Bekendtgørelse om spilleautomater i restaurationer m.v.
BEK nr 860 af 10/10/1994
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på spilleautomater, der opstilles i eller i tilknytning til lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på spilleautomater, der opstilles i henhold til lov om spillekasinoer.
§ 2
Medmindre andet er anført, finder bekendtgørelsen anvendelse på såvel gevinstgivende som ikke-gevinstgivende spilleautomater.
Ved en gevinstgivende spilleautomat forstås i denne bekendtgørelse en spilleautomat, hvor gevinsterne udbetales i form af spillemærker fra spilleautomaten.
En spilleautomat må ikke udbetale andre gevinster end spillemærker. Meddelelse af tilladelse
§ 3
I restaurationer må der uden tilladelse opstilles 3 spilleautomater, såfremt der gives meddelelse herom til politiet.
Opstilling af mere end 3 spilleautomater må kun ske med politiets tilladelse.
Tilladelse til opstilling af mere end 3 spilleautomater meddeles af vedkommende politimester (politidirektøren).
Politimesteren (politidirektøren) underretter vedkommende kommunalbestyrelse om meddelelser efter stk. 1 og tilladelser efter stk. 3.
§ 4
Tilladelse til opstilling af mere end 3 spilleautomater kan kun meddeles, hvis det efter de foreliggende oplysninger må antages, at virksomheden vil blive drevet på forsvarlig måde.
Politimesteren (politidirektøren) kan stille vilkår for en tilladelse.
Tilladelsen kan helt eller delvis tilbagekaldes, såfremt den giver anledning til misbrug, herunder såfremt: Gevinstgivende spilleautomater
- vilkår ikke overholdes,
- der forekommer overtrædelse af anden lovgivning,
- hvis tilladelsens benyttelse giver anledning til uorden eller væsentlig gene for omboende eller forbipasserende, eller
- hvis det i øvrigt antages, at restaurationen ikke længere vil blive drevet på forsvarlig måde.
§ 5
Gevinster må kun udbetales i spillemærker.
Spillemærker må ikke ombyttes med penge.
Spillemærker skal kunne anvendes til fortsat spil.
Spillemærker kan endvidere anvendes til betaling for mad eller alkoholfrie drikkevarer, eller køb af andre varer af mindre værdi.
Spillemærker må kun anvendes på den restauration, hvor spilleautomaten er opstillet.
§ 6
I gevinstgivende spilleautomater må hver spillers indsats pr. spil ikke overstige 50 øre. Indkast kan gøres såvel i form af 25 ører og 50 ører som i 1, 2, 5, 10 og 20 kroner eller i spillemærker af tilsvarende værdi.
Spilleautomater kan indrettes således, at de ved indkast af 50 øre giver 2 spil eller ved indkast af 1 kr. giver 2 eller 4 spil, uden at det er muligt at få eventuelt overskydende beløb tilbagebetalt. Det skal ved skiltning på spilleautomaterne tydeligt fremgå, at de er indrettet på denne måde.
Såfremt der i en spilleautomat er indkastet mere end indsatsen, skal indkastet med fradrag af indsatser for gennemførte spil, til enhver tid kunne tilbagebetales i form af spillemærker. Det er dog tilladt at tilbageholde gevinster på 1 kr. eller derunder på betingelse af, at beløbet kan benyttes til fortsat spil.
Gevinsten i et spil må ikke overstige værdien af 300 kr. i spillemærker. Gevinster må kun udbetales i spillemærker, og skal til enhver tid fuldt ud kunne udbetales. Ved gevinstudbetaling eller fortsat spil finder reglerne i stk. 3, dog tilsvarende anvendelse.
Spilleautomater må kun betjenes ved direkte møntindkast og udbetaling af gevinster må kun kunne ske direkte fra spilleautomaterne. Ikke-gevinstgivende spilleautomater (morskabsautomater)
§ 7
Hver spillers indsats pr. spil må ikke overstige 10 kr. Syn og kontrol af spilleautomater m.v.
§ 8
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater, hvortil der efter § 3, stk. 2, kræves tilladelse, er betinget af, at der forevises en inden for de sidste 3 år udstedt erklæring fra FORCE Instituttet, Dansk Teknologisk Institut eller et andet laboratorium akkrediteret på området af Dansk Akkreditering (DANAK) og Justitsministeriet.
Ved opstilling af gevinstgivende spilleautomater, hvortil der efter § 3, stk. 1, ikke kræves tilladelse, skal der ved meddelelse til politiet efter § 3, stk. 2, tillige sendes en inden for de sidste 3 år udstedt erklæring fra FORCE Instituttet, Dansk Teknologisk Institut eller et andet laboratorium akkrediteret på området af Dansk Akkreditering (DANAK) og Justitsministeriet.
På begæring af politimesteren (politidirektøren) skal de i stk. 1 og 2 nævnte erklæringer forevises.
§ 9
Den i § 8 nævnte erklæring skal attestere:
- at automaten ikke kan give gevinst i form af rede penge, eller at indkast i form af kontanter ikke tilføres automatens udbetalingsmekanismer,
- at gevinstfordelingen beror på tilfældet,
- at spilleautomatens udbetalingsprocent er kendt for spilleren,
- at gevinstudbetalingerne svarer til den gevinsttabel, som er anbragt på automaten,
- at spilleautomaten ikke er tilkoblet eller sammenbygget med andre spilleautomater,
- om automaten er tilkoblet et eksternt fællesspil, og såfremt dette er tilfældet, at fællesspillet opfylder kravene i nr. 2 til 4,
- at indsats ikke kan overstige de tilladte maksima,
- at gevinst ikke kan overstige de tilladte maksima,
- at der ikke er sket konstruktive ændringer af automaten siden sidste eftersyn,
- at automaten er forsynet med et skilt fra laboratoriet, der ikke må kunne fjernes, uden at det ødelægges, og hvoraf automatens navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår,
- at laboratoriet har plomberet billedbånd og indekshjul eller elektroniske komponenter til sikring af, at der ikke kan foretages konstruktive ændringer af automaten, og
- at spilleautomaten om nødvendigt har den i § 6, stk. 2, nævnte skiltning.
§ 10
Hvis der foretages konstruktive ændringer af den gevinstgivende spilleautomat, må denne ikke bruges, før politiet har fået forevist erklæring om ændringen.
§ 11
Politiet kan foranstalte kontrolsyn af en spilleautomat, når omstændighederne taler derfor.
§ 12
Udgifterne ved syn og kontrol m.m. afholdes af automatejeren. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 13
Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 6, § 7, § 8, stk. 2, § 10, eller vilkår stillet i medfør af § 4, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1994.
pre_paragraph I medfør af § 26, stk. 3, og § 37, stk. 4, i lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., fastsættes: Almindelige bestemmelser
Justitsministeriet, den 10. oktober 1994, den 10. oktober 1994
/Bjørn Westh Niels Boesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994