Bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed (*

Bekendtgørelsen finder anvendelse på boligselskaber, der er berettiget til at udøve almennyttig boligvirksomhed efter § 2 i lov om boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsen godkender oprettelse af nye selskaber. Det er en forudsætning for godkendelse af et nyt selskab,

1. at der skønnes at være behov for selskabet for at få gennemført det fornødne almennyttige boligbyggeri i området eller for at sikre en rimelig konkurrence imellem selskaberne,

1. at selskabet ikke påregner alene at bygge for særskilt afgrænsede befolkningsgrupper,

1. at selskabet skønnes at kunne sikre en effektiv administration såvel af afdelinger under opførelse som af afdelinger i drift, og

1. at almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering af den almennyttige boligvirksomhed i området ikke taler imod oprettelse af flere boligselskaber.

Selskaber, der oprettes i henhold til § 14 og § 90, stk. 7 i lov om byfornyelse og boligforbedring skal godkendes, medmindre særlige hensyn taler herimod.

Kommunalbestyrelsen indberetter godkendelse af almennyttige boligselskaber til Bygge- og Boligstyrelsen, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Boligselskabernes Landsbyggefond.

Selskabets virksomhed skal udøves i overensstemmelse med reglerne i lov om boligbyggeri og de i medfør af denne lov udfærdigede bestemmelser, uanset om selskabets vedtægter indeholder afvigende bestemmelser.

Beboerdemokrati

Beboerdemokrati

Beboerne har ret til medindflydelse på selskabets og den enkelte afdelings drift efter reglerne herom i lov om boligbyggeri og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for et almennyttigt boligselskab som det pågældende. Beboerne kan i selskabets vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.

Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end anført i stk. 1, 1. pkt., er uden gyldighed.

Boligselskabets øverste myndighed

Boligselskabets øverste myndighed

Selskabets øverste myndighed, jf. lov om boligbyggeri § 3, varetager selskabets anliggender, jf. dog kapitel 2.

Selskabets øverste myndighed træffer beslutning om grundkøb, iværksættelse af nyt byggeri, erhvervelse eller salg af eksisterende ejendomme, væsentlig forandring af selskabets eller dets afdelingers ejendomme, nedlæggelse eller salg af en afdeling, ændring af vedtægterne eller opløsning af selskabet. Selskabets øverste myndighed godkender selskabets og dets afdelingers årsregnskaber.

Selskabets øverste myndighed kan bestemme, at flere boligafdelinger, der er beliggende i samme kommune, skal sammenlægges til een afdeling.

Hvis statsstøtte eller kommunal støtte er bevilget til en af afdelingerne, skal der tillige foreligge samtykke fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Sammenlægning af afdelinger skal godkendes på et afdelingsmøde i hver af de berørte afdelinger. Har selskabet i forbindelse med opførelse af nybyggeri truffet beslutning om, at to eller flere byggeafsnit tilsammen skal udgøre en afdeling, kan denne beslutning dog ikke omgøres på et afdelingsmøde i en eller flere af de berørte nye afdelinger.

Bebyggelser, der består af meget få boliger, kan indgå i samme afdeling, uanset at de er beliggende i to eller flere kommuner. Det er en forudsætning, at kommunalbetyrelserne i de kommuner, hvor bebyggelserne er beliggende, godkender sammenlægningen.

I garantiselskaber må et garantibevis ikke overdrages eller pantsættes uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Et års udbytte til garanterne må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse overstige 5 pct. af garantikapitalen. Hertil kan dog lægges, hvad der i tidligere år måtte være udbetalt mindre end 5 pct.

Udbytte til garanterne kan kun udbetales, hvis arbejdskapitalen er postitiv efter udbetaling.

Boligselskabets bestyrelse

Boligselskabets bestyrelse

Selskabets bestyrelse har den overordnede ledelse af selskabet og dets afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration.

Er ikke andet bestemt i vedtægterne forpligtes selskabet og dets enkelte afdelinger ved underskrift af den samlede bestyrelse eller af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren, hvis en sådan er ansat.

Uden kommunalbestyrelsens godkendelse må det samlede årlige vederlag til bestyrelsen i det regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1994 eller nærmest herefter, ikke overstige 40 kr. pr. lejemålsenhed for de første 100 lejemålsenheder i selskabet og 24 kr. pr. lejemålsenhed for selskabets øvrige lejemålsenheder. Bestyrelsen kan dog hvert år træffe beslutning om, at disse beløb reguleres i overensstemmelse med Danmarks Statistik's timelønsindeks for industriens arbejdere med indekset for januar måned 1994 som basis.

Kommunalbestyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, godkende et større bestyrelsesvederlag, der dog ikke må overstige det dobbelte af det vederlag, der kan udbetales i medfør af stk. 1.

Selskabets bestyrelse skal bestå af et ulige antal medlemmer.

Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte. Heraf skal mindst den ene være valgt til selskabets bestyrelse af afdelingsbestyrelserne. I en andelsboligforening kan formanden dog vælges direkte af repræsentantskabet eller generalforsamlingen.

Boligselskabets afdelinger

Boligselskabets afdelinger

Almennyttige boligafdelinger kan foruden boliger indeholde fællesfaciliteter, garager og carporte.

Almennyttige boligafdelinger må ikke indeholde enkeltværelser, institutioner eller erhvervslokaler. Boligafdelinger, der har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelse før 1. januar 1992 eller som havde almennyttig status før denne dato, kan dog bibeholde eksisterende enkeltværelser, institutioner eller erhvervslokaler.

Selskabets byggefond, jf. kapitel 11, er en selvstændig afdeling.

Afdelinger, som udelukkende indeholder erhvervslejemål, har almennyttig status.

Et almennyttigt forretningsførerselskab kan ikke have afdelinger.

En afdeling hæfter ikke for andre afdelingers eller for selskabets forpligtelser.

Selskabet hæfter ikke for en afdelings forpligtelser, medmindre det har påtaget sig en sådan forpligtelse.

Beboerindskud

Beboerindskud

Til delvis finansiering af en afdeling betaler de lejere, der får bolig i afdelingen, et beboerindskud, der indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital. Beboerindskuddet fastsættes endeligt, når byggeregnskabet for afdelingen er afsluttet og beregnes på grundlag af anskaffelsessummen og lejlighedernes indbyrdes værdi.

Bestyrelsen bestemmer, om afdelingens ejendomsfunktionærer skal betale indskud ved indflytning i afdelingen. Det samme gælder for lejere af lokaler, som helt eller delvis skal anvendes til andet end beboelse.

En lejer kan ikke modregne fordringer på afdelingen, andre afdelinger eller selskabet i sin forpligtelse til at betale beboerindskud.

Hvis det oprindelige beboerindskud med tillæg af eventuelle senere forhøjelser, herunder indeksbeløb efter § 74, væsentligt overstiger indskuddet for lejligheder af tilsvarende kvalitet, udstyr m.v. i nyt byggeri, kan boligselskabet ved genudlejning af lejligheden nedsætte indskuddet. Sådan nedsættelse kan ske i det omfang, det skønnes nødvendigt for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

De nødvendige midler til eventuel nedsættelse af beboerindskud efter stk. 1 tilvejebringes af de enkelte afdelinger ved årlige henlæggelser på driftsbudgettet. Såfremt selskabets dispositionsfond har en efter selskabets virksomhed passende størrelse, vil midler fra fonden i rimeligt omfang kunne stilles til rådighed for afdelingerne til dette formål.

