Bekendtgørelse om kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (*

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på livsforsikringsselskaber. Herved forstås forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed, og som har vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, samt tværgående pensionskasser.

Forsikringsselskaber skal for at kunne drive livsforsikringsvirksomhed være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til selskabets solvensmargen, jf. § 34, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Solvensmargenen beregnes efter reglerne i §§ 5-6. Basiskapitalen opgøres efter reglerne i §§ 8-10.

Beløb, der i denne bekendtgørelse er udtrykt i ECU, omregnes til danske kroner efter kursen den 31. oktober i forbindelse med regnskaber, der afsluttes 31. december samme år eller i perioden til og med 30. december næstkommende år.

Uanset stk. 1 kan der ikke anvendes en modværdi på ECU, der er lavere end 7,50 danske kroner.

Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i Finanstilsynets bekendtgørelse om koncession til livsforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssig hjemsted her i landet.

Solvensmargenen

Solvensmargenen

Et forsikringsselskabs solvensmargen beregnes som summen af følgende beløb:

1. For forsikringsklasse I (bortset fra de i klassen indeholdte komplementære forsikringer) samt for forsikringsklasse II: 4 pct. af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 pct. af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

1. For forsikringsklasse I (bortset fra de i klassen indeholdte komplementære forsikringer og bortset fra ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst 5 år) samt for forsikringsklasse II: 3 0/00 af risikosummen for egen regning, dog mindst 1,5 0/00 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

1. For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over 3 år, men højst 5 år: 1,5 0/00 af risikosummen for egen regning, dog mindst 0,75 0/00 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

1. For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst 3 år, herunder gruppelivsforsikringer: 1 0/00 af risikosummen for egen regning, dog mindst 0,5 0/00 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

1. For de i forsikringsklasse I indeholdte komplementære forsikringer produktet af

a) summen af 18 pct. af den del af bruttopræmierne, der ikke overstiger 10.000.000 ECU, og 16 pct. af resten af præmieindtægten og

b) en brøk, der er lig forholdet mellem de forsikringsydelser, der i det seneste regnskabsår påhvilede selskabet efter afgivelse i genforsikring, og de ydelser, der påhvilede det før sådan afgivelse, idet brøken dog ikke må være mindre end 1/2.

1. For de i forsikringsklasse III indeholdte forsikringer, for hvilke selskabet har påtaget sig en investeringsrisiko: 4 pct. af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 pct. af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

1. For de i forsikringsklasse III indeholdte forsikringer, for hvilke selskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko, og for hvilke det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år: 1 pct. af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 0,85 pct. af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

1. For forsikringsklasse III: 3 0/00 af risikosummen for egen regning, dog mindst 1,5 0/00 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

1. For forsikringsklasse IV: 4 pct. af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 pct. af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

1. For forsikringsklasse V: 1 pct. af tontinens formue.

1. For forsikringsklasse VI: 4 pct. af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 pct. af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

Livsforsikringshensættelser uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, nr. 1, 6, 9 og 11, beregnes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, idet såvel selskabets forpligtelser som præmierne opgøres uden fradrag for afgivelse i genforsikring. Livsforsikringshensættelserne for egen regning, jf. stk. 1, nr. 1, 6, 7, 9 og 11, beregnes tilsvarende, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring.

Uanset § 5 udgør solvensmargenen mindst 800.000 ECU for aktieselskaber og mindst 600.000 ECU for gensidige selskaber og tværgående pensionskasser.

Forsikringsselskaber skal sammen med indsendelse af årsregnskabet m.v., jf. § 125, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, vedlægge en beregning af selskabets solvensmargen og en redegørelse for basiskapitalens størrelse og sammensætning.

Basiskapitalen

Basiskapitalen

Et forsikringsselskabs basiskapital opgøres med udgangspunkt i selskabets egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i selskabets årsregnskab. Basiskapitalen fremkommer ved regulering af egenkapitalen med de fradrag, der er anført i stk. 2, og de tillæg, der er anført i stk. 3 og 4.

Følgende fradrages ved opgørelse af basiskapitalen: Fradraget skal ikke foretages for investeringer i datterselskaber samt for aktiver, der omfattes af § 128, stk. 1, nr. 1-8, i lov om forsikringsvirksomhed.

1. Værdien af alle immaterielle aktiver, herunder goodwill og aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

1. Værdien af egne aktier, herunder aktier, der besiddes af dattervirksomheder.

1. Et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs solvensmargen, som svarer til den ejede andel af datterforsikringsselskabets selskabskapital. Har datterforsikringsselskabet hjemsted i udlandet, anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog som minimum den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelse af reglerne i denne bekendtgørelse eller bekendtgørelse om kapitalgrundlag for skadesforsikringsdselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet på datterforsikringsselskabet.

1. For andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. § 6, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed: Et beløb svarende til den andel af det for det pågældende selskab gældende solvenskrav, som svarer til den ejede andel af datterselskabets selskabskapital.

