Bekendtgørelse om uddannelsen til glarmester
BEK nr 712 af 28/07/1994
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som glarmester.
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Glarmesterfagets faglige udvalg.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
Uddannelses varighed og struktur m.v.
Uddannelses varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer mindst 3 år og 6 måneder og højst 3 år og 9 måneder.
Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.
Efter afslutningen af sidste skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 24. Uddannelsens samlede varighed for den enkelte elev, jf. stk. 1, aftales mellem eleven og praktikvirksomheden i uddannelsesaftalen således, at svendeprøven falder inden for den aftalte uddannelsestid.
§ 4
Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, der fremgår af bilag 1. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen, jf. stk. 3.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra beskæftigelseskravet, hvis udvalget efter samråd med praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Det er en forudsætning, at eleven, efter skolens vurdering, vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 6.
§ 5
Skoleundervisningen varer 35 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som anført nedenfor: 0 1 2 3 3 år 9 mdr. --------------------------------------------------------------------- P 10 P 10 P 5 P 5 P 5 P --------------------------------------------------------------------- 20 P 5 P 5 P 5 P ---------------------------------------------------------------------
- Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
-
- skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med en mellemliggende praktikuddannelse på ca. 32 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 80 uger. For elever der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, ca. 44 uger ud over de ca. 32 uger, der ligger mellem de 2 gange 10 uger i 2. skoleperiode.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 33 uger.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 34 uger.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
For elever med uddannelsesaftale efter § 4 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med skoleundervisning og praktikuddannelse. Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 6
Eleven kan af skolen fritages for dele af skoleundervisningen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 1.
En elev kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål
Uddannelsens mål
§ 7
Den uddannede glarmester skal selvstændigt og rutineret kunne planlægge, beskrive og udføre korrekt glarmesterarbejde inden for nybyggeri, ombygning og reparation under iagttagelse af kvalitets- og produktionsmæssige hensyn, herunder kunne forarbejde aluminiumsprofiler til vinduer og døre. Den uddannede skal kunne fremstille billedrammer af træ eller metal og kunne udføre billedmontage under hensyntagen til anvendelse af korrekte materialer passende til billedets art og kunne foretage opspænding på blændramme, pap og glas. Den uddannede glarmester skal endvidere kunne fremstille blyruder med eller uden motiver, kunne udskifte og reparere almindeligt forekommende autoruder og kunne tilskære og montere laminerede autoruder ved brug af gummivulster eller ved limning. Skoleundervisningen
§ 8
Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse af samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal samtidig give den uddannede glarmester grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse.
Hvis uddannelsesforløbet er fastsat efter § 5, stk. 2, tilrettelægger skolen undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid og fordelingen af undervisningen på skoleperioder fraviges i fornødent omfang under respekt af de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag. Grundfag
§ 9
Undervisningen omfatter følgende grundfag:
- Erhverv og samfund.
- Økonomi.
- Teknisk databehandling.
- Materialeforståelse.
- Stil, form og farver 80 timer.
- Førstehjælp.
- Værkstedsteknik 40 timer.
- Dansk A 60 timer.
Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag
§ 10
Undervisningen omfatter følgende områdefag med en vejledende uddannelsestid på ca. 11,7 uger og de undervisningsmål, som er anført i stk. 2:
- Glasforarbejdning og montage.
- Indramning.
- Blyarbejde.
- Aluminiumsarbejde 1.
- Autorudearbejde 1.
- Tegningsforståelse.
