TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for Psykolognævnet

BEK nr 86 af 02/02/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Psykolognævnet meddeler efter de betingelser, der er nævnt i psykologlovens § 2 og § 19, stk. 2 autorisation til psykologer, og nævnet fører tilsyn med de autoriserede psykologer.

Stk. 2

Psykolognævnet nedsættes af socialministeren for 4 år ad gangen. For hvert medlem udpeges samtidig en stedfortræder, der kan give møde, hvis det ordinære medlem er forhindret.

Stk. 3

Socialministeren udpeger formanden og næstformanden blandt nævnets medlemmer.

Stk. 4

Psykolognævnet betjenes af et sekretariat, der varetager den daglige sagsbehandling.

§ 2

Psykolognævnets afgørelser, herunder afgørelser om autorisation, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Mødeindkaldelse og mødebehandling

§ 3

Psykolognævnet indkaldes til møde mindst to gange årligt, og så ofte det er nødvendigt.

Stk. 2

Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen. Psykolognævnet kan endvidere anmode en sagkyndig om at deltage i nævnets møde under behandlingen af den pågældende sag.

Stk. 3

Den, som har en sag til behandling i Psykolognævnet, kan efter nævnsformandens bestemmelse få foretræde for nævnet.

Stk. 4

Psykolognævnets sekretariat sørger for, at møder, om muligt, indkaldes med mindst 14 dages varsel. Så vidt muligt udsendes endelig dagsorden og mødemateriale senest 1 uge før mødets afholdelse.

Stk. 5

Der udarbejdes referat af nævnets møder.

§ 4

Psykolognævnets formand - eller i dennes forfald nævnets næstformand - leder nævnets møder.

Stk. 2

Formanden kan træffe afgørelse i sager, hvis afgørelse efter de retningslinier, der fremgår af psykologloven og af Psykolognævnets praksis, ikke frembyder tvivl.

Stk. 3

Formanden orienterer om formandsafgørelserne på førstkommende møde.

§ 5

Sager, som ikke kan afgøres af formanden, og hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et møde i nævnet, kan afgøres skriftligt. Sagerne udsendes med en indstilling om afgørelsen til nævnets medlemmer til skriftlig votering. Ønsker blot et enkelt af nævnets medlemmer sagen behandlet i møde, optages sagen på dagsordenen til det førstkommende møde.

Stk. 2

De sager, som er afgjort ved skriftlig votering, optages på det førstkommende møde i Psykolognævnet som efterretningssager. Tavshedspligt og habilitet

§ 6

Psykolognævnet er en offentlig forvaltningsmyndighed. Nævnets medlemmer og andre, der deltager i nævnets møder, er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt og habilitet. Nævnets afgørelser

§ 7

Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 af nævnets medlemmer eller stedfortrædere giver møde.

Stk. 2

Psykolognævnets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3

Ved stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

§ 8

Nævnets afgørelser med begrundelse udfærdiges skriftligt. Ved autorisationer udfærdiges et særskilt autorisationsbevis. Forud for udstedelse af autorisationsbevis skal det i medfør af lovens § 2, stk. 4, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 18. januar 1994, nævnte autorisationsgebyr være indbetalt. Ikrafttræden

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 1994 og har virkning fra 1. januar 1994.

pre_paragraph I henhold til § 17, stk. 5, i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v. fastsættes følgende forretningsorden for Psykolognævnet: Psykolognævnet


Socialministeriet, den 2. februar 1994, den 2. februar 1994

/Bente Juncker Frode Svendsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse af forretningsorden for Psykolognævnet | TheLawyer.sh