Hvis det må antages, at indestående beboerindskud ikke vil kunne dække lejernes forpligtelser overfor afdelingen, herunder udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning, kan selskabet forhøje indskuddet med virkning for nye lejere. Forhøjelsen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Tilbagebetaling af beboerindskud, jf. § 11, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan stilles helt eller delvis i bero, indtil selskabet har modtaget indskud fra den nye lejer, hvis en lejlighed ikke kan genudlejes i umiddelbar tilknytning til et hidtidigt lejeforholds ophør. Tilbagebetaling finder dog sted i det omfang selskabet råder over midler, som midlertidigt kan anvendes til dette formål. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når lejligheden skal genudlejes uden betaling af indskud, jf. § 12, stk. 2.

Selskabet kan foretage modregning i beboerindskuddet med tillæg af eventuelle senere forhøjelser for lejerens forpligtelser over for selskabet eller afdelingen, herunder for eventuelle udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning.

Reglerne i § 14, 1. pkt. og § 15 finder tilsvarende anvendelse på indskud fra brugere af lokaler, der anvendes helt eller delvis til andet end beboelse.

Afdelingernes administration

Afdelingernes administration

Selskabets bestyrelse beslutter, om afdelingerne helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af et almennyttigt forretningsførerselskab.

Selskabet afholder udgifterne til afdelingernes administration. Antages en forretningsfører, betales denne af selskabet.

Afdelinger i drift betaler et administrationsbidrag til selskabet for administrationen. Administrationsbidragets størrelse fastsættes af selskabets bestyrelse, således at de samlede administrationsbidrag dækker selskabets udgifter til driftsadministration, bortset fra eventuelle udgifter til byggesager, jf. § 20. Der kan ikke opkræves administrationsbidrag for administration, der dækkes af særskilte lovmæssige gebyrer.

Ved beregningen af selskabets udgifter til administration skal medtages udgifter til administrationslokaler, herunder et beløb til intern forrentning af den egenkapital, der er bundet i selskabets administrationslokaler. Den interne rentesats skal på tidspunktet for budgettering svare til Danmarks Nationalbanks diskonto.

Administrationsbidraget kan enten fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed i drift eller det kan fastsættes efter reglerne i stk. 2-3.

Administrationsbidraget kan fastsættes delt, således at der fastsættes et grundbidrag for en grundydelse og tillægsbidrag for tillægsydelser. Grundydelsen skal omfatte en grundlæggende, forsvarlig administration. Tillægsydelser kan tilbydes og vælges af afdelingerne. Grundbidraget skal fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed.

Grundbidraget kan dog uanset stk. 2 deles op i et fast bidrag, der fastsættes pr. afdeling, og et bidrag, der fastsættes pr. lejemålsenhed. Det faste bidrag pr. afdeling må ikke overstige udgifterne til budgettering og regnskabsaflæggelse.

Ved beregning af administrationsbidrag skal anvendes følgende fordelingsnorm:

1. Pr. beboelseslejemål, herunder ungdomsboliger, enkeltværelser og bofælleskaber, beregnes 1 lejemålsenhed.

1. Pr. påbegyndt 60 m2 bruttoetageareal erhvervs- og institutionslejemål beregnes 1 lejemålsenhed.

1. Pr. garage- eller carportlejemål beregnes 1/5 lejemålsenhed.

Fælleslokaler, herunder fællesvaskerier, medregnes ikke ved beregning efter stk. 4.

Afdelinger under opførelse betaler byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter til selskabet for byggesagsadministrationen, jf. § 14, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14.12. 1993 om støttet byggeri.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for afdelinger i drift, hvori der gennemføres arbejder efter reglerne i § 15, stk. 9-10, i lov om boligbyggeri.

Der kan ikke opkræves byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med gennemførelse af andre arbejder end dem, der er nævnt i stk. 1-2. Er der tale om særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, kan selskabet dog med kommunalbestyrelsens godkendelse opkræve byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter, jf. stk. 1.

Reglerne i §§ 18-20 finder tilsvarende anvendelse i almennyttige forretningsførerselskaber. Uanset § 19, stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes forskellige grundbidrag for lejemålsenheder i de enkelte datterselskaber.

Egenkapital

Egenkapital

Almennyttige boligselskabers egenkapital udgøres af:

1. Midler i dispositionsfonden, jf. kapitel 10.

1. Eventuel arbejdskapital.

1. I garantiselskaber garantikapital og i andelsboligforeninger foreningsandele.

Almennyttige forretningsførerselskabers egenkapital udgøres af de midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Herudover udgøres egenkapitalen af midler i en dispositionsfond, hvis kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for forretningsførerselskabets arbejdskapital, eller hvis forretningsførerselskabet beslutter at etablere en dispositionsfond, jfr. § 25, stk. 2.

Arbejdskapital

Arbejdskapital

Arbejdskapitalen, jf. § 22, kan opbygges af overskud fra selskabets årsregnskab, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år.

Arbejdskapitalen udgøres såvel af midler, der er bundet i selskabets anlægsaktiver, som af likvide midler.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for almennyttige boligselskabers og almennyttige forretningsførerselskabers arbejdskapital.

Maksimum for arbejdskapitalen fastsættes som et fast kronebeløb pr. lejemålsenhed, jf. § 19, stk. 4. Beløbet reguleres en gang årligt i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks.

Beløb, der overstiger det maksimum for arbejdskapitalen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, tilfalder selskabets dispositionsfond, jf. § 26, stk. 1, nr. 3.

Dispositionsfond

Dispositionsfond

Et almennyttigt boligselskab skal foretage henlæggelser til en dispositionsfond i selskabet.

Har kommunalbestyrelsen fastsat et maksimum for et almennyttigt forretningsførerselskabs arbejdskapital, skal der etableres en dispositionsfond i forretningsførerselskabet. Herudover kan et almennyttigt forretningsførerselskab beslutte at etablere en dispositionsfond. Beslutningen er gældende for det kommende regnskabsår.

I almennyttige boligselskabers dispositionsfond indgår:

1. Særlige bidrag fra selskabets afdelinger.

1. Overskud på en afdelings drift, jf. dog § 52.

1. Overskud på selskabets drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for selskabets arbejdskapital.

1. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i selskabets afdelinger, jf. § 32, stk. 1.

1. Friværdi af selskabets administrationsejendom samt nettoprovenu, der fremkommer i forbindelse med belåning af friværdien eller ved salg af ejendommen.

1. Nettoprovenu ved selskabets optagelse af nye lån efter § 16, stk. 3, i lov om boligbyggeri, eller ved at byggefondens indestående i en afdeling gøres likvidt efter § 33, stk. 1.

