TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber (*

BEK nr 10024 af 20/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Forsikringsselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, samt pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser), skal udarbejde årsregnskaber efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Tværgående pensionskasser skal i deres årsregnskaber anvende de i bilag 3 anførte begreber i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved: Andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter) samt andele i andre virksomheders egenkapital. Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedernes driftsmæssige og finansielle ledelse. Et forsikringsselskab formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis selskabet og dets dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne. Selskaber som: Virksomheder med hvilke et selskab direkte eller indirekte har en af de i nr. 3 nævnte forbindelser. Et selskabs dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder. Kontrakt, hvorefter der mod betaling ydes et forsikringsselskab (cedent) dækning for forsikringsmæssige risici, som cedenten har påtaget sig i forhold til dets forsikringstagere. Udveksling af beløb og mellemværender mellem to forsikringsselskaber, som ikke har grundlag i en kontrakt i overensstemmelse med denne definition, må ikke, uanset den tilgrundliggende kontrakts benævnelse, regnskabsmæssigt behandles som genforsikring efter denne bekendtgørelses bestemmelser. At poster i regnskabet opgøres før hensyntagen til genforsikringen, angives med forstavelsen "brutto". At poster i regnskabet opgøres efter hensyntagen til genforsikringen, betegnes med udtrykket "for egen regning", forkortet "f.e.r.".

  1. Kapitalandele:
  1. Associerede virksomheder:
  1. Moderselskaber:

a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

b) besidder kapitalandele i en virksomhed og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

c) besidder kapitalandele i en virksomhed og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

d) besidder kapitalandele i en virksomhed og på grundlag af aftale med andre, der besidder kapitalandele, råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

  1. Dattervirksomheder:
  1. Tilknyttede virksomheder:
  1. Genforsikring:
Stk. 2

Ved opgørelse af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, medregnes både rettigheder, der besiddes af selskabet og dets dattervirksomheder.

Stk. 3

Ved opgørelse af stemmerettigheder i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Bestemmelser om opstilling af balance og resultatopgørelse

Bestemmelser om opstilling af balance og resultatopgørelse

§ 3

Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 1 og 2.

Stk. 2

Opstilling af balance og resultatopgørelse må kun ændres fra det ene år til det andet, hvis særlige forhold tilsiger dette. Ændringen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.

§ 4

De i skemaerne i bilag 1 og 2 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, og der kan tilføjes nye poster, når disses indhold ikke er dækket af en eksisterende post.

Stk. 2

Poster, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre poster. Denne sammendragsmulighed finder ikke anvendelse på underposter til post 1. Præmier, post 4. Forsikringsydelser og post 5. Ændring i livsforsikringshensættelser i resultatopgørelsen samt på poster under III. Forsikringsmæssige hensættelser på balancens passivside.

§ 5

Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Hvis beløbene ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af beløbene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne.

Stk. 2

Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

§ 6

Modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts- og indtægtsposter er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

§ 7

Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i opstillingsskemaet, skal dets forbindelse med andre poster angives enten under den post, hvor det er opført, eller i noterne, hvis denne angivelse er nødvendig for forståelsen af årsregnskabet.

§ 8

Balancens poster opstilles efter indarbejdning af den af bestyrelsen foreslåede fordeling af årets overskud eller dækning af årets underskud.

Særlige bestemmelser for enkelte poster i resultatopgørelsen

Særlige bestemmelser for enkelte poster i resultatopgørelsen

§ 9

Under underpost 1.1. Bruttopræmier opføres beløb for direkte o g indirekte forsikringer, der er forfaldet i regnskabsåret. Bruttopræmier opføres med fradrag af ristornerede præmiebeløb og eksklusive afgifter opkrævet sammen med præmierne til offentlige myndigheder. I forbindelse med coassurance indgår den andel af den samlede præmie, der vedrører selskabet.

Stk. 2

Under underpost 1.2. Afgivne forsikringspræmier opføres beløb forsikringsselskabet i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning.

Stk. 3

Under hovedposten 1. Præmier f.e.r. opføres resultatet af underposterne 1.1.-1.2.

§ 10

Under underpost 2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende andel i dattervirksomhedernes resultater, jf. § 37, stk. 4, samt udbytter fra og værdiregulering af øvrige kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Stk. 2

Under underpost 2.2. Indtægter fra associerede virksomheder opføres den til kapitalandelene i associerede virksomheder svarende andel af resultaterne i virksomhederne, jf. § 37, stk. 5.

Stk. 3

Under underpost 2.3. Indtægter af grunde og bygninger opføres overskud eller underskud ved drift af selskabets grunde og bygninger inklusive en beregnet lejeindtægt af grunde og bygninger, som selskabet ejer og benytter i sin drift. Beløbet opføres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration, men før fradrag af prioritetsrenter, der opføres under post 8.2. Renteudgifter. Regulering af grunde og bygningers værdi opføres ikke under post 2.3., men under post 3 eller post 9.

Stk. 4

Under underpost 2.4. Renter og udbytter m.v. opføres renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer, værdiregulering af fastforrentede lån og værdipapirer, jf. § 36, stk. 1, kursgevinster ved afdrag og indfrielse samt kursgevinster ved salg af udtrukne obligationer. Endvidere opføres under denne post udbytter af kapitalandele, med mindre beløbene henhører under underposterne 2.1. og 2.2.

Stk. 5

Under underpost 2.5. Realiserede gevinster på investeringsaktiver opføres en nettogevinst ved salg af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, medmindre gevinsten henhører under en anden post, jf. § 18. Gevinsten opgøres som forskellen mellem salgsprisen og aktivets værdi i henhold til primobalancen eller, hvis aktivet er erhvervet i regnskabsåret, anskaffelsesprisen. For fastforrentede lån og værdipapirer, der værdireguleres efter § 36, stk. 1, opgøres gevinsten som forskellen mellem salgsprisen og den frem til afhændelsesdagen regulerede værdi.

§ 11

Under post 3. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver opføres en positiv nettoforskel mellem ultimobalanceværdien og primobalanceværdien af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, medmindre forskelsbeløbet henhører under en anden post, jf. § 10, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 37, stk. 4 og 5. Er aktivet erhvervet i regnskabsåret anvendes anskaffelsesprisen i stedet for primobalanceværdien.

§ 12

Under underpost 4.1. Udbetalte ydelser opføres de beløb, der for selskabets direkte forsikringer i regnskabsåret er betalt til: samt ydelser betalt til cedenter for selskabets indirekte forsikringer.

  1. forsikringssummer ved død,
  1. forsikringssummer ved invaliditet,
  1. forsikringssummer ved udløb,
  1. pensions- og renteydelser,
  1. tilbagekøb,
  1. kontant udbetalte bonusbeløb og
  1. forsikringspræmier
Stk. 2

Underpost 4.1. Udbetalte ydelser specificeres i en note i overensstemmelse med stk. 1 med angivelse af de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Stk. 1, nr. 7, skal omfatte forsikringspræmier, som selskabet har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Ud over de under stk. 1 nævnte beløb kan der under post 4.1. opføres udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede, når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

Stk. 3

Under underpost 4.2. Modtaget genforsikringsdækning opføres modtagne eller tilgodehavende beløb fra selskabets genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter.

Stk. 4

Under underpost 4.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser opføres forskellen mellem den andel af bruttoerstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse.

Stk. 5

Under hovedposten 4. Forsikringsydelser f.e.r. opføres resultatet af underposterne 4.1.-4.4.

§ 13

Under underpost 5.1. Ændring i bruttolivsforsikringshensættelser opføres forskellen mellem værdien af bruttolivsforsikringshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning før det i henhold til § 52, stk. 2, foretagne fradrag. I selskaber, der ikke anvender § 14, stk. 2, opføres underpost 5.1. tillige med fradrag af den del af ændringen, der er årets tilskrevne bonus.

