TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

BEK nr 943 af 21/11/1994

DanmarkBekendtgørelse1994

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som elektriker inden for et af følgende specialer:

  1. Installationsteknik.
  1. Industriteknik.
  1. Kommunikationsteknik.
Stk. 2

Eleven vælger speciale ved at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for specialet.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er El-Fagets Lærlingeudvalg.

§ 3

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer 4 år.

Stk. 2

Eleven kan indlede uddannelsen i en praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

Stk. 3

I 6. skoleperiode afholder skolen en eksamen, der samtidig gælder som svendeprøve.

§ 5

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, som fremgår af bilag 1. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen, jf. stk. 3.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra beskæftigelseskravet, hvis udvalget efter samråd med praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Stk. 3

Det er en forudsætning, at eleven, efter skolens vurdering, vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 6, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 7.

§ 6

Skoleundervisningen varer 55 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i figuren og som anført nedenfor: 0---------------1---------------2---------------3----------------4 ------------------------------------------------------------------ P P P P 10 P ------------------------------------------------------------------ Installationsteknik ------------------------------------------------------------------ P 20 P 10 P 5 P 10 P 10 P ------------------------------------------------------------------ Industriteknik ------------------------------------------------------------------ P P P P 10 P ------------------------------------------------------------------ Kommunikationsteknik ------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------------------ P P P P 10 P ------------------------------------------------------------------ Installationsteknik ------------------------------------------------------------------ 20 P 10 P 5 P 10 P 10 P ------------------------------------------------------------------ Industriteknik ------------------------------------------------------------------ P P P P 10 P ------------------------------------------------------------------ Kommunikationsteknik ------------------------------------------------------------------

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
    1. skoleperiode, 20 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 26 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

For elever med uddannelsesaftale efter § 5 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleuddannelse og praktikuddannelse. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 7

Eleven, der har gennemført 2. skoleperiode i nedennævnte uddannelser, er fritaget for 2. skoleperiode i uddannelsen til elektriker:

  1. Automatik- og procesuddannelsen.
  1. Datamekaniker.
  1. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen.
Stk. 2

Eleven kan af skolen fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 1.

Stk. 3

Eleven kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede elektriker skal selvstændigt, og i overensstemmelse med gældende bestemmelser og el-tekniske forskrifter iøvrigt, kunne installere, fejlfinde, reparere og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale. Skoleundervisningen

§ 9

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger, bl.a. under hensyn til arbejdsmiljøbestemmelser, for at varetage de arbejdsområder, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for, at den uddannede ved efter- og videreuddannelse kan udbygge sine kvalifikationer. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2

Hvis uddannelsesforløbet er fastsat efter § 6, stk. 2, tilrettelægger skolen undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid og fordelingen af undervisningen på skoleperioder fraviges i fornødent omfang under respekt af de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag.

§ 10

Undervisningen omfatter grundfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: ----------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. ----------------------------------------------------- GRUNDFAG - antal uger 10,7 4,3 1,1 2,2 ----------------------------------------------------- Branchekendskab og teknologiudvikling ----------------------------------------------------- Førstehjælp ----------------------------------------------------- Fremmedsprog (B) ----------------------------------------------------- Dansk (A), 60 timer ----------------------------------------------------- Fysik ----------------------------------------------------- Matematik ----------------------------------------------------- Værkstedsteknik, 40 timer ----------------------------------------------------- Automation og styringsteknik ----------------------------------------------------- Naturfag ----------------------------------------------------- Kundebetjening ----------------------------------------------------- Teknisk databehandling -----------------------------------------------------

Stk. 2

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

§ 11

Undervisningen omfatter områdefag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: ----------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. ----------------------------------------------------- OMRÅDEFAG - antal uger 7,1 3,5 2,8 5,6 1,3 ----------------------------------------------------- El-teknik ----------------------------------------------------- El-maskiner ----------------------------------------------------- Måleteknik ----------------------------------------------------- Love og regler ----------------------------------------------------- Installationer ----------------------------------------------------- Styring og regulering -----------------------------------------------------

Stk. 2

Målet i faget el-teknik er, at eleven opnår kendskab til el-tekniske grundbegreber og kan foretage beregninger på AC- og DC-kredsløb, opnår kendskab til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder samt til belysningsanlæg. Eleven skal kunne foretage afprøvning, justering, fejlfinding og reparation på analoge og digitale kredsløb.