1. Nettoprovenu, som efter betaling af gæld og indfrielse af beboerindskud med eventuelt indekstillæg, fremkommer ved likvidation af en afdeling eller afståelse af en del af en afdeling, jf. § 72.

1. Nettoprovenu ved likvidation efter salg af en afdeling, der er opført med salg for øje, jf. § 72, stk. 4.

1. Likvide midler, der fra og med det regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1994 eller nærmest herefter fremkommer ved forrentning eller hel eller delvis tilbagebetaling af lån, ydet af selskabets byggefond før denne dato.

1. Likvide midler, som selskabet beslutter at overføre fra sin arbejdskapital.

1. Forrentning af dispositionsfondens midler, jf. § 38, stk. 2.

I almennyttige forretningsførerselskabers dispositionsfond, jf. § 25, stk. 2, indgår de midler, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, 5, 10 og 11.

Afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden skal årligt udgøre 156 kr. pr. lejemålsenhed, indtil fonden for selskabet som helhed i likvide midler udgør mindst 3000 kr. pr. lejemålsenhed, jf. § 19, stk. 4. Hvis fonden nedbringes under dette beløb, foretages på ny årlige henlæggelser. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 1994 som basis. Reguleringen foretages een gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 1995.

Dispositionsfondens midler anvendes til:

1. Tilskud til dækning af tab eller forebyggelse af tab ved driften af selskabets afdelinger, for forretningsførerselskabers vedkommende udlån eller tilskud til dækning af tab eller forebyggelse af tab ved driften af selskabets datterselskabers afdelinger.

1. Udlån eller tilskud til imødegåelse af ekstraordinære tab ved selskabets drift, for forretningsførerselskabers vedkommende til ekstraordinære tab ved driften af selskabets datterselskaber.

1. Udlån eller tilskud til sikring af selskabets fortsatte virksomhed.

1. Udlån til nyt boligbyggeri.

1. Udlån til modernisering og forbedring af selskabets afdelinger, for forretningsførerselskabets vedkommende til modernisering og forbedring af selskabets datterselskabers afdelinger.

1. Udlån eller tilskud til finansiering af selskabets edb-udstyr, jf. dog stk. 2, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for selskabets arbejdskapital og forudsat, at arbejdskapitalen ikke er tilstrækkelig til finansiering heraf.

1. Udlån eller tilskud til finansiering af selskabets administrationsejendom, jf. dog stk. 2, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for selskabets arbejdskapital og forudsat, at kommunalbestyrelsen godkender finansieringen.

1. Tilskud til nedsættelse af beboerindskud i ældre afdelinger, for forretningsførerselskabers vedkommende i datterselskabers ældre afdelinger, jf. § 13, hvis en nedsættelse skønnes nødvendig for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

1. Indskudsbetaling til kommunen ved genudlejning af kapitaltilskudslejligheder.

1. Udlån eller tilskud til fremme af almindelige bygge-og boligformål i det omfang, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler samtykke hertil.

1. Indskud i godkendte byfornyelsesselskaber, jf. dog stk. 2.

1. Indskud af garantikapital eller andelskapital, jf. dog stk. 2, som et datterselskab af et almennyttigt forretningsførerselskab foretager i forretningsførerselskabet, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastsat et maksimum for datterselskabets arbejdskapital og forudsat, at arbejdskapitalen ikke er tilstrækkelig til finansiering af indskuddet.

1. Tilskud til indeksregulering af beboerindskud for lejere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden den 1. april 1975.

Anvendelse af midler til de formål, som er nævnt i stk. 1, nr. 6-7, og nr. 11-12, kan kun ske, hvis dispositionsfondens likvide midler ikke herved kommer under det minimum pr. lejemålsenhed, som er nævnt i § 27. Indskud af midler på maksimalt 5.000 kr. til det formål, som er nævnt i stk. 1, nr. 12, kan dog ske uanset, at dispositionsfondens likvide midler ikke har nået minimum.

Udlån af midler til nybyggeri efter stk. 1, nr. 4, skal afdrages over højst 50 år. Udlån af midler til modernisering og forbedring efter stk. 1, nr. 5, skal afdrages over højst 30 år.

Udover anvendelse til de formål, som er nævnt i § 28, stk. 1, kan dispositionsfondens midler i øvrigt i forsvarligt omfang udlånes midlertidigt, hvis selskabets økonomi eller likviditet ikke bringes i fare, eller selskabet afskæres fra i fornøden udstrækning at kunne støtte dets øvrige afdelinger.

Udover udlån til selskabet selv kan udlån kun ske til selskabets almennyttige afdelinger. I et forretningsførerselskab kan udlån ske til forretningsførerselskabet selv, til forretningsførerselskabets datterselskaber og til datterselskabernes almennyttige afdelinger.

Byggefond

Byggefond

Til selskabets byggefond, jf. § 9, stk. 3, overføres opsparing ved afdrag m.v. på afdelingens prioriteter. Til byggefonden overføres endvidere opsparing ved afdrag på lån til finansiering af de tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, der er nævnt i § 31, stk. 2. Disse overførsler udgør herefter byggefondens indestående i afdelingen.

Overførsel efter stk. 1 kan kun finde sted, hvis ejendommens anskaffelsessum, jf. § 31, inklusive eventuel indeksregulering ikke overstiger den seneste offentlige kontantvurdering. Overstiger anskaffelsessummen denne vurdering, afskrives der i stedet på ejendommen. En sådan afskrivning medfører dog ikke, at tidligere byggefondsoverførsler skal henføres til afskrivningen.

Lejere, der har bevaret retten til forrentning af en andel i byggefonden, skal fortsat tilskrives en forholdsmæssig anpart af de midler, der tilføres til fonden.

Ved en afdelings anskaffelsessum, jf. § 30, stk. 2, forstås den oprindelige, totale, faktiske anskaffelsessum, selv om denne overstiger den anskaffelsessum, der er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen efter byggeriets færdiggørelse, med tillæg af eventuelt indskud til realkreditinstitutterne, eventuelt kurstab, samt eventuelle merudgifter til indretning af lejligheder til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede, finansieret i medfør af lov om boligbyggeri.

Udgiften til senere foretagne tilbygninger, moderniseringer og forbedringer opgjort som i stk. 1 skal tillægges anskaffelsessummen, hvis udgiften på tilbygnings-, moderniserings- eller forbedringstidspunktet er eller kunne have været belånt på samme vilkår i relation til lånegrænser og løbetid, som gælder for prioritering af nybyggeri efter realkreditlovens regler.

Ved udamortisering af prioritetslån eller andre lån der har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, jf. § 31, ophører overførsel til byggefonden. Lejen (boligafgiften) nedsættes ikke, jf. dog stk. 2, og likvide midler, der fremkommer i en afdeling som følge heraf, overføres kontant til dispositionsfonden.

Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejligheder, kan lejen med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse nedsættes, og overførsel af likvide midler efter stk. 1 til dispositionsfonden tilsvarende helt eller delvis undlades.

Byggefondens indestående i en afdeling kan med henblik på finansiering af nyt byggeri gøres likvidt ved optagelse af nye lån. Optagelse af sådanne lån må ikke medføre øgede låneydelser for afdelingen. Nettoprovenuet ved låneoptagelsen overføres til dispositionsfonden, og byggefondens indestående i afdelingen reduceres tilsvarende.

