Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter

Indekskontrakter på opsparingsbasis har i tiden 1. april 1957 til og med 24. november 1971 kunnet oprettes i danske banker og sparekasser og i overformynderiet (i det følgende sammenfattende benævnt »pengeinstitutter«).

En person kan være interessent i indtil i alt 6 indekskontrakter, idet både kontrakter oprettet på opsparingsbasis og kontrakter oprettet på forsikringsbasis medregnes.

Indekskontrakter er oprettet ved en indeksaftale mellem interessenten og pengeinstituttet. En indeksaftale kan omfatte enten een indekskontrakt eller flere i samme kalenderår oprettede indekskontrakter, for så vidt disse har samme aftalte udbetalingsperiode, jf. stk. 3.

Indeksaftalen skal have en af Finansministeriet godkendt form.

Aftalen skal omfatte dels en indbetalingsperiode, der løber fra oprettelsesåret til udgangen af det kalenderår, i hvilket interessenten fylder 66 år, dels en aftalt udbetalingsperiode på 10-15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år.

Aftaler om oprettelse af indekskontrakter er stempelfri.

En i et pengeinstitut oprettet indekskontrakt kan ved overenskomst mellem parterne overflyttes til et andet pengeinstitut omfattet af Lov om banker og sparekasser m.v. Indekskontrakter, der omfattes af samme indeksaftale, skal overflyttes samtidigt.

Et pengeinstitut kan ikke nægte overflytning af indekskontrakter uden påvisning af en særlig interesse ud over den almindelige forretningsmæssige i at bevare indestående så længe som muligt.

Der gives ved overflytning indeksaftalen påtegning herom, og aftaledokumentet oversendes fra det afgivende til det modtagende pengeinstitut. Samtidig med overflytning af det på indekskontoen indestående beløb giver det afgivende pengeinstitut alle nødvendige administrative oplysninger til det modtagende pengeinstitut.

Grundbeløb, indbetalinger, grundrente

Grundbeløb, indbetalinger, grundrente

Indekskontrakter, der er oprettet i samme kalenderår, skal alle have samme årlige grundbeløb for udbetalingerne.

Grundrenten, der skal anvendes som beregningsgrundlag for ind- og udbetalinger under indekskontrakter, er for kontrakter oprettet i perioden indtil 31. december 1965 31/2 pct., og for kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 til 24. november 1971 41/2 pct. Den på tidspunktet for en indekskontrakts oprettelse gældende grundrente skal benyttes som grundrente i forbindelse med denne indekskontrakt i hele kontraktens løbetid, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

De interessenter, der inden den 1. november 1974 har truffet aftale (i.h.t. tidligere regler) om, at egenudbetalingerne beregnes på basis af en forhøjet fast grundrente (6 pct. p.a.), kan fortsat fastholde denne.

Efter aftale mellem interessenten og pengeinstituttet truffet før udbetalingernes påbegyndelse kan egenudbetalingerne beregnes på basis af en variabel grundrente, der skal være ens for alle de af aftalen omfattede indekskontrakter. Rentens højde fastsættes af finansministeriet hvert år i begyndelsen af oktober med virkning for det følgende kalenderår. Ved fastsættelse af den variable grundrente tages den typiske forrentning af indekskonti som udgangspunkt, idet det tilsigtes at undgå en væsentlig forlængelse eller forkortelse af udbetalingsperioden i forhold til det aftalte.

Såfremt interessenten på et senere tidspunkt ønsker at egenudbetalingerne skal beregnes på basis af den variable grundrente, kan der træffes aftale med pengeinstituttet herom. Denne aftale skal også indeholde bestemmelse om, hvorvidt beregningskapitalen fortsat skal benyttes til beregning af egenudbetalingerne, eller saldoen ved overgang til beregning med den variable grundrente skal benyttes.