§ 14

Under underpost 6.1. Årets tilskrevne bonus opføres den bonus vedrørende året, der er fordelt til forsikringstagerne ved forhøjelse af livsforsikringshensættelserne.

Stk. 2

Selskaber, der løbende tilskriver bonus efter en forud for regnskabsåret fastsat sats, kan undlade at benytte underpost 6.1. I så fald benævnes post 6. Ændring i bonusudjævningshensættelser uden underopdeling.

§ 15

Under hovedpost 7. Forsikringsmæssige driftsomkostninger opføres de omkostninger, som er forbundet med at erhverve og administrere selskabets forsikringsbestand, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt afskrivninger på aktiver opført under aktivpost 10.

Stk. 2

Den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der kan henføres til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden opføres under underpost 7.1. Erhvervelsesomkostninger. Beløbet reguleres for ændringen i det i henhold til § 52, stk. 2, foretagne fradrag i bruttolivsforsikringshensættelserne.

Stk. 3

Har selskabet udført erhvervelses- og/eller administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, kan det modtagne vederlag opføres som et fradrag i hovedpost 7. Fradraget kan enten opføres under en særskilt underpost benævnt Refusion fra tilknyttede virksomheder eller foretages i en af eller i begge underposterne 7.1. eller 7.2. og specificeres da i en note.

§ 16

Under underpost 8.1. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af selskabets investeringsaktiver, jf. dog § 10, stk. 3.

Stk. 2

Under underpost 8.3. Realiserede tab på investeringsaktiver opføres et nettotab ved salg af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, medmindre beløbet henhører under en anden post, jf. § 18. Tabet opgøres som forskellen mellem salgsprisen og aktivets værdi i henhold til primobalancen eller, hvis aktivet er erhvervet i regnskabsåret, anskaffelsesprisen. For fastforrentede lån og værdipapirer, der værdireguleres efter § 36, stk. 1, opgøres tabet som forskellen mellem salgsprisen og den frem til afhændelsesdagen regulerede værdi.

§ 17

Under post 9. Urealiserede tab på investeringsaktiver opføres en negativ nettoforskel mellem ultimobalanceværdien og primobalanceværdien af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, medmindre forskelsbeløbet henhører under en anden post, jf. § 10, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 37, stk. 4 og 5. Er aktivet erhvervet i regnskabsåret anvendes anskaffelsesprisen i stedet for primobalanceværdien.

§ 18

Under post 10. Valutakursregulering opføres den del af samtlige posters værdiregulering samt salgsgevinster eller -tab, der kan henføres til valutakursforskelle ved omregning til danske kroner, herunder vedrørende primoregulering af datter- og associerede virksomheders indre værdi.

§ 19

Under post 11. Realrenteafgift opføres den realrenteafgift, der hviler på det afkast, der indgår i resultatopgørelsen, uanset om afgiften er aktuel eller først skal betales i senere perioder.

§ 20

Under post 12. Overført investeringsafkast(-) og post 13. Overført investeringsafkast(+) opføres årets resultat af investeringsvirksomhed multipliceret med forholdet mellem den gennemsnitlige størrelse af egenkapitalen i året og summen af den gennemsnitlige størrelse af egenkapitalen og den gennemsnitlige størrelse af de samlede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Årets resultat af investeringsvirksomhed opgøres som summen af følgende resultatopgørelsesposter: 2. Indtægter af investeringsaktiver, i alt, 3. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver, 8. Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alt, 9. Urealiserede tab på investeringsaktiver, 10. Valutakursregulering og 11. Realrenteafgift.

§ 21

Under posterne 14. og 15. Ordinære indtægter/udgifter opføres indtægter og udgifter i forbindelse med agenturvirksomhed, anden accesorisk virksomhed, administration for andre selskaber samt andre sædvanligt forekommende indtægter og udgifter, der ikke kan henføres til selskabets forsikringsbestand eller investeringsaktiver. Indtægter og udgifter i forbindelse med administration for tilknyttede virksomheder kan dog opføres under post 7, jf. § 15, stk. 3. Er beløbene under post 14 eller 15 af væsentlig betydning skal de forklares i en note.

§ 22

Under posterne 16. og 17. Ekstraordinære indtægter/udgifter opføres indtægter og udgifter, der efter deres karakter er usædvanlige for selskabet. Er beløbene under post 16 eller 17 af væsentlig betydning, skal de forklares i en note.

§ 23

Under post 18. Skat opføres den skat, der påhviler årets resultat, uanset om en del heraf først beskattes i senere regnskabsperioder. Skat, der ikke er aktuel på grund af en tidsmæssig forskel mellem årets resultat og årets skattepligtige indkomst, overføres til passivpost 10. Hensættelser til skatter.

Særlige bestemmelser for enkelte poster i balancen

Særlige bestemmelser for enkelte poster i balancen

§ 24

Under aktivposterne 2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder og 2.4. Udlån til associerede virksomheder opføres ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder. Øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder opføres under aktivpost 7 eller aktivpost 8 eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Indgår der blandt aktiverne placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under posterne 2, 7 eller 8, skal dette oplyses i en note med beløbsangivelse.

§ 25

Aktivpost 4. Genforsikringsdepoter anvendes af selskaber, der driver indirekte forsikring, og anvendes til skyldige beløb som i henhold til genforsikringskontrakter tilbageholdes af cedenter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikringsselskabet og er lagt til sikkerhed for cedenters krav.

§ 26

Under passivpost II. Efterstillede kapitalindskud opføres gældsforpligtelser (evt. stiftet ved udstedelse af værdipapirer), om hvilke det gælder, at kreditors krav træder tilbage for alle øvrige kreditorkrav.

§ 27

Under passivpost 5.1. Bruttolivsforsikringshensættelser opføres den samlede værdi af selskabets forsikringsaftaler inklusive bonus, der er fordelt til forsikringstagerne, herunder bonus, der er tilskrevet eller tilskrives forsikringstagerne for regnskabsåret, jf. § 52.

§ 28

Under passivpost 6.1. Bruttoerstatningshensættelser opføres ubetalte, forfaldne forsikringsydelser. Beløbet skal indbefatte et skøn over forsikringsydelser for endnu ikke anmeldte forsikringsbegivenheder, der ville være forfaldne i regnskabsåret, hvis sagen havde været anmeldt og færdigbehandlet.

§ 29

Under passivpost 7. Bonusudjævningshensættelser opføres beløb, der er hensat til udjævning af bonusudlodninger over en flerårig periode.

§ 30

Genforsikringsandelene af de forsikringsmæssige hensættelser, passivposterne 5.2. og 6.2., skal indeholde de beløb, som i henhold til de af selskabet indgåede genforsikringskontrakter kan forventes modtaget fra genforsikrere.

§ 31

Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne.

Stk. 2

Udgifter, dog ikke forsikringsydelser, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender. Påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt opføres dog under aktivpost 14. Tilgodehavende renter samt optjent leje.

Stk. 3

Hvis de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er af væsentlig betydning, skal de forklares i noterne.

§ 32

Under passivpost IV. Hensættelser til andre risici og omkostninger må ikke opføres forpligtelser i henhold til de af selskabet udstedte forsikringer og kun beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse. Hvis beløbene er af væsentlig betydning, skal de forklares i noterne.

Stk. 2

Hensættelser til andre risici og omkostninger må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi og må endvidere ikke overstige det beløb, som er nødvendigt.

§ 33

Passivpost V. Genforsikringsdepoter anvendes af cedenter til skyldige beløb, som selskabet har tilbageholdt eller modtaget fra genforsikrere i henhold til genforsikringskontrakter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikrere og er lagt til sikkerhed for selskabets krav.

