Bekendtgørelse om ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelsen omfatter civilingeniøruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen.

Uddannelsernes formål og struktur

Uddannelsernes formål og struktur

Diplomingeniøruddannelsen har en varighed på 31/2 år inkl. 1/2 års integreret praktik, jf. § 18.

Civilingeniøruddannelsen har en varighed på 5 år.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Diplomingeniøruddannelsen skal tilrettelægges således, at de studerende kan fuldføre uddannelsen på 42 måneder (7 semestre), hvoraf ingeniørpraktikken udgør 1 semester.

Civilingeniøruddannelsen tilrettelægges således, at de studerende kan fuldføre uddannelsen på 58 måneder, ved studiestart i februar dog 60 måneder.

Diplomingeniøruddannelsen skal have et afrundet uddannelsesforløb, der kvalificerer de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de

1. skal omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer,

1. kritisk skal tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og selvstændigt skal løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver,

1. skal planlægge, realisere og styre tekniske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer og

1. skal indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund.

Diplomingeniøruddannelsen skal yderligere kunne danne grundlag for en kandidatuddannelse og skal derfor tilrettelægges med tilvalgsmuligheder, som giver mulighed for at søge optagelse på civilingeniørstudiet og afslutte dette efter 2 års studium. Optagelsen på civilingeniørstudiet vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementer i diplomingeniøruddannelsen.

Diplomingeniøruddannelsen tilrettelægges således, at studerende med en videregående teknikeruddannelse kan opnå 1 års formaliseret merit inkl. den integrerede praktik, jf. § 9.

Civilingeniøruddannelsen skal kvalificere de studerende til selvstændigt og såvel nationalt som internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de

1. skal anvende videnskabelige metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og gennemføre teknisk udvikling og forskning,

1. skal løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af naturvidenskabelig og teknologisk viden,

1. skal deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer og

1. skal indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund.

Civilingeniøruddannelsen skal endvidere kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

På institutioner, hvor der udbydes både civilingeniør- og diplomingeniøruddannelser, kan dele af uddannelserne afvikles fælles.

I forbindelse med civilingeniøruddannelsen kan en institution tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det fastsættes i studieordningen for en diplomingeniøruddannelse, hvilke krav med hensyn til tilvalg og eventuel supplering en studerende med en videregående teknikeruddannelse skal opfylde for at opnå merit efter § 6. Kun beståede fag kan danne grundlag for merit.

Det fastsættes i studieordningen for en civilingeniøruddannelse, hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau og hvilke eventuelle karakterkrav, den studerende skal have opfyldt på diplomingeniøruddannelsen for at blive optaget på civilingeniøruddannelsen, jf. § 5, stk. 2.

Det fastsættes i studieordningen for en diplomingeniøruddannelse, hvilke faglige krav en studerende på civilingeniøruddannelsen skal opfylde for at overgå til diplomingeniøruddannelsen.

En diplomingeniøruddannelse giver ret til betegnelsen diplomingeniør og til bachelorgraden B.Sc. Ved oversættelse til engelsk er titlen Bachelor of Science in Engineering.

En civilingeniøruddannelse giver ret til betegnelsen civilingeniør og til betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices). Ved oversættelse til engelsk er titlen Master of Science in Engineering.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Uddannelsesinstitutionerne samarbejder inden for bekendtgørelsens overordnede rammer, dog således at den enkelte institutions særpræg respekteres med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, undervisningsformer m.v.

Det er uddannelsesinstitutionernes fælles ansvar at påse, at det faglige niveau for henholdsvis de færdige diplomingeniører og civilingeniører bliver det samme, uanset hvor studierne gennemføres.

Ingeniøruddannelserne er opbygget af et antal studieenheder. Herved forstås studiemæssige enheder, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme.

Diplomingeniøruddannelsens indhold ligger inden for eet eller flere retningsområder eller sektorer, der hver for sig omfatter et antal studieenheder, jf. § 15.

