Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Godkendelse af medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1 og 2, gives for et år ad gangen. Godkendelser kan dog gives med virkning for medarbejdernes aktieerhvervelse i det år, aktieemissionen eller udlodningen er besluttet, eller tilbud om køb er fremsat, og det derpå følgende regnskabsår.

Den i ligningslovens § 7 A, stk. 7, 2. pkt., nævnte betingelse kan fraviges for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2, når fonden anvender hele sit overskud til erhvervsaktive investeringer eller alment velgørende formål. Det er endvidere en betingelse, at medarbejderaktiernes stemmeværdi svarer til højeste stemmeværdi på de af selskabets aktier, der er i omsætning.

Godkendelse af en medarbejderaktieordning er betinget af, at selskabet med hensyn til hver af de medarbejdere, der i et år har erhvervet medarbejderaktier, senest den 1. februar i det følgende kalenderår udarbejder og opbevarer oplysninger om:

1. medarbejderens navn, CPR-nr. og adresse. Har den pågældende ikke CPR-nr., oplyses fødselsdato, navn og adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland,

1. omfanget af det tillagte aktiebeløb tillige med oplysninger om aktiernes handelsværdi på erhvervelsestidspunktet samt for så vidt angår ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, til hvilken favørkurs aktierne er erhvervet, og

1. tidspunktet for erhvervelsen og for båndlæggelsen af de erhvervede aktier.

Oplysninger efter stk. 1 om ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, opbevares i 5 år, regnet fra udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, og om ordninger efter ligningslovens § 7 A, stk. 2, i 7 år, regnet fra udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er erhvervet.

Selskabet skal efter anmodning fra en skattemyndighed meddele denne oplysninger, som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 2.

Befordringsfradrag

Befordringsfradrag

Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for skattemyndigheden oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1. de givne geografiske forhold,

1. tidsmæssigt forbrug og

1. økonomisk rimelighed.

Hvis den skattepligtige på grund af de i § 4, stk. 2, nævnte forhold på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport eller lign., beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 6.

Den skattepligtige kan mod dokumentation foretage fradrag for faktiske udgifter til færgetransport eller lign.

Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan udgiften hertil ligeledes fradrages mod dokumentation.

Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb svarende til udgiften til 24 km daglig befordring beregnet efter ligningslovens § 9 C. Omfatter befordringsfradraget tillige fradrag efter § 4, sker begrænsningen af befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget.

Kontoføring i henhold til ligningslovens § 14 G, stk. 6, og

Kontoføring i henhold til ligningslovens § 14 G, stk. 6, og

Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal føre en særskilt konto, der på debetsiden skal angive: Af kreditsiden skal fremgå:

1. de beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse,

1. de beløb, der anvendes til ejendommens forbedring,

1. de beløb fra tidligere års forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jf. ligningslovens § 14 G, stk. 5, 3. pkt., og

1. de beløb, der kommer til beskatning efter ligningslovens § 14 G, stk. 5.

1. de udgifter til vedligeholdelse og/eller forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter boligreguleringslovens § 22 b eller § 55 a eller efter lejelovens § 63 e,

1. de forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, eller af beløb, der udbetales af kontoen efter boligreguleringslovens § 22 b eller § 55 a eller efter lejelovens § 63 e, og

1. de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

En udskrift af den i § 7 nævnte konto med bevægelserne inden for indkomståret skal vedlægges ved indgivelse af selvangivelse det efterfølgende år.

Udlejeren af en ejendom, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal til Grundejernes Investeringsfond opgive personnummer (CPR-nr.).

Hvis en ejendom har flere ejere, og virksomheden har et selvstændigt CIR-nr. eller SE-nr., skal dette oplyses. Har virksomheden ikke et selvstændigt CIR-nr. eller SE-nr., skal samtlige ejere af ejendommen opgive CPR-nr. samt ejerandele.

For selskaber, foreninger, legater og andre udlejere, der hverken har CPR-nr., CIR-nr. eller SE-nr., skal ejendommens administrators CPR-nr. oplyses.

Grundejernes Investeringsfond skal for hvert indkomstår give Told- og Skattestyrelsen oplysning om følgende forhold vedrørende de beløb, der er omfattet af ligningslovens § 14 G:

1. de faktisk indbetalte beløb i medfør af boligreguleringslovens § 18 a eller § 18 b eller lejelovens § 63 a samt godtgørelser efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret, der er indsat på ejendommens konto efter § 18 a eller § 18 b, vedrørende indkomståret,

1. udbetalte beløb i henhold til boligreguleringslovens § 22 b, § 22 e eller § 55 a eller lejelovens § 63 e eller § 63 f vedrørende indkomståret,

1. vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der i indkomståret er fratrukket i ejendommens indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 22 a,

1. den lovbestemte hensættelse for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond, jf. boligreguleringslovens § 18 a og § 18 b og lejelovens § 63 a, og

1. indestående på kontoen efter boligreguleringslovens § 18 a eller § 18 b eller lejelovens § 63 a ved indkomstårets udløb.

