Bekendtgørelse om fjerkrækolera og infektiøs laryngotracheitis
BEK nr 920 af 10/11/1994
§ 1
Denne bekendtgørelse omhandler fjerkrækolera (infektion med Pasteurella multocida), hvor der optræder akut sygdom med en dødelighed i besætningen på mindst 20 pct. inden for en uge, jf. § 8.
Denne bekendtgørelse omhandler ILT hos høns forårsaget af infektion med ILT-virus (herpesvirus), der har medført udvikling af specifikke serumantistoffer og karakteristiske patologiske forandringer, jf. § 8.
§ 2
Ved fjerkræ forstås i denne bekendtgørelse høns, kalkuner, ænder, gæs, fasaner og agerhøns, der holdes i fangenskab. Mistanke og sygdomsangreb
§ 3
Den ansvarlige for en fjerkræbesætning skal ved mistanke om, at fjerkrækolera eller ILT forekommer, straks tilkalde en dyrlæge.
Tilkaldelse skal ske, når der i besætningen, uden kendt årsag og inden for et kort tidsrum, ses væsentligt forøget dødelighed, eventuelt ledsaget af nedstemthed, manglende ædelyst og diarre (fjerkrækolera), eller tåre-næseflåd og vejrtrækningsproblemer (ILT).
§ 4
Opretholdes mistanken, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af fjerkrækolera eller ILT, skal dyrlægen straks underrette kredsdyrlægen og efter dennes anvisning indsende mindst 4 selvdøde eller aflivede stykker fjerkræ til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.
§ 5
Som mistænkt anses ud over de i §§ 3 og 4 nævnte, fjerkræbesætninger, der har været i smittefarlig kontakt med mistænkte eller smittede besætninger.
§ 6
En mistænkt fjerkræbesætning kan stilles under kredsdyrlægens tilsyn.
Afkræftes mistanken, ophæves kredsdyrlægens tilsyn.
§ 7
I en fjerkræbesætning, der er sat under kredsdyrlægens tilsyn, jf. § 6, må
- fjerkræ ikke komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes,
- fjerkræ, fjerkræprodukter, affald, maskiner og materiel ikke fjernes fra ejendommen uden kredsdyrlægens tilladelse,
- fjerkræ ikke komme ind på ejendommen og
- andre end de til dyrenes pasning fornødne personer ikke have adgang til fjerkræet.
Personer, der er beskæftiget med det i stk. 1 nævnte fjerkræ, må ikke have kontakt med andet fjerkræ inden for 48 timer efter ophold i den mistænkte eller smittede besætning, herunder færdes i fremmede fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.
Kredsdyrlægen kan påbyde den ansvarlige for den i stk. 1 nævnte fjerkræbesætning at lade udtage og indsende materiale fra besætningen til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.
§ 8
En fjerkræbesætning betragtes som angrebet af fjerkrækolera eller ILT, når diagnosen er stillet på Statens Veterinære Serumlaboratorium ved laboratoriemæssig undersøgelse af indsendt materiale fra den pågældende fjerkræbesætning, og Veterinærdirektoratet samtidig anser besætningen for at være angrebet i henhold til definitionerne i § 1.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde forbliver besætningen under kredsdyrlægens tilsyn, jf.§ 7.
§ 9
I en besætning, der betragtes som angrebet, skal gødning og andet kontamineret materiale fra ejendommen deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter kredsdyrlægens anvisning.
§ 10
Kredsdyrlægens tilsyn med en besætning, der betragtes som angrebet, ophæves tidligst 60 dage efter, at de kliniske tegn på sygdom er ophørt.
§ 11
Vaccination mod fjerkrækolera eller ILT må kun finde sted med Veterinærdirektoratets tilladelse. Betaling, straf og ikrafttræden
§ 12
Udgifterne ved Statens Veterinære Serumlaboratoriums undersøgelse af de i § 4 og § 7, stk. 3, nævnte prøver afholdes af Veterinærdirektoratet. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende, jf. § 5, stk. 3, i førnævnte bekendtgørelse.
§ 13
Med bøde straffes den, der
- overtræder §§ 3 og 4, § 7, stk. 1 og 2, §§ 9 og 11, eller
- undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 3.
§ 14
For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der i medfør af samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. november 1994.
§ 16
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, § 5, stk. 1 og 3, §§ 6 og 7, § 10, § 25, stk. 1, og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994