Undervisningsministeriet godkender oprettelse af nye retningsområder/sektorer.

Undervisningsministeriet godkender udbudet af retningsområder/sektorer ved den enkelte institutions diplomingeniøruddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen tilrettelægges således, at de giver mulighed for specialisering inden for forskellige områder.

Institutionerne kan tillade, at en studerende overgår fra en specialisering til en anden, evt. under forudsætning af, at supplerende studieaktiviteter gennemføres.

Diplomingeniøruddannelsen kan indeholde værkstedspraktik og skal indeholde integreret praktik.

Institutionerne kan for studerende uden nødvendige praktiske forudsætninger indlægge kurser med værkstedspraktik af op til i alt 5 ugers varighed i forbindelse med undervisningsfrie perioder.

Den integrerede praktik udføres som lønnet ingeniørpraktik, jf. dog § 38. Den skal have et omfang på et semester og skal være placeret i studiets sidste del.

Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde fritages for eventuel værkstedspraktik og kan vælge at blive fritaget for integreret praktik. Nærmere bestemmelser kan fastsættes i studieordningerne, jf. § 32.

Diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen skal afsluttes med et afgangsprojekt.

Emnet for et afgangsprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en frist for afslutningen af afgangsprojektet. Institutionen skal påse, at fristen overholdes.

Afgangsprojektet i diplomingeniøruddannelsen skal have et omfang mindst svarende til 1/4 årsværk og omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Afgangsprojektet dokumenteres gennem en rapport og efter bestemmelse i studieordningen eventuelt en mundtlig fremlæggelse.

Afgangsprojektet i civilingeniøruddannelsen skal have et omfang mindst svarende til 1/2 årsværk og omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk undersøgelse af en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende videnskabelige teorier og metoder på et tilstrækkeligt højt niveau. Afgangsprojektet dokumenteres gennem en rapport og en mundtlig fremlæggelse.

Bedømmelse

Bedømmelse

De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af afgangsprojektet.

Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

1. Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne på institutionen.

1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Godkendelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 22, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder afgangsprojektet.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Afgangsprojektet bedømmes med karakter efter 13-skalaen.

En institution kan fravige reglerne i stk. 2 og 3 i de tilfælde, hvor dele af uddannelserne er gennemført ved udenlandske læreanstalter, jf. § 33.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningerne, jf. § 32, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Afgangsprojektet kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningerne, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af et afgangsprojekt. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse.

I en skriftlig gruppeopgave eller et afgangsprojekt udarbejdet af flere studerende i fællesskab skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Bedømmelsen sker på grundlag af

1. mundtlige og/eller skriftlige prøver,

1. en eller flere opgavebesvarelser eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen,

1. deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende,

1. en afleveret projektrapport, mundtlig fremlæggelse og eksamination eller

1. kombinationer af nr. 1-4.

Hver studieenhed bestås for sig.

Det kan bestemmes i studieordningerne, at kombinationer af studieenheder bestås samlet. I så fald skal gennemsnittet af de enkelte karakterer være på mindst 6 uden oprunding, og ingen karakter må være under 5 eller være Ikke bestået.

Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller deltage i en studieenhed, der godkendes gennem undervisningsdeltagelse. Institutionen kan, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold, tillade en fjerde gang. Antallet af forsøg ved prøven efter § 29 følger reglerne i bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Studieenheder, hvori der er opnået bedømmelsen 6 eller derover i 13-skalaen eller Bestået, kan ikke tages om. Det samme gælder studieenheder, som er godkendt ved undervisningsdeltagelse.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 22, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredie og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til, herunder eventuel specialiseringsbetegnelse, jf. § 17, samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse med redegørelse for dens faglige sammensætning.

Eksamensbeviset bilægges en fortegnelse over de studieenheder, jf. § 15, der er gennemført under uddannelsen, herunder oplysning om emnet for det udførte afgangsprojekt, jf. §§ 19-21.

