TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)(*

BEK nr 847 af 30/09/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Forslag til revision af en regionplan skal vedtages og offentliggøres, jf. lovens §§ 24 og 25, senest 2 måneder inden udgangen af den kommunale valgperiode.

§ 2

Beslutninger om at ændre en regionplan har retsvirkning som regionplanlægning efter lovens § 11, stk. 2, § 13, stk. 1 og § 29, stk. 2, når beslutningen er udtrykkeligt angivet og formuleret som en regionplanretningslinie i den offentliggjorte indkaldelse og/eller beretning efter lovens §§ 22 og 23 eller i en særskilt skriftlig meddelelse til kommunerne i amtet samt Miljø- og energiministeriet.

Om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM)

Om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM)

§ 3

Forslag til regionplanretningslinier for de i bilag 1 angivne anlæg skal ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

Stk. 2

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for de i bilag 2 angivne anlæg ved nyanlæg, når anlægget

  1. på grund af den ønskede placering forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan, eller
  1. må forventes at medføre væsentlige støjgener for omgivelserne, eller
  1. må forventes at medføre væsentlige emissioner af forurenende stoffer til luften, eller
  1. må forventes at blive en hindring for opfyldelsen af den i regionplanen fastlagte målsætning for vandkvaliteten og anvendelsen af det pågældende vandområde, eller
  1. må forventes at udgøre en væsentlig risiko for grundvandsforurening.
Stk. 3

Reglerne i stk. 1 finder tillige anvendelse for alle de på bilag 2 nævnte anlæg og projekter, når anlægget eller projektet

  1. ønskes placeret indenfor Vadehavsregionen eller områder udlagt i henhold til EF-direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 (fuglebeskyttelsesdirektivet) og EF-direktiv 43/92/EØF af 21. maj 1992 (habitatdirektivet), jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 og
  1. kan indebære forringelser af disse områder eller medføre forstyrrelser, som har betydelige konsekvenser for de arter, for hvilke områderne er udpeget.

§ 4

Undtaget fra bestemmelserne i § 3 er anlæg, der tager sigte på det nationale forsvar, samt anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelserne i § 3 er endvidere anlæg og projekter, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end eet år, når anlægget eller projektet på grund af dets karakter eller midlertidighed ikke skønnes at ville påvirke miljøet væsentligt.

Stk. 3

Undtaget fra bestemmelserne i § 3, stk. 2, er de på bilag 2 nævnte anlæg, der kan opfylde de i henhold til lov om miljøbeskyttelse fastsatte generelle bestemmelser i branchebekendtgørelser om lokalisering og forureningsbegrænsende foranstaltninger for den pågældende anlægstype.

§ 5

Den i § 3, stk. 1, nævnte redegørelse til regionplanretningslinierne skal som minimum indeholde de i bilag 3 nævnte oplysninger.

§ 6

Når regionplanmyndigheden konstaterer, at et anlæg, der er omfattet af § 3, vil kunne få betydelig indvirkning på miljøet i en anden stat, eller hvis en anden stat, der vil kunne berøres i betydelig grad, anmoder om oplysninger vedrørende anlægget, underretter regionplanmyndigheden miljø- og energiministeren herom.

Om varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn i region- og

Om varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn i region- og

§ 7

Regionplanerne skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Stk. 2

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. lovens § 15, stk. 2, nr. 12 og 18.

Stk. 3

Lokalplaner, der udlægger støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse skal fastsætte bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v.

Om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

Om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

§ 8

Hovedlandevejsprojekter, således som de er godkendt af ekspropriationskommissionen og/eller trafikministeren, og landevejsprojekter, således som de er fastlagt af amtsrådet, samt anlæg, der er vedtaget i enkeltheder ved særlig lov, skal lægges til grund for lokalplanlægningen.

Stk. 2

Lokalplaner, der tilvejebringes i forbindelse med de i stk. 1 nævnte vejprojekter og anlæg, kan alene fastsætte en regulering af de arealer, der grænser til det ved projektet eller loven fastlagte anlæg.