Undervisningen i områdefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal kunne udføre skæring, slibning, polering og hulboring i almindeligt forekommende glastyper og opnå færdigheder i tilskæring af profilitglas. Eleven skal endvidere kunne montere forarbejdede glas i bygningskomponenter som træ, plast, metal eller beton ved anvendelse af kit, trælister, fugebånd, plastprofiler, lim eller fugemasse. Eleven skal ligeledes kunne udføre modeller og ud fra disse tildanne og montere balusterglas. Eleven skal kunne foretage montering af malerier og vævede tekstiler på blændrammer og kunne fremstille og montere i rammer af træ og metal, herunder vælge metode i henhold til billedmateriale. Eleven skal ligeledes kunne foretage opklæbning af papirbilleder og opspænding på glas. Eleven skal kunne fremstille blyruder, herunder foretage opmåling og inddeling af almindeligt forekommende blyruder. Eleven skal, under iagttagelse af gældende miljøkrav for arbejdet med bly og loddematerialer, kunne overholde disse krav. Eleven skal kunne forarbejde og samle almindelig anvendte aluminiumsprofiler ved anvendelse af forskellige samlingsmetoder til vinduer og døre, herunder kunne anvende systemkataloger og udarbejde skære- og styklister. Eleven skal kunne udføre skabeloner, foretage tilskæring og montering af lamineret glas i forskellige typer gummiprofiler for traktorer, entreprenørmaskiner og skibe. Eleven skal kunne foretage omlægning (tætning) og udskiftning af lamineret og hærdet glas i fuldsvejste gummilister indenfor autoområdet. Eleven skal kunne læse oversigts- og detailtegninger og kunne udføre de geometriske konstruktioner, der forekommer i forbindelse med udførelsen af glarmesterarbejdet. Eleven skal opnå kendskab til de afbildningsmetoder, symboler og illustrationsmetoder, der anvendes i tekniske tegninger til bygnings- og glaskonstruktioner. Endvidere skal eleven ud fra tegninger og beskrivelser kunne udarbejde materialelister og prisberegninger. Specialefag
- Glasforarbejdning og montage
- Indramning
- Blyarbejde
- Aluminiumsarbejde 1
- Autorudearbejde 1
- Tegningsforståelse
§ 11
Undervisningen omfatter følgende specialefag med en vejledende undervisningstid på ca. 5,8 uger og de undervisningsmål, som er nævnt i stk. 2:
- Passepartout.
- Glastage og glasoverdækning.
- Aluminium 2.
- Autorudearbejde 2.
- Vinduesrenovering og vedligeholdelse.
- Glasinventar.
De enkelte specialefag har følgende undervisningsmål: Eleven skal kunne vurdere et billedes muligheder for fremhævelse ved anvendelse af passepartout og kunne udføre passepartout samt montere korrekt i ramme. Eleven skal kunne udføre montage af glastage, herunder opnå kendskab til dimensionering af glas og gældende lovkrav til glas, konstruktioner og bygninger. Eleven skal opnå viden om principper for opbygning og montering af forskellige former for ovenlys, kunne foretage reparationer på disse. Eleven skal kunne foretage montering af profilitglas. Eleven skal endvidere kunne montere glas i forskellige facadesystemer ved anvendelse af forskellige former for fastgørelse. Eleven skal kunne anvende bygnignstegninger, herunder opnå viden om koter, med henblik på måltagning til aluminiumselementer. Eleven skal endvidere kunne anvende systemkataloger og foretage valg af systemer og udarbejde styklister herunder opnå kendskab til valg af monteringsmetode i og ved tilslutning til eksisterende bygninger. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til statik i forbindelse med forståelse for profildimensionering. Eleven skal kunne forarbejde og montere systemprofiler i forbindelse med døre, vinduer, facader og tagflader. Eleven skal kunne foretage montering og udskiftning af limede autoruder samt kunne reparere rude med stenslag ved anvendelse af godkendt metode. Eleven skal endvidere gennemgå Arbejdstilsynets sikkerhedskursus vedrørende arbejde med isocyanater og epoxyharpikser og opnå bevis herfor. Eleven skal endvidere kunne foretage reparation af og udskiftning af sideruder med både manuel og elektrisk rudehejs. Eleven skal ved brug af overfræser kunne udføre renovering af vinduesrammer med henblik på og montering af isoleringsruder (termoruder) og tætningslister. Eleven skal endvidere kunne rådgive og vejlede om vedligeholdelse af vinduer med isoleringsruder og vinduer med dobbelt ramme og glas. Eleven skal kunne foretage glasbearbejdninger ved anvendelse af slibe- og boreudstyr i forbindelse med opbygning af montre og spejlvægge. Valgfag
- Passepartout
- Glastage og glasoverdækning
- Aluminium 2
- Autorudearbejde 2
- Vinduesrenovering og vedligeholdelse
- Glasinventar
§ 12
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 5,8 uger til valgfag. Praktikuddannelsen
§ 13
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 5, stk. 2, kan praktikuddannelsens fordeling på perioder fraviges under respekt af uddannelsens mål.
§ 14
Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de almindeligt forekommende arbejdsfunktioner, metoder, materialer og værktøjer, der anvendes af glarmestre. Eleven skal beskæftiges med varierende arbejdsopgaver og derved gives mulighed for at opnå alsidig oplæring, rutine og selvstændighed.
§ 15
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 16
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, om eleven har særlig behov med hensyn til skoleundervisningen.
Virksomheden udsteder i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen en afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet. Praktikerklæringen udgør samtidig tilmelding af eleven til svendeprøven, jf. § 24, stk. 4.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og stk. 2. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
§ 17
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1, stk. 1.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 16, stk. 2, og når svendeprøven er bestået, jf. § 24.
Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter, jf. § 24, stk. 9.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser (svendebreve) i 20 år. Skolebevis
§ 18
Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebrevet til praktikvirksomheden og det faglige udvalg.
For at der kan udstedes et skolebevis, skal eleven have opnået mindst karakteren 6 ved skolens bedømmelse efter § 23, stk. 3.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelsen.
- Angivelse af de grundfag, område og specialefag, som eleven har gennemført.
- Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 23, stk. 3.
- Oplysninger om eksamenskarakterer eller standpunktskarakter i grundfag, jf. § 23, stk. 1 og 2.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 21, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.
§ 19
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for de grundfalg og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse
§ 20
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.
Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 2. Skolevejledning
§ 21
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysninger om:
- Angivelse af karakteren i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 22, stk. 1.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de fag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.
Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 2, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledningen kun til eleven. Karakterskala
§ 22
Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen.
Karakteren ved svendeprøven angives ved en af de følgende betegnelser uden tal: 0,0 - 5,9 = Ikke antaget 6,0 - 8,4 = Bestået 8,5 - 9,4 = Bestået med ros 9,5 - 10,9 = Bronzemedalje 11,0 - 13 = Sølvmedalje Afsluttende bedømmelse
§ 23
Skolen afholder eksamen i grundfag i overensstemmelse med reglerne om grundfag.
Skolen afgiver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutning af den sidste skoleperiode på grundlag af en helhedsvurdering en standpunktkarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 og 11.
For valgfag foretages bedømmelsen efter reglerne om disse fag. Svendeprøve
§ 24
Efter sidste skoleperiode afholder det faglige udvalg en svendeprøve. Svendeprøven varer 3 dage, og afslutningen er sammenfaldende med elevens udlæringsdato.
Det faglige udvalg udpeger en svendeprøvekommission bestående af 4 medlemmer, der skal være uddannede glarmestre. 2 medlemmer udpeges af Glarmesterlauget i Danmark og 2 medlemmer udpeges af Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. Svendeprøvekommisisonen forestår afholdelsen af svendeprøve. Til bedømmelsen af svendeprøven udpeges 4 skuemestre, der skal være paritetisk udpeget.
En skuemester kan ikke deltage i bedømmelsen af svendeprøve, såfremt medlemmet er eller har været elevens læremester, er beslægtet med eleven eller på anden måde er personligt interesseret i prøvens resultat. I øvrigt finder forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet anvendelse.
Svendeprøve afholdes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, stk. 1, og praktikvirksomheden rettidigt har indsendt den afsluttende praktikerklæring, der samtidig udgør en tilmelding til svendeprøve, jf. § 16, stk. 2. Virksomheden indbetaler samtidig et gebyr til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse. Tilmeldingen til svendeprøve skal ske senest 1 måned før prøvens afholdelse.
Svendeprøven indeholder en række enkeltdiscipliner, herunder tilskæring og isættelse af glas i vinduer af træ og jern ved anvendelse af kit, lister, bånd og topforsegling. Endvidere indeholder svendeprøven frihånds- og hulskæring, tilskæring af profilitglas og fugning og samling med silikone, opklæbning og indramning af billed, opspænding på glas og udførelse af passepartout samt udførelse af blyrude. Endvidere aflægges prøve i autorude- og aluminiumsarbejde, ligesom der skal aflægges en teoretisk prøve i henhold til ovenstående opgaver.
Det faglige udvalg (svendeprøvekommissionen) udarbejder opgaverne til svendeprøven og drager omsorg for såvel opgavernes og materialernes tidssvarende karakter. Opgaverne er ens for alle elever, men varierer for hver prøveafholdelse.
De 4 skuemestre afgiver hver en karakter for hver følgende discipliner:
- Helhedsindtryk.
- Håndværksmæssig udførelse.
- Arbejdsplanlægning.
Den enkelte skuemesters afgivne karakterer sammentælles. Herefter sammentælles de 4 skuemestres karakterer og divideres med 4. Der afrundes til een decimal efter de almindelige regneregler.
De afgivne talkarakterer udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal som er nævnt i § 22, stk. 2.
§ 25
Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende pratikuddannelse.
Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. august 1994, og samtidig ophæves bekendtgørelse af 30. maj 1991 om uddannelsen til glarmester. ( 1)
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der er i gang med uddannelsen.
Undervisningsministeriet, den 28. juli 1994, den 28. juli 1994
/Ole Vig Jensen Birger Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994