Bekendtgørelse om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole

Ved Den Grafiske Højskole gennemføres følgende uddannelser:

1. Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi.

1. Uddannelsen i grafisk kommunikation.

1. Grafisk Arbejdslederuddannelse.

Grafisk Arbejdslederuddannelse gennemføres efter reglerne om åben uddannelse.

Uddannelsen i grafisk teknik og økonomi har til formål at give de studerende erhvervskompetence på lederniveau i den grafiske kommunikationsindustri. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende lærer at anvende og koordinere viden, forståelse og metoder fra de tekniske, økonomiske, organisatoriske og andre fagområder til løsning af komplekse opgaver med både kort og lang tidshorisont. Uddannelsen er fremtidsorienteret med hensyn til både grafisk teknik og alternative mediemuligheder for grafisk kommunikation.

Uddannelsen i grafisk kommunikation har til formål at kvalificere de studerende til planlægning og udformning af trykt massekommunikation og andre grafiske medieformer. Uddannelsen skal udvikle de studerendes kundskaber, både kreative og analytiske evner og færdigheder i grafisk formgivning, tilrettelægning for produktion og opfølgning ud fra hensyntagen til funktion og æstetik samt økonomiske og tekniske muligheder.

Grafisk Arbejdslederuddannelse har til formål at uddanne arbejdsledere og sagsbehandlere til den grafiske kommunikationsindustri.

Uddannelserne i grafisk teknik og økonomi og grafisk kommunikation har en varighed på 2 år og skal tilrettelægges således, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder.

Den anførte uddannelseslængde angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Undervisningen på Grafisk Arbejdslederuddannelse gennemføres som deltidsundervisning og har en varighed, der svarer til ialt 0,56 studenterårsværk.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Uddannelsen består af en basisblok, en grafisk-teknologisk blok, en økonomisk blok og en organisatorisk blok.

Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af:

1. basisblokken er højst 1/4 studenterårsværk,

1. den grafisk-teknologiske blok er mindst 3/4 studenterårsværk,

1. den økonomiske blok er mindst 1/2 studenterårsværk, og

1. den organisatoriske blok er mindst 1/4 studenterårsværk.

Basisblokken indeholder fag, der er forudsætninger for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af almene praktiske problemstillinger.

Blokkens fag kan f.eks. omfatte edb, kemi, grafisk kommunikation og fremmedsprog.

Den grafisk-teknologiske bloks område er de grafiske produktionsprocessers teknologi. Undervisningen sigter på planlægning og gennemførelse af grafisk produktion under ligelige hensyn til funktion, økonomi og kvalitet.

Blokkens centrale fag er pre-press, tryk og færdiggørelse, materialekundskab, miljø og produktionstilrettelægning, herunder grafisk tilrettelægning og faglig kalkulation.

I blokken kan indgå yderligere fag, der f.eks. er rettet mod specifikke grafiske produkter eller alternative grafiske medieformer.

Den økonomiske bloks område er den grafiske virksomheds økonomi. Undervisningen sigter på oprettelse, vedligeholdelse og anvendelse af økonomiske styringssystemer.

Blokkens centrale fag er regnskabslære, virksomhedsøkonomi og markedsføring.

I blokken kan indgå yderligere fag, herunder samfundsøkonomi.

Den organisatoriske bloks område er den grafiske virksomheds generelle organisatoriske forhold.

Blokkens centrale fag er arbejds- og erhvervsret, ledelseslære og driftsorganisation, herunder produktionsstyring og kvalitetsstyring.

I blokken kan indgå udredningsarbejde, der i skriftlig form sammenknytter problemstillinger inden for grafisk kommunikation, teknologi, økonomi og organisation.

I blokken kan indgå yderligere fag, herunder anlægsplanlægning. Uddannelsen i grafisk kommunikation

Uddannelsen består af en formblok, en kommunikationsblok, en produktblok og en produktionsblok.

Omfanget af de enkelte blokke fastsættes i studieordningen, således at omfanget af:

1. formblokken mindst er 1/2 studenterårsværk,

1. kommunikationsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk,

1. produktblokken mindst er 3/4 studenterårsværk, og

1. produktionsblokken mindst er 1/4 studenterårsværk.

Formblokkens område er kommunikation ved hjælp af typografi, form, farve og illustrationer.

Blokkens centrale fag er form og farve, skrift og typografi, tegning, fotografering og informationsgrafik.

I blokken kan indgå yderligere fag, herunder stil- og kunsthistorie samt billedanalyse.

Kommunikationsblokken omfatter indføring i massekommunikationens metoder og midler med henblik på de krav, som stilles til det grafiske medie i en kommunikationsproces.

Blokkens centrale fag er kommunikationsplanlægning og markedsføring.

I blokken kan indgå yderligere fag, herunder tekstformulering.

Produktblokkens område er formgivning af det grafiske produkt med henblik på dettes kommunikative opgave, dets udseende og fremstilling.

Blokkens centrale fag er avis- og tidsskrifttypografi, bogtilrettelægning, emballageudformning, visuel identitet samt blanketkonstruktion.

