Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug
BEK nr 900 af 31/10/1994
§ 1
Bekendtgørelsens regler tager sigte på at sikre opfyldelsen af kvalitetsmålsætningen for vandløb og søer, der påvirkes af dambrugsdrift, samt på at begrænse udledningen af næringssalte til havet ved fastsættelse af krav til indretning og drift af dambrug.
Bekendtgørelsens regler finder anvendelse på de ved bekendtgørelsens ikrafttræden eksisterende dambrug til opdræt af fisk, og som udelukkende indtager ferskvand og har afløb til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelsens regler finder ikke anvendelse på anlæg til opdræt af ål.
Ved et dambrugs produktion forstås vægten af tilvæksten af de på dambruget årligt producerede fisk (incl. døde fisk).
Ved foderkvotient forstås den mængde foder målt i kg, der medgår til produktion af et kg fisk.
Produktion og foderforbrug
Produktion og foderforbrug
§ 2
Amtsrådet meddeler skriftligt ejeren af dambruget størrelsen af det på dambruget højst tilladelige årlige foderforbrug.
Amtsrådet fastsætter det på dambruget årligt tilladelige foderforbrug ud fra angivelserne i bilag 1 til denne bekendtgørelse, samt ud fra de af dambruget indgivne oplysninger efter § 13.
Såfremt de i § 13 nævnte oplysninger ikke er fremsendt til amtsrådet inden en af amtsrådet fastsat frist, træffes amtsrådets afgørelse efter stk. 1 skønsmæssigt.
§ 3
Amtsrådets meddelelse om størrelsen af det maksimale årlige foderforbrug på dambruget skal indeholde følgende:
- Det højst tilladte årlige foderforbrug.
- Den størst tilladte vandmængde, som må afledes fra dambruget.
- Den fordelingsnøgle, som amtsrådet har anvendt ved fastsættelsen af foderforbruget, af hensyn til dambrugenes tætte beliggenhed i vandløbet eller af hensyn til den sø eller det lukkede kystvand, hvortil afløbsvandet føres.
- For dambrug omfattet af bilag 1, pkt. 5, meddeles de skærpede krav til egenkontrol, som fremgår af § 14, stk. 2.
- Ikrafttrædelsestidspunkt for det fastsatte foderforbrug.
§ 4
Anvendelsen og sammensætningen af foder på dambrug skal opfylde kravene i bilag 2.
Amtsrådet kan i medfør af lovens kapitel 5 godkende eller påbyde en fodertype med et lavere fosforindhold og/eller højere bruttoenergiindhold end de i bilag 2 angivne grænseværdier.
Indretning og drift
Indretning og drift
§ 5
Dambrug skal indrettes og drives således, at udledningen fra dambruget opfylder de i bilag 3 fastsatte vilkår.
§ 6
Dambruget skal indrettes og drives med mindst en af de i bilag 4 beskrevne renseanlægstyper.
Amtsrådet kan i medfør af lovens kapitel 5 godkende eller påbyde foranstaltninger til rensning af dambrugets afløbsvand udover de i stk. 1 fastsatte.
§ 7
Der må ikke udledes en større vandmængde fra dambruget, end bundfældningsanlæggene er dimensioneret til. Vand, som ikke benyttes ved dambrugets drift, skal afgives gennem stemmeværket. Forefindes fisketrappe eller lignende, skal frivandet fortrinsvis afgives herigennem.
§ 8
Dambrugets kanaler må kun bundtrækkes til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg.
Kanaler og fiskedamme skal oprenses. Afløb skal under oprensning være aflukket. Større slammængder skal fjernes straks.
§ 9
Slamdepoter skal indrettes og drives efter følgende bestemmelser:
- Bund og sider skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer.
- Slamdepotet må kun have afløb til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg.
- Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet.
§ 10
Døde fisk skal optages mindst en gang dagligt. Fiskene skal opbevares i lukket plast- eller metalbeholder, indtil de føres til destruktions- eller forbrændingsanstalt.
§ 11
Vandføringen gennem dambruget skal kunne måles ved en særlig indretning.
§ 12
Dambrugeren skal føre en driftsjournal, som skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 5.
Driftsjournalen skal opgøres en gang om året. Oplysning om årets produktion, fodertyper, foderforbrugets størrelse, fiskebestanden på opgørelsestidspunktet, mængden af borttransporteret slam og forbruget af sygdomsbekæmpelsesmidler samt resultaterne af dambrugets egenkontrol, jf. § 14, skal sendes til tilsynsmyndigheden. Medmindre andet aftales, skal opgørelsen ske pr. 31. december, og resultaterne skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1. februar det følgende år.
Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst fem år efter afslutningen.
Oplysningspligt
Oplysningspligt
§ 13
For hvert dambrug indsendes følgende oplysninger til amtsrådet:
- Målfast plan over dambrugets indretning, der viser vandstrømmen gennem anlægget og placeringen af bundfældningsanlæg, slamdepot, stemmeværker, udledningssted og målesteder samt eventuelle deponeringssteder for slam.
- Den årlige produktion i perioden 1984-88.
- Foderforbrug og -type i perioden 1984-88.
- Indtaget vandmængde i perioden 1984-88.
- Returpumpede vandmængder, der har ligget til grund for opretholdelse af den årlige produktion.
- Størrelsen af vand- og slampumper.
Administrative bestemmelser
Administrative bestemmelser
§ 14
Dambrugeren skal 2 gange årligt i perioden april til oktober lade udtage prøver af dambrugets ind- og udløbsvand.
Dambrug, der er omfattet af bilag 1, pkt. 5, og som producerer på basis af en medianminimumsvandføring på mere end 50 liter/sek., skal dog 6 gange årligt i perioden april til oktober lade udtage prøver af dambrugets ind- og udløbsvand.
Prøverne skal analyseres for de i bilag 3 nævnte parametre. Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. Prøveudtagningen skal gennemføres under normal drift på dambruget.
Prøveudtagningen skal ske som døgnprøver. Dog kan udtagning af grundvandsprøver ske som stikprøver.
§ 15
Amtsrådet fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse. Amtsrådet besøger mindst en gang årligt samtlige dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsforhold, og der foretages forureningsbedømmelse ved dambruget. Endvidere bør udtages slam- og vandprøver til analyse. Ved mindst 10 pct. af amtskommunens dambrug udføres hvert år udvidede belastningsundersøgelser. Dambrugets egenkontrol, jf. § 14, indgår i disse undersøgelser.
Amtsrådet udarbejder årligt en samlet beretning over dambrugstilsynets omfang og resultater, herunder resultaterne af dambrugenes egenkontrol. Beretningen sendes til den enkelte dambruger og Miljøstyrelsen.
Klage
Klage
§ 16
Amtsrådets afgørelser, jf. § 2, meddeles efter lovens kapitel 10 og kan påklages efter reglerne i lovens kapitel 11 og 12.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 17
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der
- Tilsidesætter afgørelser truffet efter bestemmelserne i § 2.
- Overtræder bestemmelserne i § 4 og §§ 6-12 om dambrugets indretning og drift.
- Undlader at indgive oplysninger efter § 13 og foretage egenkontrol efter § 14.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar, jf. lovens § 110, stk. 4.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. lovens § 110, stk. 5, som er opnået ved en overtrædelse af denne bekendtgørelses bestemmelser, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1994.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 5. april 1989 om ferskvandsdambrug ophæves.
Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.
Såfremt et dambrug er meddelt godkendelse eller påbud efter loven, og der som led i godkendelsen eller påbuddet er stillet vilkår om et årligt maksimalt foderforbrug og/eller en årlig maksimal produktion, fastsættes det årlige foderforbrug i henhold til § 2 på grundlag heraf for perioden frem til 31. december 1992. Såfremt der til opfyldelsen af en godkendelse eller et påbud, som nævnt i første punktum, mindst er etableret bundfældningsanlæg eller anden tilsvarende rensning på dambruget, finder bestemmelserne i § 6, stk. 1, først anvendelse efter den 31. december 1992.
Miljø- og Energiministeriet, den 31. oktober 1994, den 31. oktober 1994
/Svend Auken Hans Henrik Christensen/
Bilag 1
Amtsrådets fastsættelse af det årlige foderforbrug
Amtsrådet fastsætter det højst tilladelige foderforbrug således, at det udgør det mindste af de størrelser, der fremkommer efter de under nedenstående punkter 1-4 foretagne beregninger.
- Basis foderforbrug, Ftill,1.
Dambrugets højst tilladelige foderforbrug udgør gennemsnittet af 5 års produktion fra perioden 1984-88 gange 1,2.
Såfremt dambruget inden for de 5 år har fået godkendt eller påbudt en højst tilladelig produktion, skal denne lægges til grund ved fastsættelsen af det højst tilladelige foderforbrug.