Omkostninger og kurstab ved ny prioritering og konvertering af nominallån formindsker byggefondens indestående i afdelingen tilsvarende.

Kapitalforvaltning

Kapitalforvaltning

Selskabet skal forvalte selskabets og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.

Selskabet beslutter, om der skal være separat eller fælles forvaltning af afdelingsmidler. Ved separat forvaltning oprettes bank- og depotbeholdninger for hver afdeling. Ved fælles forvaltning oprettes samlede bank- og depotbeholdninger.

Selskabets midler kan indgå i en fælles forvaltning. Afdelinger, der ikke er solvente, må ikke indgå i en fælles forvaltning. Hvis selskabet ikke længere er solvent, skal der være separat forvaltning.

Der må ikke være fælles forvaltning mellem et almennyttigt boligselskabs eller dets almennyttige afdelingers midler og andre midler, herunder midler, der tilhører andre selskaber eller er anbragt i ejendomme uden almennyttig status.

Uanset stk. 1 kan der dog etableres fælles forvaltning i følgende tilfælde:

1. Et almennyttigt forretningsførerselskabs og dets almennyttige datterselskabers midler kan indgå i en fælles forvaltning med datterselskabernes afdelingers midler.

1. Boligselskabets og dets afdelingers midler kan indgå i en fælles forvaltning hos en advokat efter reglerne om klientkonti.

1. Flere almennyttige boligselskabers midler og afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning, hvis bankkontoen og depotkontoen lyder på samtlige administrerede boligselskabers navne og kun på disse, og hvis forvaltningen sker under betryggende bogføringsmæssige forhold, samt under opfyldelse af særlige revisionsmæssige krav, stillet af Boligselskabernes Landsbyggefond. I en fælles forvaltning med deltagelse af et almennyttigt forretningsførerselskab kan indgå midler fra almennyttige boligselskaber, som ikke er forretningsførerselskabets datterselskaber, og disses afdelinger. En fælles forvaltningsordning med flere selskaber skal anmeldes til Boligselskabernes Landsbyggefond inden dens iværksættelse og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 38, stk. 1, i lov om boligbyggeri.

Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal være mindst mulig.

Afdelingsmidler og likvid arbejdskapital, som ikke ligger i kassebeholdningen, samt likvide midler i dispositionsfonden skal anbringes som indlån i danske kroner i pengeinstitutter i en EU-medlemsstat eller i danske realkredit- eller statsobligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat, jf. dog stk. 3 og 4.

En afdelings midler kan gennem selskabet udlånes til anvendelse for selskabets andre almennyttige afdelinger. Selskabet skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Tilsvarende regler gælder for udlån, der sker fra et selskab gennem et forretningsførerselskab til dettes andre almennyttige datterselskaber.

En afdelings midler kan lånes af afdelingen selv.

Lån af afdelingsmidler skal afdrages over højst 10 år.

Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point.

Dispositionsfondens midler skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point. Dette gælder dog ikke udlån efter § 28, stk. 1, nr. 1 og 2. Har kommunalbestyrelsen fastsat et maksimum for selskabets arbejdskapital, kan selskabet beslutte, at forrentning af dispositionsfondens midler kan undlades, når minimum for fonden er nået, jf. § 27.

Udlån fra selskabet til en afdeling kan højst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto plus 1 pct.-point.

Selskabet må ikke oppebære forrentning i forbindelse med lån af en afdelings egne henlagte midler, jf. § 36, stk. 4. Afdelingen skal dog dække selskabets omkostninger i forbindelse med lånetransaktionen.

Renteberegning efter stk. 1-3 skal ske efter sædvanlige beregningsprincipper. Grundlaget for beregningen kan opgøres dag til dag, og skal mindst opgøres måned til måned, primo, medio eller ultimo.

Har selskabet fælles forvaltning, kan selskabet beslutte at overføre et tilskud til selskabets afdelinger, for forretningsførerselskabers vedkommende til forretningsførerselskabets datterselskabers afdelinger. Selskabet træffer samtidig beslutning om tilskuddets fordeling blandt afdelingerne eller datterselskabernes afdelinger.

Henlæggelser og vedligeholdelse

Henlæggelser og vedligeholdelse

I afdelinger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri, skal der een gang årligt foretages en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. Gennemgangen omfatter ikke de enkelte lejemål indvendig. På baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om afdelingens vedligeholdelsestilstand.

I afdelinger, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri, gælder reglerne i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift.

Selskabets afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til:

1. Fornyelse af tekniske installationer.

1. Hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme.

Selskabets bestyrelse kan dog uanset stk. 1 beslutte, at en afdeling skal henlægge samlet til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og installationer.

Henlæggelsernes størrelse efter stk. 1-2 fastsættes på baggrund af en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der mindst omfatter de kommende 10 år. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en vurdering af bygningsdelenes og installationernes anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.

Selskabets afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til:

1. Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning eller betaling af et normalistandsættelsesbeløb i det omfang udgifterne hertil ikke påhviler fraflyttende lejere i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 10 a i lov om boligbyggeri.

1. Indvendig vedligeholdelse af lejlighederne i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 10 b i lov om boligbyggeri.

1. Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 10 b i lov om boligbyggeri.

1. Tab ved lejeledighed og fraflytninger.

Herudover kan selskabets afdelinger henlægge passende beløb til nedsættelse af beboerindskud, jf. § 13.

Henlagte midler kan ikke anvendes til andre formål end dem, de er henlagt til, med mindre formålet er bortfaldet. Midlerne kan dog udlånes efter reglerne i §§ 36 og 37.

Der kan ikke henlægges til moderniserings- og forbedringsarbejder.

Budgetlægning

Budgetlægning

Driftsbudget for selskabet og for hver enkelt afdeling skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse.

I en afdelings driftsbudget skal lejen for afdelingens boliger og øvrige lokaler være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 53, stk. 1.

Eventuelle underfinansieringer skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år. Eventuelle opsamlede driftsunderskud i afdelingerne skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Underskud, der overstiger een måneds bruttolejeindtægt, og som er forårsaget af udlejningsvanskeligheder, kan dog afvikles over højst 5-10 år, såfremt aktuelle eller forventede udlejningsvanskeligheder må antages at vanskeliggøre en hurtigere afvikling.

Underskud på selskabets drift skal budgetteres afviklet i det nærmest følgende regnskabsår.

De samlede budgetterede udgifter til følgende formål i det kommende regnskabsår må for en afdelings boliglejemål højst stige med 2 pct. i forhold til summen af de tilsvarende udgifter på det budget, der blev godkendt inden indeværende regnskabsår: De samlede budgetterede udgifter i det kommende regnskabsår kan dog altid fastsættes på grundlag af udgifterne på det budget, der blev godkendt for regnskabsåret inden indeværende regnskabsår med tillæg af 2 pct.

