Bekendtgørelse om mindstelagre af brændsel ved elforsyningsvirksomheder
BEK nr 1003 af 14/12/1995
§ 1
Virksomheder, som på grundlag af brændsler producerer elektricitet fra stationære anlæg eller som importerer elektricitet, har pligt til at opretholde lagre af brændsel efter bestemmelserne i §§ 5 og 7.
§ 2
Bekendtgørelsen gælder ikke for
- virksomheder, der har en elproduktionskapacitet med en nettoeffekt på 2 MW og derunder,
- boliger, virksomheder og private eller offentlige institutioner, som har egne elproduktionsanlæg, der har til hovedformål at dække boligens, virksomhedens eller institutionens interne elforbrug.
§ 3
For lagringspligtige virksomheder, der er tilknyttet et samkøringsområde, kan Energistyrelsen på nærmere vilkår tillade, at lagringspligten helt eller delvis opfyldes for samkøringsområdet under et.
Ved samkøringsområde forstås et elforsyningsområde med koordineret drift og udbygning af produktionsanlæg samt af transmissionsnettet.
Store Bælt betragtes som grænse for et samkøringsområdes udstrækning.
§ 4
Lagrene af brændsel skal være sammensat således, at de tekniske muligheder for at udnytte beholdningen til gennemførelse af produktionen uden tilførsler af andet brændsel er til stede. II. Lagrenes størrelse og art
§ 5
Lagringspligtige virksomheder skal til enhver tid i lagerperioden, det vil sige perioden fra den 1. juli i et kalenderår til den 30. juni i det efterfølgende kalenderår, opretholde lagre af brændsel, der svarer til mindst 25 pct. af virksomhedens samlede forbrug af brændsel til elektricitets- og kraftvarmeproduktion med tillæg af det til nettoimport af elektricitet svarende beregnede brændselsforbrug i det kalenderår - referenceåret - som er afsluttet 6 måneder forud for lagerperioden.
Det til nettoimport af elektricitet svarende brændselsforbrug målt i TJ beregnes efter følgende formel: 9,8 x Nettoimport (GWh)
§ 6
Til opfyldelse af lagringspligten efter § 5 kan medregnes
- Lagre, der befinder sig hos lagringspligtige virksomheder,
- beholdninger i skibe, som med henblik på losning er ankommet til havn direkte fra udenlandsk havn, og hvor havneformaliteterne er afsluttet,
- de i lossehavne oplagrede mængder,
- beholdninger, som befinder sig under transport i pramme eller kystskibe mellem indenlandske havne.
Lagrene skal for at kunne medregnes til opfyldelse af lagringspligten befinde sig i den landsdel henholdsvis øst og vest for Store Bælt, hvor virksomheden er beliggende.
Beholdninger, der befinder sig i direkte international transit, kan ikke medregnes til opfyldelse af lagringspligten efter § 5.
§ 7
Lagringspligtige virksomheder skal uanset bestemmelserne i §§ 3, 5 og 6 til enhver tid ved det enkelte værk have oplagret brændsel, der svarer til, at virksomheden både vedrørende elektricitets- og kraftvarmeproduktionen kan opretholde driften ved 100% belastning døgnet rundt i mindst 1 måned (730 timer). III. Oplysningspligt
§ 8
Nye lagringspligtige virksomheder skal senest ved produktionens eller importens påbegyndelse henvende sig til Energistyrelsen med henblik på kontrollen med overholdelsen af bekendtgørelsen.
§ 9
Lagringspligtige virksomheder skal senest 20 dage efter udløbet af hver måned på særlige formularer udarbejdet af Energistyrelsen indsende oplysninger til Energistyrelsen om størrelsen af
- vedkommendes forbrug og/eller salg af brændsel opdelt på brændselsart,
- vedkommendes produktion af elektricitet og kraftvarme samt import og eksport af elektricitet,
- den brændselsmængde, som vedkommende havde oplagret ved udgangen af den nærmest foregående kalendermåned.
Rigtigheden af de for et kalenderår indsendte oplysninger i følge stk. 1, nr. 1 og 2, skal senest 50 dage efter årets udløb være bekræftet ved statsautoriseret revisor. Oplysningerne skal afgives på særlige formularer udarbejdet af Energistyrelsen.
§ 10
Lagringspligtige virksomheder har pligt til på opfordring at give Energistyrelsen alle oplysninger, som den finder nødvendig for kontrollen med overholdelsen af bekendtgørelsen, samt at give repræsentanter for Energistyrelsen adgang til på stedet at kontrollere tilstedeværelsen af de krævede lagre. IV. Dispensations- og straffebestemmelser
§ 11
Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når særlige forhold taler derfor.
§ 12
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
- overtræder §§ 5 og 7,
- undlader at give meddelelse efter § 8,
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter §§ 9 og 10,
- undlader at give oplysninger efter §§ 9 og 10.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. Samtidig ophæves Energiministeriets bekendtgørelse nr. 112 af 29. marts 1982 om mindstelagre af brændsel ved elforsyningsvirksomheder.
pre_paragraph I medfør af § 13 og § 15 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov nr. 409 af 14. juni 1995, bestemmes herved følgende: I. Almindelige bestemmelser
Energistyrelsen, den 14. december 1995, den 14. december 1995
/Ib Larsen Claus Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995