Bekendtgørelse om uddannelsen til frisør
BEK nr 830 af 20/09/1994
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som frisør.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Frisørfagets Fællesudvalg, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om 1. skoleperiode samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer i alt 4 år, jf. dog §§ 5 og 6.
Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode.
For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.
§ 4
Skoleundervisningen varer 80 uger, jf. dog §§ 5 og 6. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Skoleundervisning: 1 = 1. skoleperiode P Praktikuddannelse ------------------------------------------------- 20 20 13 10 30 10 30 10 30 10 -------------------------------------------------- P 2 P 3 P 4 P 5 P 6 P -------------------------------------------------- 1 2 P 3 P 4 P 5 P 6 P --------------------------------------------------
- Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, eller 1. skoleperiode (20 uger).
-
- skoleperiode, 20 uger.
- Praktikuddannelse, mindst 13 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 30 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 30 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 30 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Efter afslutningen af 6. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 28. Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 5
Elever, der er fyldt 25 år, og som har gennemført uddannelsen til kosmetiker, kan gennemføre uddannelsen til frisør på 21/2 år med fritagelse for 1. og 2. skoleperiode samt 6 måneders praktik. Skolen kan udbyde uddannelsen til frisør som et særligt kursus for uddannede kosmetikere over 25 år. Uddannelsen varer da 2 år og 3 måneder, hvori indgår 28 ugers skoleundervisning, som fordeles på 3-4 skoleperioder med mellemliggende praktik.
Skoleundervisningen i de i stk. 1 nævnte skoleforløb omfatter alle område- og specialefag, grundfagene engelsk (B) og materialeforståelse samt 3 ugers valgfag. Eleverne skal nå uddannelsens mål, jf. § 8.
Det faglige udvalg kan dispensere fra alders- eller uddannelseskravet, hvis udvalget efter samråd med skolen, praktikvirksomheden og eleven skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Afgørelser efter stk. 1 og 2 skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftalen.
§ 6
Gennemførelse af 2. skoleperiode i kosmetikeruddannelsen giver fritagelse for 2. skoleperiode i frisøruddannelsen.
Elever, der har afsluttet efg-basisuddannelsen inden for servicefagene, er fritaget for 1. skoleperiode, således at uddannelsen til frisør varer i alt 31/2 år.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter hovedbekendtgørelsen.
Afgørelser efter stk. 1-3 skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftalen. Adgangsbegrænsning
§ 7
Skolen optager elever i uddannelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om optagelse af elever i erhvervsuddannelserne.
Skolen kan dog kun optage elever uden uddannelsesaftale til påbegyndelse af uddannelsens 2. skoleperiode i et omfang, der svarer til en procentdel af det antal elever, som skolen året før optog i 2. skoleperiode med uddannelsesaftale.
Procentsatsen, jf. stk. 2, fastsættes af Undervisningsministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet hvert år inden 31. december gældende for det følgende kalenderår og for alle skoler, der udbyder uddannelsen.
De elever, som skolen optager efter stk. 2, skal være de ansøgere, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end der kan optages ifølge stk. 2, træffer skolen afgørelse om, hvem der skal optages, ud fra en vurdering af ansøgerens egnethed for uddannelsen på grundlag af ansøgerens hidtidige uddannelsesforløb og eventuelle beskæftigelse, herunder særlig tilknytning til beskæftigelsesområdet.
Skolen meddeler i sit årlige udbudsmateriale, hvilke nærmere kriterier skolen lægger vægt på ved optagelsen af elever uden uddannelsesaftale.
Skoler, der udbyder uddannelsen, og som ikke optog elever i uddannelsen året før, kan optage indtil 10 elever uden uddannelsesaftale.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 8
Den uddannede frisør skal selvstændigt og rutinemæssigt kunne udføre alle former for klipning, frisering, permanent og hårfarvning på både damer og herrer. Den uddannede frisør skal kunne fremstille skitser, der viser almindeligt forekommende klippe- og friseringsteknikker, samt kunne give manicure og ansigtspleje på både damer og herrer. Den uddannede frisør skal gives forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge sine kvalifikationer. Skoleundervisningen
§ 9
Undervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både teoretisk og praktisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer. Der skal gives eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Desuden skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Endelig skal der gives eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.
Den vejledende uddannelsestid er følgende: -------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt -------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 7,5 4,9 4,1 3,5 20 -------------------------------------------------------------------- 3.-6. skoleperiode 12,3 15,5 6,5 5,7 40 -------------------------------------------------------------------- I alt 19,8 20,4 10,6 9,2 60 -------------------------------------------------------------------- Grundfag
§ 10
Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Førstehjælp, hygiejne, kundebetjening og virksomhedens driftsøkonomi og regnskab.
Undervisningen i 3.-6. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, dansk (A) (80 timer), engelsk (B), materialeforståelse, salg og service (B), stil, form og farve (80 timer) og sundhed (40 timer).
Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag
§ 11
Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mål: Eleverne skal have kendskab til de præparater, der anvendes ved frisering, kemiske behandlinger og negle- og ansigtsbehandlinger, samt til gavnestoffer. Eleverne skal endvidere have kendskab til danske myndigheders bekendtgørelser, vejledninger m.v., der omhandler kosmetiske produkter, samt til EU's negativ- og positivliste vedrørende stoffer, der anvendes i branchen. Desuden skal eleverne opnå grundlæggende viden om farve, permanent, hårpleje, hud/ansigtspleje, skønhedspleje og manicureteori samt påføring af hårfarve på øvelseshoved. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. Mål: Eleverne skal have kendskab til hudanalyse, grundlæggende hudpleje/arbejdsprocedurer, herunder hudafrensning, ansigtsmassage, påsætning af løse negle samt depilering af underben med kold eller varm voks. Eleverne skal kunne rette bryn og farve bryn og vipper, lægge dagmakeup samt udføre en manicure med håndmassage og lak. Vejledende uddannelsestid: 1,9 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre hårvask og hårbundsmassage på model. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre oprulning af permanent på øvelseshoved. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge. Mål: Eleverne skal have grundlæggende viden om ansigtets og halsens anatomi og fysiologi, herunder kendskab til knogler og nerver, hudens funktion og neglenes anatomi. Eleverne skal endvidere have kendskab til musklerne i ansigtet, hudens og hårets opbygning, neglenes opbygning og de almindeligst forekommende sygdomme. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. Mål: Eleverne skal kunne indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved fagets forskellige arbejdsprocedurer. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uge.
- Faglig teori 1
- Hud- og skønhedspleje
- Hårvask og hårbundsmassage
- Permanentteknik
- Anatomi/fysiologi
- Ergonomi
Undervisningen i områdefag i 3.-6. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mål: Eleverne skal ved øvelser på dame- og herreøvelseshoved samt modeller kunne anvende pivot point's klippetekniske principper ved udførelse af klipning til vandondulation af dagfrisure, klip og brush, engelsk stil, modeklipning, plys, skulpteret frisure (klassisk) og skægklipning. Vejledende uddannelsestid: 3,7 uger. Mål: Eleverne skal ved øvelser på dame- og herreøvelseshoveder samt modeller kunne anvende pivot point's friseringsmæssige principper ved udførelse af følgende indlægninger og friseringer på både dame- og herremodel: Vandondulation af dagfrisure, klip og brush, modeformtørring, klassisk bombage, fønbølgning af engelsk stil og bølgeføring uden skilning. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uge. Mål: Eleverne skal efter pivot point's terminologi kunne udføre arbejdstegninger over indlægninger til vandondulation samt klipning. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uge. Mål: Eleverne skal opnå viden om farve- og permanentteori, herunder materialernes indhold, samt have øvelser i brug af diagnoseseddel. Desuden skal de have forståelse af brug af produktgruppeblade. Endvidere skal de have kendskab til hår- og hovedbundslidelser. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. Mål: Eleverne skal kunne udføre følgende kemiske behandlinger: Permanent, skylning og anvendelse af indlægningsmidler med farve. I forbindelse med de enkelte behandlinger skal eleverne udfylde og anvende diagnoseseddel. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne anvende pivot point's klippetekniske principper på henholdsvis dame- og herremodeller samt kunne udføre klipninger til vandondulation af både dag- og aftenfrisurer, klip og brush, engelsk stil, modeklipning, plys, skulpteret frisure (klassisk) og skægklipning. Vejledende uddannelsestid: 3,6 uger. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre følgende indlægninger og frisering både på dame- og herremodel: Vandondulation, herunder dag-, aften-, selskabs- og brudefrisure, klip og brush, langhårsopsætning, jernondulation, eventuelt på øvelseshoved, modeformtørring, klassisk bombage, fønbølgning af engelsk stil og fønbølgning uden skilning. Eleverne skal kunne anvende pivot point's teknik til de faglige discipliner. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger. Mål: Eleverne skal kunne udføre arbejdstegninger over indlægningen til vandondulation samt klipning. Af arbejdstegningerne skal det fremgå, at eleverne har forståelse af pivot point's terminologi inden for oprulning og klippeteknik. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge. Mål: Eleverne skal opnå viden om præparater, der anvendes til frisering, kemiske behandlinger og negle- og ansigtsbehandlinger, samt til gavnestoffer. Eleverne skal desuden opnå viden om farve-, permanent-, hårpleje-, ansigtspleje- og manicureteori. Eleverne skal endvidere have forståelse af nødvendigheden af at udfylde en diagnoseseddel ved kemiske behandlinger. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge. Mål: Eleverne skal kunne udføre ansigtspleje, herunder massage, samt kunne lægge dag- og aftenmakeup på model. Eleverne skal kunne udføre almindelig behandling af negle samt påføring af lak med og uden farve, påsætning af kunstige negle samt efterbehandling af disse. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre følgende kemiske behandlinger: Permanent, almindelig hårfarvning, refleksfarver, 3-trins hårfarvning, afblegning, afrensning, lyse spidser, toning, skylning og anvendelse af indlægningsmidler med farve. I forbindelse med de enkelte behandlinger skal eleverne kunne foretage analyse af det enkelte hårs kvalitet samt kunne udfylde og anvende diagnoseseddel. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge. Specialefag
- Klipning 1
- Frisering 1
- Faglig tegning 1
- Faglig teori 2
- Kemiske behandlinger 1
- Klipning 2
- Frisering 2
- Faglig tegning 2
- Faglig teori 3
- Hudpleje og makeup 1
- Kemiske behandlinger 2
§ 12
Undervisningen i specialefag i 2. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mål: Eleverne skal have teoretisk og praktisk kendskab til pivot point's friseringsteknik inden for vandondulation, fønbølgning, formtørring og brush. Vejledende uddannelsestid: 2,5 uger. Mål: Eleverne skal opnå teoretisk viden og praktisk kunnen om pivot point's klippeteknik. Eleverne skal kunne gennemføre praktiske øvelser på trense, vertikalbase og profilbase. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge. Mål: Eleverne skal kunne fremstille en mondur. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uge. Mål: Eleverne skal have kendskab til arbejdsgangen i forbindelse med fjernelse af uønsket hårvækst ved hjælp af voks samt til nødvendige sikkerhedsprocesser under arbejdsgangen. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uge.
- Friseringsteknik
- Klippeteknik
- Parykarbejde
- Depilering
§ 13
Undervisningen i specialefag i 3.-6. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mål: Eleverne skal selvstændigt og rutinepræget kunne anvende pivot point's klippetekniske principper på henholdsvis dame- og herremodeller samt kunne udføre klipninger til vandondulation af både dag- og aftenfrisurer, klip og brush, engelsk stil, modeklipning, plys, skulpteret frisure (klassisk) og skægklipning. Vejledende uddannelsestid: 2,0 uger. Mål: Eleverne skal selvstændigt og rutinepræget kunne udføre følgende indlægninger og frisering både på dame- og herremodel: Vandondulation, herunder dag-, aften-, selskabs- og brudefrisure, klip og brush, langhårsopsætning, jernondulation, eventuelt på øvelseshoved, modeformtørring, klassisk bombage, fønbølgning af engelsk stil og fønbølgning uden skilning. Eleverne skal kunne anvende pivot point's teknik til de faglige discipliner. Vejledende uddannelsestid: 2,3 uger. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre arbejdstegninger over indlægningen til vandondulation samt klipning. Af arbejdstegningerne skal det fremgå, at eleverne har forståelse af pivot point's terminologi inden for oprulning og klippeteknik. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt kunne udføre ansigtspleje herunder massage samt lægge dag- og aftenmakeup på model. Eleverne skal selvstændigt kunne udføre almindelig behandling af negle samt påføring af lak med og uden farve, påsætning af kunstige negle samt efterbehandling af disse. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uge. Mål: Eleverne skal selvstændigt og rutinepræget kunne udføre følgende kemiske behandlinger: Permanent, almindelig hårfarvning, refleksfarver, 3-trins hårfarvning, afblegning, afrensning, lyse spidser, toning, skylning og anvendelse af indlægningsmidler med farve. I forbindelse med de enkelte behandlinger skal eleverne kunne foretage en analyse af det enkelte hårs kvalitet samt kunne udfylde og anvende diagnoseseddel. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. Mål: Eleverne skal opnå viden om historiske frisurer og teaterfrisurer. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. Mål: Eleverne skal have viden om måltagning, tilklipning, frisering og påsætning af paryk og toupe. Eleverne skal endvidere have viden om udtagelse af farveprøve. Vejledende uddannelsestid: 0,1 uge. Mål: Eleverne skal kunne tamburere en mondur, foretage modknytning samt tilklippe den færdige top. Der skal udføres en top med oval form, der skal være 10 cm på den ene led og 8 cm på den anden led. Toppen skal være håndsyet og tambureret med europæisk hår. Toppen skal kunne indgå i en af det faglige udvalg nærmere udpeget disciplin ved svendeprøven. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. Valgfag
- Klipning 3
- Frisering 3
- Faglig tegning 3
- Hudpleje og makeup 2
- Kemiske behandlinger 3
- Specialfrisering
- Specialklipning
- Parykarbejde
§ 14
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan
§ 15
Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen
§ 16
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.
