TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overførsel af tilkendelseskompetence i førtidspensionssager m.v. til kommunalbestyrelsen i Middelfart, Nyborg, Randers, Haslev og Ikast kommuner

BEK nr 884 af 27/10/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Socialministeren har givet kommunalbestyrelsen i Middelfart Kommune, Nyborg Kommune, Randers Kommune, Haslev Kommune og Ikast Kommune tilladelse til at få overført revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser om

  1. tilkendelse, ændring eller frakendelse af højeste eller mellemste førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg i henhold til § 59, stk. 1, og stk. 4-6, jf. § 14, stk. 1, 2 og 6, § 16, § 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension,
  1. hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt., jf. § 43, stk. 10 og 11, i lov om social bistand, og
  1. støtte til erhvervelse af motorkøretøjer, jf. § 58, stk. 9, 1. pkt., jf. § 58, stk. 3 og 8, i lov om social bistand.
Stk. 2

Tilladelsen til kommunalbestyrelsen i Middelfart Kommune er givet med virkning fra den 1. november 1994, under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen denne dato har nedsat et socialt koordinationsudvalg, jf. § 6, stk. 1, i den sociale styrelseslov. Tilladelserne til kommunalbestyrelsen i Nyborg Kommune, Randers Kommune, Haslev Kommune og Ikast Kommune er givet med virkning fra den 1. januar 1995, under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen denne dato har nedsat et socialt koordinationsudvalg, jf. § 6, stk. 1, i den sociale styrelseslov.

§ 2

Kommunalbestyrelsen informerer kommunens borgere om tilladelsen.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1994.

pre_paragraph I henhold til § 62 b, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, og i henhold til § 138 c, stk. 1, i lov om social bistand, som affattet ved § 2, nr. 6, i lov nr. 448 af 1. juni 1994, meddeles:


Socialministeriet, den 27. oktober 1994, den 27. oktober 1994

/Karen Jespersen Leif Sondrup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om overførsel af tilkendelseskompetence i førtidspensionssager m.v. til kommunalbestyrelsen i Middelfart, Nyborg, Randers, Haslev og Ikast kommuner | TheLawyer.sh