TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansøgninger i henhold til landbrugsloven (Ansøgninger)

BEK nr 772 af 24/08/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Ansøgning efter bestemmelserne i landbrugsloven skal sendes til sekretariatet for jordbrugskommissionen i den pågældende amtskommune, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2

Visse sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt og om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme kan sendes direkte til Kort- og Matrikelstyrelsen uden tilladelse efter landbrugsloven. Landinspektøren skal i disse sager vedlægge en landinspektørerklæring til Kort- og Matrikelstyrelsen om forholdet til landbrugsloven og ved jordomlægninger indsende »§ 13-erklæring« og oversigtskort til Jordbrugsdirektoratet, jf. §§ 2 og 3 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 3

Ansøgning om ophævelse af landbrugspligten på en landbrugsejendom, der har et areal på under 2 ha, og som er forsynet med beboelsesbygning, sendes direkte til Kort- og Matrikelstyrelsen uden tilladelse efter landbrugsloven.

Stk. 4

Ansøgning om tilladelse til udnyttelse af særlige forekomster i en landbrugsejendoms jorder skal sendes til amtsrådet, jf. § 1, stk. 2, i Miljøministeriets bekendtgørelse om ansøgninger og indberetninger om indvinding efter råstofloven (bekendtgørelse nr. 916 af 18. december 1991). Hvis råstofudnyttelsen tillige forudsætter tilladelse til udstykning af en landbrugsejendom eller tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, skal der sendes sædvanlig ansøgning herom til jordbrugskommissionen, jf. stk. 1. Ansøgningers indhold

§ 2

Ansøgning efter landbrugsloven skal altid indeholde:

  1. Oversigtskort, der viser ejendommens bygninger og samtlige jordlodder m.v., jf. § 11. Hvis ejendommen ikke er forsynet med beboelsesbygning, skal dette oplyses.
  1. Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal (ejendomsattest fra kommunen eller matrikeludskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen).
  1. Oplysning om ejerens navn, stilling og adresse og tilsvarende oplysninger om eventuel køber eller forpagter.
  1. Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde, jf. § 2 i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 383 af 14. juni 1993 med senere ændringer).
  1. Nærmere redegørelse for særlige forhold, der kan tale for, at der gives tilladelse.
Stk. 2

Vedrører ansøgningen flere landbrugsejendomme, skal oplysningerne i stk. 1 gives særskilt for hver af ejendommene.

Stk. 3

Særregler om ansøgninger er anført i bekendtgørelsen således: Ansøgning om ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4)

  1. Ophævelse af landbrugspligten på en hel landbrugsejendom eller på en del af en ejendom ved udstykning i § 3.
  1. Anvendelse af en landbrugsejendoms jorder eller bygninger til særlige formål i §§ 4 og 5.
  1. Samdrifts-, forpagtnings- eller lejeforhold i § 6.
  1. Sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme i § 7.
  1. Udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom i § 8.
  1. Erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom eller en anpart i en sådan ejendom i §§ 9 og 10.

§ 3

Ansøgning om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på en hel landbrugsejendom eller på en del af en landbrugsejendom ved udstykning skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning om følgende forhold:

  1. Hvordan arealet agtes anvendt, herunder om hele arealet forventes inddraget til formålet.
  1. Hvornår arealet forventes inddraget til det angivne formål. Hvis arealet skal anvendes til bebyggelse, må de skønnede tidspunkter for byggemodning og bebyggelse oplyses.
  1. Hvis jorden kun midlertidigt skal anvendes til det angivne formål, må det oplyses, om der vil blive tale om etablering af faste bygninger eller anlæg, samt om anvendelsen nødvendiggør terrænændringer m.v.
Stk. 2

Ansøgning om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på et skovareal, skal vedlægges dokumentation for, at arealet er undergivet fredskovspligt. Hvis skoven består af flere lodder, skal det oplyses, om skoven vil kunne udgøre en samlet ejendom med fredskovspligt. Det skal endvidere oplyses, om det fredskovspligtige areal indeholder større utilplantede arealer, og i bekræftende fald beliggenheden og karakteren af disse arealer.

Stk. 3

Ansøgning om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på et areal, der agtes tilplantet og pålagt fredskovspligt, skal vedlægges en udtalelse fra vedkommende statsskovdistrikt om, hvorvidt arealet vil kunne noteres som en samlet ejendom med fredskovspligt. Det skal endvidere fremgå af udtalelsen, om det fredskovspligtige areal vil komme til at indeholde større utilplantede arealer, og i bekræftende fald beliggenheden og karakteren af disse arealer.