Ved beregningen af gennemsnittet af de årlige produktioner kan amtsrådet i tilfælde af dokumenterede væsentligt sygdomsramte år udelade sådanne år fra gennemsnitsberegningen.
For dambrug med produktion af moderfisk fastsættes foderforbruget særskilt for denne del af produktionen.
- Største foderforbrug ved udløb til vandløb.
For dambrug, der har udledning til vandløb og som ikke deler vandløbet med andre dambrug, udgør det højst tilladelige årlige foderforbrug:
Qm.m. Ftill,2 = 0,0065A+0,1 ------, tons/år. (1-rR)
Medianminimumsvandføringen - Qm.m. - er den, der incl. den udledte vandmængde fra dambruget, gælder for det vandløb, hvortil dambruget har sit udløb af vand. Anvender dambruget grundvandstilskud til produktionen, skal denne indgå i den for dambruget gældende medianminimumsvandføring. Qm.m. indsættes med enheden l/sek.
Medianminimumsvandføringen er medianen af årets mindste vandføring over et døgn. Medianen er her den af værdierne over en årrække, der er karakteriseret ved, at der er lige mange værdier, der er større end og mindre end medianen.
Medianminimumsvandføringen kan bestemmes direkte på basis af målinger over en årrække eller indirekte ved hydrologiske metoder.
Dambrugets vanddækkede areal - A - eksklusiv bundfældningsanlægs areal indsættes med enheden m2.
rR er den reduktionsfaktor, der skal benyttes for de anlæg, der skal etableres i henhold til bekendtgørelsen eller for allerede etablerede rensningsforanstaltninger til reduktion af organisk stof. For disse foranstaltninger fastsættes rR til 0,2.
Såfremt et dambrug har etableret videregående rensningsforanstaltninger, kan en højere reduktionsfaktor benyttes, i det omfang dambruget kan dokumentere denne.
For dambrug, hvor produktionen i de sidste 3 år har været på samme niveau, og hvor amtsrådet ved sit tilsyn i samme periode ikke har konstateret en påvirkning af vandløbets målsatte forureningstilstand ved vandets passage af dambruget, kan amtsrådet fastsætte det højst tilladelige årlige foderforbrug efter dette punkt til basisfoderforbruget efter punkt 1.
For dambrug, hvor medianminimumsvandføring Qm.m. er større end dambrugets vandføringskapacitet, skal vandføringskapaciteten indsættes i beregningsudtrykket for Ftill,2.
Vandføringskapaciteten er den vandføring, som skal lægges til grund ved dimensionering af dambrugets renseanlæg i henhold til bilag 4.
- Reduceret foderforbrug ved tætliggende dambrug.
For dambrug, der deler vandløbet med andre dambrug, fastsættes et samlet foderforbrug for alle disse dambrug på baggrund af vandløbets medianminimumsvandføring nedstrøms dambrugene samt summen af dambrugenes vanddækkede arealer.
På disse dambrug reduceres det højst tillade-lige årlige foderforbrug for det enkelte dambrug således:
(Samlet Ftill,2) Ftill,3 = Ftill,15---------------, tons/år. summen af Ftill,1
Såfremt de omfattede dambrug er enige om en anden fordelingsnøgle for reduktionen, fastsætter amtsrådet foderforbruget på baggrund af denne.
- Skærpede krav ved udledning til sø eller kystvand.
For dambrug, beliggende ved vandløb, der løber til en sø eller et lukket kystvand, hvor der i recipientkvalitetsplanlægningen herfor er fastsat en samlet acceptabel fosforbelastning fra dambrug, som er mindre end den samlede belastning, der følger af bekendtgørelsens bestemmelser om indretning og drift, reduceres det tilladelige foderforbrug under punkt 1 med faktoren rp således, at
Acceptabel fosforbelastning fra dambrug rp = ---------------------------------------- Summen af fosforbelastninger med Ftill,1
I de tilfælde, hvor fastsættelsen af det tilladelige foderforbrug efter ovenstående beregning af rp, Ftill,2 og Ftill,3 medfører en resulterende fosforbelastning, der er mindre end den acceptable fosforbelastning, kan amtsrådet forhøje rp således, at den resulterende fosforbelastning bliver lig den acceptable.
Såfremt de omfattede dambrug er enige om en anden fordelingsnøgle for reduktionen, fastsætter amtsrådet foderforbruget på baggrund af denne.
