Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed
BEK nr 890 af 26/10/1994
§ 1
Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrund af klager fra andre optage sager til behandling. Forbrugerombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som han får forelagt.
Forbrugerombudsmanden skal ved optagelsen af sager til behandling navnlig lægge vægt på varetagelsen af hensynet til forbrugerne.
§ 2
Forbrugerombudsmanden skal lægge vægt på at orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden og domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af markedsføringslovens bestemmelser.
§ 3
Forbrugerombudsmanden kan indtræde efter retsplejelovens almindelige regler i civile retssager vedrørende markedsføringsloven.
§ 4
Forbrugerstyrelsen varetager Forbrugerombudsmandens sekretariatsopgaver.
Forbrugerstyrelsen udarbejder ved finansårets udløb en årsberetning til erhvervsministeren om aktiviteterne i det forløbne år og administrationen i øvrigt.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 542 af 10. august 1989 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed.
pre_paragraph I medfør af § 15, stk. 5, i lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring fastsættes herved følgende regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed:
Erhvervsministeriet, den 26. oktober 1994, den 26. oktober 1994
/Mimi Jakobsen Lisbeth Krener/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994