I blokken kan indgå yderligere fag, herunder udstilling.

Produktionsblokkens område er de principper, metoder og praktiske færdigheder, der er en forudsætning for en grafisk formgivers og tilrettelæggers arbejde.

Blokkens centrale fag er billedbehandling, trykteknik, materialekundskab, originalfremstilling, grafisk tilrettelægning, kalkulation og økonomi. Grafisk Arbejdslederuddannelse

Studerende optages af højskolen blandt de ansøgere, der har gennemført en faglig grafisk grunduddannelse og/eller opfylder et eventuelt krav om relevant erhvervserfaring, og som højskolen skønner bedst uddannelsesegnede.

Uddannelsen består af følgende 6 fagområder:

1. Grafisk produktion.

1. Materialekundskab.

1. Driftsøkonomi.

1. Produktionsstyring.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

1. Arbejdsledelse.

Uddybende regler om fagenes indhold, vægt og tidsmæssige placering på Grafisk Arbejdslederuddannelse fastsættes i studieordningen.

Bedømmelse

Bedømmelse

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor. Interne censorer kan ikke udpeges blandt ansatte på højskolen.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Eksamen afholdes som individuelle skriftlige eller mundtlige prøver eller som aflevering af et projekt.

Ved aflevering af et projekt skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Ved bedømmelse af prøver gives karakterer efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på uddannelserne, jf. § 1, nr. 1 og 2, skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Til denne prøve kan en studerende højst indstille sig tre gange, dog højst to gange såfremt adgangen til ny prøve i august ikke benyttes, jf. bekendtgørelse om en 1. års prøve. Højskolen kan tillade indstilling en tredie gang eventuelt en fjerde gang, hvis dette er begrundet i usædvanlige forhold.

En studerende kan i øvrigt højst indstille sig tre gange til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Højskolen kan tillade en indstilling en fjerde gang, hvis dette er begrundet i usædvanlige forhold.

Tredie og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi omfatter 8 skriftlige eller mundtlige prøver i udvalgte fag.

Eksamensfagene udvælges af højskolen, så de er repræsentative for uddannelsen. Skriftlige prøver kan efter højskolens bestemmelse erstattes af eller sammenlægges til større skriftlige arbejder. Skriftlige og mundtlige prøver tæller enkelt, mens sammenlagte prøver tæller med summen af de erstattede prøver.

Prøverne aflægges normalt ved uddannelsens slutning, dog kan højskolen i studieordningen fastsætte, at prøver i enkelte fag afholdes umiddelbart efter, at undervisningen i faget er afsluttet.

Der gives 1 karakter for hver prøve.

For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk teknik og økonomi kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

Eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation har form af et projekt, der består af en kompleks grafisk kommunikationsopgave. Projektet omfatter en hovedopgave og 6 hertil knyttede nærmere specificerede biopgaver inden for fag, som er repræsentative for uddannelsen. Projektet udarbejdes inden for 4 uger, hvorefter eksaminanderne forelægger og argumenterer for deres projektløsning.

Ved bedømmelse gives 1 karakter for hver af opgaverne, idet hovedopgaven tæller dobbelt, medens hver af biopgaverne tæller enkelt.

For at bestå eksamen på uddannelsen i grafisk kommunikation kræves, at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding.

På Grafisk Arbejdslederuddannelse afholdes prøver i de fagområder, de er nævnt i § 17.

For at gennemføre Grafisk Arbejdslederuddannelse kræves, at der ved hver af de seks prøver opnås mindst karakteren 6.

Højskolen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning.

Den, der har bestået eksamen fra uddannelsen i grafisk teknik, og økonomi eller fra uddannelsen i grafisk kommunikation, har ret til at anvende titlen »grafonom« efterfulgt af henholdsvis betegnelsen GTØ eller GK.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Højskolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning.

En studieordning skal indeholde:

1. Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssig omfang af fagblokke og fag.

1. Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, projektarbejde m.v.

1. Rækkefølge af kurser, øvelser, projektarbejde m.v. og eventuelle bundne forudsætninger, faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder i uddannelsesforløbet.

1. Placering af prøver i uddannelsesforløbet.

1. Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

1. Regler om 1. årsprøven.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Regler om prøvers afholdelse, herunder tilmelding, omprøver, sygeprøver samt regler om de studerendes ret til at deltage i prøver er betinget af deltagelse i undervisningen, gennemførelse af obligatoriske øvelser og aflevering af nærmere fastsatte arbejder.

Højskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af højskolen.

Inden studieordningen fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden.

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og til Undervisningsministeriet til orientering.

Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved højskolen.

Højskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Bedømmelser af de i stk. 2 nævnte uddannelseselementer kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over højskolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til højskolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Højskolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Klager over eksamen behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved visse videregående uddannelsesinstitutioner.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1994.

Bekendtgørelse nr. 555 af 21. august 1987 om uddannelserne ved Den Grafiske Højskole ophæves.

Højskolen fastsætter nærmere regler for studerende, der er påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1994, den 18. august 1994

/Ole Vig Jensen Pia thor Straten/