§ 17
Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at udføre alle funktioner i en frisørforretning, herunder vejledning af forbrugerne, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang.
Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Praktikvirksomheden skal tilse, at eleverne anvender korrekte arbejdsstillinger samt får praktisk oplæring i de almindeligst forekommende arbejdsfunktioner, metoder og anvendelse af materialer og værktøjer.
§ 18
Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres beskæftigelse i virksomheden med fortsat indlæring og udbygning af de discipliner, der indlæres i skoleundervisningen. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles til en frisør. I uddannelsestiden arbejdes der med de for en frisør normalt forekommende arbejdsopgaver i virksomheden.
§ 19
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 20
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2, jf. hovedbekendtgørelsen.
Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne, jf. hovedbekendtgørelsen.
Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes, jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 21
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.
§ 22
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.
I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.
For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.
Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning
§ 23
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene tilfredsstillende (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 27, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 24
Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
Skolen afholder eksamen i områdefaget faglig teori 3.
Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.
I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 11-13.
Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.
I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4.
§ 25
Eksamen i områdefaget, jf. § 24, stk. 2, gennemføres således: Der afholdes skriftlig eksamen med 25 spørgsmål, jævnt fordelt mellem fagområderne i faget. Til den skriftlige eksamen afsættes 90 minutter. Ingen hjælpemidler er tilladt.
Eksamensopgaverne er fælles for alle skoler, jf. eksamensbekendtgørelsen. Karakterskala
§ 26
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis
§ 27
Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis eleven har opnået en gennemsnitskarakter af alle eksamens- og standpunktskarakterer på mindst 6 i område- og specialefag, jf. § 24, stk. 2 og 4, og en gennemsnitskarakter af alle eksamens- og standpunktskarakterer på mindst 6 ved eksamen i grundfag og valgfag.
Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Svendeprøve
§ 28
Efter 6. skoleperiode, og efter at skolebeviset er udstedt, jf. § 27, afholdes svendeprøve.
Det faglige udvalg udpeger skuemestre med et lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside.
Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 6. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger:
- Elevens navn og privatadresse.
- Elevens cpr-nr. eller fødselsdato.
- Dato for uddannelsens afslutning.
- Praktikvirksomhedens navn og adresse.
Opgaverne planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg.
Eleven skal udføre praktiske øvelser, hvis sammensætning samt antallet af discipliner udarbejdes af det faglige udvalg. Prøvedisciplinerne udleveres til eleverne på 6. skoleperiode, senest i den 5. undervisningsuge. Prøven har en varighed på 16 timer og skal afvikles på 2 dage. Ved svendeprøvens begyndelse skal skuemestrene konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Såfremt en model bliver kasseret af skuemestrene som uanvendelig, skal skolen være behjælpelig med at fremskaffe en ny model til den pågældende disciplin. Det faglige udvalg bestemmer, om disciplinerne til svendeprøven skal udføres på elevens egne modeller eller på lodtrækningsmodeller. Det afsluttede parykarbejde, jf. § 13, nr. 8, kan indgå i udførelsen af svendeprøven.
Hver skuemester afgiver 1 karakter i hver disciplin. Alle skuemestrenes karakterer udregnes som gennemsnit i alle disciplinerne, når prøven er afsluttet. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal. Der finder ingen afrunding sted.
Eleven har bestået svendeprøven, hvis gennemsnitskarakteren er 6 eller derover. Er karakteren 8,5 eller derover, har eleven bestået med ros. Det faglige udvalg meddeler skolen og eleven resultatet af svendeprøven uden angivelse af talværdi.
Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår et tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis
§ 29
Uddannelsesbevis udstedes af Frisørfagets Fællesudvalg og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og svendeprøven er bestået.
Uddannelsesbeviset påføres ingen karakter, men kun oplysning om, at eleven har bestået svendeprøven eller har bestået den med ros, jf. § 28, stk. 7.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1994. § 25, stk. 2, træder dog først i kraft den 1. maj 1995.
Bekendtgørelse af 13. marts 1991 om uddannelsen til frisør ophæves.1)
For elever, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. oktober 1994, gælder §§ 9-13, § 24, stk. 2, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, i den tidligere gældende bekendtgørelse.
Undervisningsministeriet, den 20. september 1994, den 20. september 1994
/Jørgen T. Møller Sonja Lundqvist/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994