Bekendtgørelse om uddannelser i økonomi på universiteterne

Formålet med de økonomiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med baggrund i økonomisk teori og metode.

Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en Ph.D.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse.

De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Den økonomiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA. En økonomisk kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand. polit. (candidatus/candidata politices).

Universitetet kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsernes indhold Bacheloruddannelsen

Uddannelsernes indhold Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

1. give de studerende indføring i økonomisk teori og metode på en sådan måde, at både samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger behandles på fyldestgørende vis. Andre samfundsvidenskabelige discipliner og hjælpediscipliner, som f.eks. samfundsbeskrivelse, statistik, matematik og edb inddrages i det omfang, de enkelte universiteter finder det hensigtsmæssigt.

1. kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse, deltagelse i supplerende uddannelse og danne grundlag for en kandidatuddannelse, jf. § 7.

Universitetet tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 7.

Bacheloruddannelsen består af 3 studieårsværk. Indholdet, herunder regler om valgfag, obligatoriske øvelser og skriftlige fremstillinger, fremgår af studieordningen. Hovedvægten skal lægges på de økonomiske discipliner, og studiet afrundes med en skriftlig BA-opgave.

Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen. Kandidatuddannelsen

Det fastsættes i studieordningen,

1. hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,

1. hvilken adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen, og

1. hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

Kandidatuddannelsen skal

1. udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen,

1. sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende også videregående elementer af økonomisk teori. Anden samfundsvidenskabelig teori og hjælpediscipliner inddrages i det omfang, de enkelte universiteter finder dette hensigtsmæssigt, og

1. kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Kandidatuddannelsen består af 2 studieårsværk. Indholdet, herunder regler om valgfag, obligatoriske øvelser og skriftlige fremstillinger, fremgår af studieordningen. Studiet afrundes med en skriftlig kandidatafhandling, et speciale.

Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde skal gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Universitetet kan bestemme, at de studerende skal have mulighed for at erstatte nogle af kandidatuddannelsens elementer med gennemførelse af praktik. Eventuelle regler herom fastsættes i studieordningen.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af specialet.

Fag, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Bedømmelsen af de studerendes undervisningsdeltagelse efter stk. 2 foretages af læreren (lærerne) for den pågældende undervisning.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved universitetet.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver svarende til 1/3 af uddannelsen. Specialet skal bedømmes efter 13-skalaen.

Universitetet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2 i de tilfælde, hvor dele af uddannelsen er gennemført ved udenlandske læreanstalter, jf. § 22.

Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Prøver bestået med karakteren 6 eller derover eller uddannelseselementer, der er bedømt Bestået, kan ikke tages om.

Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af prøver bestås samlet.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, læreren (lærerne) og censor(erne), hvor alle deltager. Der skal indgå eksamination af hver enkelt studerende, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

I en skriftlig gruppeopgave skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

For at bestå bacheloruddannelsens prøver og kandidateksamen kræves

1. et eksamensresultat på mindst 6,0 uden oprunding,

1. at der mindst er opnået karakteren 03 vedalle karaktergivende bedømmelser efter 13-skalaen, og

1. at enkeltprøver, der bedømmes ved Bestået/Ikke bestået, er bestået.

Eksamensresultatet af bacheloruddannelsens og af kandidateksamens prøver beregnes som vejede gennemsnit for hver uddannelse efter regler fastsat i studieordningen. Fastsættelsen sker på grundlag af den andel, som de fag, der hører til prøven, udgør af de samlede studieaktiviteter.

I studieordningen kan fastsættes regler for beregning af et samlet karaktergennemsnit for bachelor- og kandidatuddannnelsen.

Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Antallet af forsøg for så vidt angår prøven efter § 18 følger reglerne i bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 11, stk. 2 og 3, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning. I beviset kan tilføjes liniebetegnelse til kandidatbetegnelsen.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. universitetslovens § 5, stk. 2, og § 8, stk. 4.

En studieordning skal indholde:

1. Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer.

1. Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag som brøkdele af et årsværk og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.

1. Beskrivelse af bachelorforløbet.

1. Regler om udbud af fag og tilvalgsfag.

1. Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver og specialet på kandidatuddannelsen.

1. Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.

1. Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen, herunder hvil-ke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

1. Regler om eksamen, herunder antallet af prøver, deres form, tidsmæssige placering og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet og eventuelt regler om beregning af et samlet gennemsnit for bachelor- og kandidatuddannelsen.

1. Regler om 1. årsprøven.

1. Regler om bedømmelse, herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle- og gruppeprøver, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.

1. Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Eventuelt regler om praktik.

Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter herunder censorformanden.

Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

Et universitet kan beslutte, at afslutte-de uddannelseselementer, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved et universitet, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter.

Et universitet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved et andet universitet, ækvivalerer tilsvarende prøver ved universitetet.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Afgørelser efter stk. 1-3 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Bedømmelser af de i stk. 3 nævnte uddannelseselementer kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Undervisningsministeriet kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klage over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Universitetets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Følgende regler ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 733 af 18. november 1987 om den økonomiske kandidateksamen på Odense Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 923 af 18. november 1987 om den økonomiske kandidateksamen på Aarhus Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 31 af 6. januar 1989 om den økonomiske kandidateksamen ved Københavns Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 624 af 28. august 1991 om den samfundsøkonomiske kandidatuddannelse ved Aalborg Universitetscenter.

1. Bedømmelsesafsnittet i bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser for uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) for så vidt angår den samfundsøkonomiske kandidatuddannelse ved Aalborg Universitetscenter.

Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt på en uddannelse i økonomi ved et universitet før denne bekendtgørelse, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 21. juli 1994, den 21. juli 1994

/Ole Vig Jensen Kirsten Petersen/