TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester

BEK nr 941 af 21/11/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Bekendtgørelsen gælder for oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester

  1. i skibe,
  1. i luftfartøjer,
  1. på offentlige kystradiostationer,
  1. på offentlige luftfartsradiostationer, og
  1. på landstationer.
Stk. 2

Endvidere gælder bekendtgørelsen for oprettelse og drift i skibe og luftfartøjer af radioanlæg til stedbestemmelse.

Stk. 3

Ved offentlige kystradiostationer henholdsvis luftfartsradiostationer forstås i denne bekendtgørelse stationer, over hvilke der bl.a. kan føres korrespondance mellem skibe henholdsvis luftfartøjer og brugere af de offentlige telenet.

Stk. 4

Ved landstationer forstås i denne bekendtgørelse stationer, der udelukkende er beregnet til forbindelse med radioanlæg i maritime radiotjenester eller luftfartsradiotjenester. Landstationer kan være stationære, mobile eller bærbare.

Stk. 5

For radioanlæg i udenlandske skibe og luftfartøjer, der befinder sig inden for dansk territorium, gælder bestemmelserne i §§ 15-21 og § 27. Tilladelsesforhold

§ 2

Oprettelse og drift af radioanlæg må kun ske, hvis der foreligger tilladelse hertil fra Telestyrelsen, jf. dog §§ 4-6.

Stk. 2

Et radioanlæg er oprettet, hvis det er driftsklart for sending eller modtagning, og enten er tilsluttet eller umiddelbart kan tilsluttes strømforsyning og antenne.

Stk. 3

Ved afgørelse af om tilladelse kan gives, lægges der især vægt på,

  1. at anvendelsen af radioanlægget sikrer en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, og
  1. at anvendelsen af radioanlægget respekterer hensynet til at forhindre uautoriseret modtagning af radiokommunikation, som ikke er bestemt til brug for almenheden.
Stk. 4

Afgørelse af, om tilladelse til landstationer kan gives, vil tillige være afhængig af, om kommunikationsbehovet kan tilgodeses på rimelig vis ved andre kommunikationsformer.

Stk. 5

Telestyrelsen fastsætter ansøgningsprocedure og tilladelsernes udformning.

Stk. 6

Tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg i et skib sker på betingelse af, at skibets fører eller en anden ombordværende person er indehaver af et gyldigt certifikat til betjening af radioanlægget, jf. bilag 1.

Stk. 7

Telestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om betjeningen af radioanlæg, frekvensanvendelse, tildeling og brug af kaldesignal, tidsbegrænsning af tilladelsen og ændring af vilkår.

§ 3

For at tilladelse kan udstedes, skal radioanlægget være godkendt efter reglerne i §§ 8-10.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Telestyrelsen efter en vurdering i det enkelte tilfælde fravige kravet om godkendelse, hvis

  1. radioanlæg er godkendt af den internationale satellitorganisation INMARSAT til brug for satellitkommunikation, og der ikke foreligger tekniske bestemmelser i medfør af § 7,
  1. radioanlæg som en del af et udenlandsk fartøj indføres til dansk register, og ved indførelsen er omfattet af en udenlandsk tilladelse,
  1. radioanlæg ikke er eller forventes at blive omfattet af en teknisk bestemmelse,
  1. radioanlæg, der endnu ikke er godkendt, ønskes anvendt til forsøgs- og prøvedrift,
  1. radioanlæg, der endnu ikke er godkendt, i en kortere periode ønskes demonstreret på messer eller lignende, eller
  1. radioanlæg alene skal kunne anvendes uden for de internationale maritime frekvensbånd og er godkendt efter bestemmelserne i bekendtgørelse om oprettelse og drift af visse radioanlæg.
Stk. 3

Vurderingen i forbindelse med stk. 2, nr. 2 og 3, kan bl.a. være radioanlæggets kompatibilitet med andet radioudstyr samt radioanlæggets tekniske karakteristikker set i forhold til relevante internationalt vedtagne bestemmelser.

Stk. 4

Ved afgørelse af, om kravet om godkendelse kan fraviges i forbindelse med forsøgs- og prøvedrift eller demonstration på messer eller lignende, jf. stk. 2, nr. 4 og 5, lægges der især vægt på,

  1. om der udelukkende er tale om forsøgs- og prøvedrift eller demonstration, som udføres i et begrænset tidsrum,
  1. om de relevante tekniske krav for radioanlæggene erklæres overholdt, og
  1. at radioanlægget ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre radiotjenester, herunder modtagning af radiofoni eller fjernsyn, eller for andre elektriske anlæg.

§ 4

Radioanlæg til stedbestemmelse (modtagere) må oprettes og drives i skibe og luftfartøjer uden tilladelse og uden godkendelse.

Stk. 2

Ved radioanlæg til stedbestemmelse (modtagere) forstås radioanlæg, der er indrettet til at modtage og behandle radiosignaler med det formål at angive en position eller en geografisk retning (pejling) enten ved talmæssig visning, lydsignal eller udslag på et instrument.

Stk. 3

De radioanlæg, der er nævnt i stk. 1, kan være omfattet af krav om godkendelse fastsat i henhold til anden lovgivning.

§ 5

Radioanlæg til stedbestemmelse (sendere) må oprettes og drives i skibe og luftfartøjer uden tilladelse og uden godkendelse, hvis

  1. de i skibe alene er indrettet til at kunne foretage udsendelser i frekvensområderne 2.920-3.100 MHz, 5.470-5.650 MHz, 9.320-9.500 MHz eller 9.500-9.800 MHz, eller
  1. de i luftfartøjer overholder de krav, der er opstillet i Annex 10 til den af Danmark tiltrådte konvention af 7. december 1944 angående international civil luftfart.
Stk. 2

Ved radioanlæg til stedbestemmelse (sendere) forstås radioanlæg, der er indrettet til at udsende radiosignaler, der anvendes til at kunne fastslå en position eller en geografisk retning.

Stk. 3

De radioanlæg, der er nævnt i stk. 1, kan være omfattet af krav om godkendelse fastsat i henhold til anden lovgivning.

§ 6

Radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning på frekvensbånd under 30 MHz, og som efter radiokommunikationslovens § 1, stk. 1, nr. 4, må oprettes og drives uden tilladelse, skal være godkendt efter reglerne i §§ 8-10, jf. dog § 4.

Stk. 2

Hvis et radioanlæg skal fungere sammen med udstyr, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 4, skal udstyret være godkendt efter reglerne i §§ 8-10. Godkendelse

§ 7

Telestyrelsen fastsætter tekniske bestemmelser for følgende radioanlæg:

  1. Samtlige sendeanlæg.
  1. VHF-modtagere, herunder modtagere for digitalt selektivt kald (DSC) og modtagere med særskilt pejleindretning, og UHF-modtagere.
  1. Vagtmodtagere for 2182 kHz, modtagere for enkeltsidebåndstelefoni, NAVTEX-modtagere, MF/HF-modtagere for digitalt selektivt kald (DSC), og modtagere for radiotelex.
  1. Fejlkorrektionsudstyr (ARQ-udstyr) for radiotelex, kodnings- og dekodningsudstyr for selektivt kald samt hemmeligholdelsesudstyr i forbindelse med nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2

I de tekniske bestemmelser fastsættes krav, der har til formål at sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, begrænse forstyrrelser af andre radio- og teletjenester samt tilsigte, at radioanlæg skal kunne fungere sammen med andre radioanlæg.

Stk. 3

Udover de i stk. 2 nævnte krav kan Telestyrelsen medtage krav i de tekniske bestemmelser efter bemyndigelse fra Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen.

§ 8

Telestyrelsen meddeler typegodkendelse, hvis radioanlægget er i overensstemmelse med de krav, der er opstillet i de tekniske bestemmelser, der er nævnt i § 7, eller hermed ligeværdige krav, der er opstillet i ækvivalente bestemmelser eller standarder, der er fastsat af en myndighed i et EU- eller EFTA-land, som har tiltrådt EØS-aftalen, (EØS-landene).

Stk. 2

For at en ansøgning om typegodkendelse kan behandles, skal

  1. ansøgningen indgives til Telestyrelsen,
  1. ansøgeren være etableret i et EØS-land, på Færøerne eller i Grønland, og
  1. ansøgningen samt den krævede dokumentation være affattet på et nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk.
Stk. 3

For at radioanlæg kan opnå godkendelse, skal ansøgningen indeholde den nødvendige dokumentation, der som minimum skal omfatte:

  1. Ansøgerens navn og adresse.
  1. Radioanlæggets fabrikat- og typebetegnelse.
  1. Prøvningsrapport til dokumentation af, at kravene i de tekniske bestemmelser, jf. § 7, eller hermed ligeværdige krav, jf. stk. 1, er opfyldt. Prøvningsrapporten skal være udfærdiget af et prøvningslaboratorium, som vedkommende lands kompetente myndighed har akkrediteret i henhold til standarder i EN 45000-serien.
  1. Teknisk beskrivelse af radioanlægget.
  1. Foto af radioanlægget.
Stk. 4

Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for typegodkendelsen, herunder bl.a. at indehaveren af typegodkendelsen skal sikre, at alle radioanlæg af den godkendte type

  1. mærkes med fabrikat, type og serienummer samt eventuel yderligere mærkning, og
  1. i enhver teknisk henseende svarer til det afprøvede eksemplar.
Stk. 5

Den mærkning, som er nævnt i stk. 4, nr. 1, skal være mekanisk solid og holdbar. Mærkningen kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af et eller flere metalskilte. Mærkningen skal være placeret på radioanlægget på en sådan måde, at den vil være let synlig i forbindelse med kontrol.

Stk. 6

Ændringer i et typegodkendt radioanlæg kræver fornyet typegodkendelse. Ansøgning herom indgives til Telestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i stk. 2-3. Telestyrelsen kan i disse tilfælde, på grundlag af en konkret vurdering, frafalde kravet om fornyet prøvningsrapport efter stk. 3, nr. 3.

§ 9

Radioanlæg, der er omfattet af lov om teleterminaludstyr, godkendes og mærkes efter regler udstedt i medfør af nævnte lov.

§ 10

Telestyrelsen kan udstede tidsbegrænset godkendelse af radioanlæg,

  1. som vil blive omfattet af tekniske bestemmelser, der er under udarbejdelse, eller
  1. som er omfattet af tekniske bestemmelser, men hvor der ikke findes prøvningslaboratorier, der er akkrediteret til at foretage prøvningen.
Stk. 2

Tidsbegrænset godkendelse efter stk. 1, nr. 1, gives i tilfælde, hvor Telestyrelsen vurderer, at det er sandsynliggjort, at de krav, som Telestyrelsen forudser vil indgå i de kommende tekniske bestemmelser, vil kunne opfyldes.

Stk. 3

Tidsbegrænset godkendelse efter stk. 1, nr. 2, gives i tilfælde, hvor Telestyrelsen vurderer, at det er sandsynliggjort, at kravene i den tekniske bestemmelse er opfyldt.

Stk. 4

For en tidsbegrænset godkendelse gælder i øvrigt bestemmelserne i § 8, stk. 2-4, med undtagelse af bestemmelsen i § 8, stk. 3, nr. 3, om, at prøvningslaboratoriet skal være akkrediteret.

Stk. 5

En tidsbegrænset godkendelse efter stk. 1, nr. 1, er kun gældende, indtil en prøvningsrapport fra et akkrediteret laboratorium, jf. § 8, stk. 3, nr. 3, kan tilvejebringes på grundlag af endelige tekniske bestemmelser.

Stk. 6

En tidsbegrænset godkendelse efter stk. 1, nr. 2, er kun gældende, indtil en prøvningsrapport fra et akkrediteret laboratorium, jf. § 8, stk. 3, nr. 3, kan tilvejebringes. Markedsføring

§ 11

Radioanlæg må kun markedsføres, herunder sælges eller udleveres, hvis de

  1. er omfattet af reglerne i §§ 4-5, eller
  1. er godkendt efter reglerne i §§ 8-10.
Stk. 2

Salg eller udlevering må kun ske, hvis der foreligger en tilladelse efter § 2, stk. 1, eller radioanlægget er omfattet af reglerne i §§ 4-6.

Stk. 3

I tilfælde af salg eller udlevering af radioanlæg til brug i et skib registreret i udlandet kan Telestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-2.

Stk. 4

Telestyrelsen kan efter ansøgning fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, for radioanlæg, der

  1. er godkendt af den internationale satellitorganisation INMARSAT til brug for satellitkommunikation, så længe der ikke foreligger tekniske bestemmelser i medfør af § 7,
  1. ikke er eller forventes at blive omfattet af en teknisk bestemmelse, og derfor ikke kan godkendes, eller
  1. ønskes udstillet på messer eller lignende, men endnu ikke er godkendt.
Stk. 5

Ved vurderingen efter stk. 4, nr. 2, kan Telestyrelsen bl.a. lægge til grund, om der vil kunne udstedes tilladelse til radioanlægget i medfør af § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 6

Telestyrelsen kan ved en fravigelse af bestemmelserne efter stk. 1, nr. 2, fastsætte særlige vilkår for markedsføringen.

Stk. 7

For radioanlæg, der er omfattet af lov om teleterminaludstyr, gælder reglerne om markedsføring og ibrugtagning udstedt i medfør af nævnte lov. Betjening

§ 12

Radiotelegrafanlæg i maritime radiotjenester må alene betjenes af en person, der er indehaver af et Radiotelegrafistcertifikat, jf. bilag 1.

Stk. 2

Betjening eller overvågning af øvrige radioanlæg i maritime radiotjenester, som er omfattet af tilladelseskrav, skal ske ved en person, der er indehaver af et radiocertifikat, der er gyldigt til betjening af radioanlægget, jf. bilag 1.

Stk. 3

Betjening af radioanlæg som alene kan anvendes på frekvensen 3302 kHz eller frekvenser uden for de internationale maritime frekvensbånd, er undtaget fra bestemmelsen i stk. 2.

§ 13

Radioanlæg i luftfartsradiotjenester, som er omfattet af tilladelseskrav, må alene betjenes af en person, der er indehaver af et radiocertifikat udstedt efter Statens Luftfartsvæsens »Bestemmelser for Civil Luftfart«.

Stk. 2

Betjening af landstationer, som alene kan anvendes til kommunikation mellem luftfartsselskab og luftfartøj på en til formålet anvist særlig frekvens (operational control), er undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Anlæggenes benyttelse

§ 14

Radioanlæg må kun være indrettet til at anvende de frekvenser, der er anvist af Telestyrelsen i forbindelse med meddelelse af tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg. Frekvensanvendelsen skal til enhver tid være i overensstemmelse med det formål, som blev anvist ved meddelelse af tilladelsen.

Stk. 2

Radioanlæg, som er indrettet til at anvende frekvenser under 30 MHz, og som betjenes af en person, der er indehaver af et Radiotelegrafistcertifikat eller et Generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System), jf. bilag 1, er dog undtaget fra bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum.

§ 15

Radioanlæg i skibe eller luftfartøjer må kun benyttes til korrespondance med andre fartøjer, offentlige kystradiostationer henholdsvis luftfartsradiostationer, jf. i øvrigt definitionen i § 1, stk. 3, eller landstationer.

Stk. 2

Radioanlæg på landstationer må ikke tilsluttes offentlige telenet for at give mulighed for kommunikation med brugere af de offentlige telenet (gennemstilling).

§ 16

Det er en betingelse for benyttelsen af et radioanlæg,

  1. at radioanlægget overholder kravene i de relevante tekniske bestemmelser,
  1. at radioanlægget ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre radiotjenester, herunder modtagning af radiofoni eller fjernsyn, eller for andre elektriske anlæg, og
  1. at radioanlægget er tydeligt mærket med fabrikat, type og serienummer samt eventuel yderligere mærkning i henhold til godkendelsen.

§ 17

Et skib må ikke stationeres på eller uden for dansk søterritorium med det formål at udveksle radiokorrespondance.

§ 18

Radioanlæg må alene benyttes med det minimum af sendeeffekt, som er nødvendig for at sikre en god forbindelse.

§ 19

Der må ikke foretages falske eller vildledende udsendelser, unødvendige og overflødige udsendelser eller udsendelser, hvis identitet enten ikke er angivet eller er falsk.

§ 20

Når et skib befinder sig i en dansk havn, må radioanlæg om bord kun benyttes til nødkorrespondance.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

  1. teleterminaludstyr,
  1. INMARSAT satellit-radioanlæg,
  1. VHF-radioanlæg, for så vidt angår kommunikation med offentlige kystradiostationer og landstationer, og
  1. radioanlæg, for så vidt angår benyttelse til intern kommunikation om bord.

§ 21

Når et luftfartøj befinder sig i en dansk lufthavn eller landingsplads, må radioanlæg om bord kun benyttes til nødkorrespondance.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

  1. teleterminaludstyr,
  1. kommunikation med kontroltårn, klarering (handling agency) eller luftfartsselskaber (operational control), og
  1. funktionsprøver efter tilladelse fra kontroltårn under forudsætning af, at prøven ikke er til gene for anden kommunikation.

§ 22

Skibe og luftfartøjer, som befinder sig inden for fremmede landes territorialgrænse, er forpligtede til at underkaste sig de bestemmelser, som vedkommende land måtte fastsætte for radioanlæg.

§ 23

For benyttelse af radioanlæg i maritime radiotjenester gælder i øvrigt »Bestemmelser om benyttelse af maritime radioanlæg«.

Stk. 2

De bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, fastsættes af Telestyrelsen. Andre bestemmelser

§ 24

Hvis et radioanlæg nedlægges permanent, overdrages eller sælges, skal indehaveren af tilladelsen skriftligt meddele dette til Telestyrelsen. Ved overdragelse eller salg skal der tillige gives oplysning om den nye ejers navn og adresse.

Stk. 2

Hvis indehaveren af en tilladelse ændrer postadresse, skal indehaveren af tilladelsen meddele dette til Telestyrelsen.

§ 25

Tilladelsen og radiooperatørens certifikat skal forefindes ved radioanlægget.

Stk. 2

Udover de dokumenter, som er nævnt i stk. 1, skal »Bestemmelser om benyttelse af maritime radioanlæg«, jf. § 23, og dokumenter i overensstemmelse med disse bestemmelser forefindes om bord. Gebyrer

§ 26

Telestyrelsen opkræver gebyrer fastsat af Forskningsministeriet for bl.a. udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg til dækning af udgifterne i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen. Tavshedspligt

§ 27

Radiokorrespondance skal hemmeligholdes for alle uvedkommende.

Stk. 2

Hvis der modtages andre radiosignaler end dem, der må deres indhold ikke gengives, meddeles til trediemand eller benyttes til noget som helst formål. End ikke deres eksistens må røbes til uvedkommende. Tilsyn og kontrol

  1. er omfattet af tilladelsen, eller
  1. er hensigten under normal anvendelse og under hensyn til radioanlæggets formål, jf. § 4,

§ 28

Telestyrelsen kan til enhver tid foretage kontrol af radioanlæg, tilladelser og de certifikater, som er nævnt i bilag 1. De til kontrollen bemyndigede personer skal, hvis de skønner det nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse have adgang til at foretage kontrolbesøg for at undersøge og afprøve radioanlæg på de steder, hvor de er installeret, eller hvorfra de normalt benyttes, for at kontrollere, om bestemmelserne i bekendtgørelsen er overholdt. Legitimationen udstedes af Telestyrelsen.

Stk. 2

Telestyrelsen kan i forbindelse med kontrolbesøg plombere radioanlæg, der ikke overholder bestemmelserne i bekendtgørelsen, eller hvis vilkårene for en tilladelse ikke er overholdt.

Stk. 3

De oplysninger, der forlanges af Telestyrelsens kontrollanter om radioanlæggenes indretning og benyttelse, skal omgående gives. Telestyrelsens kontrollanter kan give påbud om radioanlæggenes indretning og benyttelse.

Stk. 4

Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Told- og Skattestyrelsen har samme ret som Telestyrelsen til kontrol. Konstaterede overtrædelser indberettes af disse myndigheder til Telestyrelsen til videre foranstaltning.

Stk. 5

Radioopkald fra Telestyrelsen skal besvares omgående. De af hensyn til kontrollen forlangte oplysninger skal gives omgående.

§ 29

Virksomheder, der fremstiller eller markedsfører radioanlæg, skal til enhver tid give repræsentanter fra Telestyrelsen adgang til, hvis Telestyrelsens repræsentanter skønner det nødvendigt, uden retskendelse mod behørig legitimation at foretage undersøgelse af de omhandlede radioanlæg eller udtage eksemplarer af radioanlæg til kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Tilbagekaldelse m.v.

§ 30

Telestyrelsen kan tilbagekalde tilladelser, hvis bestemmelserne i denne bekendtgørelse overtrædes, eller vilkår for en tilladelse ikke overholdes.

Stk. 2

En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis de frekvensmæssige forudsætninger for tilladelsen falder bort, eller forholdene efter Telestyrelsens skøn gør det nødvendigt.

Stk. 3

Hvis det konstateres, at radioanlæg, herunder radioanlæg, der er omfattet af § 4-6, benyttes i strid med denne bekendtgørelse eller vilkår for tilladelsen, kan Telestyrelsen stille særlige krav vedrørende radioanlæggets benyttelse, herunder om begrænsning i anvendelsen frekvensmæssigt, geografisk eller tidsmæssigt.

