TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om miljøregulering i erhvervszoner

BEK nr 93 af 08/02/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter listevirksomheder, som er optaget på listen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991, og som indtil 1. januar 2000 etableres på arealer, der ved regler (landsplandirektiv) efter § 3 i lov om nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, er udpeget som erhvervszone.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter endvidere udvidelser og ændringer af eksisterende listevirksomheder i erhvervszonen, hvis virksomheden tidligere er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Stk. 3

Bekendtgørelsen omfatter ikke de virksomheder, der er omfattet af kapitel 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (VVM).

Stk. 4

Bekendtgørelsen omfatter endvidere ikke de industrianlæg, der er omfattet af Rådets direktiv nr. 84/360 om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg, jf. bilag I i denne bekendtgørelse. Administrative bestemmelser

§ 2

Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal ikke søge om godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis kommunalbestyrelsen har tilvejebragt en lokalplan for erhvervszonen i overensstemmelse med reglerne i planlovens kapitel 5 og 6. Lokalplanen ledsages af en redegørelse, hvoraf de miljømæssige krav til virksomhederne ud fra erhvervszonens særlige beliggenhed fremgår.

Stk. 2

De i stk.1 nævnte lokalplaner skal være endeligt vedtaget og offentliggjort inden 1. januar 1995.

Stk. 3

Virksomheder, der ønsker at indgive ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, kan indgive sådan ansøgning i overensstemmelse med de sædvanlige regler, der gælder for ansøgning og godkendelse i miljøbeskyttelsesloven. Tilsyn

§ 3

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de virksomheder, der etablerer sig i erhvervszonen.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud og forbud i medfør af lovens § 42 for at forebygge og afhjælpe forurening fra de virksomheder, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3

For tilsyn og håndhævelse gælder iøvrigt reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen udarbejder en gang årligt en rapport om tilsynet med etablerede virksomheder i erhvervszonen. Rapporten indsendes til amtsrådet. Ikrafttrædelse

§ 4

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. februar 1994.

pre_paragraph I medfør af § 33, stk. 3 og § 67 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lov nr. 358 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 484 af 24. juni 1992 og som senest ændret ved lov nr. 1112 af 22. december 1993, fastsættes: Område


Miljøministeriet, den 8. februar 1994, den 8. februar 1994

/Svend Auken Hans Jurgen Stehr/

Bilag 1

Kategorier af virksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen

  1. Energiindustri 1.1. Koksværker 1.2. Olieraffinaderi (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler fra råolie). 1.3. Anlæg for kulforgasning og -likvefaktion. 1.4. Termiske kraftværker (atomkraftværker undtaget) og andre forbrændingsanlæg med en nominel terminsk effekt på over 50 MW. 2. Produktion og forarbejdning af metaller 2.1. Anlæg til ristning og sintring med en kapacitet på over 1.000 tons metalmalm pr. år. 2.2. Integrerede anlæg til produktion af støbejern og råstål. 2.3. Smelteanlæg for jernmalme med en samlet kapacitet på over 5 tons. 2.4. Produktions- og smelteanlæg for ikke-jernmetaller med en samlet kapacitet på over 1 t for tungmetaller og 0,5 tons for letmetaller. 3. Industrier for ikke-metalliske mineralprodukter. 3.1. Cementfabrikker og fabrikker til fremstilling af kalk med rotationsovne. 3.2. Anlæg til produktion og forarbejning af asbest og fremstilling af asbestprodukter. 3.3. Anlæg til fremstilling af glasfibre eller mineraluldsfibre. 3.4. Glasværker til fremstilling af almindeligt glas og specialglas med en årskapacitet på over 5.000 tons. 3.5. Industrianlæg til fremstilling af grov keramik, navnlig ildfaste mursten, rør af stentøj, facadesten og fliser samt tagsten af tegl. 4. Kemisk industri 4.1. Kemiske anlæg til produktion af olefiner, olefinederivater, monomerer og polymerer. 4.2. Kemiske industrianlæg til fremstilling af andre organiske mellemprodukter. 4.3. Industrianlæg til fremstilling af uorganiske grundkemikalier. 5. Bortskaffelse af affald. 5.1. Anlæg til bortskaffelse af giftigt og farligt affald ved forbrænding. 5.2. Forbrændingsanlæg til behandling af andet fast eller flydende affald. 6. Andre industrier Anlæg til kemisk fremstilling af papirmasse med en årlig produktionskapacitet på mindst 25.000 tons.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994