1. afdelingens energiforbrug, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse, kt.nr. 111.1 og 3,

1. administrationsbidrag, jf. bilag 1, kt. nr. 112.1,

1. renholdelse, jf. bilag 1, kt. nr. 114,

1. almindelig vedligeholdelse, jf. bilag 1, kt. nr. 115,

1. planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser, der ikke dækkes af tidligere henlæggelser, jf. bilag 1, kt. nr.116,

1. særlige aktiviteter, der ikke dækkes af indtægter fra drift af fællesvaskeri, fællesfaciliteter, møde- og selskabslokaler, jf. bilag 1, kt. nr. 118, 203.2, 203.3 og 203.4.

1. diverse udgifter, jf. bilag 1, kt. nr. 119, og

1. henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser eller til hovedistandsættelse, jf. bilag 1, kt. nr. 120.

Stk. 1, 1. pkt. omfatter dog ikke stigning i administrationsbidraget i budgettet for det regnskabsår, der påbegyndes 1. juli 1994 eller nærmest herefter, hvis stigningen skyldes bestemmelserne i §§ 18-21.

Ved beregning af den maksimalt tilladte stigning i de i stk. 1-2 nævnte udgifter kan det for den enkelte afdeling vælges tillige i beregningsgrundlaget at medtage en eller flere af udgifterne til formålene: Medtages en eller flere af disse udgifter i eet år, kan der ikke senere bortses herfra.

1. vandafgift, jf. bilag 1, kt. nr. 107,

1. renovation, jf. bilag 1, kt. nr. 109, og

1. forsikringer, jf. bilag 1, kt. nr. 110.

Ved omlægning af budget- og regnskabsåret skal den maksimalt tilladte stigning efter stk. 1-3 beregnes forholdsmæssigt. For en afdeling, der er taget i brug efter den 1. januar 1991, finder reglerne i stk. 1-3 først anvendelse, når budgettet for afdelingens 2. fulde driftsår skal udarbejdes.

Det skal fremgå af en note til afdelingens budget og regnskab, hvor store de samlede udgifter er til de formål, der er nævnt i stk. 1. Er stk. 3 taget i anvendelse, skal noten angive de samlede udgifter til de formål, der indgår i beregningsgrundlaget efter stk. 1 og 3. Hvis summen af de pågældende udgifter i et regnskabsår har oversteget de maksimalt tilladte udgifter efter stk. 1-3, skal afdelingen gennemføre tilsvarende ekstraordinære besparelser på summen af udgifterne til de pågældende formål i budgettet for det førstkommende regnskabsår. Sådanne ekstraordinære besparelser indgår dog ikke i beregningsgrundlaget for de maksimalt tilladte stigninger i de efterfølgende budgetår.

Fravigelse af den tilladte maksimale stigning, jf. stk. 1-5, kan kun ske med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse når:

1. kommunalbestyrelsen skønner, at en forsvarlig vedligeholdelsestilstand af ejendommen nødvendiggør udførelse af ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder,

Særskilte årsregnskaber for selskabet og dets enkelte afdelinger skal opstilles i overensstemmelse med de kontoplaner med spørgeskemaer for selskab og afdeling, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Et almennyttigt forretningsførerselskab skal opstille årsregnskabet i overensstemmelse med kontoplan for selskaber og spørgeskema for forretningsførerselskab.

Regnskabet kan enten udarbejdes ved benyttelse af de af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede skemaer eller ved anvendelse af en tilsvarende kontoplan samt besvarelse af ligelydende spørgsmål, eventuelt i en edb-baseret form efter Bygge- og Boligstyrelsens nærmere retningslinier.

For afdelinger under opførelse udarbejdes særskilt balance.

I tilslutning til regnskabet afgiver selskabets bestyrelse en årsberetning, hvori nærmere redegøres for den økonomiske udvikling i selskabet og dets afdelinger i regnskabsåret. Herunder redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i selskabet og dets afdelinger, for de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af sådanne problemer, og for forhold, som revisor måtte have påtalt.

Regnskabet tillige med bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse, jf. § 49 og kap. 19, samt til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Foreligger regnskabet i en edb-baseret form, kan kommunalbestyrelsen og Boligselskabernes Landsbyggefond forlange regnskabet indsendt på edb-medium.

Regnskabsoplysningerne kan videregives til boligministeren til statistiske formål.

Selskabsregnskabet og samtlige afdelingsregnskaber indsendes til kommunalbestyrelsen i selskabets hjemstedskommune jf. § 60, stk. 2. Er en afdeling beliggende i en anden kommune end selskabets hjemstedskommune, indsendes selskabsregnskabet og regnskabet for den pågældende afdeling tillige til denne kommunalbestyrelse. Et forretningsførerselskabs regnskab indsendes til selskabets hjemstedskommune samt til datterselskabernes hjemstedskommuner. De enkelte datterselskabers regnskaber indsendes også til forretningsførerselskabets hjemstedskommune.

Regnskabet skal give et retvisende billede af selskabets og afdelingernes aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet.

Reglerne i årsregnskabsloven finder anvendelse, med mindre lov om boligbyggeri eller denne bekendtgørelse med bilag fraviger disse regler. Værdiansættelsen af afdelingernes ejendomme sker efter § 31. Ved varig værdiforøgelse af selskabets administrationsejendom skal ejendommen opskrives.

Afdelingsmidler i fælles forvaltning og selskabets øvrige kortfristede gæld skal i selskabets balance til stadighed være fuldt ud modsvaret af likvide beholdninger, obligationer eller lignende og udlån til afdelinger.

Udgifter til prioritetsydelser skal medtages i regnskabet for det år, som ydelserne vedrører.

Hvis en afdeling i det regnskabsår, der er påbegyndt i 1993, ikke har medtaget prioritetsydelser som anført i stk. 1, kan ydelserne, indtil lånet er udamortiseret, dog længst indtil den 31. december 2009, fortsat konteres i det regnskabsår, hvori de forfalder.

Konverteres lån, der er omfattet af stk. 2, og forekommer der i den forbindelse i et regnskabsår 5 terminer, kan en eventuel ekstra termin overføres til det efterfølgende regnskabsår. Overførsel kan finde sted indtil lånet er udamortiseret, dog længst indtil den 31. december 2009.

Overskud ved en afdelings drift skal anvendes til dækning af underfinansiering eller underskud fra tidligere år. Overskud herudover skal overføres til dispositionsfonden, medmindre det anvendes til ekstraordinære henlæggelser, jf. §§ 41-42.

Overskud, som skyldes, at de faktiske udgifter til prioritetsydelser på indekslån er mindre end de budgetterede udgifter, kan dog uanset stk. 1 overføres til en reguleringskonto for prioritetsydelser. Det samme gælder overskud, som følge af, at der ikke betales afdrag ved første termin på realkreditlån.

Lejefastsættelse

Lejefastsættelse

Lejen for en afdelings boliger og øvrige lokaler skal være fastsat således, at den sammen med afdelingens eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække alle afdelingens påregnelige driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser.

Ved en afdelings ibrugtagelse indsendes ansøgning om godkendelse af lejen og fordeling heraf på de enkelte boliglejemål til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes.