I summen af fosforbelastninger med Ftill,1 skal der regnes med 4,7 kg fosfor pr. ton foder.
Såfremt dambruget forpligtiger sig til at anvende fodertyper, hvor fosfortabet dokumenteret er lavere end for foder, der opfylder kravene i bilag 2, kan dette sammen med eventuelle videregående renseforanstaltninger tilgodeses ved fastsættelsen af det tilladelige foderforbrug.
I disse tilfælde fastsættes det tilladelige årlige foderforbrug således:
0,85rp Ftill,4 = Ftill,1 ------------, tons/år. (1-rRP)5kFP
rRP er den reduktionsfaktor, der skal benyttes for de anlæg, der etableres i henhold til bekendtgørelsen, eller for allerede etablerede rensningsforanstaltninger til reduktion af den udledte fosformængde. For disse foranstaltninger fastsættes rRP til 0,2. Såfremt et dambrug har etableret videregående rensningsforanstaltninger, kan en højere reduktionsfaktor benyttes, i det omfang dambruget kan dokumentere denne.
kFP er den korrektionsfaktor for udledningen af fosfor, der kan anvendes, såfremt der dokumenteret anvendes foder med større omsættelig energi og lavere fosforindhold end foderkvaliteter, der opfylder kravene i bilag 2.
kFP fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Korrektionsfaktor for bedre foderkvaliteter, kFP.
----------------------------------------------- Omsættelig energi Fosforindhold af tørvægt af foderets ------------------------ bruttoenergi- 1,1 pct. 1,0 pct. indhold ----------------------------------------------- >70 pct. 1,00 0,90 >75 pct. 0,95 0,85 >80 pct. 0,90 0,80 ----------------------------------------------- 5. Skærpet egenkontrol. Dambrug omfattes af dette punkt såfremt: Qm.m. Ftill>0,30 ------ tons/år, (1 -rR) , ved en medianminimumsvandføring på 100 l/sek. eller derunder. 17 + 0,135Qm.m. Ftill> --------------- tons/år, (1 -rR) ,
ved en medianminimumsvandføring over 100 l/sek.
Skærpet egenkontrol fastsættes ikke for dambrug, hvor produktionen på dambruget i de sidste 3 år har været på samme niveau, og amtsrådet ved sit tilsyn i samme periode ikke har konstateret en påvirkning af vandløbets målsatte forureningstilstand ved vandets passage af dambruget.
Dambrug omfattes også af dette punkt såfremt det tilladelige foderforbrug er fastsat efter Ftill,4.
Bilag 2
Krav til anvendelse og sammensætning af foder
- Produktionen skal med undtagelse af produktion af moderfisk tilrettelægges således, at foderkvotienten på årsbasis indtil 1. januar 1990 ikke overskrider 1,2.
a) fra 1. januar 1990 ikke overskrider 1,1,
b) fra 1. januar 1992 ikke overskrider 1,0.
- Der må alene benyttes tørfoder, som skal være energirigt og højt fordøjeligt. Følgende krav til foder for konsum- og sættefisk skal være opfyldt:
a. Bruttoenergiindhold.
Indtil 1. januar 1990 skal bruttoenergiindholdet af foderets tørvægt - målt ved bombekalorimetri - mindst være på 5,6 M cal./kg. Mindst 70 pct. af foderets bruttoenergiindhold skal være omsætteligt.
Fra 1. januar 1990 skal bruttoenergiindholdet af foderets tørvægt være på mindst 5,7 M cal./kg. Mindst 74 pct. af foderets bruttoenergiindhold skal være omsætteligt.
b. Kvælstofindhold.
Kvælstofindholdet må maksimalt være 9 pct. af foderets tørvægt.
c. Fosforindhold.
Indtil 1. januar 1992 må fosforindholdet maksimalt være 1,1 pct. af foderets tørvægt.
Fra 1. januar 1992 må fosforindholdet maksimalt være 1 pct. af foderets tørvægt.
d. Smuldindhold.
Smuldindholdet må maksimalt være 1 pct.
Smuldindholdet defineres som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål.
Bilag 3
Udledergrænseværdier
- Indretning og drift af dambrug skal sikre, at koncentrationen af følgende stoffer i ufiltreret vand fra dambrugets indløb til udløb kun må forøges med følgende værdier: Modificeret BI5 1 mg/l (bestemt ved metode beskrevet nedenfor) Suspenderet stof 3 mg/l Totalfosfor 0,05 mg/l Ammoniumkvælstof 0,4 mg/l Totalkvælstof 0,6 mg/l
- Overholdelsen af disse værdier vurderes ved følgende kontrolregel:
M = gennemsnit af n prøver
S = standardafvigelse for n prøver
A. Ved 6 prøver pr. kontrolperiode
M + 0,16 S mindre end krav.
