Bekendtgørelse om dyrlægers indførsel af lægemidler(*

En dyrlæge, der har etableret sig i et andet EU- eller EØS-land, må til brug for dyr, den pågældende har i behandling, her til landet medbringe veterinære farmaceutiske specialiteter (lægemidler), for hvilke Sundhedsstyrelsen ikke har udstedt markedsføringstilladelse. Dette gælder dog ikke sera og vacciner.

Udvalget og mængden af lægemidler, der medbringes, må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at imødekomme et normalt dagligt behov.

Det enkelte lægemiddels sammensætning skal kvantitativt og kvalitativt svare til sammensætningen af et lægemiddel, hvortil Sundhedsstyrelsen har udstedt markedsføringstilladelse.

Lægemidlet skal være omfattet af en gyldig markedsføringstilladelse udstedt af de kompetente myndigheder i det land, hvor dyrlægen har etableret sig.

Lægemidlet skal transporteres af dyrlægen i den originale pakning.

Dyrlægen skal på forlangende kunne dokumentere, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Dyrlægen må kun udlevere lægemidler, indført efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, til brug for dyr, den pågældende har i behandling, og kun i sådanne mængder, som er nødvendige for at afslutte behandlingen af dyrene. Lægemidlerne må kun udleveres til personer, som ejer eller har ansvaret for de dyr, der behandles, og kun i den udstrækning, det efter de til enhver tid herom gældende regler er tilladt at udlevere lægemidlerne til disse personer.

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 4, eller § 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1995.

pre_paragraph I medfør af § 12, stk. 1, og § 44, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 18. maj 1994, og § 9, stk. 1, og § 72, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved lov nr. 451 af 1. juni 1994, fastsættes:

Sundhedsstyrelsen, den 30. november 1994, den 30. november 1994

/Knud Kristensen Per Frandsen/