Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål: a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse, b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov, c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barseldagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov. Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende ressortministre. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden. Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden. Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

§ 2. Dagpengefondene oppebærer indtægter fra: a) ( 1) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift, d) overførsler fra staten. Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra: a) ( 1) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6, b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, c) ( 1) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6. Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitk, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

§ 4. Sygedagpengefonden oppebærer indtægter fra: a) ( 1) Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere i tilfælde af regulering, jf. § 6, b) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, c) ( 1) overførsler fra staten i tilfælde af regulering, jf. § 6. Stk. 2. Sygedagpengefonden finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt kapitel III og IV i lov om orlov.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Stk. 2. ( 1) Det samlede bidrag for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:

1. 6,0 pct. i 1995,
2. 7,0 pct. i 1996,
3. 8,0 pct. i 1997,
4. 8,0 pct. i 1998. Stk. 3. ( 1) Det samlede bidrag for arbejdsgivere til de tre fonde er i procent af bidragsgrundlaget:
5. 0,0 pct. i 1995,
6. 0,0 pct. i 1996,
7. 0,3 pct. i 1997,
8. 0,6 pct. i 1998. Stk. 4. ( 1) Hvis der med de i stk. 2 og 3 anførte bidragssatser opstår overskud for de tre fonde under eet uden overførsler fra staten, nedreguleres satsen for det pågældende år efter reglerne i § 6. Stk. 5. ( 1) Aktiveringsfonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finansloven. Stk. 6. ( 1) Sygedagpengefonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finansloven. Stk. 7. ( 1) Dagpengefonden tilføres provenuet fra arbejdsgiverbidraget efter stk. 3 samt det resterende provenu, der opkræves ved lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes. Hvis denne sats i 1995, 1996, 1997 og 1998 overstiger henholdsvis 1,9 pct., 2,9 pct., 3,9 pct. og 3,9 pct., nedsættes bidragssatsen efter stk. 2 med forskellen.

§ 6. ( 1) Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den beregnede regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne, jf. § 5, stk. 1-3. Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem: a) ( 1) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2 og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår. Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6: a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt. Stk. 4. ( 1) Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel. Stk. 5. ( 1) Regulering af bidragssatserne til fondene kan tidligst ske efter 1998, og først når der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til de pågældende fonde. De samlede bidragssatser kan dog nedreguleres tidligere, såfremt der ellers ville opstå overskud i de tre fonde set under eet, jf. § 5, stk. 4. Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten: a) ( 2) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j, b) ( 3) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, d) ( 4) personer, der modtager dagpenge ved ledighed, sygdom og fødsel for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f. Stk. 2. For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1. Stk. 3. For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning. Stk. 5. ( 5) Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale. Stk. 6. ( 5) Skatteministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for bortfaldet af bidragspligt efter stk. 4 og 5.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: a) ( 5) Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3, samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, b) ( 5) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil og telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, c) ( 4) ( 6) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5, d) ( 3) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, f) ( 4) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpengemyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 5. Stk. 2. ( 4) De i stk. 1 nævnte vederlag m.v. indgår i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår, hvori vederlaget m.v. indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 10. ( 5) For personer omfattet af bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget. Stk. 2. ( 7) For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet, der skal fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal medregnes som personlig indkomst. Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. ( 5) For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a og b, samt litra e, i det omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fri bil og fri telefon indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse. Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1. Stk. 3. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke skal opgøre et bidragsgrundlag efter stk. 1 for indkomster, der i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst. Stk. 4. ( 5) For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Stk. 5. ( 4) ( 6) For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens, den kommunale dagpengemyndigheds eller arbejdsløshedskassens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager for en arbejdstager til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse. Stk. 7. ( 5) For selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 3, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog § 12. Stk. 8. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7. Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter§ 11, stk. 7. Stk. 3. § 13, stk. 6, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 4. ( 5) Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om, at de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter reglerne for opkrævning af foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50.

§ 13. ( 4) Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 2. ( 5) Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke. Stk. 3. ( 4) ( 5) Bidrag efter § 11, stk. 4, 7 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 4. ( 4)Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 6. ( 4) Er bidragsbeløb, som en indeholdelsespligtig skal betale, ikke betalt rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betales bidrag efter stk. 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb. Stk. 7. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse. Stk. 8. ( 5) Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan fastsætte regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger af beløb efter denne lov. Stk. 9. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører, eller hvor den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne. Skatteministeren kan herunder fastsætte særlige regler for indbetaling af bidrag efter denne lov, hvis indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre registeringsforhold.

§ 13 a. § 13 A. ( 5) Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne. Stk. 2. ( 8) Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet rettidigt og bidragstilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal sammen med afgift efter § 57, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven dog mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en nulangivelse er indkommet for sent.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af§ 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10. Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige skal være de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1. Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 15. ( 5) Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Stk. 3. ( 5) Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 4. ( 5) Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, indddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen. Klagebestemmelser

§ 17. ( 5) Skatteministeren nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. Nævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren, et medlem udpeges af arbejdsministeren og et medlem udpeges af finansministeren. Skatteministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år ad gangen. Stk. 2. Nævnet har, jf. dog stk. 7, den endelige administrative afgørelse af: a) Spørgsmål om bidragspligt efter § 7, b) spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9. Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. ( 5) Der betales et gebyr på 300 kr. for nævnets behandling af klager. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret. Stk. 5. Får klageren helt eller delvis medhold, tilbagebetales gebyret. Stk. 6. ( 5) Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders eller Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser af de i stk. 2 nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler derfor. Stk. 7. Klager over spørgsmål i henhold til§ 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

§ 17 a. § 17 A. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af bidrag i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders eller Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser. Stk. 2. En klagesag kan indbringes for den overordnede administrative instans, når der er forløbet mere end 3 måneder fra indbringelsen af klagen, selv om den underordnede instans ikke har truffet afgørelse i sagen. Stk. 3. Sager om spørgsmål efter denne lov kan først indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle sagen. Er der forløbet mere end 6 måneder efter en sags indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om den administrative instans endnu ikke har truffet afgørelse i sagen. Stk. 4. Den endelige administrative afgørelse skal indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse eller sagen er afvist. Stk. 5. Sager, der indbringes for domstolene, anlægges ved landsret som 1. instans. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds klageren har hjemting ved sagens anlæg. Hvis klageren ikke har hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, finder dog tilsvarende anvendelse. Straffebestemmelser m.v.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed: a) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, b) undlader indeholdelse af bidrag eller c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag. Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Stk. 4. ( 5) I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 20. ( 5) Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol. Stk. 2. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har hjemting her i landet, og som udbetaler lønindkomst m.v. til personer, der er bidragspligtige efter § 7, stk. 1, litra a, skal udbetale indkomsten gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. Det kan i sådanne regler fastsættes, at det påhviler den befuldmægtigede at indeholde bidrag efter denne lov. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. ( 9) For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1994, samt for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1994, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1993. Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets udløb. Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 23. Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2. ( 4) Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opkræves sidste gang af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de hidtil gældende regler med følgende forfaldsdatoer: a) Den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, derer registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., b) den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation, c) den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., d) den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere. Stk. 3. ( 4) Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Det årlige bidrag er 1.497,96 kr. for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer. Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.