Bestemmelser om femårsoversigten

Bestemmelser om femårsoversigten

§ 34

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

Stk. 2

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

  1. Præmier f.e.r.
  1. Forsikringsydelser f.e.r.
  1. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt.
  1. Forsikringsteknisk resultat.
  1. Årets resultat.
  1. Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., i alt.
  1. Egenkapital, i alt.
  1. Aktiver, i alt.
Stk. 3

Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:

  1. Afkast før realrenteafgift.
  1. Afkast efter selskabets realrenteafgift.
  1. Afkast efter korrigeret realrenteafgift.
  1. Omkostningsprocent.
  1. Omkostninger beregnet som rentemarginal.
  1. Omkostninger pr. forsikret.
  1. Omkostningsresultat.
  1. Risikoresultat.
  1. Bonusreserve.
  1. Egenkapitalreserve.
  1. Solvensgrad.
Stk. 4

Nøgletallene opgøres efter reglerne i bilag 4. I årsregnskaberne for 1995 skal nøgletallene forsynes med den ledsagende forklarende tekst, der er angivet i bilag 5. I efterfølgende årsregnskaber skal der i tilknytning til nøgletallene være en henvisning til den forklarende tekst i bilag 5.

Stk. 5

Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 6

Femårsoversigten eller dele heraf kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades eller dække en kortere periode, hvis der i særlige tilfælde ikke vil kunne udarbejdes sammenlignelige beløb.

Bestemmelser om værdiansættelse

Bestemmelser om værdiansættelse

§ 35

Ud over de almindelige principper i § 122, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed anvendes de i §§ 36-53 anførte regler for værdiansættelse.

§ 36

Fastforrentede lån og værdipapirer ansættes til anskaffelsesprisen reguleret for den ændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden.

Stk. 2

Aktiver omfattet af stk. 1 nedskrives til en skønnet værdi, hvis det vurderes, at debitor ikke vil kunne opfylde sin betalingspligt.

§ 37

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes til disses regnskabsmæssige indre værdi ifølge dattervirksomhedens eller den associerede virksomheds seneste årsregnskab.

Stk. 2

Hvis en dattervirksomheds aktiver og passiver er værdiansat efter metoder, der afviger fra moderselskabets, skal disse aktiver og passiver værdiansættes på ny efter moderselskabets metoder til brug for ansættelsen til indre værdi efter stk. 1 og for opgørelsen af dattervirksomhedens resultater efter stk. 4, medmindre indvirkningen af denne nye værdiansættelse er af uvæsentlig betydning i forhold til formålet i § 120, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 3

Stk. 2 kan undlades anvendt på datterselskaber, der driver forsikringsvirksomhed og på datterselskaber omfattet af § 6 a, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 4

Summen af de til kapitalandelene svarende andele i dattervirksomhedernes resultater samt eventuelle andre kapitalandelene tilfaldende andele i bevægelser i den regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i virksomhedernes resultater, opføres under resultatopgørelsens post 2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder, jf. dog § 18.

Stk. 5

Summen af de til kapitalandelene svarende andele i associerede virksomheders resultater samt eventuelle andre kapitalandelene tilfaldende andele i bevægelser i den regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i virksomhedernes resultater, opføres under resultatopgørelsens post 2.2. Indtægter fra associerede virksomheder, jf. dog § 18.

§ 38

Værdipapirer, der ikke omfattes af § 36 eller § 37 og som er genstand for offentlig kursnotering, ansættes til den på balancetidspunktet senest noterede officielle kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, hvortil værdipapiret er handlet. Forefindes ikke en officiel kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, anvendes en anden egnet officiel kurs.

Stk. 2

Er værdien af et aktiv lavere end den værdi, hvortil det kan opføres efter stk. 1 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal det pågældende aktiv nedskrives til den lavere værdi.

Stk. 3

Er et aktiv nedskrevet efter stk. 2, skal årsagen hertil oplyses i en note.

Stk. 4

Ansættelse til den i stk. 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

§ 39

Kapitalandele, der ikke er omfattet af §§ 37 eller 38, ansættes til en skønnet markedsværdi med udgangspunkt i det senest foreliggende årsregnskab for den pågældende virksomhed.

§ 40

Andre værdipapirer samt udlån ansættes til en skønnet markedsværdi.

§ 41

Værdipapirer omfattet af §§ 38, 39 eller 40, kan værdiansættes til deres anskaffelsespris eller den efter stk. 4 opgjorte højere værdi.

Stk. 2

Anvendes stk. 1 og er værdien opgjort efter §§ 38, 39 eller 40 lavere end anskaffelsesprisen, skal værdipapiret nedskrives til denne lavere værdi.

Stk. 3

Ansættelse til den i stk. 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Stk. 4

Selskaber, der anvender stk. 1, kan opskrive værdien af de pågældende værdipapirer til en højere værdi end anskaffelsesprisen, når værdien opgjort efter §§ 38, 39 eller 40 er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller den værdi, hvortil værdipapiret er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter.

Stk. 5

Hvis stk. 1 anvendes, skal bestemmelsen anvendes på alle aktiver under samme aktivpost i balancen. Opskrivninger efter stk. 4 skal foretages efter et ensartet princip, der systematisk skal finde anvendelse år efter år.

§ 42

Terminsforretninger, købe- og salgsretter ansættes til den markedsværdi kontrakterne har på balancetidspunktet.

§ 43

Grunde og bygninger ansættes til markedsværdi, hvorved forstås den pris, hvortil de skønnes at kunne sælges på balancetidspunktet ved privat aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber, idet det forudsættes, at ejendommen er udbudt til offentligt salg, at handelen kan finde sted under normale markedsvilkår, og at der under hensyn til ejendommens karakter er normal tid til salgsforhandlinger

Stk. 2

Grundes og bygningers markedsværdi efter stk. 1 fastlægges efter Finanstilsynets nærmere retningslinjer herom.

§ 44

Grunde og bygninger kan uanset § 43 værdiansættes til deres anskaffelsespris eller den efter stk. 4 opgjorte højere værdi.

Stk. 2

Anvendes stk. 1 og er værdien opgjort efter § 43 lavere end anskaffelsesprisen af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal grunden eller bygningen nedskrives til denne lavere værdi.

Stk. 3

Ansættelse til den i stk. 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Stk. 4

Selskaber, der anvender stk. 1, kan opskrive værdien af grunde og bygninger til en højere værdi end anskaffelsesprisen, når værdien opgjort efter § 43 er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller den værdi, hvortil grunden eller bygningen er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter.

Stk. 5

Hvis stk. 1 anvendes, skal bestemmelsen anvendes på alle selskabets grunde og bygninger. Opskrivninger efter stk. 4 skal foretages efter et ensartet princip, der systematisk skal finde anvendelse år efter år.

§ 45

Aktiver opført under aktivpost 10. Inventar, edb-anlæg, biler m.v., ansættes til disses anskaffelsespris formindsket ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Stk. 2

Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.

§ 46

Poster i balancen i fremmed mønt omregnes til danske kroner efter den ved regnskabsårets slutning noterede valutakurs.

§ 47

Af- og nedskrivninger samt opskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen.

§ 48

Stiftelsesomkostninger, organisationsomkostninger eller omkostninger ved forhøjelse af selskabskapitalen må ikke opføres som aktiv.

§ 49

Et eventuelt forskelsbeløb (goodwill) på erhvervelsestidspunktet mellem anskaffelsesprisen og den værdi, de erhvervede aktiver eller passiver kan ansættes til efter reglerne i denne bekendtgørelse, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet opføres som aktiv under post I. Immaterielle aktiver. Finanstilsynet foreskriver samtidig afskrivningsperioden.

Stk. 2

Udgifter til andre immaterielle aktiver, herunder udgifter til indretning af lejede lokaler, skal afskrives systematisk over en periode på højst 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks. Anvendelse af en længere afskrivningsperiode kræver Finanstilsynets tilladelse.