Stk. 4

Hvis en restejendom med beboelsesbygning nedbringes under 2 ha, skal det oplyses, om ejeren ønsker landbrugspligten opretholdt. Ansøgning om ændret anvendelse af en landbrugsejendoms jorder eller bygninger (lovens §§ 7, 7a, 7 b og 8)

§ 4

Ansøgning om tilladelse til anvendelse af en landbrugsejendoms jorder eller bygninger til formål, der forudsætter tilladelse efter lovens §§ 7, 7 a, 7 b og 8 uden ophævelse af landbrugspligten, skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Hvis der foreligger tilladelser eller ansøgninger i henhold til anden lovgivning, f.eks. planloven, vejlovene eller miljølovene, skal disse vedlægges ansøgningen.

§ 5

Ansøgning om tilladelse til udstykning af en parcel med en landbrugsejendoms beboelsesbygning skal, udover de oplysninger, der er nævnt i § 2, indeholde oplysning om, hvorvidt der agtes opført ny beboelsesbygning på ejendommen, eller om der søges om dispensation fra kravet i lovens § 7, stk. 1, om, at ejendommen skal være forsynet med fornøden beboelsesbygning, jf. lovens § 8, stk. 3.

Stk. 2

Ansøgning om tilladelse til udstykning af en parcel med en landbrugsejendoms beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, skal, udover de oplysninger, der er nævnt i § 2, vedlægges erklæring om, at ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med bygninger, eller at ejendommen agtes afhændet til lovlig samdrift med en anden landbrugsejendom med bygninger. Den matrikulære betegnelse for ejendommen med bygninger skal oplyses. Ansøgning om samdrift, forpagtning og leje (lovens §§ 9, 11 og 12)

§ 6

Ansøgning om tilladelse til samdrift, forpagtning og leje m.v. skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning om følgende forhold: Ansøgning om sammenlægning m.v. (lovens § 13)

  1. Forpagterens alder og CPR-nr.
  1. Forpagterens statsborgerskab.
  1. Hvilke uddannelseskrav forpagteren opfylder.
  1. På hvilken ejendom forpagteren har eller fremtidig vil tage fast bopæl.
  1. Hvilke landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme forpagteren eller dennes ægtefælle ejer eller forpagter, samt størrelsen heraf.
  1. Om aftalens varighed og den påtænkte anvendelse.
  1. Om der er indgået en skriftlig aftale om forpagtningen. I så fald skal der vedlægges kopi af forpagtningskontrakten.

§ 7

Ansøgning om tilladelse til sammenlægning af to eller flere landbrugsejendomme skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Ansøgningen skal desuden være vedlagt erklæring (§ 13-erklæring) fra ansøgeren, hvoraf det fremgår, om vedkommende opfylder de personlige betingelser for at kunne supplere ejendommen, jf. stk. 4.

Stk. 2

Ved ansøgning om tilladelse til supplering af en landbrugsejendom, hvorved det samlede areal, som ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af, overstiger 70 ha, og hvor ansøgeren selv har behov for jorden, skal der vedlægges opgørelse over antal dyreenheder og husdyrarter samt beregning af arealbehov efter reglerne i miljølovgivningen, jf. § 28 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Stk. 3

En nabo, der ønsker at gøre en fortrinsstilling gældende, jf. lovens § 13, stk. 3-5, skal afgive oplysninger om tilbud om køb med prisangivelse samt oplysninger vedrørende lovens erhvervelsesbetingelser m.v. på et særligt erklæringsskema (naboerklæring), jf. stk. 4.

Stk. 4

De under stk. 1 og 3 omhandlede erklæringer skal afgives på særlige skemaer, der fås ved henvendelse til jordbrugskommissionen eller Jordbrugsdirektoratet (tlf. 33 63 73 00).

Stk. 5

Hvis der kan ske sammenlægning ud over arealgrænserne på henholdsvis 70 ha og 150 ha, fordi der på den supplerede ejendom er skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden landbrugsmæssig værdi, kan der vedlægges attest fra en praktiserende landinspektør om fradragsarealernes størrelse og karakter.

Stk. 6

Hvis en restejendom med beboelsesbygning nedbringes under 2 ha, skal det oplyses, om ejeren ønsker landbrugspligten opretholdt.

Stk. 7

Bestemmelserne i stk. 1-6 anvendes tilsvarende, når der søges om udstykning af en del af en landbrugsejendom til sammenlægning med en anden landbrugsejendom. Ansøgning om udstykning til oprettelse af en ny landbrugsejendom (lovens § 14)

§ 8

Ansøgning om tilladelse til udstykning af et areal fra en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Det skal desuden på et særligt skema, jf. § 9, stk. 1, oplyses, om køberen opfylder lovens erhvervelsesbetingelser.

Stk. 2

Jordbrugskommissionen kan forlange nærmere oplysninger til dokumentation for, at det vil være hensigtsmæssigt, at arealet under hensyn til dets størrelse, beskaffenhed, beliggenhed og den påtænkte erhvervsmæssige udnyttelse anvendes til oprettelse af en ny landbrugsejendom. Tilsvarende oplysninger kan forlanges med hensyn til restejendommen.

