TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling

BEK nr 914 af 09/11/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktisk behandling ved kiropraktor.

§ 2

Tilskud til personer i sygesikringsgruppe 1 er betinget af, at de søger en kiropraktor, der er tilsluttet den gældende landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening.

§ 3

Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening. Overenskomsten skal godkendes af sundhedsministeren efter sygesikringslovens § 26.

§ 4

Tilskud til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede ydes for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2

For patienter, der har kroniske lidelser i bevægeapparatet, ydes tilskud uden begrænsning i antallet af tilskudsberettigede ydelser.

Stk. 3

Nærmere retningslinier for afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af stk. 2, fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening.

§ 5

Sygesikringen yder tilskud på 30 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar pr. behandling. Tilskuddet til røntgenundersøgelse udgør 25 pct. af det i godkendt overenskomst fastsatte honorar.

Stk. 2

Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til kiropraktoren den del, det påhviler patienten at betale. Tilskud til gruppe 2-sikrede, der søger kiropraktor, som ikke er tilsluttet den gældende landsoverenskomst, udbetales af kommunalbestyrelsen ved fremsendelse af kvitteret regning. I intet tilfælde ydes mere end regningens beløb.

§ 6

Amtsrådet, Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse kan i henhold til § 2 i overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening indgå aftale om udvidelse af antallet af tilskudsberettigede ydelser ud over det antal, der er fastsat i § 4, stk. 1.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. november 1994 med virkning fra 1. oktober 1994. Samtidig ophæves Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 256 af 10. april 1992 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling.

pre_paragraph I henhold til § 9 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar 1994, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 9. november 1994, den 9. november 1994

/Yvonne Herløv Andersen Peter Bak Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994