Bekendtgørelse om Telenævnet
BEK nr 709 af 26/07/1994
§ 1
Telenævnet er nedsat i henhold til § 3 b i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.
§ 2
Telenævnet har efter lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) og lov om offentlig personsøgning (ERMES) til opgave at træffe afgørelse i sager, hvor afgørelser truffet af Telestyrelsen påklages til nævnet på følgende områder:
- Afgørelser truffet i forbindelse med klager over koncessionshavers regninger for ydelser på det koncessionerede område.
- Afgørelser truffet i forbindelse med klager over koncessionshavers ydelser på det koncessionerede område leveret i henhold til gældende abonnementsvilkår.
- Afgørelser af klager truffet i henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 3 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, dog ikke afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 931 af 23. november 1992 om service 900-tjenester.
- Afgørelser truffet i forbindelse med klager over tilladelsesindehavernes regninger for ydelser på GSM- og ERMES-området.
- Afgørelser truffet i forbindelse med klager over tilladelsesindehavernes ydelser på GSM- og ERMES-området leveret i henhold til gældende abonnementsvilkår.
§ 3
Telenævnet består af en formand og 4 sagkyndige, der beskikkes af ministeren for kommunikation og turisme for en periode af 4 år.
Formanden og nævnets øvrige medlemmer kan genbeskikkes.
Ministeren for kommunikation og turisme fastsætter en forretningsorden for nævnets virke.
§ 4
Klager over Telestyrelsens afgørelser, jf. § 2, skal indgives til Telenævnet, inden 4 uger efter at afgørelserne er truffet.
Nævnet kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1 i særlige tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes undskyldelig. Klagesagers behandling og afgørelse
§ 5
Klage indgives skriftligt til Telenævnet, Sekretariatet, Tietgensgade 37, 2., 1530 København V.
Med klagen skal følge et gebyr på 150 kr. Medfølger gebyret ikke, og betales dette ikke inden en af formanden fastsat frist, afvises klagen.
I tilfælde af, at nævnet i sin afgørelse giver klageren helt eller delvis ret, eller ændrer Telestyrelsen sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, tilbagebetales det indbetalte gebyr.
§ 6
Telenævnets sekretariat kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, herunder klager, der ikke har været behandlet i Telestyrelsen. Klageren gøres samtidig opmærksom på, at afgørelsen om afvisning vil kunne indbringes for nævnet, hvis klageren fremsætter ønske herom. Indbringelsen sker i givet fald ved sekretariatets foranstaltning.
Afvises en klage i henhold til stk. 1, tilbagebetales det indbetalte gebyr.
§ 7
Telenævnet kan afvise en sag, helt eller delvist, når den på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde findes uegnet til behandling i Telenævnet.
En afvisning i henhold til stk. 1 skal ledsages af oplysning om muligheden for at indbringe sagen for domstolene, om retshjælp, fri proces eller dækning af sagsomkostninger gennem eventuel retshjælpsforsikring.
Afvises en klage i henhold til stk. 1, tilbagebetales det indbetalte gebyr.
§ 8
i lov nr. 371 af 18. maj 1994 om offentlig personsøgning (ERMES) fastsættes: Telenævnets kompetence og organisation
En klage har ikke opsættende virkning.
§ 9
Telenævnet træffer afgørelse i klagesagen og meddeler klageren sin afgørelse.
Telenævnet kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist skal hjemvises til fornyet behandling i Telestyrelsen.
Afgørelser truffet af Telenævnet kan i henhold til § 3 b, stk. 2 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, § 5 c, stk. 2 i lov om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) og § 8, stk. 2 i lov om offentlig personsøgning (ERMES) ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1994.
pre_paragraph I medfør af § 3 b i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994 samt § 5 c i lov om offentlig mobilkommunikation
Ministeriet for Kommunikation og Turisme, den 26. juli 1994, den 26. juli 1994
/Helge Mortensen Mogens Ritsholm/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994