Bekendtgørelse om uddannelsen til optometrist (optiker)

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som optometrist (optiker).

Det faglige udvalg for uddannelsen er Optikerfagets Fællesudvalg, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 4 1/2 år, jf. dog §§ 5 og 6.

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheder eller med 2. skoleperiode.

Skoleundervisningen varer 100 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren nedenfor: iSkoleundervisning: 2 = 2. skoleperiode iPraktikuddannelse 20 ca. 26 40 ca. 26 20 ca. 52 20 uger ------------------------------------------- 2 3 4 5 4 1/2 år ------------------------------------------- 2 3 4 5 4 1/2 år -------------------------------------------

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 40 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 26. Fritagelse for dele af uddannelsen

Uddannelsen til optometrist kan gennemføres på 2 1/2 år for urmagere, som i overvejende grad har beskæftiget sig med optik i en periode på mindst 10 år, således at 2. skoleperiode og al praktik med undtagelse af 26 uger af den praktik, der ligger mellem 4. og 5. skoleperiode, bortfalder. I denne praktikperiode skal der præsteres 150 synsanalyser og 25 kontaktlinsetilpasninger. Desuden kan eleverne i skoleperioderne fritages for faget mekanisk optik, hvis de tidligere har gennemført dette fag.

Gennemførelse af 2. skoleperiode i tandteknikeruddannelsen eller urmageruddannelsen giver fritagelse for 2. skoleperiode i optometristuddannelsen, såfremt områdefagene i optometristuddannelsens 2. skoleperiode er gennemført.

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede optometrist skal kunne undersøge og bestemme alle former for optiske og funktionelle syns-anomalier og kunne foreskrive den nødvendige afhjælpning af disse samt kunne fremstille, tilpasse og formidle alle former for optiske hjælpemidler, herunder kontaktlinser, eller foretage anden afhjælpning med ikke-kirurgiske eller ikke-medikamentelle metoder. Den uddannede optometrist skal endvidere kunne medvirke til forbedring af synsmiljø i forbindelse med arbejdsmiljø eller på områder, hvor synets betydning har indflydelse på velfærd og trivsel, samt henvise personer til læge/øjenlæge, når der observeres behandlingskrævende øjensygdomme eller andre sygdomme af betydning for synet. Skoleundervisningen

Undervisningen har følgende mål: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i branchen almindeligst forekommende materialer og metoder og have indføring i anvendelse af tilhørende værktøj og udstyr. Desuden skal uddannelsen danne grundlag for eventuel videreuddannelse. Undervisningen skal opbygge og styrke elevens kundskaber i de arbejdsdiscipliner, eleven skal beskæftiges med i det efterfølgende virksomhedsophold.

Den vejledende uddannelsestid er følgende: ----------------------------------------------------- Uger: Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt ----------------------------------------------------- 2. skole- periode 15 5 - - 20 ----------------------------------------------------- 3.-5. skole- periode 10 39,7 14,4 15,9 80 ----------------------------------------------------- I alt 25 44,7 14,4 15,9 100 ----------------------------------------------------- Grundfag

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Arbejdsmarkedsforhold, dansk A (80 timer), engelsk (B), fysik, kemi, kommunikationsteknologi, matematik og salg og service (B).

Undervisningen i 3. - 5. skoleperiode omfatter følgende grundfag: Engelsk (A), hygiejne, kundebetjening, mikrobiologi/bioteknologi, psykologi (40 timer) og værkstedsteknik (60 timer).

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At eleven opnår kendskab til nogle af områdets simplere arbejdsmetoder, og at eleven får et indblik i områdets krav til motoriske færdigheder. Rammer for undervisningens indhold: Filning, slaglodning og snellodning. Vejledende uddannelsestid: 2,3 uger. Mål: At eleven får kendskab til områdets maskiner og værktøj samt deres anvendelsesområder, og at eleven får øvelse i brugen af områdets maskiner og værktøj under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter. Rammer for undervisningens indhold: Slibning i metal/plast og polering i metal/plast. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uge. Mål: At eleven får kendskab til simplere elektroniske kredsløb. Rammer for undervisningens indhold: Jævnstrøm, vekselstrøm, modstand, Ohm's lov og universale måleinstrumenter. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge.

