Bekendtgørelse om muligheden for fravigelse af den ugentlige undervisningstid i folkeskolens 1.-7. klasse
BEK nr 615 af 29/06/1994
§ 1
Ifølge folkeskolens § 16, stk. 1, skal den samlede ugentlige undervisningstid pr. elev i løbet af 1.-7. klassetrin mindst udgøre 162 timer.
§ 2
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan fravige minimumstimetallet i følgende situation: Skoler, der efter en forøgelse af den ugentlige undervisningstid pr. 1. august 1994 med 5 timer i alt i løbet af 1.-7. klasse i forhold til skolens elevskematimetal pr. 1. september 1992 ikke opfylder minimumstimetallet på 162 timer, skal fra den 1. august 1994 have en undervisningstid på mindst det reducerede timetal.
På disse skoler kan minimumstimetallet for børnehaveklassen fastsættes til samme timetal, som gælder for skolens 1. klasse.
§ 3
Indberetningen til Undervisningsministeriet af skolens ugentlige elevskematimetal pr. 1. september 1992 anvendes som grundlag for beregningen af det reducerede mindstekrav til den ugentlige undervisningstid.
§ 4
Undervisningsministeriet kan efter ansøgning i andre særlige tilfælde fravige folkeskolens § 16, stk. 1.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1994.
pre_paragraph I medfør af § 16, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, fastsættes:
Undervisningsministeriet, den 29. juni 1994, den 29. juni 1994
/Ole Vig Jensen Bo Kjems/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994