TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme (Udstykning)

BEK nr 774 af 24/08/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Ændring af landbrugspligtens omfang ved sker på grundlag af tilladelse efter landbrugsloven ved Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykning, arealoverførsel, sammenlægning m.v., jf. dog §§ 2-4.

  1. notering af landbrugspligt i medfør af lovens §§ 2 og 3,
  1. ophævelse af landbrugspligt i medfør af lovens § 4, og
  1. omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme i medfør af lovens §§ 13 og 14

§ 2

Landbrugspligten bortfalder uden tilladelse efter lovens § 4, når det ved erklæring fra en praktiserende landinspektør godtgøres over for Kort- og Matrikelstyrelsen, at en af følgende betingelser er opfyldt:

  1. Arealet ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, og arealet skal inden 5 år anvendes til bebyggelse m.v., der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse.
  1. Arealet overstiger ikke 5.000 m2 og agtes inden 5 år anvendt til helårsbeboelse med tilhørende have m.v. Ved supplering af en ejendom gælder arealgrænsen for den supplerede ejendom. Fraskillelsen må ikke medføre en uhensigtsmæssig arrondering af den ejendom, der afgiver jord og arealet til helårsbeboelse m.v. skal udgøre en sammenhængende lod.
  1. Arealet agtes inden 5 år i sin helhed anvendt til erhvervs- og industriformål med tilhørende parkering, lagerplads, afskærmende beplantning m.v., der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse.
Stk. 2

Landbrugspligten bortfalder ligeledes uden tilladelse efter lovens § 4, når det over for Kort- og Matrikelstyrelsen dokumenteres, at arealet afstås til vejanlæg, jernbane eller vandløb i overensstemmelse med reglerne i ekspropriationslovgivningen eller efter aftale, jf. §§ 25, 27 og 28 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Stk. 3

Det er i de nævnte situationer forudsat,

  1. at ejendommens beboelses- og driftsbygninger ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt, og at der ikke sker en uheldig opdeling af restejendommen, jf. lovens § 4, stk. 5,
  1. at restejendommen er uden bygninger med tilladelse i medfør af lovens § 8, stk. 4 og 7, og at landbrugspligten opretholdes på restejendommen, eller
  1. at restejendommen med ejendommens bygninger nedbringes under 2 ha, jf. lovens § 4, stk. 6.
Stk. 4

Erklæringen skal afgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet (tlf. 33 63 73 00).

§ 3

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse efter lovens § 13, når det ved erklæring fra en praktiserende landinspektør godtgøres over for Kort- og Matrikelstyrelsen, at følgende betingelser er opfyldt:

  1. Det samlede areal af de landbrugsejendomme, som ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af, overstiger ikke 70 ha, bortset fra fredskovsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi, jf. lovens § 13, stk. 3-6.
  1. Jorderne ligger hensigtsmæssigt for samlet drift fra ejendommens bygninger, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 1, idet

a) dyrkningsjorderne ligger inden for en vejafstand på 2 km fra bygningerne, og færdslen til jorderne ikke vil ske ad eller tværs over stærkere trafikeret vej med årsdøgntrafik over 1.500 biler eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område,

b) vedvarende græsningsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi ligger inden for en vejafstand på 5 km fra bygningerne, og

c) fredskovsarealer ligger inden for en vejafstand på 10 km fra bygningerne.

  1. Restejendommens jorder vil ikke blive opdelt eller adskilt fra bygningerne på en sådan måde, at muligheden for en hensigtsmæssig drift af ejendommen forringes væsentligt, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 2. Dette gælder dog ikke, hvis restejendommen er under 2 ha.
  1. Der vil ikke ved sammenlægningen opstå en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3. Dette gælder dog ikke ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af en dansk offentlig myndighed.
Stk. 2

Erklæringen skal afgives på et særligt skema, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 3

Når der afgives erklæring efter stk. 1 over for Kort- og Matrikelstyrelsen, skal landinspektøren samtidig indsende § 13-erklæring fra ansøgeren og oversigtskort over jordomlægningerne til Jordbrugsdirektoratet, jf. § 7, stk. 1, og § 11 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 772 af 24. august 1994 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

§ 4

Kort- og Matrikelstyrelsen foretager notering om udvidelse af landbrugspligten efter lovens § 2, når betingelserne herfor er opfyldt.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme ophæves.

pre_paragraph (Udstykning) I medfør af § 4, stk. 7, og § 13, stk. 8, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994 (landbrugsloven), fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 24. august 1994, den 24. august 1994

/Bjørn Westh Poul Arne Iversen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994