TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.

BEK nr 853 af 03/10/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Betingelsen om skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om en børnefamilieydelse gælder ikke for personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden EØS-medlemsstat. Betingelsen gælder heller ikke for personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.

§ 2

Betingelsen om hjemsted efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børnefamilieydelse gælder ikke for børn af personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Betingelsen gælder heller ikke for børn af personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.

§ 3

For personer, som efter EF-forordning nr. 1408/71 modtager børnetilskud eller familieydelser efter en anden EØS-medlemsstats lovgivning om social sikring, nedsættes børnefamilieydelsen med et beløb svarende til den anden stats ydelse.

§ 4

Personer, der opfylder betingelserne efter § 2 i lov om en børnefamilieydelse, kan ikke opnå børnefamilieydelse, hvis de efter en overenskomst med en anden stat er omfattet af denne stats lovgivning om social sikring.

§ 5

For personer med bopæl i udlandet afgør kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori pågældende senest har haft bopæl, om betingelserne for udbetaling af børnefamilieydelsen er opfyldt.

§ 6

Det påhviler den, der modtager børnefamilieydelsen efter denne bekendtgørelse, at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af ydelsen.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Bekendtgørelse nr. 598 af 16. august 1991 ophæves fra samme dato.

pre_paragraph I medfør af § 13 i lovbekendtgørelse nr. 609 af 30. juni 1994 om en børnefamilieydelse fastsættes følgende:


Skatteministeriet, den 3. oktober 1994, den 3. oktober 1994

/Ole Stavad Carsten Vesterø Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. | TheLawyer.sh