Stk. 3

Ved sideanlæg til de i stk. 1 nævnte vejprojekter skal de i projektet fastlagte retningslinier af vejteknisk og færdselsmæssig betydning, herunder bestemmelser om placeringen og belysningen af anlæggene, lægges til grund for lokalplanlægningen.

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

§ 9

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved de i stk. 2 angivne dispensationsansøgninger skal opkræves gebyr af ansøgeren til dækning af omkostningerne ved den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i medfør af lovens § 20.

Stk. 2

Der kan opkræves gebyr for orientering om dispensationsansøgninger, som

  1. vedrører byggeri, der har et etageareal på mere end 250 m2 eller en højde på mere end 8,5 m over det omgivende terræn, og
  1. forudsætter orientering af flere end 10 beboere og foreninger.
Stk. 3

Opkrævning af gebyr skal ske med et fast grundbeløb ganget med antallet af beboere og foreninger, som skal orienteres.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at der i visse, nærmere angivne byggesagstyper ikke opkræves gebyr.

Stk. 5

Det i stk. 3 nævnte grundbeløb fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan reguleres efter nettoprisindeks eller på anden måde.

Stk. 6

Gebyret forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at orientere om dispensationsansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan vente med at iværksætte orienteringen, indtil gebyret er betalt.

Stk. 7

Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 2 og stk. 3-5 bekendtgøres på den måde, som er sædvanlig i kommunen.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1994.

Stk. 2

Anlæg og projekter omfattet af kapitel 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991, hvor udarbejdelsen af regionplanretningslinier med tilhørende redegørelse er påbegyndt før bekendtgørelsens ikrafttræden, færdigbehandles i henhold til de hidtil gældende regler.

Stk. 3

Klager over en tilladelse eller godkendelse, der er meddelt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4

Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.


Miljø- og energiministeriet, den 30. september 1994, den 30. september 1994

/Svend Auken Solveig Øster/

Bilag 1

Større anlæg omfattet af § 3, stk. 1

  1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
  1. Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW samt kernekraftværker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).
  1. Anlæg, der udelukkende er bestemt til fremstilling eller berigelse af atombrændsel, til oparbejdning af brugt atombrændsel eller til opbevaring, bortskaffelse og bearbejdning af radioaktivt affald.
  1. Jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.
  1. Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons.
  1. Anlæg af motorveje, motortrafikveje samt nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik.
  1. Anlæg af lufthavne( 2) med start- og landingsbane på 2.100 m og derover.
  1. Større landanlæg i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe med over 1350 tons.
  1. Anlæg til bortskaffelse af giftigt og farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering.
  1. Veje med en årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer samt overordnede veje med en påtænkt linieføring gennem områder, der i en endeligt vedtaget regionplan er udlagt til naturområder( 3).
  1. Sporvogne, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
  1. Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.
  1. Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område.
  1. Transmissionsledninger for naturgas og liniestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget stikledninger med højt tryk med en længde på 1 km eller derunder.
  1. Luftledningsstrækninger på mindst 2 km til transport af elektrisk energi bygget til spændinger over 100 kV., med tilhørende stationer.
  1. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over større afstande end 500 m.
  1. Anlæg og virksomheder, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.
  1. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø.
  1. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha.
  1. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.
  1. Nyplantning af skov på mere end 30 ha i områder, hvor skovrejsning i henhold til en endeligt vedtaget regionplan er uønsket.
  1. Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i regionplanlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, med mindre den ryddede skov af den statslige skovlovsmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.
  1. Svine- og fjerkræfarme med en kapacitet på ejendommen på 250 dyreenheder eller derover.
  1. Saltvandsbaseret fiskeopdræt - dog undtagen opdræt inden for de i en endeligt vedtaget regionplan udlagte områder til fiskeopdræt.
  1. Råstofindvinding fra åbne brud med en årsproduktion på mere end 200.000 m3 eller en indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding af almindeligt forekommende sand-, grus- og stenforekomster inden for de i en endeligt vedtaget regionplan udpegede graveområder.
  1. Kommerciel udvinding af råolie.
  1. Kommerciel udvinding af naturgas.
  1. Kildepladser med en årlig indvinding af grundvand på 10 mio m3 eller mere.
  1. Cementfabrikker og molerværker.
  1. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m3.
  1. Anlæg til fremstilling af papirmasse og papir med en kapacitet på 200 ADP (Air Dried Pulp) og derover pr. døgn.
  1. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, hvor vandarealet øges med 300 ha eller mere.
  1. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.
  1. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000 m2.