Grundejernes Investeringsfond skal endvidere give Told- og Skattestyrelsen oplysning om indestående på en konto efter boligreguleringslovens § 18 a eller § 18 b eller lejelovens § 63 a ved kontoens ophør.

Indberetningerne efter § 10 skal forsynes med ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret (BBR-nr.) samt oplysning om ejendommens matrikelnummer eller -numre og adresse.

Indberetningerne efter § 10 skal ledsages af oplysninger om udlejers eller administrators CPR-nr., jf. § 9.

Grundejernes Investeringsfond skal til Told- og Skattestyrelsen indsende de indberetninger for et indkomstår, som er omtalt i § 10, inden den 1. september det efterfølgende år.

Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte yderligere regler om indhold og form for indberetninger efter ligningslovens § 14 G, stk. 7, herunder om kodemarkering.

Kursansættelse af gæld ved formueopgørelsen og

Kursansættelse af gæld ved formueopgørelsen og

Kursansættelse af gæld efter ligningslovens § 21 A, stk. 2, foretages efter kursværdierne på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue.

Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskurs.

Den børskurs, der skal anvendes efter stk. 1, er den af Københavns Fondsbørs senest beregnede officielle kurs, der er et omsætningsvejet gennemsnit af alle handler med tillæg af 2 point, jf. dog § 19.

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan følgende typer af gæld fradrages med det beløb, gælden lyder på:

1. gæld med en restløbetid på under 4 år og gæld, der af långiver kan opsiges til betaling straks eller inden for 4 år,

1. gæld i fast ejendom, der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte,

1. gæld, der forrentes med en variabel rente, der ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto, og

1. gældsposter, hvis restgæld ikke overstiger 25.000 kr.

Udover den underretning, låntageren skal have efter skattekontrollovens § 8 P, stk. 5, har realkreditinstitutter, der er godkendt efter realkreditloven samt lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, på anmodning af en låntager, der oplyser at have forskudt regnskabsår, pligt til at give skriftlig underretning om lånets restgæld, kurs og kursværdi på låntagers opgivne statusdag. Fremgår lånets obligationsrestgæld af den nærmest foregående termins kvittering, har realkreditinstitutterne dog kun pligt til at opgive kursen på de obligationer, hvori lånet er ydet.

Gæld, der ikke omfattes af reglerne i §§ 15-17, skal kursansættes til handelsværdien. Som vejledning kan anvendes et offentliggjort tabelmateriale, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold. Tabelmaterialet kan rekvireres hos den kommunale skattemyndighed.

Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse af et obligationslån, kursansættes i den første periode efter det i stk. 1 nævnte tabelmateriale. K-lån til besætningsudvidelse sættes til kurs 100.

For lån, der kan indfries til pari, kan der ikke anvendes en kurs over 100.

Afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v.

Afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v.

Når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, skal den pågældende indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsen skal omfatte skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst og skattepligtig formue for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten. Hvis den pågældende ikke allerede har indgivet selvangivelse for det seneste indkomstår, skal der tillige indgives selvangivelse for dette indkomstår inden udløbet af den frist, som er nævnt i 1. pkt. Ophører skattepligten som følge af indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ligeledes, når en persons begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, ophører, medmindre denne skattepligt afløses af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder endvidere, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Selvangivelse indgives til skattemyndigheden i den kommune, der er slutligningskommune for det seneste hele indkomstår, jf. § 20, stk. 1.

Skattekontrollovens § 4, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Skattemyndigheden i slutligningskommunen foretager ansættelsen, når selvangivelse er indgivet, eller efter at fristen i § 20, jf. § 22, er udløbet. Ansættelsen foretages både for de indkomstår, der er nævnt i § 20, og for eventuelle tidligere indkomstår, hvor ansættelse endnu ikke er foretaget.

Straksafskrivning

Straksafskrivning

Adgangen til straksafskrivning i ligningslovens § 27 B, stk. 2, gælder ikke for udgifter, der afholdes af statstilskud til energibesparelser, når Energistyrelsen til og med 31. december 1994 efter lov nr. 2 af 3. januar 1992 har udbetalt statstilskud til energibesparelser på 30 pct., og når modtageren af statstilskuddet ikke er omfattet af reglerne om små og mellemstore virksomheder, jf. EFT 92/C 213/02.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. oktober 1994.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1003 af 14. december 1993 om visse ligningslovsregler m.v.

§ 3 har virkning fra og med den 1. januar 1993.

§§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Gæld, der løbende justeres i takt med udviklingen i et aftalt indeks for prisudvikling, samt gæld, optaget i fremmed valuta, og gæld, der løbende justeres i takt med fremmed valuta, kursansættes fra og med indkomståret 1991.

Skatteministeriet, den 17. oktober 1994, den 17. oktober 1994

/Ole Stavad Carsten Vesterø Jensen/