§ 50

Hvis egne aktier optages som aktiv i balancen med en værdi, skal et tilsvarende beløb opføres under passivpost 3.3. Reserve for egne aktier.

§ 51

De forsikringsmæssige hensættelser skal opgøres således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige selskabets forsikringsmæssige forpligtelser.

§ 52

Bruttolivsforsikringshensættelserne opgøres af selskabets ansvarshavende aktuar i overensstemmelse med det eller de til Finanstilsynet anmeldte tekniske grundlag og skal mindst svare til summen af en for hver enkelt forsikring beregnet kapitalværdi af de af selskabet garanterede ydelser inklusive fordelt bonus samt kapitalværdien af forventede udgifter til fremtidig administration med fradrag af kapitalværdien af de præmier forsikringstageren skal betale i fremtiden. Bruttolivsforsikringshensættelserne skal indbefatte det skønnede beløb, der ud over det beløb, der indgår i passivpost 6.1. Bruttoerstatningshensættelser i medfør af § 28, 2. pkt., er nødvendigt for at dække fremtidige forsikringsydelser foranlediget af indtrufne, uanmeldte forsikringsbegivenheder.

Stk. 2

Bruttolivsforsikringshensættelserne kan opføres efter fradrag for afholdte erhvervelsesomkostninger, der i henhold til det tekniske grundlag dækkes af fremtidige omkostningsbidrag. For forsikringer, hvor omkostningsbidraget er fastsat som en andel af præmien, må fradraget ikke overstige 5 pct. af kapitalværdien af de fremtidige præmier. For forsikringer, for hvilke omkostningerne dækkes gennem reduktion af det afkast, der tilskrives forsikringerne, kan der med Finanstilsynets tilladelse højst foretages et tilsvarende fradrag. Bruttoforøgelsen af fradraget efter 1.-3. pkt. må ikke overstige de i årets løb afholdte erhvervelsesomkostninger. Fradragets størrelse oplyses i en note.

Stk. 3

Bruttolivsforsikringshensættelserne skal mindst svare til summen af de garanterede tilbagekøbsværdier.

§ 53

Genforsikringsandelene af de forsikringsmæssige hensættelser opgøres på grundlag af selskabets genforsikringskontrakter efter samme metoder som finder anvendelse for bruttohensættelser.

Særlige bestemmelser for forsikringer tilknyttet investeringsfonde

Særlige bestemmelser for forsikringer tilknyttet investeringsfonde

Selskaber, der har forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde (klasse III) i deres forsikringsbestand, skal, når forsikringerne er tegnet uden rentegaranti, opføre forpligtelserne i forbindelse med disse forsikringer under en særskilt hovedpost efter hovedpost III Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., i alt, på balancens passivside, jf. bilag 2. Posten benævnes Forsikringsmæssige hensættelser for forsikringer, hvorunder forsikringstagerne bærer investeringsrisikoen. Posten opføres brutto med angivelse af genforsikringens andel samt hensættelserne for egen regning.

Stk. 2

De investeringsaktiver, der er knyttet til forsikringerne nævnt i stk. 1, opføres samlet under en særskilt hovedpost efter hovedpost II Investeringsaktiver i alt, jf. bilag 2. Posten benævnes Investeringsaktiver tilknyttet forsikringer, hvorunder forsikringstagerne bærer investeringsrisikoen. Aktiverne specificeres efter art i en note.

Stk. 3

Fastforrentede lån og værdipapirer, der indgår i investeringsaktiver som omhandlet i stk. 2, skal uanset § 36 værdiansættes efter § 38. §§ 41 og 44 finder ikke anvendelse på investeringsaktiver efter

Stk. 2
Stk. 4

Stk. 2 finder ikke anvendelse, når selskabet udelukkende har forsikringer tilknyttet investeringsfonde uden rentegaranti i deres forsikringsbestand. I så fald specificeres aktiverne på balancens aktivside i overensstemmelse med skemaet i bilag 2, og samtlige selskabets investeringsaktiver værdiansættes i overensstemmelse med

Stk. 3

§ 53b. Selskaber, der udelukkende eller væsentligst har forsikringer tilknyttet investeringsfonde i deres forsikringsbestand, kan, uanset § 36 og uanset om forsikringerne er tegnet med eller uden rentegaranti, værdiansætte fastforrentede lån og værdipapirer efter § 38. I så fald finder §§ 41 og 44 ikke anvendelse på selskabet. § 53c. Hensættelser for forsikringer tilknyttet investeringsfonde opgøres i overensstemmelse med § 52.

Stk. 2

For forsikringer med rentegaranti, hvor investeringsafkastet ikke har været tilstrækkeligt til at opfylde rentegarantien, kan hensættelserne opgøres efter fradrag af mankoen. Fradraget for den enkelte forsikring må ikke overstige hverken a) det fradrag, der i henhold til forsikringens betingelser ville blive foretaget ved opgørelse af tilbagekøbsværdien på opgørelsestidspunktet eller b) den andel af investeringsafkastet, der i henhold til det tekniske grundlag, kan anvendes til dækning af mankoen, når der forudsættes et årligt investeringsafkast, der svarer til en forrentning af aktiverne i overensstemmelse med den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente. § 53d. For forsikringer tilknyttet investeringsfonde anvendes resultatopgørelsens post 6.1. Årets tilskrevne bonus ikke, jf. § 14,

Stk. 2

§ 53e. I selskaber, der har forsikringer tilknyttet investeringsfonde i deres forsikringsbestand, skal afkastet af aktiverne i investeringsfondene fradrages i årets resultat af investeringsvirksomhed, før der beregnes et overført investeringsafkast efter § 20. Ligeledes skal den gennemsnitlige størrelse af de samlede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. fradrages de gennemsnitlige hensættelser for forsikringer tilknyttet investeringsfonde, før denne størrelse indgår i nævneren i forholdstallet efter § 20.

Stk. 2

Stk. 1 anvendes tilsvarende i koncernregnskabet for koncerner, hvori indgår selskaber, der har forsikringer tilknyttet investeringsfonde.

Andre bestemmelser om årsregnskabets indhold, herunder om indholdet

Andre bestemmelser om årsregnskabets indhold, herunder om indholdet

§ 54

Ud over de oplysninger, der kræves i andre bestemmelser, skal årsregnskabet give de særlige oplysninger, der er nævnt i §§ 55-81. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost.

§ 55

Årsregnskabet skal indeholde et særskilt afsnit benævnt "Anvendt regnskabspraksis", hvori der som minimum skal gives oplysning om de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, samt om de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Hvis beløbet i en post er fremkommet ved omregning fra fremmed valuta, skal omregningsmetoden anføres.

Stk. 2

Hvis beløbet i en post i årsregnskabet er fremkommet ved en fordelingsberegning, skal der gives oplysning om beregningsmetoden. Er beregningsmetoden ændret i forhold til det foregående regnskabsår, skal dette oplyses med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, jf. § 5, stk. 1.

§ 56

Navn og hjemsted for dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge det senest foreliggende årsregnskab. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades, hvis de kan volde betydelig skade for den pågældende virksomhed.

Stk. 3

Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på dattervirksomhedens dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 57

Navn og hjemsted for andre virksomheder, hvori forsikringsselskabet direkte eller indirekte besidder mere end 5 pct. af selskabsskapitalen eller stemmerettighederne, skal oplyses. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital ifølge det senest foreliggende årsregnskab.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades, hvis de kan volde betydelig skade for den pågældende virksomhed.

