TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr ved kørsel med S-tog i hovedstadsområdet

BEK nr 794 af 29/08/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) afgiver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og omkostninger.

Stk. 2

Pålæg afgives efter forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 3.

Stk. 3

Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af § 2, § 3, § 5, stk. 4, og § 7, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1, og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik § 6 a, stk. 1.

§ 2

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse, skal indbetale indeholdte beløb til Hypotekbanken. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen med sidste rettidige indbetalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 2

Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give Hypotekbanken skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet.

§ 3

Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 5 dage give Hypotekbanken skriftlig underretning herom.

Stk. 2

Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give Hypotekbanken alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen.

§ 4

Skyldneren skal give Hypotekbanken alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.

§ 5

Fremsætter skyldneren indsigelse mod beslutningen om lønindeholdelse, afgøres spørgsmålet af Hypotekbanken.

Stk. 2

Hvis Hypotekbanken efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold i indsigelsen, træffer Hypotekbanken afgørelse i sagen.

Stk. 3

Hvis den oprindelige beslutning om lønindeholdelse ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse, fremsendes sagen af Hypotekbanken til Finansministeriet, som træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Stk. 4

Iværksættelse af en beslutning om lønindeholdelse udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.

§ 6

Beslutningen om lønindeholdelse kan endvidere efter begæring indbringes for fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende. Begæringen skal inden 4 uger fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Stk. 2

Iværksættelse af en beslutning om lønindeholdelse udsættes ikke ved indbringelse for fogedretten.

§ 7

Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

§ 8

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2 og 3.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 1994.

pre_paragraph I medfør af § 6 a, stk. 2, og § 13 a i lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, som ændret ved lov nr. 293 af 29. april 1992 og lov nr. 505 af 30. juni 1993 fastsættes:


Trafikministeriet, den 29. august 1994, den 29. august 1994

/Jan Trøjborg Bo Tarp/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994