Bekendtgørelse om kapitalgrundlag for skadesforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet (*

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed.

Forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til selskabets solvensmargen, jf. § 34, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Solvensmargenen beregnes efter reglerne i §§ 5-9. Basiskapitalen opgøres efter reglerne i §§ 11-13.

Beløb, der i denne bekendtgørelse er udtrykt i ECU, omregnes til danske kroner efter kursen den 31. oktober i forbindelse med regnskaber, der afsluttes 31. december samme år eller i perioden til og med 30. december næstkommende år.

Uanset stk. 1 kan der ikke anvendes en modværdi på ECU, der er lavere end 7,50 danske kroner.

Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i Finanstilsynets bekendtgørelse om koncession til skadesforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

Solvensmargenen

Solvensmargenen

Et forsikringsselskabs solvensmargen udgør det højeste af følgende beløb:

1. mindstebeløbet, jf. § 6,

1. 1. resultat, jf. § 7 og

1. 1. resultat, jf. § 8.

Mindstebeløbet fastlægges på grundlag af de forsikringsklasser, hvortil selskabet har koncession, efter følgende regler:

1. For forsikringsklasserne 14 og 15 udgør mindstebeløbet 1.400.000 ECU for aktieselskaber og 1.050.000 ECU for gensidige selskaber.

1. For forsikringsklasserne 10, 11, 12 og 13 udgør mindstebeløbet 400.000 ECU for aktieselskaber og 300.000 ECU for gensidige selskaber.

1. For forsikringsklasserne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 16, 18 udgør mindstebeløbet 300.000 ECU for aktieselskaber og 225.000 ECU for gensidige selskaber.

1. For forsikringsklasserne 9 og 17 udgør mindstebeløbet 200.000 ECU for aktieselskaber og 150.000 ECU for gensidige selskaber.

Har forsikringsselskabet koncession til flere forsikringsklasser, tages der ved fastsættelse af mindstebeløbet hensyn til den klasse, for hvilken der gælder det højeste beløb.

1. resultat beregnes på grundlag af de i det seneste regnskabsår forfaldne bruttopræmier for direkte og indirekte forsikringer, eksklusive afgifter til offentlige myndigheder opkrævet af forsikringsselskabet sammen med præmierne. 1. resultat udgør 18 pct. af dette præmiebeløb op til 10.000.000 ECU og 16 pct. af præmiebeløb derudover.

Når forsikringsselskabet har genforsikret, fremkommer 1. resultat ved multiplikation af det efter stk. 1 fremkomne beløb med den brøk, der bestemmes af forholdet mellem forsikringsselskabets erstatninger for egen regning og bruttoerstatningerne i det seneste regnskabsår. Denne brøk må dog ikke være mindre end 1/2.

1. resultat beregnes på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 3 regnskabsår. 2. resultat udgør 26 pct. af dette gennemsnit for beløb op til 7.000.000 ECU og 23 pct. af beløb derudover.

Har selskabet overtaget en forsikringsbestand, medregnes erstatningsudgifterne i 3 årsperioden for denne bestand ved beregningen af 2. resultat.

Dækker forsikringsselskabet hovedsageligt kredit-, storm-, hagl- eller frostrisici, foretages beregningen af 2. resultat efter stk. 1 på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 7 år i stedet for 3 år.

Dækker selskabet risici omfattet af forsikringsklasse 18, anvendes omkostningerne ved ydet assistance analogt med erstatningsudgifterne ved beregningen af 2. resultat.

Når forsikringsselskabet har genforsikret, fremkommer 2. resultat ved multiplikation af det efter stk. 1 fremkomne beløb med den brøk, der bestemmes af forholdet mellem forsikringsselskabets erstatninger for egen regning og bruttoerstatningerne i det seneste regnskabsår. Denne brøk må dog ikke være mindre end 1/2.

I selskaber, der driver indirekte livsforsikringsvirksomhed, opgøres 1. og 2. resultat alene på grundlag af den del af selskabets virksomhed, der ikke er livsforsikringsvirksomhed. Sådanne selskabers solvensmargen opgøres som summen af solvensmargenen for den del af virksomheden, der er livsforsikringsvirksomhed, opgjort efter reglerne herfor, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, og solvensmargenen for den øvrige del af virksomheden opgjort efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Forsikringsselskaber skal sammen med indsendelse af årsregnskab m.v., jf. § 125, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, indsende en beregning af selskabets solvensmargen og en opgørelse af selskabets basiskapital og dennes sammensætning.

Basiskapitalen

Basiskapitalen

Et forsikringsselskabs basiskapital opgøres med udgangspunkt i selskabets egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i selskabets årsregnskab. Basiskapitalen fremkommer ved regulering af egenkapitalen med de fradrag, der er anført i stk. 2 og de tillæg, der er anført i stk. 3.

Følgende fradrages ved opgørelse af basiskapitalen: Fradraget skal ikke foretages for investeringer i datterselskaber samt for aktiver, der omfattes af § 128, stk. 1, nr. 1-8, i lov om forsikringsvirksomhed.

1. Værdien af alle immaterielle aktiver, herunder goodwill og aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

1. Værdien af egne aktier, herunder aktier, der besiddes af dattervirksomheder.

1. Halvdelen af ikke-indbetalt aktie- eller garantikapital. Udgør den indbetalte del mindre end 25 pct. af den samlede aktie- eller garantikapital, fratrækkes hele den ikke-indbetalte del.

1. Et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs solvensmargen, som svarer til den ejede andel af datterforsikringsselskabets selskabskapital. Har datterforsikringsselskabet hjemsted i udlandet anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog som minimum den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelse af denne bekendtgørelses regler på datterforsikringsselskabet, eller, hvis datterforsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelse af reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

1. For andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. § 6, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed: Et beløb svarende til den andel af det for det pågældende selskab gældende solvenskrav, som svarer til den ejede andel af datterselskabets selskabskapital.

1. For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det beløb, hvormed de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi overstiger summen af selskabets solvensmargen og en vægtet sum af dets datterforsikringsselskabers solvensmargener samt solvenskravet i andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn. I beregningen anvendes følgende vægte:

a) Datterselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen.

b) Andre datterselskaber vægtes med ejerandelen.

Følgende kan tillægges ved opgørelse af basiskapitalen:

1. Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital), der opfylder de betingelser, der er anført i § 12. Tillægget kan højst udgøre et beløb, der svarer til 50 pct. af solvensmargenen. Har kapitalindskuddet fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet kan medregnes, årligt med 25 pct. af det oprindelige indskud de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato.

1. Medlemskonti i gensidige selskaber, der opfylder de betingelser, der er anført i § 13.

Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital) kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Långivers krav mod forsikringsselskabet skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld.

1. Beløbet skal være indbetalt.

1. Tilbagebetaling kan ikke finde sted på långivers initiativ eller, med mindre forfaldstidspunktet er indtrådt, uden Finanstilsynets tilladelse.

1. Kapitalindskuddet kan kun forfalde til betaling før det aftalte forfaldstidspunkt, såfremt forsikringsselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

1. Forsikringsselskabet skal have ret til at udskyde betaling af renter, såfremt basiskapitalen ikke overstiger solvensmargenen eller ved rentebetalingen vil blive nedbragt til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

1. Ikke-betalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 5, forfalder til betaling på det tidligste tidspunkt af følgende:

a) Forsikringsselskabet har på ny fornøden basiskapital til at dække solvensmargenen.

b) Indtræden af forfaldsdatoen for kapitalindskuddet, såfremt der ved aftalens indgåelse er aftalt fast løbetid.

1. Forsikringsselskabets generalforsamling skal have ret til at nedskrive kapitalindskuddet og ikke-betalte renter, såfremt forsikringsselskabets egenkapital er tabt, og aktiekapitalen eller garantikapitalen er nedskrevet til 0 kr. Det er endvidere en betingelse, at forsikringsselskabet efterfølgende enten får tilført ny kapital, således at solvensmargenen er dækket, eller fusioneres med et andet forsikringsselskab. Kapitalindskuddet og ikke-betalte renter kan nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af forsikringsselskabets revisorer og Finanstilsynet.

Medlemskonti i gensidige selskaber kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 11, stk. 3, nr. 2, når følgende er gældende i henhold til selskabets vedtægter:

1. Beløbene må i tilfælde af selskabets likvidation eller konkurs ikke kunne tilbagebetales, før hele selskabets øvrige gæld er afviklet.

1. Beløbene må i andre tilfælde kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

1. Tilbagebetaling, der forårsages af andet end individuelle medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest en måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan forbydes af Finanstilsynet.

Driftsplaner

Driftsplaner

Til brug for Finanstilsynets vurdering af om selskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et selskabs ansøgning om koncession til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 efterfølgende regnskabsår.

Driftsplanen skal omfatte følgende: periode, driftsplanen omfatter.

1. En åbningsbalance, som denne efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive.

1. De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, driftsplanen omfatter.

1. En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af selskabets administration i løbet af den

1. Redegørelse for grundprincipperne for genforsikring.

1. Oplysning om arten af de risici, som selskabet har til hensigt at dække.

1. Redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til erstatningsudgifternes størrelse i forhold til præmieindtægterne.

1. Redegørelse for selskabets investeringspolitik.

1. Beregning af forventet solvensmargen og basiskapital efter udløbet af hvert af de regnskabsår, driftsplanen omfatter.

1. Oplysning om det udstyr, som selskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i driftsplanen må anses for sandsynlige.

Finder Finanstilsynet ikke, at det ved de i henhold til § 14 indsendte oplysninger er sandsynliggjort, at selskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes koncession ikke.

Efter koncessionens udstedelse skal forsikringsselskabet indsende kvartalsregnskaber til Finanstilsynet i en form, der gør det umiddelbart muligt at sammenholde selskabets faktiske resultater med de forventede resultater, der er indeholdt i driftsplanen.

Afviger selskabets faktiske resultater væsentligt fra driftsplanen, skal forsikringsselskabet på Finanstilsynets forlangende indsende en revideret driftsplan for en ny 3-årig periode.

§§ 14, 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende koncession, i det omfang selskabets forhold sammenholdt med den ønskede koncessionsudvidelse efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 1994.

Bekendtgørelse nr. 551 af 30. juni 1993 om kapitalgrundlag for skadesforsikringsvirksomhed ophæves.