Bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab(*

Bekendtgørelsen vedrører bekæmpelse og forebyggelse af

1. Aviær influenza (Fowl Plague), herefter: AI,

1. Newcastle disease, herefter: ND, hos fjerkræ og andre fugle og

1. Paramyxovirus-1 infektion (duevariant), herefter: PMV-1, hos duer.

Ved fjerkræ forstås høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle.

Ved andre fugle forstås fugle, der ikke er fjerkræ. Anmeldepligt

Den ansvarlige for en fjerkræbesætning eller et hold af andre fugle skal straks tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at en af de i § 1 nævnte sygdomme forekommer blandt fjerkræet eller fuglene.

Tilkaldelse skal ske, når der blandt fjerkræet eller fuglene, uden kendt årsag og inden for et kort tidsrum, optræder kraftigt ydelsesfald eller væsentligt forøget sygelighed eller dødelighed.

Opretholdes mistanken, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af en af de i § 1 nævnte sygdomme, skal dyrlægen straks underrette kredsdyrlægen og efter dennes anvisning indsende materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Som mistænkt anses de i §§ 4 og 5 nævnte fjerkræbesætninger eller hold af andre fugle samt fjerkræbesætninger eller hold af andre fugle, der har været i smittefarlig kontakt med mistænkte eller smittede dyr.

Personer, der har haft kontakt med fjerkræbesætninger eller hold af andre fugle, der er eller har været smittet med en af de i § 1 nævnte sygdomme, har pligt til at give Veterinærdirektoratet oplysninger om forhold af betydning for konstatering af smitteveje. AI og ND hos fjerkræ

En fjerkræbesætning, der er mistænkt for at være smittet med AI eller ND stilles under kredsdyrlægens tilsyn, indtil mistanken afkræftes, eller besætningen konstateres smittet.

I en fjerkræbesætning, der er sat under kredsdyrlægens tilsyn, må

1. fjerkræ ikke komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes,

1. fjerkræ, fjerkræprodukter, foder, affald, maskiner og materiel ikke fjernes fra ejendommen uden kredsdyrlægens tilladelse, og

1. fjerkræ ikke komme ind på ejendommen.

Andre dyr, personer og køretøjer må ikke forlade ejendommen eller komme ind på den uden kredsdyrlægens tilladelse.

Der skal foretages smittebegrænsende foranstaltninger, herunder desinfektion af fodtøj og lignende, ved fjerkræhusenes, indhegningernes og ejendommens ind- og udgange efter kredsdyrlægens anvisning.

Kredsdyrlægen kan påbyde den ansvarlige for den i stk. 1 nævnte fjerkræbesætning at lade udtage og indsende materiale fra besætningen til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

En fjerkræbesætning anses for smittet med AI eller ND, når diagnosen er stillet på Statens Veterinære Serumlaboratorium ved laboratoriemæssig undersøgelse af indsendt materiale fra den pågældende fjerkræbesætning.

Forekommer der i en fjerkræbesætning kliniske symptomer eller obduktionsfund, der efter Veterinærdirektoratets vurdering gør det overvejende sandsynligt, at der foreligger AI eller ND, kan besætningen anses for smittet, såfremt

1. der har været kontakt til en fjerkræbesætning, der er konstateret smittet, eller

1. der efter Veterinærdirektoratets vurdering kan være tale om luftbåren smitte fra en besætning, hvor smitten er konstateret.

I en fjerkræbesætning smittet med AI eller ND skal alt fjerkræ snarest aflives på stedet efter kredsdyrlægens anvisning.

Selvdødt eller aflivet fjerkræ samt æg skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Fjerkræ, fjerkrækød eller æg, som er fjernet fra den smittede fjerkræbesætning inden for sygdommens formodede inkubationstid, skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Når en smittet fjerkræbesætning er aflivet, skal alle rum, hvori fjerkræet har opholdt sig, samt maskiner og materiel snarest rengøres og desinficeres efter kredsdyrlægens anvisning.

Gødning og andet kontamineret materiale fra ejendommen skal inden den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter kredsdyrlægens anvisning.

Genindsættelse af fjerkræ på ejendommen må tidligst ske 21 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 12, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion.

Når der er konstateret AI eller ND, opretter Veterinærdirektoratet en overvågningszone omkring den smitteramte ejendom med en minimumsradius på 10 km. I overvågningszonen må

1. skuer, markeder og udstillinger ikke afholdes, og fjerkræ og andre fugle ikke i øvrigt bringes sammen,

1. fjerkræ, fjerkrækød og æg ikke fjernes fra de enkelte ejendomme uden kredsdyrlægens tilladelse, og

1. brugt strøelse og fjerkrægødning ikke bringes ud af området uden kredsdyrlægens tilladelse.

Overvågningszonen ophæves tidligst 30 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 12, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion.

Veterinærdirektoratet opretter endvidere en beskyttelseszone omkring den smitteramte ejendom med en minimumsradius på 3 km.I beskyttelseszonen gælder forbudene i§ 14, stk. 1, nr. 1 og 2. Desuden må

1. fjerkræ ikke komme uden for de huse og indhegninger, hvor det holdes, og

1. brugt strøelse og fjerkrægødning ikke fjernes fra møddingen.