1. Lodning, filning

1. Maskin- og værktøjskendskab

1. Elektronik

Undervisningen i områdefag i 3. - 5. skoleperiode har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af lysets fysiske egenskaber, udbredelse og opførsel i forskellige optiske materialer, at eleven får forståelse af andre områder, hvori optikken indgår som væsentligt element, og at eleven får forståelse af, hvordan de optiske instrumenter, der anvendes i arbejdet som optometrist, virker. Rammer for undervisningens indhold: Lysets natur, reflektion og brydning, prismer, sfæriske flader, tynde linser, aberrationer, lysets bøjning - linsers opløsningsevne, toriske linser, optiske fænomener, lysets refraktion, lysets refleksion, speciel optik, to tynde linser, tykke linser, Fresnell linser, laser, diffraktive kontaktlinser og fotometri. Vejledende uddannelsestid: 8,8 uger. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af, hvordan øjet påvirkes af optiske hjælpemidler, såsom brilleglas og kontaktlinser, at eleven får indsigt i de forskellige refraktionsanomalier og disses afhjælpning. Eleven indføres i brilleglastyper, både hvad angår konstruktion og udmåling. Rammer for undervisningens indhold: Øjets optiske komponenter, brilleglasset, ametropier, billedstørrelse, akkomodation, indstillingsområder, bifokale og progressive brilleglas, specialglas, aniseikoni og vertikal imbalance, korrektionens indflydelse på akkomodation, konvergens og akkomodation som funktion af korrektionsplacering i forhold til øjnene. Vejledende uddannelsestid: 5,3 uger. Mål: At eleven forstår de områder inden for matematikken, der anvendes i andre dele af optometriuddannelsen. Rammer for undervisningens indhold: Proportioner, funktioner, trigonometri, grænseværdi, kontinuitet, differentialregning, bestemt integral, ubestemt integral, anvendelse af det bestemte integral og statistik. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af og indføring i at producere briller efter branchens minimumsstandard baseret på typiske produkter og produktionsmetoder, og at give eleven forståelse af nødvendigheden af at kunne kontrollere og producere med høj præcision og at kunne styre en produktionsproces med moderne maskiner. Rammer for undervisningens indhold: Materialelære, brilleglas og -stel, optisk målregning, brillefremstilling, brilletilpasning, brillereparationer og brilletilpasning til klienten. Vejledende uddannelsestid: 3,2 uger. Mål: At eleven får et grundigt kendskab til det sunde øjes anatomiske opbygning, normale fysiologi og i særlig grad kendskab til de fysiologiske og anatomiske forhold, der er af betydning for brug af briller og kontaktlinser. Faget skal give eleven de nødvendige forudsætninger for at kunne forstå undervisningen i fagene teoretisk refraktion, klinisk refraktion, binokulært syn, kontaktlinser og patologi. Rammer for undervisningens indhold: Øjets makroskopiske og mikroskopiske anatomi, synsbanernes anatomi, fysiologien i synsapparatets nerveceller, farvesansen, corneas anatomi og fysiologi i sammenhæng med anvendelsen af briller og kontaktlinser. Vejledende uddannelsestid: 4,1 uger. Mål: At eleven får teoretisk forståelse af de fysiologiske og fysiske krav til en kontaktlinsetilpasning og de dermed forbundne forskellige typer af design og kan omsætte denne forståelse til praksis og, under supervision af en kontaktlinseoptiker, få rutine i tilpasning af sfæriske linser. Eleven lærer at skelne mellem, hvilke klienter der er velegnede til kontaktlinsebrug, hvilke klienter der skal have speciallinser, og hvilke patologiske kontradiktioner der findes for kontaktlinser. Rammer for undervisningens indhold: Historisk oversigt, kontaktlinsematerialer og deres transport af gasser samt hydrofobe egenskaber, corneas topografi, tårefilmen, design af hårde og bløde sfæriske linser, vurdering af fluoresceinbilleder og kontaktlinsens øvrige tilpasning, terminologi og vurdering af linsens mulige effekter på cornea, tårefilmen og conjunctiva. Plejesystemers effekt over for mikroorganismer, plejesystemerne og deres interaktion med kontaktlinse og øje, modifikation af kontaktlinsen, kliniske rutiner, måling af corneatykkelse og orientering om speciallinser, klientarbejde, supplerende undersøgelser, kontrolundersøgelser og henvisningskriterier. Vejledende uddannelsestid: 2,0 uger. Mål: At give eleven en dybtgående forståelse af de kliniske prøvers udførelse og virkemåde og at sætte eleven i stand til at analysere klientens