Bekendtgørelse om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere

Formålet med tandplejeruddannelsen er, at de studerende opnår sådanne kundskaber samt praktiske og kliniske færdigheder, at de bliver kvalificerede til at varetage tandplejerens sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og terapeutiske opgaver i overensstemmelse med skiftende samfundsbehov.

Uddannelsen, der er normeret til 2 år, skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder.

Uddannelsen består af teoretisk, praktisk og klinisk undervisning. Klinisk tandtekniker

Formålet med uddannelsen til klinisk tandtekniker, der er normeret til 2 år, er, at de studerende - som en overbygning på laboratorietandteknikeruddannelsen i aftagelig protetik - opnår sådanne kundskaber samt praktiske og kliniske færdigheder, at den kliniske tandtekniker kan varetage kliniske og laboratoriemæssige funktioner inden for konventionel aftagelig protetik, dels selvstændigt, dels i samarbejde med en tandlæge.

Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Tandplejeruddannelsen består af følgende 3 hovedelementer:

1. Biologiske og medicinske basisfag (f.eks. anatomi, fysiologi, mikrobiologi, ernæringslære, generel medicin, farmakologi, tandmorfologi).

1. Samfunds- og adfærdsfag, teori og praksis (f.eks. samfundslære, sociologi, samfundsodontologi, psykologi, pædagogik, sundhedspædagogiske opgaver og projekter, organisation og planlægning af forebyggende tandpleje).

1. Kliniske fag, teori og praksis (f.eks. cariologi, parodontologi, bidfunktion, ortodonti, pædodonti, gerodonti, radiologi, orientering om protetik og om kirurgi, patientbehandling med undersøgelser og forebyggende behandlinger samt sundhedsundervisning og kostvejledning i klinikken, mundpleje for syge og handicappede.

Hovedelementerne skal hver for sig udgøre ca. følgende procentuelle andel af den samlede undervisningstid: 1) Biologiske og medicinske basisfag 10 pct. 2) Samfunds- og adfærdsfag 25 pct. 3) Kliniske fag 65 pct.

Den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen og dennes fordeling på de to uddannelsesår fastlægges i en studieordning, jf. § 16.

Den kliniske og praktiske undervisning foregår dels på skolernes klinikker, dels på eksterne institutioner og virksomheder. Klinisk tandtekniker

Uddannelsen består af følgende 3 hovedelementer:

1. Biologiske og medicinske basisfag (f.eks. anatomi, ernæringslære, farmakologi, fysiologi, generel medicin, hygiejne, mikrobiologi, tandmodellering, tandmorfologi).

1. Samfunds- og adfærdsfag (f.eks. ergonomi, projekter, psykologi, pædagogik, retsodontologi, sociologi, studieteknik).

1. Kliniske discipliner, teori/praktik (f.eks. bidfunktionslære, cariologi, gerodonti, orientering om kirurgi, laboratoriearbejde, odontologisk klinik, parodontologi, oral diagnostik, protetik).

Hovedelementerne skal hver for sig udgøre ca. følgende procentuelle andele af den samlede undervisningstid: 1) Biologiske og medicinske basisfag 10 pct. 2) Samfunds- og adfærdsfag 5 pct. 3) Kliniske fag 75 pct.

Den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen herunder af den resterende del af studietiden (10 pct.) jf. stk. 1 og fordeling af studietiden på de to uddannelsesår fastlægges i en studieordning, jf. § 16.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der erhverves ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver.

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) eller af eksaminator(er) og en eller flere censorer blandt lærerne ved de respektive skoler. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

Bedømmelse af de studerendes undervisningsdeltagelse jf. § 8, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning. Nærmere bestemmelse herom fastsættes i studieordningen.

Bedømmelsen af interne og eksterne prøver udtrykkes ved en karakter i 13-skalaen efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner eller ved bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved 1/3 af de prøver, der indgår i uddannelsen.

Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsens væsentligste fagområder. Nærmere regler fastsættes i studieordningen.

Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver. Det kan dog fastsættes i studieordningen, at bestemte prøver aflægges som gruppeprøver, som kan være mundtlige eller skriftlige. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Eksamination ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem studerende, lærer(ne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag konstateres. Den individuelle bedømmelse af en skriftlig gruppeprøve kan foretages i en efterfølgende uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelse foretages i sådanne tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

En af prøverne kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Gruppen må ikke omfatte mere end 3 studerende.

Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Skolen kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Antallet af forsøg for så vidt angår prøven efter § 13 følger reglerne i bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 8, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået eller karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Skolen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de opnåede bedømmelser og eksamensgennemsnit samt den betegnelse uddannelsen giver ret til og en kort karakteristik af uddannelsen med redegørelsen for den faglige sammensætning.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Den enkelte skole fastsætter indenfor bekendtgørelsens rammer nærmere regler om hver enkelt uddannelse i en studieordning.

Ud over, hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal studieordningerne indeholde:

1. Mål og indhold for de enkelte fag.

1. Eventuelt den rækkefølge, hvori fagene skal gennemføres og fagenes tidsmæssige fordeling på undervisningsårene.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.

1. Eventuelle betingelser for at kunne indstille sig til prøve.

1. Prøvetidspunkter.

1. Formen for de enkelte prøver.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af ved hvilke prøver, der gives karakterer og ved hvilke prøver, der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Bestemmelser om reeksamination og sygeeksamen.

1. Bestemmelser om den rækkefølge, hvori prøver skal bestås og kursusattest erhverves.

Studieordningerne og ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Bedømmelsen af de i stk. 1 nævnte uddannelseselementer overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Overførsel med karakter efter 13-skalaen forudsætter, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, medmindre de involverede institutioner aftaler andet.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over en skoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til skolen. Skolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Eksamensklager behandles efter bekendtgørelsen om behandling af eksamensklager ved visse videregående uddannelsesinstitutioner.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Bekendtgørelse nr. 95 af 9. februar 1988 ophæves, idet §§ 3, 9, og 10 vedrørende optagelse/adgang fortsat finder anvendelse til og med optagelsen i september 1994.

Skolerne kan indtil 1. september 1996 udstede bevis for gennemført uddannelse til eksamineret klinikassistent for tandlæger i henhold til § 5 og § 24, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 95 af 9. februar 1988.

Undervisningsministeriet, den 13. juli 1994, den 13. juli 1994

/Niels Helveg Petersen Eva Ranch Christensen/