Bekendtgørelse om ambulancer

Ved en ambulance forstås i denne bekendtgørelse et køretøj, der benyttes til transport af akut syge og tilskadekomne.

Ved ambulancetjeneste forstås en organisation, der kan yde ambulancehjælp, jf. bilaget.

Ved responstid forstås den tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested eller hos en akut syg patient. Beredskabsmyndigheden

Amtskommunerne er forpligtet til at stille ambulancetjeneste til rådighed for personer, der på grund af akut opstået sygdom eller ulykke har behov derfor. Ambulancetjenesten er en del af amtskommunens samlede sundhedstjeneste.

Amtskommunerne kan vælge at etablere ambulancetjenesten med egne ambulancer eller ambulancer, der efter aftale stilles til rådighed af andre amtskommuner, kommuner eller private.

Bekendtgørelsens regler om amtskommuner gælder også for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ambulanceberedskabets planlægning og organisation

Amtsrådet skal udarbejde en plan for ambulancetjenesten. Planen skal indgå som en del af amtskommunens samlede sundhedsplan.

Planen skal omfatte amtskommunens målsætninger for ambulancetjenesten og dennes organisation. Planen skal tillige omfatte ambulanceberedskabets omfang og ambulancetjenestens indplacering i den samlede præhospitale indsats, herunder opgavefordelingen mellem sygehusvæsenet, ambulancetjenesten og den primære sundhedstjeneste med hensyn til den samlede indsats over for akut syge og tilskadekomne.

Amtskommunen udarbejder i samarbejde med alarmeringscentralen retningslinier for den faglige visitation af de alarmopkald, der vedrører behov for en præhospital indsats.

Amtsrådet nedsætter et udvalg, der koordinerer samarbejdet om den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulancetjenesten, den primære sundhedstjeneste, alarmeringscentralfunktionen og de tilgrænsende amtskommuner.

Amtsrådet skal løbende vurdere ambulancebetjeningens kvalitet, jf. iøvrigt § 5, stk. 3.

Amtskommunens ambulancetjeneste skal omfatte et døgnberedskab. Som supplement til det faste døgnberedskab kan amtskommunerne etablere beredskaber, der kun dækker en del af året eller en del af døgnet.

Amtsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder med udgangspunkt i en vurdering af det lokale behov. Beredskabsomfanget skal bl. a. afpasses efter:

1. Afstanden til nærmeste sygehus med akutberedskab.

1. Muligheden for at udføre udvidet præhospital behandling.

1. Befolkningstætheden.

1. Tilstedeværelse af industri i området, herunder omfanget af lokal håndtering af farlige kemikalier.

1. Vejnettets beskaffenhed.

Amtsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. De fastlagte responstider offentliggøres, og amtsrådet følger løbende de faktiske responstider. Ambulancernes bemanding og ambulancemandskabets uddannelse

En ambulance skal bemandes med mindst 2 personer. Heraf skal mindst 1 have gennemgået en videregående ambulanceuddannelse, jf. stk. 3, eller tilsvarende uddannelse. I øvrigt skal ambulancemandskabet have gennemgået en ambulancegrunduddannelse, jf. stk. 2.

Den grundlæggende uddannelse skal omfatte mindst 4 ugers teoretiske kurser. 1 uges teoretisk kursus kan erstattes af en uges plejehjemspraktik. Uddannelsen skal omfatte køreteknik, patienthåndtering, løfte/bæreteknik, grundlæggende sygepleje samt redningsarbejde ved ulykker og sætte ambulancemandskabet i stand til I øvrigt skal grunduddannelsen omfatte det til enhver tid gældende lovgrundlag, så mandskabet kan indgå i et korrekt samarbejde med politi og sygehusvæsen.

1. at iværksætte primærbehandling med ambulancens udstyr samt transportere tilskadekomne, syge og fødende, og

1. at vurdere forskellige ulykkestyper med det formål at kunne give korrekte tilbagemeldinger, der sikrer en rigtig og tilstrækkelig hjælpeassistance.

Den videregående ambulanceuddannelse, der forudsætter gennemført grunduddannelse, skal omfatte teoretiske kurser samt praktik. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at yde en passende indsats til akut syge, tilskadekomne, fødende og psykisk syge samt til at håndtere en samlet skadesituation, herunder indlede frigørelse af tilskadekomne. Uddannelsen skal omfatte anatomi og fysiologi, sygdomslære, hygiejne, ergonomi, psykologi, psykiatri, lægemiddellære, fødselslære, skadestedslære, administration af lattergas (entonox), brug af tungeholdere, brug af defibrillator og lovmæssige forhold.

Amtkommunerne skal sikre, at der gennemføres den nødvendige uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse af ambulancemandskabet, jf. stk. 2 og 3. Ambulancernes indretning og udrustning

Ambulancer skal være udrustet således, at der kan ydes syge og tilskadekomne en skånsom optagning, passende ambulancehjælp, overvågning samt skånsom transport til sygehus eller andet behandlingssted.

Ambulancer skal tillige være udrustet med værktøj, der muliggør basal frigørelse af patienter, samt brandslukningsudstyr med henblik på bekæmpelse af mindre brande.

Ambulancer skal via radio kunne kommunikere med en vagtcentral.

Ambulancer skal iøvrigt indrettes og udstyres, så der kan ydes den i bilag 1 anførte ambulancehjælp. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1187 af 21. december 1992.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, 2. pkt., har virkning fra den 1. januar 1998, dog skal mindst 1 person have gennemgået uddannelse i brug af defibrillator med virkning fra den 1. januar 1996.

pre_paragraph I medfør af § 10 a i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985 som ændret senest ved lov nr. 452 af 1. juni 1994 fastsættes: Definitioner

Sundhedsministeriet, den 6. december 1994, den 6. december 1994

/Yvonne Herløv Andersen John Erik Pedersen/

Bilag 1

Ambulancehjælp omfatter:

• basal bedømmelse af patientens tilstand både uden for og inden i ambulancen

• skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr

• basal genoplivning inden i og uden for ambulancen d.v.s. basal kontrol af frie luftveje bl.a. under anvendelse af tungeholdere

• kunstig opretholdelse af patientens vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage inden i og uden for ambulancen

• blodstandsning og antichockbehandling

• brudbehandling således at hele kroppen kan understøttes, og således at dele af kroppen kan understøttes herunder at halshvirvelsøjlen kan understøttes

• akut behandling af afrevne legemsdele

• akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv. inden i og uden for ambulancen

• fødselshjælp og pleje af nyfødte inden i og uden for ambulancen

• basal frigørelse samt basal brandbekæmpelse.

Med virkning senest fra 1. januar 1996:

• genoplivning og overvågning ved brug af defibrillator.

Med virkning senest fra 1. januar 1998:

• medicinsk smertelindring inden i og uden for ambulancen hvilket f.eks. kan ske ved inhalation af ilt og lattergas

• lindring af hjertekrampesmerter f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen

• afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer

• afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin i endetarmen f.eks. diazepam.