Bekendtgørelse om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven

Anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom omregnes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 til kontantværdi.

Omregningen efter stk. 1 sker efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller på gældsstiftelsestidspunktet, hvis gælden er stiftet efter anskaffelsestidspunktet, jf. § 2, stk. 2.

Ved overdragelsestidspunktet (anskaffelses- og afståelsestidspunktet) forstås tidspunktet for slutsedlens underskrift i forbindelse med sælgerens anskaffelse henholdsvis afståelse af ejendommen. Hvis der ikke foreligger slutseddel, er overdragelsestidspunktet det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om overdragelse af ejendommen.

Ved omregning af gæld, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet, ansættes værdien efter kursen på følgende tidspunkter:

1. For realkreditlån, der udbetales kontant, og for gæld i henhold til private pantebreve, på datoen for lånets udbetaling.

1. For realkreditlån, der ikke udbetales kontant, på datoen for obligationernes overførsel til låntagers konto i værdipapircentralen.

Når en gældspost, der er medregnet ved beregningen af anskaffelsessummens kontantværdi, indfries helt eller delvis i ejerperioden ved ekstraordinære afdrag, ansættes værdien af den indfriede gæld efter kursen på det tidspunkt, hvor sælger er endeligt frigjort for hele gælden eller for den del af gælden, der forholdsmæssigt svarer til de ekstraordinære afdrag.

Den ikke kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer omregnes til kursværdi efter følgende regler:

1. Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskursen.

1. Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen på de underliggende obligationer.

1. Anslåede realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslåede realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der er gældende den dag, obligationerne overføres.

Den børskurs, der skal anvendes efter stk. 1, er alle handler-kursen. Alle handler-kursen beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle-handleromsætningen, på det i § 1, stk. 2 nævnte tidspunkt, jf. dog stk. 1, nr. 3. For så vidt angår obligationer, der er optaget til offentlig notering på en udenlandsk fondsbørs eller som handles på et andet udenlandsk marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, anvendes den kurs, hvortil obligationen er noteret. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet.

Realkreditlån, der ikke omfattes af stk. 1, skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet på det aktuelle tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for det pågældende lån.

Fordringer og gæld, der ikke omfattes af § 3, skal kursansættes til handelsværdien. Som vejledning kan anvendes et af Told- og Skattestyrelsen offentliggjort tabelmateriale, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold. Tabelmaterialet udarbejdes kvartalsvis af Told- og Skattestyrelsen på grundlag af kursforholdene ved udgangen af det forudgående kvartal og kan rekvireres hos den kommunale skattemyndighed.

Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse af et obligationslån, kursansættes i den første periode efter det i stk. 1 nævnte tabelmateriale. Ved afståelse af ejendommen efter den fastsatte periode anvendes reglerne i § 3.

For gæld, der kan indfries til pari, kan der ikke anvendes en kurs over 100.

Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi, jf. bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991 om arve- og gaveafgift.

Ved overdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i stk. 1, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

Den i ejendomsavancebeskatningsloven omtalte fordeling af ejendomsværdien på ejerboligen (stuehuset) og på den øvrige ejendom foretages af vurderingsrådet i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er foretaget i forbindelse med den seneste vurdering forud for afståelsen.

Som beregningsgrundlag anvendes den seneste forud for afståelsen ansatte kontantejendomsværdi. Fordelingen foretages i øvrigt efter samme retningslinier som fordelinger, der foretages i forbindelse med vurderingen i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4 og 5, samt stk. 7, 1. pkt.

Den skattepligtige kan anmode om fordeling, når der er indgået en bindende aftale om ejendommens overdragelse. Fordelingen kan endvidere begæres af skattemyndighederne i forbindelse med skatteansættelsen.

Vurderingsrådets fordeling kan påklages til skyldrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Skyldrådets afgørelse kan indbringes for Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven.

Særlige bestemmelser for ejendomme, der har fået afløst

Særlige bestemmelser for ejendomme, der har fået afløst

Hvis afløsningssummen efter § 21, stk. 1, eller § 22, stk. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 22. juni 1990 om statshusmandsbrug m.m., og jordrente er fastsat til kontantgrundværdien efter fradrag for forbedringer ved den på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse sidst udsendte offentlige ejendomsvurdering, er bygningsværdien den kontante forskelsværdi ved denne vurdering.

Hvis afløsningssummen efter § 21, stk. 2, i den ovenfor i § 8 nævnte bekendtgørelse er fastsat til et mindstebeløb med tillæg af 25 pct., eller hvis Hypotekbanken efter § 22, stk. 2, har forlangt afløsningssummen fastsat til grundværdien under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre anvendelse af jorden end landbrug, gartneri eller lignende, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien.

Bygningsværdien ansættes efter de kontante prisforhold pr. 1. januar i det kalenderår, hvor afløsningsbegæringen er indgivet og efter bygningernes tilstand på tidspunktet for den seneste vurdering. Ved ansættelsen af bygningsværdien tages hensyn til størrelsen af det værditab, der skønnes at ville indtræde i tilfælde af ejendommens overgang til anden anvendelse end anvendelsen forud for afløsningsbegæringens indgivelse.

Såfremt ejeren efter § 23, stk. 1, i den ovenfor i § 8 nævnte bekendtgørelse har anmodet vurderingsmyndighederne om at foretage en vurdering til brug ved afløsningssummens fastsættelse, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien efter bestemmelsen i § 9, stk. 2.

Når bygningsværdien er ansat af den kommunale skattemyndighed, kan den påklages i forbindelse med klage over ansættelsen af indkomst og formue efter de herom i skattestyrelsesloven gældende bestemmelser.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juli 1994.

Samtidig ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 663 af 23. oktober 1989 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

1. Bekendtgørelse nr. 716 af 16. december 1982 om beregning af bygningsværdien for tidligere jordrentebrug ved opgørelsen af særlig indkomst og frigørelsesværdi.

Skatteministeriet, den 13. juli 1994, den 13. juli 1994

/Ole Stavad H. K. Andersen/