For hver indekskontrakt er størrelsen af en årlig grundindbetaling fastsat i hele kroner. Den årlige grundindbetaling er beregnet som det beløb, der ved indbetaling den 31. december hvert år i indbetalingsperioden for vedkommende indekskontrakt ville berettige til udbetaling af kontraktens grundbeløb den 31. december hvert år derefter i et antal år svarende til den aftalte udbetalingsperiode, når forrentningen i såvel indbetalings- som udbetalingsperioden baseres på kontraktens grundrente.

Den første årlige indbetaling skulle ske i det kalenderår, hvori kontrakten blev oprettet, og sidste indbetaling skal ske i det kalenderår, hvori interessenten fylder 66 år. Indbetalingerne kan helt eller delvis foretages af interessentens arbejdsgiver i henhold til overenskomst mellem interessenten og arbejdsgiveren.

Den årlige indbetaling erlægges med et beløb svarende til grundindbetalingen gange forholdet mellem den for indbetalingsåret gældende pristalsregulerede ydelse, jf. § 18, og det for vedkommende indekskontrakt fastsatte grundbeløb.

Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som pengeinstitutterne efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.

Den i et kalenderår forfaldne årlige indbetaling kan indbetales i årets løb, men forfalder til samlet betaling den 31. december. Retten til indekstillæg bevares ved indbetaling senest 1 år efter forfaldstidspunktet.

De under en indeksaftale foretagne indbetalinger indsættes på en indekskonto, som pengeinstituttet opretter i interessentens navn.

Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.

Interessenten kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over rettighederne i henhold til en indekskontrakt. Rettighederne kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorers side. Kommer interessenten under konkurs, finder dog reglen i forsikringsaftalelovens § 117 tilsvarende anvendelse.

Uopfyldte indekskontrakter

Uopfyldte indekskontrakter

En indekskontrakt er uopfyldt, når en indbetaling ikke er foretaget senest 1 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 4. De under en uopfyldt indekskontrakt henstående beløb kan forblive indestående i pengeinstituttet til fortsat forrentning og udbetaling i henhold til aftalen. Den uopfyldte kontrakt medregnes i det i § 1, stk. 2, nævnte antal indekskontrakter. Meddelelse om manglende opfyldelse skal gives skriftligt til kontohaverne. En uopfyldt indekskontrakt kan ikke have konto fælles med indekskontrakter, der er opfyldte. Til en konto for uopfyldte indekskontrakter kan der ikke foretages nye indbetalinger.

En indekskontrakt betragtes som opfyldt, indtil det konstateres, at indbetalingsbetingelserne ikke er overholdt.

En indekskontrakt betragtes som opfyldt, selv om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 6, stk. 4.

Udbetalinger

Udbetalinger

Pr. den første dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år (»opgørelsesdagen«) opgøres for hver indekskonto en »beregningskapital«, som andrager summen af:

a) Det på indekskontoen pr. forfaldsdagen for sidste indbetaling indestående beløb,

b) Indbetalingsrestancer pr. den under a) nævnte forfaldsdag og

c) rentetilskrivning til de under a) og b) anførte beløb i tiden mellem forfaldsdagen og opgørelsesdagen; renten er den for indekskontrakter gældende rente i henhold til § 7, stk. 2.

Efter indførelse af Lov om realrenteafgift beregner finansministeriet for alle kontrakter en tilnærmet friholdelsesværdi pr. 31. december 1982 udtrykt i procent af beregningskapitalen. Denne beregnes med samme procent for alle kontrakter oprettet af personer, der har samme alder. På basis af denne beregnes et tilnærmet realrenteafgiftsbeløb, som indgår i fastlæggelsen af de faktorer, der anvendes ved beregningen af egenudbetalingerne.

Det tilnærmede realrenteafgiftsbeløb anvendes kun ved de nævnte beregninger. Den faktiske beregning og træk af realrenteafgift sker efter de herom gældende regler.

På grundlag af den i stk. 1 og 2 nævnte opgørelse beregnes størrelsen af de gennem hele udbetalingsperioden lige store månedlige egenudbetalinger, der kan tilkomme interessenten den 1. i hver måned, dersom beregningskapitalen - forrentet med grundrenten, jf. § 5, stk. 1 og stk. 2, eller med den variable grundrente, jf. § 5, stk. 3, - afvikles over den aftalte udbetalingsperiode.

Udbetalingerne reguleres en gang om året, hver den 1. januar, med virkning for det følgende kalenderår afhængig af realrenteafgiftens og den variable rentes størrelse.

Udbetalinger i henhold til en indeksaftale forfalder den første ekspeditionsdag i hver måned af udbetalingsperioden, første gang i måneden efter interessentens fyldte 67. år. Påbegyndelse af udbetalingerne kan udskydes efter bestemmelserne i § 13.

De månedlige udbetalinger til interessenter, der ikke er berettiget til at modtage indekstillæg, skal være lig med de månedlige egenudbetalinger.

De månedlige udbetalinger i henhold til en indeksaftale, der berettiger til indekstillæg, udgør den månedlige egenudbetaling forhøjet med et for hver indekskontrakt beregnet månedligt indekstillæg, jf. § 17; den månedlige udbetaling skal dog for hver indekskontrakt mindst beløbe sig til den månedlige pristalsregulerede ydelse for vedkommende kalenderår, jf. § 18.

Pengeinstitutterne bemyndiges til 1 ekspeditionsdag før udbetalingsdagen hver måned på finansministeriets løbende konto i Danmarks Nationalbank at trække de til dækning af indekstillæggenes udbetaling påkrævede beløb. Pengeinstitutterne giver månedligt indberetning herom til finansministeriet.

De månedlige udbetalinger - omfattende egenudbetalinger og indekstillæg - til en interessent, der ved udgangen af måneden forud for 67 års fødselsdagen er i restance med indbetalinger i henhold til en opfyldt indeksaftale, udskydes til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at restancen rettidigt er afviklet.

Såfremt interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 67 år, i vedkommende pengeinstitut har forevist dels personnummerbevis, dels folkepensionsbevis eller anden bevislighed for berettigelse til at oppebære dansk folkepension, udskydes udbetaling af indekstillæg til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at nævnte bevisligheder er tilvejebragt. De af staten tilbageholdte indekstillæg forrentes ikke i udskydelsesperioden.

Tilskrevne renter af udskudte egenudbetalinger forbliver indestående på indekskontoen til forlængelse af udbetalingsperioden.

Interessenter, der mister retten til at oppebære dansk folkepension, er pligtige at give vedkommende pengeinstitut meddelelse herom.

Forrentes en indekskonto i dele af udbetalingsperioden med en højere rente end den, der er lagt til grund ved beregning af egenudbetalingerne, jf. § 19, stk. 3, medfører det en forlængelse af udbetalingsperioden.

Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10 gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet.

De månedlige udbetalinger under en indeksaftale fortsætter, indtil indekskontoens indestående er opbrugt. Ydelse af indekstillæg til opfyldte indekskontrakter fortsætter, så længe der fra indekskontoen efter tilførelse af indekstillæg kan ske udbetaling af fuld månedlig pristalreguleret ydelse; dog bortfalder retten til indekstillæg altid samtidig med, at interessentens ret til at oppebære dansk folkepension ophører.

Indekstillæg og pristalsreguleret ydelse

Indekstillæg og pristalsreguleret ydelse

Indekstillæg udredes af staten under forudsætning af, at interessenten på udbetalingernes forfaldstidspunkter er berettiget til at oppebære dansk folkepension, og i øvrigt opfylder de i loven og nærværende bekendtgørelse angivne betingelser. Ligestillet med dansk folkepension er pension, der udbetales i henhold til Nordisk konvention om social tryghed af 5. marts 1981.

Det af staten ydede månedlige indekstillæg er ens for alle måneder i et kalenderår for alle indekskontrakter, der er oprettet i et givet kalenderår af personer med samme fødselsår.

Indekstillægget beregnes på grundlag af den i § 5, stk. 2, i lov om pristalsreguleret aldersdomsforsikring og alderdomsopsparing nævnte, til det 67. år opsatte, livsvarige livrente, idet det ved beregningen forudsættes, at forsikringen tegnes på interessentens fødselsdag i oprettelsesåret, at forsikringen tegnes med helårig præmie, at udbetaling af livrenten sker fra interessentens 67 års fødselsdag i forudbetalte månedlige rater, og at forsikringen tegnes af en mand.

Det beløb, hvormed den månedlige pristalsregulerede ydelse jf. § 18 i et bestemt kalenderår overstiger den månedlige ydelse eksklusive bonus, hvortil en livrente som ovenfor vil berettige, udgør det månedlige indekstillæg for vedkommende kalenderår. Dersom den månedlige pristalsregulerede ydelse ikke overstiger nævnte månedlige ydelse eksklusive bonus, ydes der intet indekstillæg.

Retten til indekstillæg bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 6, stk. 4. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkesbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.

Den månedlige pristalsregulerede ydelse udgør 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse, som i hvert kalenderår udgør 500 kr. gange forholdet mellem reguleringspristallet pr. juli i det foregående kalenderår og reguleringspristallet pr. juli 1956.

Ved beregning af den årlige pristalsregulerede ydelse anvendes et simpelt gennemsnit af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks for månederne maj, juni og juli med basis 1980. Det hertil svarende pristal pr. juli 1956 fastsættes til 25,8. Beløbet afrundes til hele kroner, idet ørebeløb under 50 nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, medens ørebeløb på 50 og derover forhøjes til nærmeste hele kronebeløb.

Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 17, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende.

Finansministeriet giver i det første i oktober måned hvert år udkommende nummer af Statstidende meddelelse om

a) den i det efterfølgende kalenderår gældende årlige pristalsregulerede ydelse og

b) de månedlige indekstillæg, staten i samme efterfølgende kalenderår yder på indekskontrakter.

Ophævelse

Ophævelse

Ønsker interessenten et i henhold til en indekskontrakt indestående beløb udbetalt fra indekskontoen tidligere end hjemlet ved indekskontrakten, må denne ophæves. En indekskontrakt kan ophæves af interessenten under iagttagelse af det varsel, der gælder for vedkommende pengeinstituts indlån på længste opsigelse. En indekskontrakt skal dog altid kunne ophæves med 12 måneders varsel. En indeksaftale, der omfatter en indekskontrakt, som ophæves, må påtegnes om den skete ophævelse.

Et pengeinstitut kan ikke ensidigt ophæve en indekskontrakt.

En indekskontrakt ophæves altid ved interessentens død. Det på indekskontoen indestående beløb tilfalder dødsboet.

Administration

Administration

Pengeinstitutterne afgiver på et af finansministeriet godkendt skema efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni en opgørelse over Oplysningerne under a) og b) specificeres med hensyn til opfyldte og uopfyldte indekskontrakter.

a) antallet af de ved årets udgang bestående indekskontrakter og

b) det samlede på indekskonti ved årets udgang indestående beløb.

For pengeinstitutter, der er medlem af Finansrådet, leveres indberetningerne i samlet form.

Inden 1. juni hvert år afleveres til Finansministeriet en af pengeinstitutternes eksterne revision udfærdiget erklæring om, at forretningsgangen ved administration af ordningen i det foregående år er overholdt.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i §§ 6, stk. 4, 9, stk. 3, 17, stk. 4, og 18, stk. 3, har virkning fra den 1. januar 1994.

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 16. september 1987 med senere ændringer ophæves.

Finansministeriet, den 31. oktober 1994, den 31. oktober 1994

/Mogens Lykketoft Per Bremer Rasmussen/