TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder (enkeltkommunale og fælleskommunale registre)

BEK nr 580 af 27/06/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Kommunen kan kræve betaling for udlevering (videregivelse) af oplysninger til private fra enkeltkommunale og fælleskommunale registre efter reglerne i § 2 og § 3.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på udlevering af oplysninger, som kan henføres til bestemte personer.

Stk. 3

Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger til den registrerede selv efter kapitel 4 i lov om offentlige myndigheders registre.

Stk. 4

Bekendtgørelsen gælder ikke for udlevering af oplysninger fra folkeregistersystemer.

§ 2

Betaling kan kræves i følgende tilfælde:

  1. Ved udlevering af oplysninger efter samtykke fra den oplysningen angår, jf. § 16, stk. 2, nr. 1 og § 17, stk. 2 i lov om offentlige myndigheders registre.
  1. Ved udlevering af oplysninger til brug ved forskning, jf. § 16, stk. 2, nr. 5 og § 17, stk. 4.
  1. Ved udlevering fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre af identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete forskningsprojekter, jf. § 16 a, stk. 2.
  1. Ved udlevering fra de under nr. 3 nævnte registre til brug ved forskning eller planlægning med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår, jf. § 16 a, stk. 3.

§ 3

Kommunen kan for fotokopier af uddatamateriale opkræve 10 kroner for første side og 5 kroner for hver følgende side.

Stk. 2

Hvis udlevering af oplysninger ikke kan ske gennem fotokopier, jf. stk. 1, kan kommunen kræve betaling for de direkte omkostninger, inklusive lønudgifter, som udleveringen forårsager.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994. Samtidig ophæves finansministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. juli 1981. Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, den 27. juni 1994 Per Tofte / Korinna Frisch Larsen

pre_paragraph (enkeltkommunale og fælleskommunale registre) I medfør af § 20 i lov om offentlige myndigheders registre, jf. LBK. nr. 654 af 20. september 1991, fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om betaling for udlevering af oplysninger til private fra edb-registre, der føres for en eller flere kommunale myndigheder (enkeltkommunale og fælleskommunale registre) | TheLawyer.sh