B. Ved 12 prøver pr. kontrolperiode
M + 0,35 S mindre end krav.
- Iltmætningen i dambrugets afløbsvand skal altid være mindst 60 pct. Såfremt iltmætningen ved indløbet er 70 pct. eller der under, må iltmætningen dog reduceres med maksimalt 10 pct. af fuld iltmætning.
- Bestemmelse af modificeret BI5:
Prøven tempereres og hældes i en 1-liter kolbe. Der tilsættes A.T.U. (allylthiourinstof), 0,5 mg/1 prøve. Der luftes ved gennembobling med (oliefri) luft i 5 minutter, og prøven fyldes derefter i 2 stk. BI5-flasker med slibprop (dobbeltbestemmelse). Efter ca. 15 minutter måles iltindhold i begge flasker med elektrode, propperne sættes i flaskerne, der inkuberes i 5 døgn ved 20,0IC, hvorefter flaskernes iltindhold atter måles.
Medgår flaskernes indhold ved iltbestemmelsen, skal der anvendes det dobbelte antal flasker, således at der er en flaske til måling efter 15 minutter og en anden til måling efter 5 døgn.
Iltforbruget over 5 døgn beregnes som en differens mellem de to målinger.
Bilag 4
Renseanlæg
Dambruget skal indrettes og drives med mindst en af nedenstående renseanlægstyper.
- Bundfældningsanlæg i de enkelte damme.
Damme og kanaler, hvor der opdrættes eller opbevares fisk, indrettes med bundfældningsanlæg, som et afgitret område omkring afløbet fra de enkelte damme og kanaler. Det afgitrede område dimensioneres på grundlag af den størst forekommende vandføring (incl. returpumpet vand). I damme dimensioneres bundfældningsområdet, således at den hydrauliske overfladebelastning ikke overstiger 10 m/time. Afgrænsningens afstand fra udløbet skal i jorddamme være mindst 2 meter. I kanaler dimensioneres bundfældningsområdet, således at vandets hastighed i området ikke overstiger 2,5 cm/sek., og at opholdstiden er mindst 25 min. Områdets areal skal dog mindst udgøre 15 pct. af kanalens overfladeareal, og afgrænsningens afstand fra udløbet skal være mindst 2,5 meter. Bundfældningsområdet i damme og kanaler skal etableres med slamsump. Områdets bund skal hælde mod slamsumpen og udføres af grus, beton eller lignende fast materiale.
Anlægget skal endvidere opfylde følgende krav:
- Anlæggets afløb skal udformes med fast tærskel, så udskylning af slam ikke kan foretages.
- Anlæggets afløb skal ske fra overfladen og skal foran afløbet være forsynet med skummebrædt eller lignende.
- Anlægget skal være forsynet med omløbsledning, omløbsgrøft eller parallel dam eller anlæg til brug, når anlægget tømmes for slam.
- Der må ikke findes fisk i anlægget.
- Anlæggets slamsump skal i produktionsperioden regelmæssigt tømmes for slam, således at slamsumpen på intet tidspunkt bliver fuldtløbende. Større slamansamlinger i bundfældningsanlægget skal fjernes straks.
Ved evt. daglig tømning af slamsumpen kan overskudsvandmængden ledes til dambrugets kanaler og damme, såfremt den oppumpede slammængde forinden er udskilt i et filteranlæg.
- Under oprensning, der ikke sker ved regelmæssig oppumpning af slam fra slamsump, skal afløb være lukket, og vandet skal ledes gennem omløbsindretning eller parallelt anlæg, jf. nr. 3. Oprensningen må ikke medføre slamflugt til vandløb, søer eller havet. I tilfælde af isdækning skal oprensning kun ske i den udstrækning, dette er muligt.
- Ved afgrænsningen af bundfældningsanlæg i en del af de enkelte fiskedamme med fisk skal der benyttes en afgitring, således at der ikke kan trænge fisk ind i bundfældningsdelen.
- Damme, med undtagelse af selvrensende damme, og kanaler, hvori der opdrættes eller opbevares fisk, skal i produktionsperioden tømmes for slam ved udfiskning eller højst med 6 ugers mellemrum. Større slamansamlinger skal fjernes straks.