§ 58

Der skal oplyses om karakteren, omfanget samt den anvendte prisfastsættelsesmetode i forbindelse med transaktioner og aftaler af større betydning mellem selskabet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med selskabet, dvs. dets dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber, uanset om disse er forsikringsselskaber eller ej, og moderselskabers dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 59

For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 60

Hvis selskabet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants). Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 61

For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2

Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers bogførte værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 3

Der skal gives oplysning om den samlede størrelse af henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i balancen, for så vidt angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til selskabets forsikringsaftaler. Har selskabet indgået leje- eller leasingkontrakter af væsentlig betydning for selskabets drift, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

§ 62

Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af selskabets, eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i selskabet af eller til medarbejdere i selskabet eller dets dattervirksomheder.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for personer, der står de i stk. 1 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1.

Stk. 4

I særlige tilfælde, hvor et selskabs repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3 efter Finanstilsynets tilladelse udelades.

§ 63

For hver af aktivposterne I. Immaterielle aktiver, 1. Grunde og bygninger, 2.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder og 2.3. Kapitalandele i associerede virksomheder skal oplyses:

  1. Anskaffelses- eller kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning.
  1. Nyanskaffelser, herunder forbedringer i årets løb.
  1. Afgang i årets løb, angivet til anskaffelses- eller kostpriser.
  1. Eventuelle overførsler i årets løb til andre poster.
  1. Årets opskrivninger.
  1. De samlede opskrivninger indtil balancetidspunktet.
  1. Årets af- og nedskrivninger.
  1. Korrektioner af tidligere års af- og nedskrivninger, herunder af- og nedskrivninger på aktiver, der er afhændet eller udgået af driften.
  1. De samlede af- og nedskrivninger indtil balancetidspunktet, herunder de, der er anført under nr. 7 og 8.
  1. Balanceværdi ved årets udgang.

§ 64

Selskaber, der værdiansætter grunde og bygninger efter § 44, skal oplyse værdien af grunde og bygninger opgjort efter § 43.

§ 65

For grunde og bygninger oplyses det ægtede gennemsnit af de afkastprocenter, der er lagt til grund ved fastsættelsen af de enkelte ejendommes markedsværdi. Herudover oplyses den højeste og den laveste af de afkastprocenter, der er lagt til grund.

Stk. 2

De afkastprocenter, der er oplyst i medfør af stk. 1, oplyses tilsvarende for det foregående regnskabsår.

Stk. 3

For grunde og bygninger oplyses ejendomsværdi ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Hvis selskabet besidder grunde og bygninger, for hvilke der ikke foreligger en offentlig vurdering, oplyses balanceværdien af disse grunde og bygninger særskilt tillige med værdien af væsentlige forbedringer, som ikke er medtaget ved den offentlige vurdering.

§ 66

Den andel af aktivpost 1. Grunde og bygninger, der vedrører ejendomme, som selskabet benytter i sin drift, skal oplyses. Benyttes en ejendom delvis af selskabet, opgøres den benyttede andel forholdsmæssigt af ejendommens værdi svarende til den benyttede del.

§ 67

Selskabets aktiver og disses afkast til markedsværdi specificeres i overensstemmelse med skemaet i bilag 6, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 7.

Stk. 2

For hver underpost til aktivpost 3. Andre finansielle investeringsaktiver, der er værdiansat til markedsværdi eller opskrevet efter § 41, stk. 4, oplyses den samlede anskaffelsespris samt de tilsvarende beløb ved det foregående regnskabsårs slutning.

Stk. 3

Værdipapirer der er succesivt erhvervet fradrages i forbindelse med afhændelse i den samlede anskaffelsespris til en vægtet gennemsnitlig anskaffelsespris.

§ 68

Det samlede nettobeløb for kursgevinster og -tab m.v. oplyses fordelt på hver underpost til aktivpost 3. Andre finansielle investeringsaktiver, aktivpost 1. Grunde og bygninger samt eventuelle øvrige poster. Det samlede nettobeløb for kursgevinster og -tab består af summen af de beløb, der er opført under følgende resultatopgørelsesposter:

  1. 2.5. Realiserede gevinster på investeringsaktiver.
    1. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver.
  1. 8.3. Realiserede tab på investeringsaktiver.
    1. Urealiserede tab på investeringsaktiver.

§ 69

Den andel af selskabets investeringsaktiver, hvoraf afkastet indgår i afgiftsgrundlaget efter lov om realrenteafgift §§ 3-3b skal oplyses.

Stk. 2

Den andel (friholdelsesbrøken), af det ellers afgiftsbelagte afkast, som er friholdt for realrenteafgift efter lov om realrenteafgift § 8, skal oplyses.

Stk. 3

Den latente realrenteafgift, der hviler på forskellen mellem de afgiftsbelagte aktivers markedsværdi og den værdi, hvortil disse aktiver er optaget i balancen, skal oplyses. Den latente realrenteafgift beregnes efter samme metode, som den der anvendes ved beregning af udskudt realrenteafgift.

Stk. 4

Oplysningerne efter stk. 1, 2 og 3 skal gives tilsvarende for det foregående regnskabsår.

§ 70

Indgår selskabet i en koncern, i hvis koncernregnskab selskabets aktiver, livsforsikringshensættelser og bonusudjævningshensættelser indgår til en værdi, der er omvurderet i medfør af § 17, stk. 2 og 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskaber, skal den beløbsmæssige indvirkning af omvurderingen på selskabets resultatopgørelse og balance oplyses fordelt på hovedposter, herunder oplysning om med hvilke beløb årsresultat, investeringsaktiver, egenkapital, livsforsikringshensættelser og bonusudjævningshensættelser indgår i koncernregnskabet. De metoder, der er anvendt, og de forudsætninger, der er lagt til grund, ved omvurderingen af aktiver, livsforsikringshensættelser og bonusudjævningshensættelser, skal beskrives.

§ 71

Forskellen mellem bruttolivsforsikringshensættelserne ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse specificeres ved angivelse af:

  1. Bruttopræmier (+)
  1. Rentetilskrivning (+)
  1. Forsikringsydelser (-)
  1. Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus (-)
  1. Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus (-)
  1. Forøgelse af hensættelser til fremtidig administration (+)
  1. Forøgelse af fradrag for overførte erhvervelsesomkostninger efter § 52, stk. 2 (-)
  1. Andet.
Stk. 2

Rente af hensættelser til fremtidig administration skal indgå under stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Forskellen mellem bruttolivsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse anføres. Specifikation heraf som angivet i stk. 1 er ikke påkrævet.

§ 72

Bruttopræmiernes fordeling på direkte og på indirekte forsikringer skal oplyses. For selskabets direkte forsikringer skal bruttopræmierne fordeles på henholdsvis:

  1. Løbende præmier og engangspræmier.
  1. Individuelt tegnede forsikringer, forsikringer tegnet som led i et ansættelsesforhold og gruppelivsforsikringer.
  1. Forsikringer med bonusordning, forsikringer uden bonusordning samt forsikringer, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren
Stk. 2

Antal forsikrede, der ved regnskabsårets udgang er dækket under hver af de 3 grupper af forsikringer, der er nævnt under stk. 1, nr. 2, skal oplyses.

Stk. 3

Resultat af afgiven forretning skal oplyses. Resultat af afgiven forretning skal omfatte afgivne genforsikringspræmier, modtaget genforsikringsdækning, ændring i genforsikringsandel af forsikringsmæssige hensættelser, provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber samt rente på genforsikringsdepoter.

Stk. 4

Bruttopræmierne for direkte forsikringer skal fordeles efter forsikringstagers bopæl i henholdsvis:

  1. Danmark,
  1. andre EU-lande og
  1. øvrige lande.
Stk. 5

De beløb og antal, der er oplyst i medfør af stk. 1, 2, 3 og 4, oplyses tilsvarende for det foregående regnskabsår.

§ 73

Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.

Stk. 2

Der skal gives oplysning om, i hvilket omfang skat af årets resultat er påvirket af ekstraordinære skattemæssige indkomster eller tab.

Stk. 3

Hvis en realisation af selskabets aktiver til den værdi, der er angivet i balancen vil udløse en beskatning ud over de beløb, der er opført under passivpost 10. Hensættelser til skatter, skal dette oplyses.

