på 500 kr.
§ 8
Autorisationsgebyr, jf. § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, skal indbetales på postgirokonto 8994668, Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, og bevis for indbetalingen skal vedlægges den efterfølgende ansøgning til direktoratet om autorisation.
De afgifter og gebyrer, der er nævnt i § 2, nr. 2 og 3, § 3 nr. 2 og 3, litra a og § 7, forfalder til betaling ved påkrav fra direktoratet, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
De afgifter, der er nævnt i § 3, nr. 3, litra b, og § 4 skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden samtidig med indsendelse af de opgørelser, der er nævnt i §§ 5 og 6.
§ 9
De afgifter og gebyrer, der er nævnt i §§ 2, 3, 4 og 7 tillægges merværdiafgift.
§ 10
Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Afgifterne og gebyrerne er tillagt udpantningsret.
§ 11
Overtrædelse af §§ 5 og 6 straffes med bøde.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1994.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1104 af 14. december 1992 om betaling for kartoffelkontrol.
pre_paragraph I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter og tekstanmærkning nr. 59 ad § 24.31 i finansloven samt efter bemyndigelse fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994