Stk. 3

Ansøgning om tilladelse til overførsel af et areal fra en landbrugsejendom med henblik på, at en tidligere nedlagt landbrugsejendom eller en fritliggende beboelsesejendom suppleres og oprettes som en ny selvstændig landbrugsejendom, skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning om følgende forhold: Ansøgning om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom (lovens §§ 17-21)

  1. Om ejendommen har såvel beboelsesbygning som driftsbygning til driften af den fremtidige ejendom.
  1. Om ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom som landbrugsejendom efter lovens § 16, stk. 1 eller stk. 2, herunder om ansøgeren har eller vil tage fast bopæl på ejendommen, og om ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom.

§ 9

Ansøgning om tilladelse til en eller flere personers erhvervelse af en landbrugsejendom eller en anpart i en sådan til jordbrugsmæssig drift skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Det skal desuden oplyses, hvilke af lovens erhvervelsesbetingelser, der er opfyldt. Ved ansøgningen skal anvendes et særligt skema (personers erhvervelse af en landbrugsejendom eller selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom), der fås ved henvendelse til kommunen (ejendomsskattekontoret), jordbrugskommissionen eller til Jordbrugsdirektoratet. Til skemaet hører en særlig vejledning, der normalt udleveres sammen med skemaet.

Stk. 2

Hvis ansøgeren skal opfylde landbrugslovens uddannelseskrav, skal der vedlægges oplysning om, hvilke af uddannelseskravene, der er opfyldt, samt dokumentation herfor.

Stk. 3

Hvis ejendommen helt eller delvis er bortforpagtet, eller hvis ansøger er forpagter af anden landbrugsejendom, skal der vedlægges kopi af en eventuel forpagtningskontrakt.

Stk. 4

Hvis ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år i forvejen er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom, og ejendommene tilsammen har et areal, der overstiger 70 ha, gælder tillige reglerne i § 7, stk. 2-5.

Stk. 5

Ansøgning om tilladelse til en eller flere personers erhvervelse af en landbrugsejendom eller en anpart i en sådan til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, skal udover oplysninger som nævnt i stk. 1-3 vedlægges kopi af tilladelser eller udtalelser fra andre berørte myndigheder.

§ 10

Ansøgning om tilladelse til, at et selskab eller lignende erhverver adkomst på en landbrugsejendom med henblik på jordbrugsmæssig drift skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 2. Ansøgningen skal desuden vedlægges kopi af vedtægt, fundats eller lignende.

Stk. 2

Ansøgning om tilladelse til, at et selskab eller lignende erhverver adkomst på en landbrugsejendom med henblik på ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, skal udover de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde kopi af tilladelser eller udtalelser fra andre berørte myndigheder. Oversigtskort

§ 11

Til oversigtskort skal benyttes udklip eller kopi af topografisk kort i målforhold 1:25.000 (4 cm kort). Ved ansøgning om samdrift kan dog benyttes kort i mindre målforhold, f.eks. 1:50.000.

Stk. 2

Oversigtskortet skal vise beliggenheden af ejendommens bygninger og samtlige jordlodder, der hører til ejendommen, med angivelse af matrikelnumre. Vedrører ansøgningen flere landbrugsejendomme, skal ejendommene vises med forskellige farver eller signaturer.

Stk. 3

Ved ansøgning om samdrift og sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme og ved ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom med henblik på samdrift eller sammenlægning skal tillige fremhæves forbindelsesvejen, der skal benyttes mellem bygningerne og de enkelte jordlodder, jf. stk. 5. Hvis en ejendoms bygninger er tilladt fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 8, stk. 4 og 7, skal forbindelsesvejen mellem ejendommens hovedlod og de enkelte jordlodder fremhæves.

Stk. 4

Ved ansøgning om sammenlægning, herunder omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, skal de enkelte ejendommes arealer vises med forskellige farver eller signaturer, og de arealer, der overføres fra en ejendom til en anden, fremhæves med skravering eller skygge af samme farve eller signatur som den ejendom, arealerne tillægges. På oversigtskortet angives størrelsen af ejendommenes arealer før og efter jordomlægningen. Arealerne angives i ha med en decimal.

Stk. 5

Hvis der er foretaget ændringer af veje, anlæg af nye veje eller ændret placering af bygninger m.v., efter at kortet er fremstillet, skal oversigtskortet ajourføres i det omfang, ændringerne vedrører ejendommene eller adgangs- og færdselsforholdene for ejendommene. Hvis ansøgeren er bekendt med, at der er truffet beslutning om gennemførelse af vejanlæg eller andre anlæg, der har betydning for sagen, skal anlæggets beliggenhed skitseres på oversigtskortet. Ikrafttræden m.v.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1989 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven ophæves.

pre_paragraph (Ansøgninger) I medfør af § 31 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994 (landbrugsloven), fastsættes: Ansøgningers indsendelse


Landbrugsministeriet, den 24. august 1994, den 24. august 1994

/Bjørn Westh Poul Arne Iversen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om ansøgninger i henhold til landbrugsloven (Ansøgninger) | TheLawyer.sh