( 2) Ved lufthavne forstås flyvepladser, som svarer til definitionen for lufthavne i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for international civil Luftfart.

( 3) De regionplanlagte naturområder har følgende betegnelse i de enkelte amtskommuner:

Københavns Kommune: Planlægningsmæssige beskyttelsesområder Københavns Amt Landskabelige, biologiske, geologiske og kulturhistoriske interesseområder Frederiksborg Amt: Meget værdifulde landskaber Roskilde Amt: Særligt værdifulde landskaber Vestsjællands Amt: Beskyttelsesområder, landareal Storstrøms Amt: Regionale naturområder Bornsholms Amt: Særligt naturområde Fyns Amt: Særlige beskyttelsesområder Sønderjyllands Amt: Naturområder Ribe Amt: Naturområde Vejle Amt: Egentlige naturområder Ringkøbing Amt: Naturområder Århus Amt: Naturområder Viborg Amt: Særlige beskyttelsesområder Nordjyllands Amt: Regionale naturområder

Bilag 2

Anlæg omfattet af § 3, stk. 2

  1. Energiindustrien (for så vidt disse anlæg ikke er omfattet af bilag 1).

a) Oplagring af naturgas over jorden.

b) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

c) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

d) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

e) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

f) Koksværker.

  1. Bearbejdning af metaller.

a) Jern- og stålværker, herunder støberier, smedeværksteder, trådtrækkerværksteder og valseværker (for så vidt de ikke er omfattet af bilag 1).

b) Produktionsanlæg, herunder anlæg til smeltning, friskning, trådtrækning og valsning af ikke-jernholdige metaller undtagen ædelmetaller.

c) Stansning og tilklipning af svært støbegods.

d) Overfladehærdning og -behandling af metaller.

e) Kedelsmedjer samt fremstilling af beholdere og andre stålpladearbejder.

f) Fremstilling og samling af biler samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm

  1. Glasfremstilling.
  1. Kemisk industri (for så vidt disse anlæg ikke er omfattet af bilag 1).

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samt elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

  1. Levnedsmiddelindustrien.

a) Industri til bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Fabrikker til konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrier.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

  1. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustri.

a) Fabrikker til vask, affedtning og blegning af uld.

b) Fremstilling af plader af fibre, pulp og krydsfiner.

c) Fremstilling af papirmasse, papir og pap (for så vidt dette ikke er omfattet af bilag 1).

d) Fiberfarverier.

e) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

f) Garverier.

  1. Gummiindustri.

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

  1. Andre projekter.

a) Rensningsanlæg.

b) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

c) Anlæg til bortskaffelse af industri- og husholdningsaffald (for så vidt de ikke er omfattet af bilag 1).

d) Skrotoplagring.

e) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

f) Permanente baner til motorvæddeløb samt prøvekørsel af biler eller motorcykler.

g) Fremstilling af kemofibre.

h) Fremstilling eller emballering af eller ladning med krudt eller sprængstoffer.

i) Tilhugningsværksteder.

Bilag 3

Oplysninger der skal gives i henhold til § 5

  1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig:

1.1 En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold.

1.2 En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.

1.3 Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

  1. En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne på miljøet.
  1. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger afledte socioøkonomiske forhold.
  1. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:

4.1 Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

4.2 Luftforurening.

4.3 Støjbelastning.

4.4 Anvendelsen af naturlige råstoffer.

4.5 Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald.

4.6 Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

  1. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.
  1. Et ikke-teknisk resume på grundlag af ovennævnte oplysninger.
  1. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994