Der skal foretages smittebeskyttende foranstaltninger, herunder desinfektion af fodtøj og lignende, ved de enkelte fjerkræhuses, indhegningers og ejendommes ind- og udgange efter kredsdyrlægens anvisning.

Beskyttelseszonen ophæves tidligst 21 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 12, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion. Herefter indgår beskyttelseszonen i overvågningsområdet. AI og ND hos andre fugle samt PMV-1 hos duer

Ved mistanke, jf. § 4, om, at AI eller ND forekommer blandt andre fugle, eller at der forekommer PMV-1 hos duer, stilles fuglene henholdsvis duerne under kredsdyrlægens tilsyn, indtil mistanken afkræftes, eller fuglene henholdsvis duerne konstateres smittet.

Den ansvarlige for de i stk. 1 nævnte fugle eller duer skal sørge for, at

1. ingen fugle eller duer forlader eller kommer ind på ejendommen,

1. gødning, æg og materiale, der har været i direkte kontakt med fuglene eller duerne, ikke fjernes fra ejendommen uden kredsdyrlægens tilladelse, og

1. der udtages og indsendes materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium efter kredsdyrlægens anvisning.

Bekræftes mistanken ved den laboratoriemæssige undersøgelse af det indsendte materiale, skal alle fuglene henholdsvis duerne snarest aflives på stedet efter kredsdyrlægens anvisning, jf. dog § 19.

Æg samt selvdøde eller aflivede fugle henholdsvis duer skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Når de smittede fugle eller duer er aflivet, skal alle rum, hvori fuglene eller duerne har opholdt sig, samt inventar, som har været i kontakt med fuglene eller duerne, snarest rengøres og desinficeres efter kredsdyrlægens anvisning.

Gødning og andet kontamineret materiale fra ejendommen skal deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter kredsdyrlægens anvisning.

Genindsættelse af fugle eller duer på ejendommen må tidligst ske 21 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion.

Veterinærdirektoratet kan bestemme, at de smittede fugle eller duer ikke aflives men forbliver under kredsdyrlægens tilsyn.

Når kredsdyrlægen har konstateret, at de kliniske tegn på sygdom er forsvundet, skal alle rum, hvori fuglene eller duerne har opholdt sig, samt inventar, som fuglene eller duerne har været i kontakt med, snarest rengøres og desinficeres efter kredsdyrlægens anvisning.

Tilsynet ophæves tidligst 60 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i stk. 2 nævnte rengøring og desinfektion. Vaccination

Vaccination mod AI og ND må kun finde sted med Veterinærdirektoratets tilladelse, jf. dog § 21.

Brevduer og andre duer, der deltager i konkurrencer eller udstillinger, skal vaccineres efter Veterinærdirektoratets retningslinier med en Paramyxovirus-vaccine, som beskytter mod PMV-1 infektion (duevariant) og ND.

Arrangører af konkurrencer og udstillinger skal sørge for, at kun duer, der er vaccineret i henhold til stk. 1, deltager i arrangementerne.

Ved udbrud af ND og AI kan Veterinærdirektoratet oprette en nødvaccinationszone, inden for hvilken de ansvarlige for fjerkræbesætninger og for hold af andre fugle skal lade foretage vaccination af disse.

Så længe vaccination foregår, må fjerkræ og andre fugle ikke fjernes fra en ejendom i nødvaccinationszonen uden kredsdyrlægens tilladelse. Undtaget er dog fjerkræ, der sendes direkte til et slagteri eller en destruktionsanstalt beliggende inden for nødvaccinationszonen.

Når vaccinationen er afsluttet, må fjerkræ og æg ikke føres ud af nødvaccinationszonen uden kredsdyrlægens tilladelse. Undtaget er dog

1. daggamle kyllinger, som sendes til en bedrift, hvor de skal vaccineres,

1. fjerkræ, der har været vaccineret i mere end 21 dage, og som sendes direkte til slagteri, og

1. rugeæg, der stammer fra avlsfjerkræ, som er vaccineret mere end 21 dage forinden.

De i stk. 1, nr. 3, nævnte æg samt tilhørende emballage skal efter kredsdyrlægens anvisning desinficeres inden afsendelsen.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder i en periode på 3 måneder efter afslutning af vaccinationen. Perioden kan forlænges med 3 måneder ad gangen. Betaling, straf og ikrafttræden

Udgifterne ved udtagning, indsendelse og undersøgelse ved Statens Veterinære Serumlaboratorium af de i § 5 og § 9, stk. 4, nævnte prøver for AI og ND afholdes af Veterinærdirektoratet.

Veterinærdirektoratet afholder udgifterne til destruktion, desinfektion, afspærring, tilsyn og lignende foranstaltninger, der påbydes som led i bekæmpelse af AI og ND.

Udgifterne ved Statens Veterinære Serumlaboratoriums undersøgelse af de i § 5 og§ 16, stk. 2, nr. 3, nævnte prøver for PMV-1 afholdes af Veterinærdirektoratet.

Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

Med bøde straffes den, der

1. overtræder §§ 4, 5 og 7, § 9, stk. 1-3,§§ 11-13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 2, §§ 17 og 18, § 19, stk. 2, §§ 20-23 og§ 24, stk. 1, eller

1. undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 4.

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der i medfør af samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. november 1994.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 373 af 11. juni 1993 om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle.

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, §§ 5-7, §§ 9 og 10, § 25, stk. 1, § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes: