Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål(*

Gasolie med et højere svovlindhold end 0,2 vægtprocent må ikke markedsføres til fyring i faste anlæg eller til transportformål på landjorden, på havet eller i luften.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kerosener til luftfartøjer.

Ved gasolie forstås ethvert olieprodukt, som henhører under KN-kode 27100069, eller som ud fra sine destillationsgrænser henhører under de mellemdestillater, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindst 85 volumenprocent, inklusive destillationstab, destillerer ved op til 350IC.

Dieselolie med et højere svovlindhold end 0,2 vægtprocent og fra 1. oktober 1996 med et højere svovlindhold end 0,05 vægtprocent må ikke markedsføres til anvendelse i motorkøretøjer, der primært anvendes til transport på vejnettet.

Ved dieselolie forstås gasolie, der anvendes til fremdrift af motorkøretøjer, som omhandlet i direktiverne 70/220/EØF( 2) og 88/77/EØF( 3).

Fuelolie og andre flydende brændsler med undtagelse af gasolie og dieselolie, jf. § 1 og § 2, med et højere svovlindhold end 1,0 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg eller forhandles til dette formål.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på spildolie.

Kul og andre faste brændsler med et højere svovlindhold end 0,9 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg eller forhandles til dette formål, jf. dog stk. 2, stk. 4 og stk. 5.

Pet-coke med et svovlindhold på op til 1,3 vægtprocent må dog uanset bestemmelsen i stk. 1 anvendes til fyring i faste anlæg og forhandles til dette formål.

Den grænse for svovlindhold i fast brændsel, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, gælder for brændsel med et vandindhold på 0 pct. Hvis vandindholdet er større end 0 pct., medfører dette en tilsvarende forholdsmæssig reduktion af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte grænseværdier.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kommunal dagrenovation, herunder visse typer erhvervsaffald. Briketter og lignende fremstillet af de nævnte typer affald er heller ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kul, der anvendes i kraftværker med en kapacitet på over 25 MW elektrisk.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på Dispensation

1. gasolie i brændstoftanke på skibe, i luftfartøjer eller i motorkøretøjer, der krydser grænsen mellem Danmark og et tredjeland uden for De Europæiske Fællesskaber, eller

1. gasolie, der er bestemt til forarbejdning med henblik på endelig forbrænding, eller

1. de i § 3 og § 4 nævnte brændsler, når de anvendes i raffinaderier.

Miljøstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i § 3 og § 4, hvis det af produktionstekniske grunde er nødvendigt at anvende brændsel med et højere svovlindhold end nævnt i disse paragraffer, eller hvis ansøger kan dokumentere, at der ved den anvendte teknik, ved afsvovlingsanlæg eller lignende opnås en begrænsning af svovldioxidemissionen svarende til anvendelse af brændsel med et svovlindhold som nævnt i § 3 og § 4.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsyn

Kommunalbestyrelsen påser, at reglerne i §§ 1-4 samt vilkår fastsat i forbindelse med en dispensation i medfør af § 6 overholdes.

For virksomhed, der er mærket med (a) på listen i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 2, i samme bekendtgørelse samt for virksomhed, der drives af kommunalbestyrelsen, føres det i stk. 1 nævnte tilsyn af amtsrådet.

I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, der er henlagt til amtsrådet.

Tilsynsmyndigheden er berettiget til hos producenter, importører, forhandlere og forbrugere at lade udtage stikprøver af de i §§ 1-4 nævnte brændsler.

Den referencemetode, der skal benyttes ved bestemmelsen af svovlindholdet i de gasolier, som markedsføres, er den, der er defineret ved ISO 8754-metoden. Den statistiske fortolkning af resultaterne af den kontrol, der udføres med henblik på at bestemme svovlindholdet i de gasolier, der markedsføres, skal foretages i henhold til ISO-standard 4259 (1979-udgaven).

Producenter, importører, forhandlere og forbrugere af de i §§ 1-4 nævnte brændsler skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden alle oplysninger, der er af betydning for tilsynets udøvelse.

Efter anmodning fra en forbruger skal forhandlere af de i §§ 1-4 nævnte brændsler skriftligt give oplysning om det maksimale svovlindhold i det leverede brændsel. Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. markedsfører de i § 1 og § 2 nævnte brændsler i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,

1. anvender eller forhandler de i § 3 og § 4 nævnte brændsler i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,

1. overtræder vilkår for en dispensation efter § 6, stk. 1,

1. modvirker adgangen til stikprøveudtagning efter § 7, stk. 4,

1. undlader at give oplysninger efter § 8.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Begås overtrædelsen af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. november 1994.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 562 af 22. september 1988 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål.

Beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 2,5 vægtprocent kan uanset reglen i § 3, stk. 1, uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amtskommune

1. forhandles til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget eller produceret her i landet inden 1. januar 1985, eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. oktober 1985, eller hvis olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 1,5 vægtprocent kan uanset reglen i § 3, stk. 1, uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amtskommune

1. forhandles til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget eller produceret her i landet inden 1. november 1988, eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988, eller hvis olien er omfattet af reglen i nr. 1.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 1, nr. 4, § 80 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 fastsættes: Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Miljø- og Energiministeriet, den 31. oktober 1994, den 31. oktober 1994

/Svend Auken Leo Larsen/