Stk. 3

Målet i faget el-maskiner er, at eleven opnår kendskab til el-maskiners principper, opbygning, virkemåde og anvendelsesområder, især med henblik på motorer og transformere, og kan tilslutte vekselstrømsmotorer med igangsætnings- og reguleringsudstyr. Eleven skal kunne udføre fejlfinding og vedligeholdelse på el-maskiner.

Stk. 4

Målet i faget måleteknik er, at eleven kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftsmæssig afprøvning af brugsgenstande og installationer og anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning.

Stk. 5

Målet i faget love og regler er, at eleven opnår kendskab til gældende love, regler, normer og anvisninger inden for el-området, således at eleven kan overholde disse i forbindelse med installationsarbejde.

Stk. 6

Målet i faget installationer er, at eleven opnår kendskab til installationsformer og principper inden for stærk- og svagsstrømsområderne og til den dokumentation, der anvendes i forbindelse med udførelsen af el-installationer. Endvidere skal eleven kunne udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. Eleven skal opnå kendskab til dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledning, kunne udføre lys-, varme- og motorinstallation efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel og anvende dette i forhold til anvisninger og gældende normer og foretage fejlfinding og reparation på disse installationer.

Stk. 7

Målet i faget styring og regulering er, at eleven opnår kendskab til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer og til styrings- og reguleringsprincipper. Eleven skal derudover opnå kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og kunne udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation. Eleven skal kunne udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, pneumatisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil og foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på disse anlæg.

§ 12

Undervisningen i specialet installationsteknik omfatter specialefag i 6. skoleperiode med en vejledende uddannelsestid på 7,6 uger, jf. stk. 2-4.

Stk. 2

I lys- og varmestyringer skal eleven opnå kendskab til installationsformer inden for stærk- og svagstrømsområderne og kunne udføre installationer ud fra tegninger og beskrivelser. Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. Eleven skal kunne foretage måling og afprøvning af installationerne og kunne fejlfinde og reparere lys- og varmestyringer.

Stk. 3

I automatiske anlæg skal eleven opnå kendskab til forskellige styre- og reguleringsanlæg. Eleven skal opnå kendskab til udarbejdelse og vedligeholdelse af el-teknisk dokumentation. Eleven skal kunne udføre fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse af større automatiske anlæg ud fra tegninger og beskrivelser.

Stk. 4

I projektering og dimensionering skal eleven opnå kendskab til projektering af stærk- og svagstrømsinstallationer og til dimensionering af stik-, hoved-, gruppe- og lavvoltsledninger i henhold til el-tekniske retsforskrifter.

§ 13

Undervisningen i specialet industriteknik omfatter specialefag i 6. skoleperiode med en vejledende uddannelsestid på 7,6 uger, jf. stk. 2-3.

Stk. 2

I regulering skal eleven opnå kendskab til forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer og kunne foretage behandling af analoge signaler. Eleven skal kunne foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere, foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer og fejlfinde og vedligeholde procesanlæg.

Stk. 3

I maskinanlæg skal eleven opnå kendskab til hydrauliske anlæg, CNC-maskiner, håndteringsmaskiner og robotter. Eleven skal kunne udføre fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse på maskinanlæg ud fra tegninger og beskrivelser af disse anlæg.

§ 14

Undervisningen i specialet kommunikationsteknik omfatter specialefag i 6. skoleperiode med en vejledende uddannelsestid på 7,6 uger, jf. stk. 2-5.

Stk. 2

I teleanlæg skal eleven opnå kendskab til telenet, herunder det offentlige telenet, teleinstallationer, apparater, terminaler og projektering af teleanlæg. Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer. Eleven skal kunne foretage måling og afprøvning på teleanlæg og foretage fejlfinding og fejlretning.

Stk. 3

I antenneanlæg skal eleven opnå kendskab til antenneteknik, F-anlæg, love og regler, satellitteknik og TV-teknik. Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kunne foretage afprøvning og måling på antenneinstallationer.

Stk. 4

I dataanlæg skal eleven opnå kendskab til installation af hard- og software og konfiguration af dataanlæg og opnå kendskab til datakommunikation, programmering, operativsystemer og dokumentation. Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kunne foretage måling og afprøvning på datainstallationer.

Stk. 5

I overvågningsanlæg skal eleven opnå kendskab til indbrudsalarm, brandalarm og andre sikringsanlæg. Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kunne foretage måling og afprøvning på overvågningsanlæg.

§ 15

Undervisningen i 2. skoleperiode har følgende delmål:

  1. Eleven opnår kendskab til virksomhedens og branchens placering på arbejdsmarkedet set i forhold til teknologi og brancheudvikling.
  1. Eleven udvikler sin viden, færdighed og forståelse for begreber og metoder, der anvendes inden for regning, matematik, fysik og el-teori.
  1. Eleven udvikler sine evner til at forstå og udtrykke sig på fremmedsprog i faglige sammenhænge.
  1. Eleven udvikler færdigheder i brug og vedligeholdelse af håndværktøj og værktøjsmaskiner.
  1. Eleven kan foretage sammenføjnings- og montageteknik.
  1. Eleven kan foretage målinger og beregninger på DC- og AC-kredsløb og opnår kendskab til de almindeligt anvendte svagstrømskomponenter.
  1. Eleven kan foretage beregninger på 1-fasede transformere.
  1. Eleven kan tilslutte 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.
  1. Eleven kan udføre lys- og varmeinstallationer i boliger, vælge det rigtige installationsmateriel og anvende dette i henhold til fabrikantens anvisninger og reglementets krav samt foretage forskriftsmæssige afprøvninger.

§ 16

Undervisningen i 3. skoleperiode har følgende delmål:

  1. Eleven opnår færdigheder i fysik og matematik og kan foretage beregninger på vekselstrømskredsløb.
  1. Eleven opnår kendskab til jævn- og vekselstrømsmotorers opbygning og virkemåde.
  1. Eleven opnår kendskab til trykluftsforsyningsanlæg og til pneumatiske styringer.
  1. Eleven kan foretage målinger og beregninger på AC-kredsløb og opnår kendskab til de almindeligt anvendte stærkstrømskomponenter.
  1. Eleven kan foretage tilslutning af vekselstrømsmotorer med igangsætningsudstyr.
  1. Eleven kan opbygge relæstyringer og PLC-orienteret relæteknik.
  1. Eleven kan udarbejde og vedligeholde relætekniske dokumentationer.
  1. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på automatiske anlæg.

§ 17

Undervisningen i 4. skoleperiode har følgende delmål:

  1. Eleven opnår forståelse for kundebetjeningens betydning for virksomheden.
  1. Eleven kan foretage beregninger på vekselstrømskredsløb.
  1. Eleven opnår kendskab til offentlige forsyningsanlæg og kan tilslutte installationer til det offentlige net.
  1. Eleven opnår kendskab til de krav, der stilles til belysningsanlæg, og kan vejlede i valg af belysning.
  1. Eleven opnår kendskab til tele- og datainstallation.
  1. Eleven kan udføre mindre telefon- og dataanlæg.
  1. Eleven opnår kendskab til metoder for beskyttelse mod indirekte berøring og kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger.
  1. Eleven opnår kendskab til antenneanlæg.

§ 18

Undervisningen i 5. skoleperiode har følgende delmål:

  1. Eleven opnår kendskab til hard- og softwareinstallation og til datakommunikation.
  1. Eleven kan anvende fagrelevante applikationer.
  1. Eleven opnår kendskab til forskellige PLC-systemer.
  1. Eleven opnår kendskab til hastighedsregulering af vekselstrømsmotorer.
  1. Eleven kan foretage dimensionering af motor- og svejsegrupper.
  1. Eleven kan tilslutte og indjustere hastighedsreguleringsudstyr.
  1. Eleven kan foretage opbygning, montering og programmering af styringer, hvori der indgår analoge og digitale signaler.
  1. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på PLC-anlæg.

§ 19

Undervisningen i 6. skoleperiode har følgende delmål for elever med speciale i installationsteknik:

  1. Eleven kan udføre lys- og varmestyringer indeholdende elektromekaniske og elektroniske komponenter.
  1. Eleven kan fejlfinde og fejlrette lys- og varmestyringer efter tegninger og beskrivelser.
  1. Eleven kan foretage dimensionering af stik-, hoved-, gruppe- og lavvoltsledninger.
  1. Eleven opnår kendskab til større automatiske anlæg.
  1. Eleven kan efter egen dokumentation udføre automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr.

§ 20

Undervisningen i 6. skoleperiode har følgende delmål for elever med speciale i industriteknik:

  1. Eleven opnår kendskab til regulerbare processer, måleudstyr og reguleringsformer og kan foretage tilslutning, kalibrering og optimering af reguleringsudstyr.
  1. Eleven opnår kendskab til hydrauliske anlæg, CNC-maskiner, håndteringsmaskiner, robotter og andet automatisk udstyr og kan ud fra tegninger og beskrivelser fejlfinde og fejlrette på disse anlæg og foretage forebyggende vedligeholdelse.
  1. Eleven kan efter egen dokumentation udføre automatiske anlæg indeholdende elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr.

§ 21

Undervisningen i 6. skoleperiode har følgende delmål for elever med speciale i kommunikationsteknik:

  1. Eleven opnår kendskab til teleanlæg og kan udføre installationer og målinger på teleanlæg og opnår grundlæggende kendskab til el-teknikken samt love og regulativer for teleanlæg.
  1. Eleven opnår kendskab til antenneanlæg og kan foretage målinger og udføre installationer og fejlfinding på antenneanlæg og opnår grundlæggende kendskab til projektering af antenneanlæg.
  1. Eleven opnår kendskab til installation af hard- og software og kan udføre datainstallationer.
  1. Eleven opnår kendskab til sikringsanlæg og kan udføre installationer og dokumentation af overvågningsanlæg og har kendskab til love og regler for området.

§ 22

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 8,8 uger til valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejlendende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------- VALGFAG - antal uger 2,2 2,2 1,1 2,2 1,1 ---------------------------------------------

§ 23

Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af skoleundervisningen. Praktikuddannelsen

§ 24

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

§ 25

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde i forbindelse med bolig-, kontor-, institutions- og industriinstallationer, herunder arbejde med lys-, varme- og motorstyringer, svagstrømsinstallationer og arbejde med automatiske anlæg.

Stk. 2

Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i de forudgående skoleperioder, jf. § 26.

Stk. 3

Fra elever, der gennemfører uddannelsen efter § 5 eller som har opnået fritagelse for dele af praktikuddannelsen, kan praktikuddannelsens fordeling på praktikperioder fraviges i fornødent omfang under respekt for de anførte mål.

§ 26

Efter 2. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Husinstallation.
  1. Rør- og kabelarbejde.
  1. Tilslutning af 3-fasede motorer.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af motortilslutninger.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter og dokumentationsmateriel samt love og regler for husinstallationer og vekselstrømsmotorer.
Stk. 2

Efter 3. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Motorinstallationer.
  1. Kabelarbejde.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af motorinstallationer.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for motorinstallationer.
Stk. 3

Efter 4. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Bolig-, kontor- og institutionsinstallationer.
  1. Rør- og kabelarbejde.
  1. L-AUS arbejde.
  1. Svagstrømsinstallationer.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af installationer.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for bolig-, kontor- og institutionsinstallationer, for svagstrømsinstallationer og for arbejde under spænding.
Stk. 4

Efter 5. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Industriinstallationer.
  1. Kabelarbejde.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af industriinstallationer.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for industriinstallationer.
Stk. 5

Elever med speciale inden for installationsteknik bør inden for det sidste uddannelsesår beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Stærk- og svagstrømsinstallationer.
  1. Rør- og kabelarbejde.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af stærk- og svagstrømsinstallationer.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for stærk- og svagstrømsinstallationer.
Stk. 6

Elever med speciale inden for industriteknik bør inden for det sidste uddannelsesår beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Industriinstallationer.
  1. Rør- og kabelarbejde.
  1. Styringer og reguleringer.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af styringer og reguleringer.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for industriinstallationer.
Stk. 7

Elever med speciale inden for kommunikationsteknik bør inden for det sidste uddannelsesår beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

  1. Tele-, data- og antenneinstallationer.
  1. Installationer til overvågningsanlæg.
  1. Rør- og kabelarbejde.
  1. Montering og demontering.
  1. Kontrol og afprøvning af tele-, data-, overvågnings- og antenneanlæg.
  1. Anvendelse af værktøjer, måleinstrumenter, dokumentationsmateriel samt love og regler for ovennævnte installationer.

§ 27

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinjer om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen.

§ 28

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 29

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 30, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 28, stk. 2, og når den eksamen (svendeprøve), som er beskrevet i §§ 35-37, er bestået.

Stk. 3

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens og specialets betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter fastsat i henhold til § 37, stk. 4.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis.

§ 30

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

  1. Eleven har opnået mindst 6 som karakter ved skolens bedømmelse efter § 34, stk. 4.
  1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 35 - 37 skal være bestået.
Stk. 3

Skolebeviset skal indeholde:

  1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.
  1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
  1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 34, stk. 4.
  1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 34, stk.1 og stk. 3.
Stk. 4

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Stk. 5

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2 og 4, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 32, stk. 3.

Stk. 6

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

§ 31

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, således at der er mulighed for at rette konstateret manglende viden eller færdigheder inden næste skoleperiode samt at give grundlag for udstedelse af skolevejledning og at evaluere undervisningens indhold og metode. I sidste skoleperiode skal bedømmelsen tillige bidrage til grundlaget for udstedelsen af skolebevis, jf. § 30, stk. 2, nr. 1 og stk. 4.

