TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

DanmarkdocType.LBKH1994

Skatteministeriet

LBK nr 672 af 13/07/1994

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. ( 1) Af her i landet i erhvervsmæssigt øjemed fremstillet konsum-is svares en afgift til statskassen på 3 kr. 00 øre pr. liter. Af her i landet fremstillet konsum-is-miks, der er beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater, svares en afgift på 3 kr. 00 øre pr. l konsum-is, der kan fremstilles af de pågældende varer. Stk. 2. ( 1) Samme afgift betales ved indførsel fra steder uden for EF eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 1, stk. 5. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 3. Stk. 3. ( 1) For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om erhvervsdrivende varemodtagere tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I andre tilfælde svares den i stk. 1 nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år. Stk. 5. ( 1) Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Stk. 6. ( 1) Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

skatmoms
§ 2

§ 2. Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i virksomheden.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. ( 1) Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, 2. pkt., skal ligeledes registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, 2. pkt., skal ikke registreres. Stk. 2. Registreringen er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede, eller de ifølge nærværende lov skyldige afgifter ikke betales.

skatmoms
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden. Stk. 2. ( 1) Pakninger med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, 2. pkt., skal ved udleveringen til forbrug her i landet være forsynet med påtegning om, at pakningen indeholder afgiftspligtig konsum-is-miks, der er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater. Det skal desuden angives, hvor mange liter konsum-is, der kan fremstilles af pakningens indhold. Stk. 3. ( 1) Varer, der af de registrerede virksomheder leveres til udlandet, fritages for afgift.

moms
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. De registrerede virksomheder er underkastet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol og skal føre det af de statslige told- og skattemyndigheder foreskrevne regnskab. Stk. 2. De registrerede virksomheder er pligtige efter udløbet af hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den påfølgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder at afgive en af virksomhedens ansvarlige ledelse underskrevet angivelse af den i månedens løb udleverede afgiftspligtige varemængde. Stk. 3. ( 1) For varer, der er afgiftspligtige efter lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., angives den afgiftspligtige mængde som den mængde konsum-is, der kan fremstilles af varerne, jf. § 4, stk. 2. Stk. 4. Afgiften af den i en måned udleverede afgiftspligtige varemængde skal være indbetalt til de af de statslige told- og skattemyndigheder anviste indbetalingssteder senest den 15. i den påfølgende måned. Der kan, efter regler fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder, mod sikkerhed tilstås virksomhederne kredit, således at afgiften af den i en måned udleverede afgiftspligtige mængde afregnes senest 2 måneder efter udløbet af den forannævnte betalingsfrist. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Stk. 5. Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal indbetales af virksomheden, dog mindst 50 kr. Er der ydet kredit efter stk. 4, 2. punktum, med betaling af afgift, forfalder afgiften til betaling ved kreditperiodens udløb.

skatmomsregnskab
§ 5

(Stk. 5)

§ 5 a. De i § 1, stk. 3, nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren. Stk. 2. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i stk. 1 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet. Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlige rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr. Stk. 4. Bestemmelserne i lovens §§ 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling.

skat
§ 6

§ 6. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 1, stk. 3, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. Oppebørselen af afgiften og den dermed forbundne kontrol samt tilsynet med virksomhederne henhører under de statslige told- og skattemyndigheder, der træffer alle de nødvendige nærmere bestemmelser. Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at øve kontrol med de registrerede virksomheder, hvad enten disse er i drift eller ikke, og foretage eftersyn såvel i de anmeldte lokaler som i alle i forbindelse hermed stående rum. Endvidere har de ret til at efterse virksomhedernes almindelige forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale. Virksomhedens indehaver såvel som hans personale er pligtige at yde eller lade yde kontrollen al fornøden vejledning og hjælp. Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder har i øvrigt ret til at foretage eftersyn i virksomheder, der forhandler afgiftspligtige varer, ligesom disse virksomheder er forpligtet til på begæring at meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning, der skønnes at være fornøden til varetagelse af kontrollen. Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder. Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder. Stk. 6. Leverandører af råstoffer til fremstilling af konsum-is er efter begæring fra de statslige told- og skattemyndigheder pligtige at meddele dem oplysninger om leverancer til de i henhold til nærværende lov registrerede virksomheder. Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er under ansvar efter den almindelige borgerlige straffelovs bestemmelser om forbrydelser i embedsforhold forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem kontrolvirksomheden er blevet vidende om.

skatmomsregnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. I tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører de påbudte regnskaber eller ikke fører dem på behørig måde, eller hvor den angivne udlevering efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn ikke er overensstemmende med de faktiske forhold, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af det afgiftspligtige kvantum. Det skyldige afgiftsbeløb forfalder til betaling 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr. Stk. 2. 1) Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

ansættelseskatmomsregnskab
§ 8

§ 8 a. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. ( 1) Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

  1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.
  2. Klager over foretagne skønsmæssige ansættelser, jf. § 8, stk. 2. Stk. 2. ( 1) Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål. Stk. 3. ( 1) Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
ansættelseskatmoms
§ 9

(Stk. 2)

§ 9 a. ( 1) Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 9.

skat
§ 9

§ 9 b. ( 1) Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

momsselskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9 c. ( 1) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser. Stk. 2. ( 1) Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

skatmoms
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. ( 1) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
  2. overtræder § 1, stk. 4, 2. pkt., § 3, stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1 eller 2, § 5 a, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3. pkt., stk. 3 eller 6.
  3. fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 3, stk. 3, eller
  4. overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 4. ( 1) For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
skatselskab
§ 10

(Stk. 4)

§ 10 a. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. ( 1) Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. ( 1) Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

skatleje
§ 11

§ 11. Det påhviler politiet at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de til dets kundskab kommende overtrædelser eller omgåelser af denne lov samt på de statslige told- og skattemyndigheders begæring derom at yde bistand til opklaringen heraf.

skat
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter. Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder bemyndiges til at fastsætte de i øvrigt fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.

skat
§ 13

§ 13. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft 1. januar 1947. Lov nr. 376 af 18. maj 1994 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 31

(Stk. 1)

§ 31. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1994, jf. dog stk. 2-5.

§ 32

(Stk. 12)

§ 32. Stk. 1-5. (Udeladt). Stk. 6. Virksomheder, der fremstiller varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om afgift af konsum-is, som affattet ved § 8, nr. 1, i denne lov, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juli 1994. Tilsvarende gælder for virksomheder, der driver mellemhandel med de nævnte varer. Stk. 7. De i stk. 6 nævnte virksomheder skal senest den 15. juli 1994 til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer ved lovens ikrafttræden. Stk. 8. Virksomheder, der efter lovens ikrafttræden kun vil benytte varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om afgift af konsum-is, som affattet ved § 8, nr. 1, i denne lov, til fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater, afmeldes fra registreringen hos de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 9. De i stk. 8 nævnte virksomheder skal ved afmeldelsen hos de statslige told- og skattemyndigheder indsende en opgørelse til de statslige told- og skattemyndigheder over deres restlager af ubeskattet konsum-is-miks senest den 15. juli 1994. Afgiften af den mængde konsum-is, der kan fremstilles heraf, skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 31. juli 1994. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter stk. 7 og 9. Stk. 11. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde. Stk. 12. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Stk. 13-16. (Udeladt). pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse 721 af 8. september 1993 med de ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 376 af 18. maj 1994.

Skatteministeriet, den 13. juli 1994, den 13. juli 1994 /Ole Stavad Jan Lyager Olsen/

skatmomsselskab

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
31. august 2006
Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is | TheLawyer.sh