§ 31

Hvis det konstateres, at der markedsføres, herunder sælges eller udleveres, radioanlæg, der ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de i medfør heraf fastsatte tekniske bestemmelser, kan Telestyrelsen

  1. nedlægge forbud mod markedsføring, herunder salg og udlevering,
  1. stille krav om indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder salg og udlevering, eller
  1. udstede påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning af radioanlæg.

§ 32

Telestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse efter §§ 8-10, hvis det konstateres, at vilkårene for godkendelsen ikke er overholdt. Straffebestemmelser

§ 33

Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 2, stk. 1, § 6, § 11, stk. 1-2, § 12, stk. 1-2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, §§ 17-19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, §§ 24-25, § 27, § 28, stk. 3, 1. punktum, eller § 28, stk. 5,
  1. overtræder vilkår fastsat i medfør af § 2, stk. 7, § 8, stk. 4, eller § 11, stk. 6,
  1. hindrer den kontrol, som er nævnt i § 28, stk. 1 og 4, eller § 29,
  1. hindrer den plombering, som er nævnt i § 28, stk. 2,
  1. undlader at efterkomme påbud givet i medfør af § 28, stk. 3, 2. punktum, eller § 31, stk. 1, nr. 3,
  1. undlader at efterkomme krav stillet i medfør af § 30, stk. 3, eller § 31, stk. 1, nr. 2,
  1. undlader at efterkomme forbud udstedt i medfør af § 31, stk. 1, nr. 1, eller
  1. har foretaget installation af radioanlæg, apparater eller dele dertil, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de i medfør heraf fastsatte tekniske bestemmelser, eller som bringer radioanlæg i strid med bestemmelserne.
Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 7, stk. 3, i lov om radiokommunikation pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 34

I sager om overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde på 2.000 kr., kan Telestyrelsen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig rede til at betale en bøde inden en nærmere angiven frist.

Stk. 2

I sager, der afgøres efter proceduren i stk. 1, kan afgørelsen betinges af, at den pågældende erklærer sig indforstået med konfiskation af det radioanlæg, der er genstand for overtrædelsen.

Stk. 3

Betales en bøde efter stk. 1 ikke i rette tid, eller misligholdes et vilkår om konfiskation efter stk. 2, overgives sagen til politiet.

Stk. 4

For en tilkendegivelse efter stk. 1 finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskriftet i politisager tilsvarende anvendelse. Ikrafttræden m.m.

§ 35

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 166 af 30. marts 1993 om radioanlæg i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten ophæves.

Stk. 3

Tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af hidtil gældende bestemmelser forbliver gældende i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelse.

pre_paragraph I medfør af §§ 1, 3, 4, 4 a, 4 b, 6, 6 a, 7 og 7 a i lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992, fastsættes: Anvendelsesområde


Forskningsministeriet, den 21. november 1994, den 21. november 1994

/Frank Jensen Jørgen Stig Andersen/

Bilag 1

Betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester

(Til § 2, stk. 6, § 12, stk. 1-2,

§ 14

§ 14, stk. 2, og § 28, stk. 1)

  1. Et certifikat skal være udstedt, godkendt eller gældende i medfør af bekendtgørelse om certifikater for betjening af radioanlæg i den maritime radiotjeneste.

Om certifikaters gyldighed for betjening af radioanlæg henvises til nævnte bekendtgørelse.

  1. Følgende certifikater anvendes i maritime radiotjenester:
  1. Generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS ( GOC ).
  1. Begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS ( ROC ).
  1. Generelt certifikat som radiotelefonist ( GEN ).
  1. Begrænset certifikat som radiotelefonist ( BEG ).
  1. Radiotelegrafistcertifikat ( TLG ).

Ovennævnte certifikater giver adgang til betjening af radioanlæg således, som det er markeret med »X« i følgende skema:

------------------------------------------------ Certifikattype Radioanlæg ------------------------------- GOC ROC GEN BEG TLG ------------------------------------------------ VHF-telefoni X X X X X ------------------------------------------------ MF-telefoni X X (X) X ------------------------------------------------ HF-telefoni X X (X) X ------------------------------------------------ VHF-telefoni med DSC X X ------------------------------------------------ MF-telefoni med DSC X ------------------------------------------------ HF-telefoni med DSC X ------------------------------------------------ HF-telex X X X ------------------------------------------------ EPIRB X X X X X ------------------------------------------------ SART X X X X X ------------------------------------------------ INMARSAT X X X ------------------------------------------------ Telegrafi X ------------------------------------------------

(X): Tilvalg

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994