Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af de personer, der er omfattet af Sundhedsministeriets bekendtgørelse om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne. Nævnet behandler dog ikke klager, for hvilke der i øvrigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.

I henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien behandler Patientklagenævnet som 2. instans klager over tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering på psykiatriske afdelinger.

I henhold til lov om aktindsigt i helbredsoplysninger behandler Patientklagenævnet klager over afgørelser om aktindsigt.

Patientklagenævnet behandler desuden de sager, som Sundhedsstyrelsen indbringer for nævnet, jf. centralstyrelsesloven, med henblik på kritik eller anden sanktion over for personer indenfor sundhedsvæsenet, jf. stk. 1.

Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd samt et antal beskikkede medlemmer, som udpeges efter reglerne i § 16 i centralstyrelsesloven.

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog stk. 2.

Fællesmødet kan, jf. § 4, stk. 1, bemyndige formanden til at træffe afgørelse i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl.

Spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes og besluttes efter formandens bestemmelse på et fællesmøde.

Fællesmødet består af formanden, næstformændene, 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1)-3), 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 4) og 8 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4. Formanden afgør, hvilke medlemmer der indkaldes til et fællesmøde.

Det påhviler desuden formanden at indkalde det samlede nævn til et årligt møde, hvor spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes.

Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Sundhedsministeren udnævner efter forhandling med nævnets formand en sekretær for nævnet, som samtidig leder nævnets sekretariat.

Afholdelse af møde m.v.

Afholdelse af møde m.v.

Et nævnsmøde sammensættes af:

1. Formanden eller en næstformand.

1. 2 lægmandsmedlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3.

1. 2 fagligt uddannede medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, afhængig af hvilke faggrupper, sagen vedrører.

Nævnsmødet er beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformand og 2 af nævnets andre medlemmer, heraf 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, og 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, er til stede.

Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer, jf. § 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde. Formanden kan udskille sager til behandling i særligt indkaldte nævnsmøder.

Det skal ved indkaldelsen til nævnsmøderne tilstræbes, at opgaverne fordeles ligeligt såvel mellem formanden/næstformændene som mellem de enkelte medlemmer.

Formanden eller vedkommende næstformand fastsætter tid og sted for nævnsmøderne. Formanden eller vedkommende næstformand leder og tilrettelægger i øvrigt nævnsmødet.

Vedrører en sag flere faggrupper, deltager de fagligt uddannede medlemmer alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde.

Nævnsmøderne indkaldes med mindst 7 dages varsel, bilagt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Med hvert dagsordenspunkt følger et forslag til nævnets afgørelse. Forslaget vedlægges det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet kan træffe en afgørelse.

Formanden, vedkommende næstformand eller den de bemyndiger dertil, kan bestemme, at sagen kan afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver sekretariatet meddelelse herom senest 5 hverdage før det fastsatte møde.

Nævnsmøder er ikke offentlige. Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage i et nævnsmøde uden stemmeret.

Forberedelse af sagerne

Forberedelse af sagerne

Ved ordet »formand« menes i det følgende »formanden eller den, formanden bemyndiger dertil«.

Formanden afgør, om en klage falder indenfor nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, om en klage skal afvises, fordi den 2 årige klagefrist, jf. centralstyrelseslovens § 22, er overskredet, eller om der skal ses bort fra en fristoverskridelse.

Sekretariatet sender modtagne klager til behandling i vedkommende embedslægeinstitution, jf. Retningslinier for Embedslægeinstitutionernes og Stadslægens behandling af klagesager, jf. stk. 6. Samtidig orienteres klager samt andre, der har en berettiget interesse i at få kendskab til klagen, om den videre behandling af sagen.

Formanden bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager.

Skønner formanden, at en klage eller indberetning fra Sundhedsstyrelsen vil kunne føre til en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskning før nævnsbehandling.

Patientklagenævnet kan forelægge konkrete sager for Retslægerådet og Sundhedsstyrelsen.

Forinden nævnet træffer afgørelse, foretages der partshøring - i overensstemmelse med forvaltningslovens regler - over de faktiske oplysninger i sagen, som indgår i grundlaget for Patientklagenævnets afgørelse.

Formanden fastsætter retningslinier for embedslægeinstitutionernes behandling af patientklagesager.

Afgørelser m.v.

Afgørelser m.v.

Nævnsmødets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens/næstformandens stemme udslagsgivende.

Nævnsmødets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af deltagerne i nævnsmødet. Et medlem kan kræve tilført protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.

Afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og uden angivelse af mindretalsvota.

Nævnets afgørelse sendes til klageren samt de personer, hvis faglige virksomhed, afgørelsen vedrører. Kopi af afgørelsen sendestil vedkommende embedslægeinstitutioner, Sundhedsstyrelsen, myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørte personer indenfor sundhedsvæsenet, og andre med berettiget interesse.

Afgørelser, der er af principiel betydning og egnet som vejledning om nævnets praksis, offentliggøres ved formandens foranstaltning.

Nævnets afgørelser kan have følgende indhold:

1. Nævnet finder ikke grundlag for kritik af den virksomhed, som er udøvet af den pågældende sundhedsperson.

1. Nævnet giver udtryk for kritik af den virksomhed, som er udøvet af den pågældende sundhedsperson, i form af en beklagelse, misbilligelse eller lignende.

1. Nævnet finder, at en begæring om aktindsigt i en patientjournal m.v. bør imødekommes, og tager herunder stilling til vilkårene herfor.

1. Nævnet anmoder anklagemyndigheden om tiltalerejsning for overtrædelse af autorisationslovgivningen, borgerlig straffelov m.v. med straf af bøde, hæfte eller højere straf.

1. Nævnet afviser sagen.

1. Nævnet tiltræder det lokale patientklagenævns afgørelse, træffer en anden afgørelse eller hjemviser sagen til fornyet behandling i det lokale nævn.

Patientklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnet tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Der påhviler nævnets medlemmer tavshedspligt.

Nævnet afgiver en årlig redegørelse til sundhedsministeren om sin virksomhed. Redegørelsen behandles på det i § 4, stk. 3, omhandlede møde og besluttes i øvrigt efter formandens nærmere bestemmelse, eventuelt på et fællesmøde indkaldt efter § 4, stk. 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli 1994 og har virkning fra 1. januar 1994.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 349 af 23. maj 1990 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Sundhedsministeriet, den 5. juli 1994, den 5. juli 1994

/Torben Lund Steen Hartvig Hansen/