synsmønster og tildele korrekt korrektion. Rammer for undervisningens indhold: Forberedende undersøgelser, visusmålinger, objektive målinger, subjektive prøver og målinger, analyse og AK/A forholdet, ekstra målinger, afsluttende procedurer, screeningsundersøgelser, grafisk analyse og OEP. Vejledende uddannelsestid: 5,4 uger. Mål: At eleven kan omsætte sin teoretiske viden i praksis, at eleven får begyndende rutine i korrektionstildelingers påvirkning af synsmønstret, at eleven sættes i stand til at vejlede/instruere klienten, og at eleven kan foretage journalføring og varebestilling. Rammer for undervisningens indhold: Klientarbejde, tildeling af synshjælpemidler, kontrolundersøgelser, supplerende undersøgelser og henvisningskriterier. Vejledende uddannelsestid: 8,7 uger. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål, rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid: Mål: At give eleven en teoretisk og praktisk forståelse af de instrumenter, der anvendes i synsprøveklinikken, og at eleven kan vælge de rette instrumenter til de forskellige måle- og undersøgelsesområder. Rammer for undervisningens indhold: Måle- og undersøgelsesinstrumenter. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. Mål: At give eleven en teoretisk og praktisk indføring i nye og gamle metoder, der almindeligvis ikke indgår i en klinisk synsundersøgelse. Rammer for undervisningens indhold: Grafisk analyse, OEP, synstræning, svagsynsoptik, screenings-undersøgelser og specielle og aktuelle målemetoder. Vejledende uddannelsestid: 3,2 uger. Mål: At eleven lærer at omsætte teoretisk viden til praktisk handling og hermed opnå viden om korrektionstildelingens påvirkning af synsmønstret, at eleven sættes i stand til at vejlede/instruere klienten, og at eleven kan foretage journalføring og varebestilling. Rammer for undervisningens indhold: Klientarbejde, tildeling af synshjælpemidler, kontrolundersøgelser, supplerende undersøgelser og henvisningskriterier. Vejledende uddannelsestid: 3,2 uger. Mål: At eleven får udvidet sin forståelse af de fysiologiske krav til en kontaktlinsetilpasning og til plejesystemer. Eleven skal desuden have kendskab til almindeligt forekommende problemer med hensyn til tilpasning af kontaktlinser og plejesystemernes virkning og afhjælpning af disse problemer. Brug af instrumenter til kontaktlinsetilpasning indøves. At eleven kan omsætte sin teoretiske viden i praksis. Der inddrages kontrolsystemer, supplerende undersøgelser, henvisningskriterier og modifikation af kontaktlinser. Rammer for undervisningens indhold: Design af kontaktlinser, terminologi og vurdering af linsers mulige effekt på cornea, tårefilm og conjunctiva, plejesystemerne og deres interaktion med kontaktlinser og øjne, modifikation af kontaktlinser, kliniske rutiner, måling af corneatykkelsen, orientering om speciallinser og pachometer. Vejledende uddannelsestid: 3,9 uger. Mål: At give eleven en grundlæggende forståelse af samarbejdet mellem øjnene, at eleven får den nødvendige baggrund for at forstå undervisningen i teoretisk og klinisk refraktion, og at eleven får den teoretiske og praktiske baggrund for træning og udvikling af det binokulære funktionsområde. Rammer for undervisningens indhold: Monokulær afstandsbedømmelse, det binokulære synsfelt, korresponderende retinapunkter, horopteret, Panums områder, stereopsis, fysiologisk diplopi, øjets retningssans, non-visuelle rumsanskomponenter, simultan perception, fusionsreserver, målemetoder af stereopsis, heterofori, skelen, øjenmuskelpareser, eksperimentel amblyopi, behandlingsmetoder af amblyopi og samsynsoptometri. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge. Mål: At eleven sættes i stand til at skelne det syge øje fra det raske, at eleven sættes i stand til at afgøre, hvornår en anormal øjentilstand kræver henvisning til læge/øjenlæge, og at eleven får kendskab til de patologiske tilstande, der er relevante i forbindelse med kontaktlinser. Rammer for undervisningens indhold: Ydre øje og omgivelser, øjets brydende medier, glaukom, skelen, lammelse, uvea og retina, neureooftalmologi, almensygdomme og patologiske tilstande i forbindelse med kontaktlinser. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at tilrettelægge sin egen produktion på en hensigtsmæssig måde, at eleven får kendskab til branchens almindelige kvalitetskrav, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven sættes i stand til at vejlede og instruere klienten.

