TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registrering af bedrifter, hvorfra der udføres hunde og katte til Storbritannien og Irland (*

BEK nr 647 af 08/07/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Bedrifter, der ønsker at udføre hunde eller katte til markedsføring i Storbritannien og Irland, skal være registreret i Veterinærdirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.

Stk. 2

En registreringsanmeldelse skal indeholde oplysning om bedriftens beliggenhed og indretning samt oplysning om navn og adresse på den ansvarlige for bedriften. Endvidere skal der gives oplysning om navn og adresse på den dyrlæge, der fører tilsyn med bedriften i henhold til § 7 i lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969.

§ 2

Registreringen kan tilbagekaldes, såfremt der blandt dyrene på bedriften konstateres eller opstår mistanke om forekomst af rabies.

§ 3

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i husdyrsygdomsloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der i henhold til samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juli 1994.

§ 5

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, fastsættes:


Veterinærdirektoratet, den 8. juli 1994 P. V. V. Susanne Ammendrup / Pernille Birk

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994