Ved den første udlejning af en afdeling kan lejen fastsættes foreløbigt, således at der ved udlejningen tages forbehold om senere lejeregulering, når byggeudgiften er opgjort og den endelige finansiering foretaget. Den foreløbige leje og forhøjelse af denne skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ændringer i lejefordelingen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 15, stk. 9, i lov om boligbyggeri, indsendes til kommunalbestyrelsen forinden arbejdet igangsættes. Overstiger lejeforhøjelsen indenfor et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen, kan forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Boliglejen skal fordeles på afdelingens boliger under hensyn til disses indbyrdes værdi, mens lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i kvarteret eller kommunen med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Ved sammenlægning af afdelinger, jf. § 4, tilpasses lejen under hensyntagen til lejlighedernes indbyrdes værdi over en årrække på højst 10 år.

Lejen for ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er integreret i en almennyttig afdeling, fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for disse boliger.

Lejeforhøjelser som følge af stigninger i en afdelings driftsudgifter skal fordeles på boligerne med den samme procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes værdi opretholdes. Er der i en afdeling integreret ungdomsboliger, ældreboliger eller lette kollektivboliger, skal der dog først foretages en fordeling på hver boligkategori efter det samlede bruttoetageareal, og derefter en fordeling som nævnt i 1. pkt. inden for hver boligkategori.

Lejeforhøjelser som følge af moderniserings- og forbedringsarbejder fordeles som nævnt i stk. 1, forudsat at arbejderne medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.

Forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer og indeholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned. Lejeforhøjelse som følge af gennemførelse af de arbejder, der er nævnt i § 15, stk. 9, i lov om boligbyggeri kan først varsles til ikrafttræden fra det tidspunktet for ibrugtagelse.

Revision

Revision

Revisionen af selskabets og dets afdelingers regnskaber foretages af en statsautoriseret eller af en registreret revisor.

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik og Bygge- og Boligstyrelsens revisionsinstruks for almennyttige boligselskabers regnskaber, jf. bilag 2.

Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.

Revisor skal straks foretage indberetning til selskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for selskabets eller en afdelings økonomiske drift. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til selskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt selskabet eller en afdeling kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Til brug for selskabets bestyrelse skal revisor føre revisionsprotokol. Heri anføres hvilke revisionsarbejder, der er udført, og hvilke væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, samt om der er fundet mangler ved selskabets interne regnskabsmæssige kontrol og regnskabsmæssige registreringer i øvrigt. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Opsigelse og ophævelse

Opsigelse og ophævelse

Boligselskabet kan opsige en lejeaftale, hvorefter det lejede alene benyttes til beboelse i følgende tilfælde:

1. når nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må rømmes eller under ganske særlige omstændigheder iøvrigt,

1. når afdelingen nedlægges, fordi bygningerne ikke længere er egnede til deres formål, eller

1. når lejemålet omfatter et værelse, der er bestemt for og tildelt unge med særligt behov derfor, såfremt lejeren har fuldført sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, ikke længere er tilstede.

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1/2 år for de i stk. 1, nr. 1, nævnte lejeforhold og 1 år for de i stk. 1, nr. 2, nævnte lejeforhold.

Udover bestemmelserne i lov om leje kapitel XIV om udlejerens ret til at hæve lejeaftalen kan et boligselskab, der er organiseret som en almennyttig andelsboligforening, hæve en lejeaftale (boligoverenskomst) med et medlem, der udelukkes af foreningen på grund af væsentlig misligholdelse af økonomiske medlemsforpligtelser over for foreningen eller dens boligafdelinger. Lejligheden kan i så fald forlanges fraflyttet til et nærmere fastsat tidspunkt.

Tilsyn

Tilsyn

Tilsyn med selskabet føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor selskabet har hjemsted, jf. § 60, stk. 2. Bestemmelser i vedtægterne, hvorefter tilsynet føres af en anden offentlig myndighed bevarer dog deres gyldighed, jf. § 69. Tilsyn med selskabets afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende. Udgør boliger beliggende i flere kommuner een afdeling, jf. § 4, stk. 4, aftaler de implicerede kommunalbestyrelser, hvordan tilsynet udøves.

Den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn med henholdsvis selskabet og afdelingerne, påser, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om boligbyggeri, bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, og selskabets vedtægter.

Selskabets hjemsted skal fremgå af vedtægterne. Hjemstedet skal være i en kommune, som selskabet har væsentlig tilknytning til enten i kraft af antal administrerede boliger eller i kraft af forretningssted, jf. dog stk. 3. Hvis selskabet skifter hjemstedskommune, skal vedtægterne ændres.

Uanset stk. 2, 2. pkt., kan et selskab vælge at have hjemsted i den hidtidige kommune.

Kommunalbestyrelsen påser, at nye eller ændrede vedtægter for selskabet opfylder reglerne i lov om boligbyggeri og de krav, der er fastsat af Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til loven.

Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved en afdelings ibrugtagelse, forhøjelser af denne og den endelige leje. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter lov om boligbyggeri § 15, stk. 9, jf. dog § 53, stk. 5, sidste pkt. i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.

Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 48-49.

Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, om selskabets og dets afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og iøvrigt opfylder de herom gældende regler.

Kommunalbestyrelsen kan anmode selskabets revisor om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder om det forelagte regnskabsmateriale overholder gældende bestemmelser.

Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge selskabet at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for selskabets regning gennemgår selskabets regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen. Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er selskabets hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte foranstaltninger.

Undlader selskabet at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg, eller giver dets forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Bygge- og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale.

Der kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse foretages nedennævnte dispositioner:

1. Afhændelse af ejendomme, hvor samtykke hertil i medfør af § 3a, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om boligbyggeri er henlagt til kommunalbestyrelsen.

1. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån, jf. § 3c, stk. 3, i lov om boligbyggeri.

1. Væsentlig forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, jf. § 3b, stk. 1, i lov om boligbyggeri.

1. Udstedelse af pantebreve i forbindelse med endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder, jf. § 3c, stk. 1, nr. 6, i lov om boligbyggeri.

1. Udstedelse af pantebreve i forbindelse med optagelse af lån til finansiering af forandringer, som kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3b, såfremt lånet ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller statsgaranterede lån, jf. § 3c, stk. 1, nr. 7, i lov om boligbyggeri.

1. Udstedelse af pantebreve i forbindelse med optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, jf. § 3c, stk. 1, nr. 10, i lov om boligbyggeri.

1. Optagelse af realkreditlån til ekstraordinære renoveringsarbejder efter realkreditloven § 30, stk. 3.

1. Optagelse af lån i selskabets administrationsejendom, jf. § 3c, stk. 1, nr. 11, i lov om boligbyggeri.

1. Udlån eller tilskud af dispositionsfondens midler til finansiering af selskabets administrationsejendom efter § 28, stk. 1, nr. 7.

1. Udlån af afdelingsmidler til afdelinger med et opsamlet driftsunderskud, der overstiger en måneds bruttolejeindtægt, jf. § 36, stk. 3.

1. Sammenlægning af selskaber, jf. § 71, stk. 4.

1. Sammenlægning af afdelinger, hvortil statsstøtte eller kommunal støtte er bevilget, jf. § 4, stk. 2.

1. Foreløbig og endelig fastsættelse af lejen, fastsættelse af fordelingen af lejen på de enkelte boliglejemål samt senere ændringer i fordelingen efter § 53, stk. 2-4.

1. Forhøjelse af lejen efter § 53, stk. 5.

1. Nedsættelse af lejen efter § 32, stk. 2.

1. Budgettering med højere stigninger end tilladt efter § 45, stk. 1-5, jf. § 45, stk. 6.

1. Sammensætning af selskabsbestyrelsen, hvor afdelingsbestyrelserne vælger et under flertallet af bestyrelsens medlemmer, jf. § 15, stk. 2, i lov om boligbyggeri.

1. Forhøjet ydelse af samlet årligt vederlag til selskabets bestyrelse efter § 7, stk. 2.

1. Opkrævelse af byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med særligt omfattende og kompliceret vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, jf. § 20, stk. 3.

1. Indgåelse af de aftaler, der er nævnt i § 17, stk. 2, i lov om boligbyggeri.

1. Forhøjelse af beboerindskud, jf. § 14.

1. Overdragelse eller pantsætning af garantibeviser i garantiselskaber, jf. § 5, stk. 1.

1. I garantiselskaber udbetaling af udbytte til garanterne på mere end 5 pct. af garantikapitalen, jf. § 5, stk. 2.

For ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, indberetter kommunalbestyrelsen godkendelse efter stk. 1, nr. 1, 3, 10 og 11 til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Ved delvis afhændelse af en ejendom hvori indestår statslån eller stats- eller kommunegaranterede lån, vedstår kommunalbestyrelsen sin garanti eller regaranti.

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommenes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder og de arbejder, der er nævnt i § 15, stk. 9, 1. pkt., i lov om boligbyggeri.

Selskabet skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen enhver oplysning om selskabets forhold til belysning af, om dette ledes og drives i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Udøves tilsynet i henhold til et selskabs vedtægter af en anden offentlig myndighed end kommunalbestyrelsen, jf. § 59, kan tilsynet, såfremt selskabet eller tilsynsmyndigheden måtte ønske det, overføres til kommunalbestyrelsen efter forhandling med denne. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af Bygge- og Boligstyrelsen.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan afgive erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Hypotekbanken kan meddele samtykke til, at lån til finansiering af forandringer af en ejendom får sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån og statsgaranterede lån.

Når ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte afhændes eller forandres væsentligt, afgør Hypotekbanken, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.

Hypotekbanken afgør, hvorvidt og i hvilket omfang tilkendte eller aftalte ekspropriationserstatninger kan tillades udbetalt til selskabet eller vil være at indbetale som ekstraordinære afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Hypotekbanken træffer den endelige administrative afgørelse i henhold til dette kapitel.

Likvidation og sammenlægning

Likvidation og sammenlægning

Ved likvidation af et almennyttigt boligselskab anvendes selskabets midler til betaling af gæld og dernæst til bygge- og boligformål efter Bygge- og Boligstyrelsens nærmere bestemmelse.

Likvidation af et almennyttigt boligselskab medfører også likvidation af dets afdelinger, med mindre Bygge- og Boligstyrelsen godkender en anden ordning.

Bygge- og Boligstyrelsen og kommunalbestyrelsen i selskabets hjemstedskommune vælger hver en likvidator. I andelsboligforeninger og garantiselskaber vælger selskabets øverste myndighed tillige en likvidator.

Opløsning af et selskab med henblik på sammenlægning med eet eller flere andre almennyttige boligselskaber, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, i lov om boligbyggeri. Det opløste selskabs afdelinger og midler indgår i det sammenlagte selskab. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse.

Ved likvidation af en afdeling anvendes afdelingens midler til betaling af gæld og dernæst til indfrielse af beboerindskud med eventuelt indekstillæg. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis afdelingen sammenlægges med en anden afdeling, jf. § 4, stk. 2-3, eller overtages af et andet almennyttigt boligselskab.

Ved afståelse af en del af en afdeling indbetales nettoprovenuet som ekstraordinært afdrag på indestående statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.

Ved likvidation efter salg af en afdeling, der er opført med salg for øje, overføres nettoprovenuet til dispositionsfonden.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Såfremt der i vedtægterne for andelsboligforeninger er bestemmelser om andel i byggefonden, der afviger fra reglerne i kapitel 10-11, bevarer sådanne bestemmelser deres gyldighed for så vidt angår byggeri, der er opført før den 30. april 1946.

For løbende lejemål bevarer boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden den 1. april 1975, retten til indeksregulering af deres beboerindskud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 357 af 30. juli 1970, kapitel VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved fraflytning efter den 1. april 1975 beregnes indeksregulering på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende, foretager inddrivelse af forfaldne bidrag og renter til Boligselskabernes Landsbyggefond efter reglerne i lov om boligbyggeri. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse udgør 50 kr. + 1/2 pct. af beløb udover 3.000 kr.

Uanset bestemmelser i en boligafdelings husorden har blinde og svagtseende altid ret til at holde førerhund.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994. Hvis boligselskabets regnskabsår påbegyndes senere end den 1. juli 1994, finder bekendtgørelsen dog først anvendelse fra dette regnskabsårs påbegyndelse.

Bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988, som ændret ved bekendtgørelse nr. 490 af 27. juni 1990, nr. 583 af 8. august 1991, nr. 158 af 5. marts 1992, nr. 405 af 21. juni 1993, nr. 550 af 29. juni 1993 og nr. 833 af 18. oktober 1993 ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse i det omfang, den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse endnu ikke finder anvendelse.

Et almennyttigt forretningsførerselskab kan træffe beslutning om, at en allerede etableret dispositionsfond nedlægges med den virkning, at midlerne i denne overføres til selskabets arbejdskapital, jf. dog § 25, stk. 2, første pkt.

Beslutning efter stk. 1, skal træffes inden den 1. september 1994 og finder anvendelse på det regnskabsår, der begynder 1. juli 1994 eller nærmest herefter.

Rentesatserne i § 38, stk. 1-2, kan indføres gradvist over 3 regnskabsår, således at de gælder fuldt ud i det regnskabsår, der begynder den 1. juli 1997 eller nærmest herefter. Hvis forhøjelserne indføres over flere år, skal de årlige forhøjelser være af samme størrelse.

Rentesatsen i § 38, stk. 2, gælder ikke for lån, ydet af selskabets byggefond før det regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1994 eller nærmest herefter, jf. § 80, stk. 2.

I det regnskabsår, der begynder den 1. juli 1994 eller nærmest herefter, overføres efter selskabets beslutning den del af selskabets egenkapital, som ikke udgøres af garantikapital, foreningsandele eller dispositionsfond, samt midler, der efter denne dato ville være tilfaldet denne del af egenkapitalen, til enten arbejdskapitalen, jf. dog § 24, stk. 3, eller til dispositionsfonden.

Udlån af byggefondsmidler samt likvide midler i selskabets byggefond, der ikke er omfattet af §§ 23-24 i lov om boligbyggeri, overføres til dispositionsfonden med virkning fra det regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1994 eller nærmest herefter.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Foranstående årsregnskab har været forelagt undertegnede

øverste myndighed til godkendelse.

Begrænsning af stigningstakst for visse driftsudgifter

Bestemmelserne om begrænsning af stigningen på visse udgifter omfatter

kontiene 111.1, 111.3, 112.1, 114, 115, 116, 118 (fraregnet 203.2-4), 119 og

120, samt evt. kontiene 107, 109 og 110.

Opgørelsen omfatter ud over de obligatoriske konti også konto (107,

Besvarelser med »Ja« skal uddybes særskilt i noter (herunder

omtales iværksatte forholdsregler, eventuelt med henvisning til under hvilken

note i årsregnskabet spørgsmålet er behandlet). Er spørgsmålet ikke relevant,

sættes kryds i kolonnen »Irrelevant«.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 4. februar 1994, den 4. februar 1994

/Rud Werborg/ Vibeke Køie myndighed til godkendelse./

Bilag 4

Bygge- og Boligstyrelsen, den 4. februar 1994 Instruks om revision af almennyttige boligselskabers regnskaber Et almennyttigt boligselskabs årsregnskab, der omfatter årsregnskaber for selskabet og dets afdelinger, skal efter § 13, stk. 2 i lov om boligbyggeri (jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 20. august 1993, som ændret ved lov nr. 1071 af 22. december 1993 og § 4 i lov nr. 1072 af 22. december 1993) revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik under iagttagelse af de i denne instruks fastsatte regler, og revisor skal herunder foretage en kritisk gennemgang af boligselskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Under henvisning til at de almennyttige boliger er opført med offentlig støtte, skal revisor være særlig opmærksom på, at reglerne for revisionen iagttages, jf. § 56 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed. Revisor skal straks foretage indberetning til selskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for selskabets eller en afdelings økonomiske drift. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til selskabets bestyrelse og kommunalbestyrelsen hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt selskabet eller en afdeling kan overholde sine økonomiske forpligtelser. I det omfang revisor tillige forestår revisionen af et boligselskabs forretningsførerselskabs regnskaber, må revisor udvise særlig agtpågivenhed vedrørende eventuelle forhold, som vedrører boligselskabets økonomiske stilling, herunder på boligselskabets eventuelle tilgodehavender hos forretningsførerselskabet. Det bemærkes endvidere, at revisionen - i det omfang der udarbejdes særskilt varmeregnskab eller særskilt antenneregnskab - tillige omfatter revision af afdelingernes varmeregnskaber og antenneregnskaber. Revisor skal have adgang til at gennemse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har i øvrigt krav på alle de oplysninger og al den bistand, som måtte være af betydning for udførelsen af revisionen. Revisor skal under sin revision blandt andet påse: Generelt 1. At årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de herom gældende regler, jf. bl.a. ovennævnte bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan. 2. At årsregnskabet giver et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse af selskabets og dets afdelingers aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet. 3. At forretningsgangen og den interne kontrol fungerer tilfredsstillende. 4. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig forvisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold. Det må herunder påses, at selskabets og dets afdelingers midler, bortset fra udlån til en almennyttig afdeling samt bortset fra den af administrative grunde nødvendige begrænsede kontante beholdning, kun er anbragt som indlån i danske kroner i pengeinstitutter i en EU-medlemsstat eller i danske realkredit- eller statsobligationer, noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat. Endvidere må det påses, at bestemmelserne om kapitalforvaltning i kapitel 12 i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed i øvrigt er overholdt, herunder at der ikke er sket sammenblanding af almennyttige midler med private midler, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1. 5. At posterne i årsregnskabet med de fravigelser, der følger af lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse, er værdiansat i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, der i § 26, stk. 1, nr. 3-6, blandt andet fastsætter følgende: 3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a. at kun den fortjeneste, der erkonstateret på balancetidspunktet, medtages, b. at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c. at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste. 4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet. 5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig. 6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.' 6. At påhvilende forpligtelser er rigtigt udtrykt i regnskaberne. 7. At tilbageholdte lønandele (A-skat, pensionsbidrag, ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag m.v.) afregnes rettidigt. 8. At det til regnskabet hørende spørgeskema (herunder nødvendige noter) er behørigt udfyldt og underskrevet (revisor skal medunderskrive spørgeskemaet). Selskabet 9. At bestyrelsesvederlag er i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. 10. At henlæggelser til dispositionsfond er i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. 11. At dispositionsfondens samt afdelingernes midler, der er i selskabets forvaltning, forrentes efter de herom fastsatte regler. 12. At anvendelsen og eventuelle udlån af dispositionsfondens og afdelingernes midler er i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. 13. At der ikke af afdelingernes midler er foretaget udlån til boligforetagender, som ikke er omfattet af landsbyggefondens garantiordning. 14. At administrationsbidrag er fastsat i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. Afdelingerne 15. At der på afdelingernes resultatopgørelse er fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at indtægterne dækker såvel løbende udgifter som henlæggelser og afskrivninger i henhold til reglerne herom. I modsat fald foretager revisor særskilt anmærkning herom. 16. At underskud fra tidligere år og underfinansiering afvikles budgetmæssigt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan. 17. At henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser, jf. nedenfor, afsættes i overensstemmelse med reglerne herom (jf. pkt. 15). 18. At der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning og fraflytningsordninger samt andre forudseelige risici. 19. At der i forbindelse med revision af en afdelings første driftsregnskab foretages afstemning med det reviderede byggeregnskab. 20. At der er etableret selvstændige afdelinger for hvert byggeforetagende, herunder ubebyggede grunde, og at hver enkelt afdeling har skøde på ejendommen. 21. At afdelinger med opsamlede driftsunderskud ikke har modtaget lån i strid med de herom fastsatte regler. 22. At de stigningsbegrænsede udgifter overholder de bestemmelser, der er fastsat i § 45 i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirkskomhed. Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse afsættes i overensstemmelse med vedligeholdelsesrapporten. Revisor skal i øvrigt påse, at henlæggelsesmidlerne ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt. Revisionens formelle indhold m.v. Til brug for bestyrelsen og den tilsynsførende kommunalbestyrelse skal revisor føre en revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder, der er udført, ligesom revisor heri skal omtale eventuelle indberetninger til bestyrelse og kommunalbestyrelse samt alle øvrige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Endvidere skal revisor vurdere, om der er uomtvistelig god sikkerhed for selskabets udlån af en afdelings midler, og om der er fundet mangler ved selskabets interne kontrol og regnskabsmæssige registreringer i øvrigt. Revisionsprotokollen forelægges ved ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal revisor i revisionsprotokollen oplyse, om der er bemærkninger til de i revisionsinstruksen anførte punkter, samt erklære, - at revisor opfylder de i lovgivningen fastsatte habilitetsbestemmelser, - at revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om til bekræftelse af regnskabets rigtighed, samt - at revisor herefter anser årsregnskabet for aflagt i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelser i lovgivningen, de med hjemmel heri udfærdigede bestemmelser samt selskabets vedtægter. I revisionsprotokollen gengives revisors påtegning på årsregnskabet, ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares.