Bekendtgørelse om foranstaltninger ved indførsel af frugt og grøntsager fra koleraramte regioner(*
BEK nr 967 af 01/12/1994
§ 1
Det er forbudt at indføre frugt og grøntsager, som er omfattet af brugstariffens kap. 7, 8 eller 20, og som har oprindelse i eller kommer fra Albanien.
§ 2
§ 1 finder ikke anvendelse på:
- Tørrede grøntsager, tørrede bælgfrugter, nødder og tørrede frugter henhørende under KN-kode 0712, 0713, 0802 og 0813, samt alle produkter af frugt og grøntsager, der er tørret til aw-værdi på under 0,85.
- Alle frugter og grøntsager, der transporteres under normale betingelser, herunder kontrolleret temperatur og fugtighed, med en transport på mindst 21 dage.
- Frugt og grøntsager samt saft og kvas i hermetisk lukkede dåser, glas eller flasker, som har undergået en varmebehandling på over 70 grader C centrumstemperatur med henblik på konservering efter emballering.
- Frugt og grøntsager i dåser, glas eller flasker, der opbevares i sur lage med pH på under 4,5.
- Frosne frugter og grøntsager, der har undergået en varmebehandling på over 70 grader C centrumstemperatur og er emballeret på tilstrækkelige hygiejnebetingelser i Albanien.
§ 3
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelser er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og gælder indtil den 15. januar 1995.
Bekendtgørelse nr. 139 af 23. marts 1993 om foranstaltninger ved indførsel af frugt og grøntsager fra visse koleraramte regioner ophæves.
pre_paragraph I medfør af §§ 13 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984 fastsættes:
Sundhedsministeriet, den 1. december 1994, den 1. december 1994
/Yvonne Herløv Andersen Marianne Lauridsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1994
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1994