I eksamensbeviset for diplomingeniøruddannelsen skal det angives, på hvilket adgangsgrundlag dimittenden er optaget på uddannelsen.

I eksamensbeviset for civilingeniøruddannelsen skal det angives, om dimittenden har gennemført alle 5 år af uddannelsen eller er overgået til uddannelsen på grundlag af en diplomingeniøruddannelse.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Samlet bevis for en diplomingeniøruddannelse eller en civilingeniøruddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen afsluttes.

Studieordninger

Studieordninger

Hver institution fastsætter inden for denne bekendtgørelses og eventuelt andre bekendtgørelsers rammer nærmere regler om uddannelserne i en eller flere studieordninger.

Den enkelte studieordning skal indeholde:

1. Beskrivelse af målet for uddannelsen samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte dele heraf, herunder afgangsprojekt og diplomingeniøruddannelsens værkstedspraktik og integreret praktik.

1. Beskrivelse af eventuelle retnings- og liniedelinger og hertil knyttede krav.

1. Oplysninger om obligatoriske studieaktiviteter og tilvalgsmuligheder.

1. Beskrivelse af specialiseringsmuligheder.

1. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

1. Tidsfrister for gennemførelsen af uddannelserne samt dele heraf.

1. Regler for 1. årsprøve.

1. Regler om prøveformer.

1. Beståkrav.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Regler om afgangsprojektet.

Studieordningerne kan indeholde hjemmel for institutionerne til at dispensere fra de regler i studieordningerne, der alene er fastsat af institutionen.

Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordningerne og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner. Orientering om ændringer afstemmes efter ændringens indhold.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

En institution kan beslutte, at afsluttede uddannelsesdele, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved een institution, ækvivalerer de tilsvarende uddannelsesdele ved andre institutioner.

En institution kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved institutionen.

Institutionerne kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Afgørelser efter stk. 1-3 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Bedømmelser af de i stk. 3 nævnte studieenheder kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Institutionerne udgiver og vedligeholder en studievejledning (studiehåndbog) om de enkelte ingeniøruddannelser. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over institutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den institution, der har truffet afgørelsen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Eksamensklager behandles ved institutioner under universitetsloven efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner og ved øvrige institutioner efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved visse videregående uddannelsesinstitutioner.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 1994 og finder anvendelse på studerende, der optages på ingeniøruddannelserne ved sommeroptagelsen 1994 eller senere.

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 485 af 10. august 1988 om akademiingeniøreksamen.

1. Bekendtgørelse nr. 486 af 10. august 1988 om civilingeniøreksamen.

1. Bekendtgørelse nr. 487 af 10. august 1988 om ingeniøruddannelsen ved teknika (ingeniørhøjskolerne).

1. Bekendtgørelse nr. 604 af 21. august 1990 om akademi- og civilingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitetscenter.

Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på uddannelserne efter de hidtidige regler, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

I perioden indtil 1. august 1998 kan studerende, hvis ingeniørpraktik, jf. § 18, stk. 3, undtagelsesvis ikke er lønnet, modtage støtte af Statens Uddannelsesstøtte i praktiksemesteret.

I perioden indtil 1. august 1998 kan ingeniørpraktikken ved Aalborg Universitet udføres som projektarbejde i samarbejde med eksterne partnere.

Om adgangen til diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen henvises indtil sommeroptagelsen 1995 til bekendtgørelse om optagelse ved ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi og teknika, bekendtgørelse om optagelse ved uddannelserne på Roskilde og Aalborg Universitetscentre samt bekendtgørelse om adgangsbetingelser ved visse videregående uddannelser.

Uddannelsesinstitutioner med diplomingeniøruddannelse kan indtil sommeroptagelsen 1995 give adgang til denne uddannelse for ansøgere med en videregående teknikeruddannelse, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene, og det skønnes, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Undervisningsministeriet, den 29. august 1994, den 29. august 1994

/Ole Vig Jensen Jens Bang Nielsen/