Stk. 3

I 2.-5. skoleperiode udfører eleven i hver periode en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for skoleperiodens områdefag. En repræsentant for det faglige udvalg gennemgår den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse, der som led i den løbende bedømmelse indgår i grundlaget for udstedelse af skolevejledning, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 4

Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder, ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for bedømmelsen. Skolevejledning

§ 32

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 2

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

  1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 33, stk. 1.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.
Stk. 3

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 30, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

§ 33

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) angives dog ved en af de følgende betegnelser uden tal, jf. § 37, stk. 4: Afsluttende bedømmelse

  1. 0 - 5,9 Ikke bestået
  1. 6,0 - 7,9 Bestået
  1. 8,0 - 9,9 Veludført
  1. 10,0 - 13 Særdeles veludført

§ 34

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 35-37.

Stk. 3

Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

Stk. 4

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en samlet standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 11, 12. 13 og 14. Karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering.

Stk. 5

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

§ 35

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk opgave, jf. § 36.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Stk. 4

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg.

Stk. 5

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 36 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 6

Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.

§ 36

Den skriftlige prøve består af opgaver inden for område- og specialefag. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner må anvendes under løsningen af opgaven. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 60 minutter.

Stk. 2

Den praktiske opgave inden for område- og specialefag består af en opgave, udført i forbindelse med skoleundervisningen, og en mundtlig overhøring med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør maks. 120 klokketimer, og den mundtlige overhøring varer max. 30 minutter.

Stk. 3

Læreren skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve. Censorerne skal være til stede den sidste dag af prøven.

§ 37

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve, jf. § 36, stk. 1, giver læreren og de to censorer hver en karakter, under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 33, stk. 1. Karakteren ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Stk. 2

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve, jf. § 36, stk. 2, giver læreren og de to censorer hver en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 33, stk. 1. Karakteren ved prøven fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer.

Stk. 3

For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøven) kræves, at gennemsnitskarakteren af den skriftlige prøve og den praktiske prøve er mindst 6.

Stk. 4

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 33, stk. 2.

Stk. 5

Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 1, 2 og 3, foretages ikke afrunding.

Stk. 6

De beregninger, som er forudsat i stk. 1, 2 og 3, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

§ 38

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Stk. 2

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 39

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1994 og har virkning fra den 1. august 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 846 af 12. oktober 1992 om uddannelsen til elektriker ophæves.

§ 40

Elever, der har gennemført en efg-basisuddannelse inden for bygge- og anlægsområdets eller jern- og metalområdets elektrolinie, er fritaget for 2. skoleperiode.


Undervisningsministeriet, den 21. november 1994, den 21. november 1994

/Ole Vig Jensen Birger Christensen/

Bilag 1

Afkortning af uddannelsestid, jf. § 5, stk. 1, og

fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. § 7, stk. 2

Meritskema

-------------------------------------------------------------------- Noter til skema: FUA-HF HTX HTX elek- Stærk- Indu- Relevante Merit for HF elek- trolinie strøms- stri- branche- grundfag og og tro- via rele- teknisk arbej- kurser områdefag stu- linie vant 2. værk- der med (20-25 ( ) Merit for dent uden skoleperi- steds- gennem- uger) og områdefag rele- ode, jf. § skole ført 2. mindst 3 efter konkret vant 5 og § 6 skole- års rele- vurdering 2. periode vant be- skole skæftigel- periode se -------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid, jf. § 5, stk. 1, år: 1 1 2 -------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning, jf. § 7, stk. 2, GRUNDFAG: -------------------------------------------------------------------- Førstehjælp -------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog (B) -------------------------------------------------------------------- Dansk (A) -------------------------------------------------------------------- Fysik -------------------------------------------------------------------- Matematik -------------------------------------------------------------------- Værkstedsteknik -------------------------------------------------------------------- Automation og styringsteknik -------------------------------------------------------------------- Naturfag -------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG: -------------------------------------------------------------------- El-teknik ( ) ( ) ( ) ( ) -------------------------------------------------------------------- El-maskiner ( ) ( ) ( ) ( ) -------------------------------------------------------------------- Måleteknik ( ) ( ) ( ) ( ) -------------------------------------------------------------------- Love og Regler ( ) -------------------------------------------------------------------- Installationer ( ) ( ) -------------------------------------------------------------------- Styring og Regulering --------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1994
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1994
Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker | TheLawyer.sh