1. For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det beløb, hvormed de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi overstiger summen af 75 pct. af selskabets solvensmargen og en vægtet sum af dets datterforsikringsselskabers solvensmargener samt solvenskravet i andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn. I beregningen anvendes følgende vægte:

a) Datterselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen.

b) Andre datterselskaber vægtes med ejerandelen.

Følgende kan tillægges ved opgørelse af basiskapitalen:

1. Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital), der opfylder de betingelser, der er anført i § 9. Tillægget kan højst udgøre et beløb, der svarer til 50 pct. af solvensmargenen.

1. Medlemskonti i gensidige selskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder de betingelser, der er anført i § 10.

Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade, at selskabet i sin basiskapital medregner et beløb for afholdte erhvervelsesomkostninger. Summen af dette beløb og det fradrag i livsforsikringshensættelserne for afholdte erhvervelsesomkostninger, der foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om livssforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, må ikke overstige 5 pct. af kapitalværdien af de præmier, som forsikringstagerne skal betale i fremtiden, og forøgelsen af summen må ikke overstige de i årets løb afholdte erhvervelsesomkostninger. Grundlaget for beregning af det beløb, der i medfør af nærværende stykke medregnes til basiskapitalen, skal anmeldes som en del af selskabets tekniske grundlag.

Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital) kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 8, stk. 3, nr. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Långivers krav mod forsikringsselskabet skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld.

1. Beløbet skal være indbetalt.

1. Tilbagebetaling kan ikke finde sted på långivers initiativ eller, medmindre forfaldstidspunktet er indtrådt, uden Finanstilsynets tilladelse.

1. Kapitalindskuddet kan kun forfalde til betaling før det aftalte forfaldstidspunkt, såfremt forsikringsselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

1. Forsikringsselskabet skal have ret til at udskyde betaling af renter, såfremt basiskapitalen ikke overstiger solvensmargenen eller ved rentebetalingen vil blive nedbragt til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

1. Ikke-betalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 5, forfalder til betaling på det tidligste tidspunkt af følgende:

a) Forsikringsselskabet har på ny fornøden basiskapital til at dække solvensmargenen.

b) Indtræden af forfaldsdatoen for kapitalindskuddet, såfremt der ved aftalens indgåelse er aftalt fast løbetid.

1. Forsikringsselskabets generalforsamling skal have ret til at nedskrive kapitalindskuddet og ikke-betalte renter, såfremt forsikringsselskabets egenkapital er tabt, og aktiekapitalen eller garantikapitalen er nedskrevet til 0 kr. Det er endvidere en betingelse, at forsikringsselskabet efterfølgende enten får tilført ny kapital, således at solvensmargenen er dækket, eller fusioneres med et andet forsikringsselskab. Kapitalindskuddet og ikke-betalte renter kan nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af forsikringsselskabets revisor og Finanstilsynet.

Medlemskonti i gensidige selskaber og tværgående pensionskasser kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 8, stk. 3, nr. 2, når følgende er gældende i henhold til selskabets vedtægter:

1. Beløbene må i tilfælde af selskabets likvidation eller konkurs ikke kunne tilbagebetales, før hele selskabets øvrige gæld er afviklet.

1. Beløbene må i andre tilfælde kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

1. Tilbagebetaling, der forårsages af andet end individuelle medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest en måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan forbydes af Finanstilsynet.

Driftsplaner

Driftsplaner

Til brug for Finanstilsynets vurdering af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end eet år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 følgende regnskabsår.

Driftsplanen skal omfatte følgende:

1. En åbningsbalance, som denne efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive.

1. De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, driftsplanen omfatter.

1. En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af selskabets administration i løbet af den periode, driftsplanen omfatter.

1. Angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på.

1. Redegørelse for grundprincipperne for genforsikring.

1. Oplysning om arten af de risici, som selskabet har til hensigt at dække.

1. Redegørelse for selskabets investeringspolitik.

1. Beregning af forventet solvensmargen og basiskapital efter udløbet af hvert af de regnskabsår, driftsplanen omfatter.

Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der måtte være nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i et selskabs driftsplan må anses for sandsynlige.

Finder Finanstilsynet ikke, at det ved de i henhold til § 11 indsendte oplysninger er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes koncession ikke.

Har et forsikringsselskab forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, og sker der en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan tilsynet træffe bestemmelse om en revision af planen eller en udarbejdelse af en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

Bestemmelserne i §§ 11-13 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende koncession i det omfang, hvori selskabets forhold sammenholdt med den ønskede koncessionsudvidelse efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 1994.

Bekendtgørelse nr. 456 af 10. september 1981 om solvensmargen og kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed ophæves.

Finanstilsynet kan for tværgående pensionskasser, der ansøger herom senest 31. oktober 1994, fastsætte en frist, inden for hvilken de i nærværende bekendtgørelse fastsatte krav til basiskapitalen skal være opfyldt.