TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om provisioner og markedsføringstilskud på mobilkommunikationsområdet

BEK nr 665 af 13/07/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter betingelserne for provisioner og markedsføringstilskud, der fra den 25. juli 1994 ydes fra operatører af offentlige mobilkommunikationsnet til forhandlere for sidstnævntes medvirken ved indgåelse af abonnementsaftaler. Definitioner

§ 2

Ved operatører af offentlige mobilkommunikationsnet forstås

  1. indehavere af tilladelse til etablering og drift af telekommunikationsnet (GSM-mobilnet),
  1. indehaver af koncession på anlæg og drift af NMT-mobilkommunikationsnettet.
Stk. 2

Ved forhandlere forstås juridiske eller fysiske personer, herunder operatørens egne datterselskaber eller dele deraf, der udfører opgaver for de i stk. 1 nævnte operatører i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftaler.

Stk. 3

Ved en abonnementsaftale forstås en aftale om en ny tilslutning til operatørens net og som blandt andet indebærer oprettelse af et aktivt mobiltelefonnummer i nummerserierne 30 bc de fg (NMT) eller 40 bc de fg (GSM).

Stk. 4

Ved provisioner og markedsføringstilskud forstås alle former for betalinger, som en operatør yder til en forhandler i forbindelse med sidstnævntes medvirken ved indgåelse af abonnementsaftaler til operatørens net. Provisioner

§ 3

Såfremt der ydes provision til en forhandler, skal provisionen ydes enten som en fast provision, en variabel provision eller som en kombination af begge dele.

Stk. 2

Fast provision kan alene ydes pr. indgået abonnementsaftale og må for den enkelte abonnementsaftale maksimalt udgøre 500 kr. ekskl. moms.

Stk. 3

Variabel provision kan ydes efter eksempelvis volumen (antal indgåede abonnementsaftaler over en periode) eller efter fremtidigt trafikforbrug (airtime) genereret af det pågældende abonnement og må for den enkelte abonnementsaftale maksimalt udgøre 250 kr. ekskl. moms.

Stk. 4

Variabel provision skal i givet fald udbetales til forhandleren ikke senere end et halvt år efter indgåelse af abonnementsaftalen. Såfremt den variable provision ydes efter fremtidigt trafikforbrug (airtime), kan udbetalingen dog afvente opgørelsen af den trafik, der er ført fra det pågældende abonnement i indtil 6 måneder fra abonnementsaftalens indgåelse.

Stk. 5

Variable provisioner vedrørende abonnementsaftaler indgået før den 25. juli 1994 og som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 og stk. 4 kan ydes på hidtidige vilkår indtil udløbet af den i den enkelte forhandleraftale indeholdte opsigelsesfrist. Markedsføringstilskud

§ 4

Operatører kan yde tilskud til forhandlere til dækning af markedsføringsomkostninger i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftaler.

Stk. 2

Markedsføringstilskud må kun ydes, hvis de kan begrundes i de af den pågældende forhandler faktisk afholdte og dokumenterede udgifter.

Stk. 3

I perioden 25. juli 1994 - 31. december 1994 og efterfølgende perioder a 6 måneder må det samlede markedsføringstilskud til en forhandler ikke overstige i gennemsnit 250 kr. ekskl. moms pr. indgået abonnementsaftale hos forhandleren. Diverse bestemmelser

§ 5

Provisioner og markedsføringstilskud kan gradueres, men skal ydes på åbne og ikkediskriminerende vilkår.

Stk. 2

Aftaler, der indgås mellem operatører og forhandlere om sidstnævntes medvirken ved indgåelse af abonnementsaftaler, skal indsendes til Telestyrelsen senest samtidigt med aftalens ikrafttræden.

§ 6

Såfremt der stilles et krav om, at en forhandler skal præstere en vis minimumsafsætning for at kunne antages som forhandler, må dette krav ikke overstige 50 abonnementsaftaler pr. kvartal.

Stk. 2

Opsigelse af forhandleraftale som følge af manglende opfyldelse af minimumsafsætning kan tidligst ske til udløb 12 måneder efter indgåelse af aftale indeholdende bestemmelse om minimumsafsætning.

§ 7

Operatører skal på begæring meddele Telestyrelsen enhver oplysning om egne forhold, som er af betydning for administrationen af denne bekendtgørelse.

§ 8

Klager over overtrædelser af bekendtgørelsens bestemmelser rettes til Telestyrelsen.

Stk. 2

Konstateres overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser kan Telestyrelsen meddele den pågældende operatør påbud om at indrette sig efter bekendtgørelsens bestemmelser. Straffebestemmelser

§ 9

Ministeren for kommunikation og turisme kan tilbagekalde koncession eller særrettighed hvis påbud givet i medfør af § 8, stk. 2, ikke efterleves.

Stk. 2

Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge en operatør dagbøder med henblik på at fremtvinge, at påbud givet i medfør af § 8, stk. 2, efterleves.

§ 10

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-8.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 11

I tilfælde omfattet af § 10, kan ministeren for kommunikation og turisme eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist, der efter skriftlig begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2

Med hensyn til den i stk. 1, nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Ikrafttræden

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 1994.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 4 og §§ 7 a og 7 b i lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, samt § 2, stk.4 og §§ 9, 10 a og 10 b i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, fastsættes: Anvendelsesområde


Ministeriet for Kommunikation og Turisme, den 13. juli 1994, den 13. juli 1994

/Helge Mortensen Jørgen Stig Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994