TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet end skriftlig form (*

BEK nr 579 af 27/06/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Som betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares på lydbånd, film eller andet medie, hvorfra oplysningerne ikke umiddelbart kan formidles på papir, opkræver vedkommende myndighed eller organ omfattet af lovens § 1, stk. 2 de faktiske omkostninger ved fremstilling af kopien.

Stk. 2

Hvis miljøoplysninger, der opbevares på EDB efter anmodning udleveres på bånd eller diskette, kan vedkommende myndighed eller ogan omfattet af lovens § 1, stk. 2 opkræve betaling fastsat på grundlag af de faktiske omkostninger ved fremstilling af kopien, herunder en rimelig andel af driftsomkostningerne ved basen.

§ 2

Betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares på EDB og udleveres på papir, opkræves efter de af justitsministeren fastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår parter dog efter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.

§ 3

Bestemmelsen i §§ 1, og 2 gælder også i tilfælde, hvor en myndighed eller et organ omfattet af lovens § 1, stk. 2 giver adgang til aktindsigt i videre omgang end myndighederne eller organet er forpligtet til jfr. lovens § 2.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 1994.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 2 i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger fastsættes:


Miljøministeriet, den 27. juni 1994, den 27. juni 1994

/Svend Auken Hans Henrik Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994