Stk. 4

Af oplysningerne efter stk. 3 skal fremgå, hvilke aktivtyper skattebyrden påhviler.

§ 74

Det skal oplyses, i hvilket omfang en eventuel sikkerhedsfond er henlagt af ubeskattede midler, samt til hvilket formål sikkerhedsfonden efter selskabets vedtægter er bundet.

§ 75

Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2

Det samlede beløb til lønninger og vederlag m.v. til medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion for deres funktion i selskabet skal oplyses fordelt på hver kategori. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Tantieme til bestyrelsen skal særskilt oplyses.

§ 76

Der skal gives oplysning om de i året afholdte udgifter til provisioner for selskabets direkte forsikringer.

§ 77

Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.

§ 78

Vedrørende selskabets beholdning af egne aktier skal oplyses:

  1. antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i selskabets beholdning, tillige med den procentdel, som denne beholdning udgør af aktiekapitalen,
  1. antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen, samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum samt
  1. årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.
Stk. 2

De i stk. 1 opregnede oplysninger skal gives for aktier, der er erhvervet til eje eller pant, hver for sig.

Stk. 3

Oplysningerne efter stk. 1 og stk. 2 skal tilsvarende gives for aktier i selskabet, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 79

Ændringer i egenkapitalens størrelse og fordeling i forhold til sidste regnskabsår skal specificeres.

§ 80

Selskabets solvensmargen og basiskapital ved regnskabsårets udgang skal oplyses. En eventuel forskel mellem basiskapitalen og egenkapitalen ifølge balancen skal forklares.

§ 81

Selskabet skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori selskabet indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 82

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, nr. 6, §§ 3-34 eller §§ 36-81 straffes med bøde.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 83

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere.

Stk. 2

Samtidig ophæves Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber.

§ 84

Fastforrentede obligationer i fremmed valuta og indeksobligationer i danske kroner, der er i selskabets besiddelse ved begyndelsen af det regnskabsår, hvorpå denne bekendtgørelse første gang finder anvendelse, kan værdireguleres efter § 36, stk. 1, med udgangspunkt i den værdi, hvortil obligationerne var ansat i balancen ved udgangen af det regnskabsår, hvorpå bekendtgørelse nr. 724 af 27. november 1989 sidste gang fandt anvendelse.

§ 85

Pensionskasser kan til og med regnskabsåret 1996 undlade at opdele bonus i rente-, risiko- og omkostningsbonus, såfremt pensionskassen endnu ikke kan foretage denne opdeling. Specifikationen efter § 71, stk. 1, foretages i så fald således, at omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus sættes lig med de faktiske omkostninger og risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus sættes lig 0.

Stk. 2

Pensionskasser, der efter stk. 1 ikke foretager opdeling af bonus, kan for regnskabsårene til og med 1996 undlade at anføre de 2 nøgletal, omkostningsresultat og risikoresultat, i femårsoversigten, jf. § 34, stk. 3, nr. 7 og 8.

BILAG 1.

RESULTATOPGØRELSESSKEMA FOR LlVSFORSIKRINGSSELSKABER

Præmier

1.1. Bruttopræmier

1.2. Afgivne genforsikringspræmier

  1. Præmier f.e.r.

Indtægter af investeringsaktiver

2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder

2.2. Indtægter fra associerede virksomheder

2.3. Indtægter af grunde og bygninger

2.4. Renter og udbytter m.v.

2.5. Realiserede gevinster på investeringsaktiver

  1. Indtægter af investeringsaktiver, i alt
  1. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver

Forsikringsydelser

4.1. Udbetalte ydelser

4.2. Modtaget genforsikringsdækning

4.3. Ændring i erstatningshensættelser

4.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

  1. Forsikringsydelser f.e.r.

Ændring i livsforsikringshensættelser

5.1. Ændring i bruttolivsforsikringshensættelser

5.2. Ændring i genforsikringsandel

  1. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r.

Bonus

6.1. Årets tilskrevne bonus

6.2. Ændring i bonusudjævningshensættelser

  1. Bonus, i alt

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

7.1. Erhvervelsesomkostninger

7.2. Administrationsomkostninger

7.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber

  1. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt

Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver

8.1. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed

8.2. Renteudgifter

8.3. Realiserede tab på investeringsaktiver

  1. Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alt
  1. Urealiserede tab på investeringsaktiver
  1. Valutakursregulering
  1. Realrenteafgift
  1. Overført investeringsafkast(-)

I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT

  1. Overført investeringsafkast(+)
  1. Andre ordinære indtægter
  1. Andre ordinære udgifter

II. ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT

  1. Ekstraordinære indtægter
  1. Ekstraordinære udgifter

III. RESULTAT FØR SKAT

  1. Skat

VI. ÅRETS RESULTAT

BILAG 2.

BALANCESKEMA FOR LIVSFORFORSIKRINGSSELSKABER

AKTIVER

I. Immaterielle aktiver

Investeringsaktiver

  1. Grunde og bygninger

Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder

2.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder

2.3. Kapitalandele i associerede virksomheder

2.4. Udlån til associerede virksomheder

  1. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt

Andre finansielle investeringsaktiver

3.1. Kapitalandele

3.2. Investeringsforeningsandele

3.3. Obligationer

3.4. Andele i kollektive investeringer

3.5. Pantesikrede udlån

3.6. Policelån

3.7. Andre udlån

3.8. Indlån i kreditinstitutter

3.9. Øvrige

  1. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt
  1. Genforsikringsdepoter

II. Investeringsaktiver, i alt

Tilgodehavender

Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringsforretninger

5.1. hos forsikringstagere

5.2. hos forsikringsmæglere

  1. Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringsforretninger, i alt
  1. Tilgodehavender hos forsikringsselskaber
  1. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
  1. Tilgodehavender hos associerede virksomheder
  1. Andre tilgodehavender

III. Tilgodehavender, i alt

Andre aktiver

  1. Inventar, edb-anlæg, biler m.v.
  1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
  1. Egne aktier
  1. Øvrige

IV. Andre aktiver, i alt

Periodeafgrænsningsposter

  1. Tilgodehavende renter samt optjent leje
  1. Andre periodeafgrænsningsposter

V. Periodeafgrænsningsposter, i alt

AKTIVER, I ALT

PASSIVER

Egenkapital

  1. Aktie- eller garantikapital
  1. Overkurs ved emission

Reserver

3.1. Grundfond

3.2. Sikkerhedsfond

3.3. Reserve for egne aktier

3.4. Vedtægtsmæssige henlæggelser

3.5. Andre henlæggelser

  1. Reserver, i alt
  1. Overført overskud eller underskud

I. Egenkapital, i alt

II. Efterstillede kapitalindskud

Forsikringsmæssige hensættelser

Livsforsikringshensættelser

5.1. Bruttohensættelser

5.2. Genforsikringsandel

  1. Livsforsikringshensættelser f.e.r.

Erstatningshensættelser

6.1. Bruttohensættelser

6.2. Genforsikringsandel

  1. Erstatningshensættelser f.e.r.
  1. Bonusudjævningshensættelser

III. Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., i alt

Hensættelser til andre risici og omkostninger

  1. Udskudt realrenteafgift
  1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
  1. Hensættelser til skatter
  1. Andre hensættelser

IV. Hensættelser til andre risici og omkostninger, i alt

V. Genforsikringsdepoter

Gæld

  1. Gæld i forbindelse med direkte forsikring
  1. Gæld i forbindelse med genforsikring
  1. Obligationslån
  1. Konvertible gældsbreve
  1. Udbyttegivende gældsbreve
  1. Gæld til kreditinstitutter
  1. Gæld til tilknyttede virksomheder
  1. Gæld til associerede virksomheder
  1. Selskabsskat
  1. Anden gæld
  1. Udbytte for regnskabsåret

VI. Gæld, i alt

VII. Periodeafgrænsningsposter

PASSIVER, I ALT

BILAG 3

Begreberne i kolonne 2 anvendes af tværgående pensionskasser i stedet for de overfor i kolonne 1 anførte begreber fra bekendtgørelsens tekst, jf. § 1, stk. 2.