- Centralt bundfældningsanlæg med slamsump.
Damme, med undtagelse af selvrensende damme, og kanaler, hvori der opdrættes eller opbevares fisk, skal i produktionsperioden tømmes for slam ved udfiskning eller højst med 6 ugers mellemrum. Større slamansamlinger skal fjernes straks.
Dambruget indrettes med et eller flere centrale bundfældningsanlæg, hvorigennem alt det anvendte vand fra dambruget skal passere. Vandets hastighed gennem bundfældningsanlægget må ikke overstige 2,5 cm/sek. Opholdstiden i anlægget skal være mindst 25 min.
Bundfældningsanlæg skal etableres med slamsump i området nærmest anlæggets indløb, såfremt der ikke er etableret anden renseforanstaltning til slamtilbageholdelse. Områdets bund skal hælde mod slamsumpen og udføres af grus, beton eller lignende fast materiale.
Centrale bundfældningsanlæg skal endvidere opfylde følgende krav:
- Anlæggets afløb skal udformes med fast tærskel, så udskylning af slam ikke kan foretages.
- Der skal være skummebrædt eller lignende foran anlæggets afløb.
- Anlægget skal være forsynet med omløbs-ledning, omløbsgrøft eller parallelt anlæg til brug, når anlægget tømmes for slam.
- Der må ikke være fisk i anlægget.
- Anlæggets slamsump skal i produktionsperioden tømmes regelmæssigt for slam, således at slamsumpen på intet tidspunkt bliver fuldtløbende. Overskudsvandmængden kan ledes til dambrugets damme, kanaler eller bundfældningsanlæg, såfremt den oppumpede slammængde forinden er udskilt i et filteranlæg.
- Anlægget skal renses mindst en gang om måneden i produktionsperioden. Større slamansamlinger skal fjernes straks. Oprensningen må ikke medføre slamflugt til vandløb, søer eller havet. I tilfælde af isdækning skal oprensning kun ske i den udstrækning, dette er muligt.
- Under oprensning skal afløb være lukket, og vandet skal ledes gennem omløbsindretning, jf. nr. 3. Dette gælder dog ikke, såfremt slam fjernes ved regelmæssig oppumpning fra slamsump.
Bilag 5
Driftsjournalens indhold
Dambrugets driftsjournal skal indeholde oplysning om følgende forhold:
- Startbestand af fisk og foderbeholdning ved årets begyndelse. Første gang for året 1989.
- Bestand af fisk og foderbeholdning opgjort en gang om måneden i perioden 1. april - 31. oktober.
- Slutbestand af fisk og foderbeholdning ved årets slutning.
- Tilgang af fisk.
- Afgang af fisk ved salg.
- Indkøb af foder med angivelse af fodertyper.
De under 4-6 angivne oplysninger skal indeholde oplysninger om mængde og art samt om tidspunktet for den nævnte hændelse. Foderets sammensætning, jf. nr. 6, skal tillige kunne dokumenteres ved hjælp af varedeklaration eller analyseresultater fra et autoriseret laboratorium.
- Anvendelse af hjælpestoffer til sygdomsbekæmpelse med angivelse af hjælpemidlets navn og mængde samt begyndelses- og slutdato for behandlingen.
- Tidspunkt for oprensning af kanaler og fiskedamme samt slamudtømning fra bundfældningsanlæg. Den oprensede mængde slam skal skønnes.
- Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skal skønnes.
- Afgang af døde fisk med angivelse af mængde, art og opgørelsesperiode. Ekstraordinært store mængder opgøres straks.
- Foderforbruget med opgørelse for hver fodertype for sig, hvis der anvendes mere end en fodertype ved dambruget. Oplysningerne skal indføres med angivelse af mængde, art og periode.
- Yngelproduktion med angivelse af antal eller mængde moderfisk og mængden af yngel. Opgørelsen foretages ved gydningens påbegyndelse og yngelperiodens slutning.
- Vandforbrug incl. returpumpning. Opgørelsen skal ske mindst en gang om måneden. Vandforbrug skal altid opgøres samtidig med gennemførelsen af egenkontrollen.
- Returpumpning. Angivelse af periode, mængde og årsag.
- Slutdeponering af slam. Opgørelsen sker, hver gang slam bortskaffes, med oplysning om, hvor slammet blev deponeret.
- Dambrugets egenkontrol.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994