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Slibning af glas, manuelt og automatisk, montering af glas i alle forekommende brillestel, udmåling og tilpasning, kontrol og udlevering af brillestel, tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser, butiks- og lagerarbejde, reparationsarbejder, lodning, udmåling og analysering ved hjælp af bl.a. grafisk analyse og OEP-analyse og stereoskopiske målinger: fiksationsdisparitet, stereopsis, øvrige polaroidmetoder. Endvidere skal eleven foretage i alt minimum 100 synsanalyser. Desuden skal eleven deltage i 25 aftercare kontrol af kontaktlinser og redegøre for 10 kontaktlinsetilpasninger af almindeligt forekommende linsetyper. Disse skal noteres på de af det faglige udvalg udfærdigede journalkort og indsendes til Optikerfagets Fællesudvalg. På praktikpladsen skal der findes det nødvendige udstyr for uddannelsen.

Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres eleven beskæftigelse med, opnåelse af færdigheder i og videreudbygning af de arbejdsdiscipliner, der indlæres i skoleundervisningen, og som virksomheden aktuelt beskæftiger sig med. Det skal tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og i takt med skoleundervisningen, så slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles til en udlært optometrist. I uddannelsestiden arbejdes der med de i uddannelsen normalt anvendte materialer og metoder.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.

I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives.

Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.

Skolevejledningen, der udstedes i overensstemmelse hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuelt supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 25, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Skolen afholder eksamen, jf. § 23, i følgende område- og specialefag: Fysisk/geometrisk optik, visuel optik, mekanisk optik, anatomi og fysiologi, kontaktlinseteori, teoretisk refraktion II, binokulært syn og patologi og kontaktlinserelateret patologi.

Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.

I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10-12.

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.

I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 3 og 4, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset.

Eksamen i område- og specialefag gennemføres som skriftlig eksamen med undtagelse af mekanisk optik, der gennemføres som en praktisk prøve. Eksaminerne har følgende varighed: Fysisk/geometrisk optik: 3 timer. Visuel optik: 2 timer. Mekanisk optik: 2 timer. Anatomi og fysiologi: 2 timer. Kontaktlinseteori: 2 timer. Teoretisk refraktion II: 3 timer. Binokulært syn: 2 timer. Patologi og kontaktlinserelateret patologi: 2 timer. I specialefaget Teoretisk refraktion II indgår specialefaget Optiske instrumenter som en integreret del. Til eksamen må medbringes alle skriftlige og trykte hjælpemidler, herunder elevens egne notater, samt regnemaskine. Til eksamen i mekanisk optik må eleven endvidere medbringe personligt værktøj.

Eksamensopgaverne er fælles for alle skoler, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., i eksamensbekendtgørelsen. Karakterskala

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis alle fag er bestået med mindst karakteren 6. I fag, hvor der afholdes eksamen, anvendes eksamenskarakteren, i øvrige fag den sidst afgivne standpunktskarakter.

Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Svendeprøve

Efter 5. skoleperiode afholdes svendeprøve i optometri for elever med skolebevis.

Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige antal fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Skolen kan udpege et antal lærere som skuemestre. Det faglige udvalg udpeger mindst et medlem mere end skolen.

Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 5. skoleperiode og skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato. Dato for uddannelsens afslutning. Praktikvirksomhedens navn og adresse.

Svendeprøven planlægges og tilrettelægges af det lokale uddannelsesudvalg. Eleverne foretager inden for 2 timer en synsprøve på en klient og konkluderer og afleverer et begrundet korrektionsforslag.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Hver skuemester afgiver 1 samlet karakter, der udtrykkes ved et helt tal. Karakteren 6 eller derover gives for korrektionsforslag, jf. stk. 4, som har en kvalitet, der kan anvendes til klienter. Eleven er bestået, hvis summen af de opnåede karakterer er mindst 6 gange karakterernes antal. Det faglige udvalg meddeler skolen og eleven resultatet af bedømmelsen.

Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny svendeprøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke opnår tilfredsstillende resultat, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven. Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af Optikerfagets Fællesudvalg og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt, og når svendeprøven er bestået.

I uddannelsesbeviset anføres ingen karakterer, men kun at eleven er bestået.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1994.

Bekendtgørelse af 30. januar 1991 om uddannelsen til optometrist ophæves.( 1)

Elever, der er optaget på 2. skoleperiode før bekendtgørelsens ikrafttræden, færdiggør uddannelsen efter den hidtil gældende bekendtgørelse. Eksamen i områdefag på 2. sko-leperiode afholdes dog ikke efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Skolen kan tilbyde de elever, der er optaget på uddannelsen efter den hidtil gældende bekendtgørelse, men som ikke har afsluttet uddannelsen, at færdiggøre denne efter nærværende bekendtgørelse. Eksaminer med eksamensopgaver efter § 23, stk. 2, for nye eller ændrede område- og specialefag kan tidligst afholdes efter 1. juni 1995.

Undervisningsministeriet, den 17. november 1994, den 17. november 1994

/Ole Vig Jensen Sonja Lundqvist/