KOLONNE 1 KOLONNE 2 Præmier Medlemsbidrag Forsikringsmæssige hensættelser Pensionsmæssige hensættelser Livsforsikringshensættelser Pensionshensættelser Forsikringsydelser Pensionsydelser Forsikringsvirksomhed Pensionsvirksomhed Forsikringsmæssige driftsomkostninger Driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat Teknisk resultat Tilbagekøb Udtrædelsesgodtgørelser Forsikringstagere Medlemmer

BILAG 4

Beregning af nøgletal i femårsoversigten, jf. § 34, stk. 3 og 4.

  1. Afkastnøgletallene, jf. § 34, stk. 3, nr. 1-3, beregnes efter følgende formler:

og

Yo og Zo de værdier, som Y og Z ville have haft, hvis friholdelsesbrøken havde været 0.


( ) Resultater i datterselskaber skal indgå i investeringsafkastet (A) efter fradrag af selskabsskat, uanset om datterselskabernes selskabsskat som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.

( ) I skattepligtige livsforsikringsselskaber skal den udgiftsførte realrenteafgift (X) indgå før fradrag for selskabsskat efter realrenteafgiftslovens § 6.


Der er anvendt følgende hjælpestørrelse:

R som er forskellen mellem investeringsaktiverne opgjort til markedsværdi og den værdi (bogført værdi), hvortil investeringsaktiverne indgår i balancen, jf. bilag 6.

Den latente realrenteafgift (Y) er den realrenteafgift, der hviler på R, opgjort efter samme metode, som anvendes ved beregning af udskudt realrenteafgift (Z), jf. Finanstilsynets vejledning af 19. december 1989 vedrørende beregning af hensættelser til udskudt realrenteafgift. Y 0 og Z 0 beregnes efter samme metode, idet friholdelsesbrøken sættes til 0.

Den i nævneren i beregningsformlerne for afkastnøgletallene anførte halve sum af markedsværdien primo og ultimo året med fradrag af det halve af årets afkast er et tilnærmet udtryk for nettoaktivernes gennemsnitlige markedsværdi i året. I visse tilfælde kan en sådan beregning være misvisende. I så fald bør der anvendes en mere kontinuert beregning, hvilket i givet fald bør oplyses i tilknytning til nøgletallene.

  1. Omkostningsnøgletallene, jf. § 34, stk. 3, nr. 4-7, beregnes efter følgende formler:

O+deltaT Omkostningsprocent = ------------ P O+deltaT Omkostninger beregnet som rentemarginal = --------------- 1/2(Lp+Lu) O+deltaT Omkostninger pr. forsikret = --------------------- 1/2(Fp+Fu+Qp+Qu+0,1(G p+Gu)) P0-O-deltaK Omkostningsresultat = ------------- 1/2(Lp+Lu) De størrelser, der indgår i formlerne er defineret således: F antal forsikrede med individuelt tegnede forsikringer Antallet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 72, stk. 2. G antal forsikrede med gruppelivsforsikringer Antallet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 72, stk. 2. DeltaK ændringen i administrationshensættelserne Jf. § 71, stk. 1, nr. 6 L livsforsikringshensættelser Passivpost 5, jf. bilag 2 O årets forsikringsmæssige driftsomkostninger Resultatposterne 7.1 + 7.2, jf. bilag 1 P årets bruttopræmier Resultatpost 1.1, jf. bilag 1 P0 omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus Jf. § 71, stk. 1, nr. 4 Q antal forsikrede med forsikringer, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold Antallet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 72, stk. 2. DeltaT ændringen i fradrag for overførte erhvervelsesomkostninger Jf. § 71, stk. 1, nr. 7 3. Risikonøgletallet, jf. § 34, stk. 3, nr. 8, beregnes efter følgende formel: S Risikoresultat = ---------- 1/2(Lp+Lu)

Her er Lp og Lu som ovenfor og

S risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus.

Jf. § 71, stk. 1, nr. 5

  1. Konsolideringsnøgletallene, jf. § 34, stk. 3, nr. 9-11, beregnes efter følgende formler:

B+R-Y-U Bonusreserve = --------- Lu E+To+J+U-M Egenkapitalreserve = ------------ Lu E+To+J+U Solvensgrad = ------------ M Her er R og Y som ovenfor og B bonusudjævningshensættelser Passivpost 7, jf. bilag 2 E egenkapital Passivpost I, jf. bilag 2 J den del af efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital) ved regnskabsårets slutning, der opfylder betingelserne for at kunne indgå i basiskapitalen Beløbet skal være oplyst i årsregnskabet, jf. § 80, 2. pkt. M solvensmargenen med tillæg af datterselskabers solvenskrav Skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 80. T0 ikke anvendt del af tilladt fradrag for afholdte erhvervelsesomkostninger jf. § 52, stk. 2. Beløbet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 80. U egenkapitalens andel af ikke bogførte merværdier Andel af R, jf. § 70, samt koncernregnskabsbekendtgørelsen, § 26

BILAG 5

Nøgletallene i femårsoversigten tilknyttes følgende forklarende tekster, jf. § 34, stk. 3 og 4:

  1. Ledsagetekst til afkastnøgletal, § 34, stk. 3, nr. 1-3:

"Den forrentning, der ligger til grund for selskabets bonustildeling, er en forrentning udregnet efter de værdiansættelsesregler, der anvendes i årsregnskabet, de såkaldte bogførte værdier, hvor man udjævner udsvingene i de årlige afkast.

Nøgletallene er derimod baseret på forrentningen udregnet på baggrund af aktivernes afkast og kursændring opgjort til markedsværdi, hvorved de årlige udsving fuldt ud ses. Dette svarer ikke til afkastet i årsregnskabet. Der angives tre nøgletal for selskabets afkast, idet realrenteafgiften har indflydelse på investeringsstrategien. Nogle aktiver er realrenteafgiftspligtige (bl.a. sædvanlige obligationer), mens andre er realrenteafgiftsfri (bl.a. aktier og indeksobligationer). Endvidere har de fleste selskaber et såkaldt overgangsfradrag, hvor realrenteafgiften nedsættes i forhold til, hvor stor en del af opsparingen der hidrører fra før realrentegiftens indførelse. Investeringsstrategien afhænger derfor af overgangsfradragets størrelse, som igen afhænger bl.a. af bestandens alder.

Afkastet før realrenteafgift viser afkastet før realrenteafgift målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi. Herved angives det afkast, som selskabet ville have opnået med uændret investeringsstrategi, hvis der ikke skulle betales realrenteafgift. Det giver udtryk for, hvorledes selskabets forrentning ville være, hvis realrenteafgiftsloven ikke eksisterede.

Afkast efter selskabets realrenteafgift viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi og efter realrenteafgift. Det udtrykker årets faktiske afkast med selskabets aktuelle overgangsfradrag.

Afkast efter korrigeret realrenteafgift viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi, som selskabet ville have opnået, dersom overgangsfradraget var 0.

Det skal understreges, at hvis realrenteafgiftsforholdene var anderledes, som nævnt under de enkelte nøgletal, ville aktivsammensætningen være en anden."

  1. Ledsagetekst til omkostningsnøgletal, jf. § 34, stk. 3, nr. 4-7:

"Selskabets omkostninger kan dækkes af flere kilder. F.eks. kan en del af præmierne (løbende præmier og indskud) anvendes til dækning af omkostninger, og endvidere kan en del af årets afkast anvendes til omkostningsdækning.

Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af selskabets bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Omkostningsprocenten viser omkostningerne målt i forhold til årets præmier til selskabet. Herved vises, hvor stor en del af præmierne der skulle anvendes til administration, hvis dette var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningerne beregnet som rentemarginal viser omkostningerne målt

i forhold til livsforsikringshensættelserne ( de midler, der er hensat til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser). Herved vises, hvor meget selskabets forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger per forsikret viser det bidrag til omkostninger, som hver forsikret ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat kan fortolkes som overskuddet på omkostningsregnskabet målt i forhold til livsforsikringshensættelserne."

  1. Ledsagetekst til risikonøgletallet, jf. § 34, stk. 3, nr. 8:

"Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab. Et risikoregnskab opstilles ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet kan fortolkes som overskuddet på risikoregnskabet målt i forhold til livsforsikringshensættelserne. Herved vises, hvor meget selskabets forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendtes til bonus. Risikoresultatet udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i selskabet og heller ikke, om de forsikrede har været udsat for flere eller færre dødsfald og invaliditetet end en normal gruppe af forsikrede."

  1. Ledsagetekst til konsolideringsnøgletal, jf. § 34, stk. 3, nr. 9-11:

" Bonusreserven udtrykker de ufordelte reserver målt i forhold til livsforsikringshensættelserne.

Egenkapitalreserven viser, hvor meget den korrigerede egenkapital (egenkapitalen med tillæg af visse merværdier og ansvarlig indskudskapital) overstiger lovgivningens mindstekrav målt i forhold til livsforsikringshensættelserne.

Solvensgraden viser, hvor meget egenkapitalen korrigeret for eventuelle merværdier udgør i forhold til lovgivningens mindstekrav til den (solvensmargenen).

Bonusreserven er udtryk for værdier, som skal anvendes til fordel for de forsikrede. Egenkapitalreserven udtrykker ekstra værdier, der tilhører selskabet. I pensionskasser og selskaber, hvor der er sammenfald eller andre særlige relationer mellem kunde- og ejerkreds, kan henlæggelser til egenkapitalen i nogen udstrækning være afsat til udjævning af afkastet for de forsikrede. Nøgletallene bidrager således til vurdering af selskabets bonusevne og økonomiske styrke, dvs. bl.a. selskabets mulighed for at modstå udsving i afkastet samt imødegå uforudsete forsikringsmæssige og finansielle risici."

BILAG 6

Specifikation af aktiver og deres afkast til markedsværdi, jf. § 67, stk. 1.

--------------------------------------------------------------------- Bogført værdi Markedsværdi Afkast i % p.a. før realrenteafgift og selskabsskat --------------------------------------------------------------------- Primo Ultimo Primo Ultimo --------------------------------------------------------------------- 1 Grunde og bygninger i alt --------------------------------------------------------------------- 1.1 Grunde og bygninger, der er direkte ejet --------------------------------------------------------------------- 1.2 Ejendomsaktie- selskaber --------------------------------------------------------------------- 2. Andre datter- virksomheder --------------------------------------------------------------------- 3. Øvrige kapital- andele i alt --------------------------------------------------------------------- 3.1 Børsnoterede danske aktier --------------------------------------------------------------------- 3.2 Unoterede danske kapitalandele --------------------------------------------------------------------- 3.3 Udenlandske kapitalandele --------------------------------------------------------------------- 4. Obligationer i alt --------------------------------------------------------------------- 4.1 Nominelle obligationer i DKK --------------------------------------------------------------------- 4.2 Indeksobliga- tioner i DKK --------------------------------------------------------------------- 4.3 Obligationer i fremmed valuta --------------------------------------------------------------------- 5. Pantesikrede udlån --------------------------------------------------------------------- 6. Andre finansielle investeringsaktiver --------------------------------------------------------------------- 7. Investeringsaktiver i alt --------------------------------------------------------------------- 8. Øvrige aktiver --------------------------------------------------------------------- 9. Aktiver i alt --------------------------------------------------------------------- 10. Gæld m.v. --------------------------------------------------------------------- 11. Nettoaktiver i alt ---------------------------------------------------------------------

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 6

  1. Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer.
  1. I de 2 kolonner med hovedoverskriften "Bogført værdi" anføres den samlede værdi, hvormed den pågældende aktivgruppe indgår i årsregnskabets balance, henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang.
  1. I de 2 kolonner med hovedoverskriften "Markedsværdi" anføres den samlede markedsværdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang. Kolonnerne udfyldes, uanset om den pågældende aktivgruppe indgår i balancen til markedsværdi og beløbene derfor er identiske med beløbene i de 2 foregående kolonner.
  1. I skemaets sidste kolonne "Afkast i % p.a. før realrenteafgift og selskabsskat" anføres det i årsregnskabet indtægtsførte afkast af den pågældende aktivkategori med tillæg af forøgelsen i forskellen mellem markedsværdien og den bogførte værdi fra regnskabsårets begyndelse til regnskabsårets slutning divideret med den gennemsnitlige markedsværdi i året af den pågældende aktivgruppe, jf. pkt. 5 nedenfor. Forholdet angives i procent.
  1. Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, skal være opgjort før realrenteafgift, selskabsskat og omkostninger, jf. dog pkt. 9 og pkt. 19 nedenfor. Den gennemsnitlige markedsværdi i året, der anvendes ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, kan sædvanligvis opgøres som den halve sum af aktivernes markedsværdi henholdsvis ved begyndelsen af regnskabsåret og ved regnskabsårets slutning. I nogle tilfælde vil denne beregningsmåde føre til misvisende resultater. I sådanne tilfælde må mere kontinuerte beregningsmåder anvendes.
  1. Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter.
  1. I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2
  1. I linje 1.1 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 1, jf. bilag 2.
  1. I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som selskabet i praksis betragter som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud efter skat, uanset om skatten som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.
  1. I linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud efter skat, uanset om skatten som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.
  1. I linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1, 3.2 og 3.3.
  1. I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1, 4.2 og 4.3.
  1. I linje 5 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 3.5., jf. bilag 2.
  1. I linje 6 indgår investeringsaktiver, herunder genforsikringsdepoter, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår aktiver opført i balancen under Tilgodehavender (aktivpost III, jf. bilag 2) og under Andre aktiver (aktivpost IV, jf. bilag 2), når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender.
  1. I linje 7 indgår summen af aktiverne i linjerne 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
  1. I linje 8 indgår øvrige aktiver, som indgår i selskabets balance. Der skal ikke angives en markedsværdi for disse aktiver. Kolonnerne til angivelse af markedsværdi udfyldes med samme beløb, som er anført i kolonnerne til angivelse af bogført værdi. Sidste kolonne til angivelse af afkastprocent skal ikke udfyldes.
  1. I linje 9 indgår summen af de aktiver, der indgår i linjerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8.
  1. I linje 10 indgår summen af passivposterne II, V, VI og VII, jf. bilag 2. Som hovedregel vil der for disse poster skulle opføres samme beløb i kolonnerne til angivelse af markedsværdi som i kolonnerne til angivelse af bogført værdi. I sidste kolonne opføres med minusfortegn årets udgiftsførte renteudgifter (resultatpost 8.2, jf. bilag 1) + eventuelle værdireguleringer af gældsposterne divideret med gennemsnittet i året af gældsposterne, jf. pkt. 5 ovenfor.
  1. I linje 11 indgår forskellen mellem linje 9 og linje 10. Afkastprocenten anført i sidste kolonne skal beregnes på grundlag af det samlede nettoinvesteringsafkast i resultatopgørelsen (inkl. omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed) med tillæg af forøgelsen i forskellen mellem markedsværdien og den bogførte værdi. Den anførte afkastprocent skal være identisk med nøgletallet Afkast før realrenteafgift, jf. § 34, stk. 3, nr. 1, og bilag 4.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber (* | TheLawyer.sh