Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål (*
BEK nr 1004 af 14/12/1995
§ 1
Ved farlige kemiske stoffer og produkter forstås kemiske stoffer og produkter, der i medfør af Miljøministeriets regler, senest i bekendtgørelse nr. 662 af 14. oktober 1987 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter, er klassificeret som meget giftige, giftige, sundhedsskadelige, kræftfremkaldende, teratogene, mutagene, ætsende eller lokalirriterende. Endvidere omfatter 16 stoffer, der i medfør af førnævnte bekendtgørelse er klassificerede som eksplosive, yderst let antændelige, let antændelige, brandnærende eller som i øvrigt har et flammepunkt på under 55IC.
Ved Ae-stoffer forstås i denne bekendtgørelse de stoffer, der i Miljøministeriets liste over farlige stoffer har anmærkningen »Ae«.
Procentangivelser i denne bekendtgørelse er vægtprocent. Glasurer og dekorationsfarver
§ 2
Glasurer og dekorationsfarver til brug ved ikke-erhvervsmæssig fremstilling af keramiske genstande, emaillerede genstande samt glasvarer, der er bestemt til eller som må antages at kunne finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler, som f.eks. thepotter, krus, krukker, kander, fade, tallerkener og skåle, må ikke indeholde mere end 0,1 pct. bly eller 0,002 pct. cadmium. Levnedsmidler
§ 3
De i § 1 nævnte stoffer må ikke på nogen måde tilsættes levnedsmidler eller nydelsesmidler eller anvendes på en sådan måde, at de kan tilføres disse, med mindre en sådan tilsætning eller anvendelse er udtrykkelig hjemlet i lovgivningen om levnedsmidler eller om bekæmpelsesmidler. Blyforbindelser Tilsætning til benzin
§ 4
Benzin, der er tilsat blyforbindelser, må kun anvendes som motorbrændstof. På distributionsapparatet og løse beholdere, hvori der udleveres eller omhæles blyholdig benzin, skal det tydeligt være angivet, at benzinen er tilsat blyforbindelser. Motorkølervæske m.v.
§ 5
Motorkølervæske, midler mod karburatorfrysning samt afisningsvæsker (f.eks. sprinklervæske) må ikke bestå af eller indeholde methanol. Forbudet gælder ikke for methanolvandblandinger til brug i fly. Benzen
§ 6
Salg af kemiske stoffer eller produkter, der indeholder benzen i koncentrationer på 0,1 pct. eller derover er forbudt.
Fremstilling, import, salg og anvendelse af legetøj eller dele af legetøj er forbudt, når indholdet af benzen i fri form overstiger 5 mg/kg af vægten af legetøjet eller af en del af legetøjet.
Forbudet gælder ikke Spraydåser (aerosolbeholdere)
a) brændstoffer, som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 2. december 1986,
b) kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til anvendelse i industriprocesser, hvor gældende lovgivning begrænser benzenemissionen,
c) affaldsstoffer, som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 eller nr. 804 af 15. december 1989.
§ 7
Spraydåser (aerosolbeholdere) må ikke indeholde meget giftige, giftige eller »Ae-stoffer«, medmindre der i anden lov eller bekendtgørelse er fastsat særlige bestemmelser om disse stoffers anvendelse. Brandslukningsmateriel
§ 8
Brandslukningsmateriel må ikke indeholde halogensubstituerede kulbrinter, bortset fra difluourmonobrommetan, difluordibrommetan eller trifluormonobrommetan.
Forbudet omfatter ikke brandmateriel til brandvæsenets anvendelse. Aflivning af pelsdyr
§ 9
Cyanforbindelser og strychnin må ikke anvendes til aflivning af pelsdyr. Insektfangst
§ 10
Cyankalium må kun anvendes til insektfangst, såfremt det er indstøbt i et gipslag i glas med højst 50 gram af stoffet i hvert glas. Farver, maling og lak m.v.
§ 11
Arsenindholdet i farver, der anvendes til maling, må for så vidt angår tilberedte farver ikke overstige 0,07 pct. og for så vidt angår tørre farvestoffer ikke overstige 0,1 pct. Farver med større indhold må dog, når de deklareres som »arsenholdig kunstnerfarve«, benyttes til dette formål.
§ 12
Kemiske stoffer eller produkter, der skal anvendes som maling, lak eller lignende, må ikke indeholde mere end 0,0001 pct. kviksølv eller kviksølvholdige forbindelser med undtagelse af mercurisulfid (cinnober).
§ 13
Salg af kemiske stoffer og produkter bestemt til anvendelser som maling, som indeholder blycarbonater eller blysulfater, er forbudt.
§ 14
Anvendelse af cadmium til farvning af malinger og lakker er forbudt.
Såfremt malingerne og lakkerne har et højt indhold af zink, skal koncentrationerne af urenheder af cadmium være så lave som muligt og må under ingen omstændigheder overstige 0,1 vægtprocent. Desinfektions- og konserveringsmidler til murværk, træværk, tekstiler, beklædnings- og brugsgenstande
§ 15
Desinfektions- og konserveringsmidler til murværk, træværk eller tekstiler må ikke benyttes til behandling af murværk, træværk eller tekstiler, der kommer i berøring med levnedsmidler. Produkterne skal forsynes med oplysning herom, samt påbud om at den der udleverer en med midlet behandlet vare, skal gøre brugeren bekendt hermed.
Arsen- og kviksølvforbindelser til desinfektion og konservering af mur, træ og tekstiler må kun anvendes til mur eller træ, som ikke bliver benyttet til indre væg-, lofts- og gulvflader i beboelses-, opholds- eller arbejdslokaler samt til sejldug, presenninger, markiser og lignende i det fri benyttede genstande. Produkterne skal forsynes med oplysning herom samt påbud om, at den der udleverer den behandlede vare, skal gøre brugeren bekendt hermed. Træ skal under behandlingen modtage en fra de ubehandlede træsorter afvigende farve eller udseende.
Brugsgenstande, der benyttes i beboelses-, opholds- eller arbejdslokaler, og beklædningsgenstande må ikke konserveres eller desinficeres med arsen- eller kviksølvforbindelser. Flammehæmmere i tekstiler
§ 16
Imprægneringsstofferne tris(2, 3-dibrompropyl) phosphat (TRIS), tris (1-aziridinyl) phosphinoxid (TEPA) og polybromerede biphenyler (PBB) må ikke anvendes i tekstilvarer, der er bestemt til at komme i berøring med huden, f.eks. beklædningsgenstande og linned. Dekorationsgenstande
§ 17
Flydende kemiske stoffer eller produkter, som anses for farlige i henhold til § 1, er ikke tilladt i dekorationsgenstande, der frembringer lys- eller farvevirkninger ved forskellige faser, i spøg- og skæmtartikler, i spil til en eller flere deltagere samt i genstande bestemt til sådanne formål selv ud fra dekorative aspekter. Spøg- og skæmtgenstande
§ 18
I spøg- og skæmtgenstande eller genstande, der anvendes som sådanne, såsom nysepulver og stinkbomber, må følgende stoffer ikke anvendes: Visse kræftfremkaldende stoffer
- Pulver fremstillet af barken af planten kvillaja (Quillaja seponaia) og saponinholdige forbindelser fremstillet heraf
- Pulver fremstillet af nyserod-planter (Helleborus viridis, Helleborus niger, Veratrum album og Veratrum nigrum)
- Benzidin og afledte forbindelser heraf
- 0-Nitrobenzaldehyd
- Træstøv
- Ammoniumsulfid
- Ammoniumhydrogensulfid
- Ammoniumpolysulfid
- Flygtige estere af bromeddikesyre (methyl-, ethyl- propyl- og butylbromacetat).
§ 19
Salg af kemiske stoffer eller produkter der indeholder koncentrationer på 0,1 pct. eller derover af stofferne 2-naphtylamin, benzidin, 4-nitrodiphenyl eller 4-aminodiphenyl samt salte af disse stoffer er forbudt.
Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke affaldsstoffer, som indeholder et eller flere af disse stoffer, og som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 eller nr. 804 af 15. december 1989. Midler som hindrer begroning på skibsskrog m.m.
§ 20
Salg af kemiske stoffer og produkter, som indeholder kviksølvforbindelser er forbudt, når disse er bestemt til:
a) at hindre tilvoksning med mikroorganismer, planter eller dyr på skibsskrog, bure, flåd, net eller andre former for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrbrug, eller på apparatur eller udstyr nedsænket helt eller delvist i vand,
b) træbeskyttelse,
c) imprægnering af svære industritekstiler og garn bestemt til fremstilling heraf,
d) behandling af industrivand uanset dettes anvendelse.
§ 21
Salg af kemiske stoffer og produkter, som indeholder arsenforbindelser, er forbudt, når disse er bestemt til
a) at hindre tilvoksning med mikroorganismer, planter eller dyr på skibsskrog, bure, flåd, net eller andre former for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrbrug, eller på apparatur eller udstyr nedsænket helt eller delvist i vand,
b) træbeskyttelse, idet dog opløsninger af uorganiske salte af typen CCA (kobber, chrom, arsen) anvendt i industrianlæg, som anvender vakuum eller tryk ved imprægnering af træ er omfattet af kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 155. august 1989,
c) behandling af industrivand uanset dettes anvendelse.
§ 22
Salg af kemiske stoffer og produkter, som indeholder organiske tinforbindelser, er forbudt, når disse er bestemt til:
a) at hindre tilgroning med mikroorganismer, planter eller dyr på skibsskrog, med en total længde på under 25 meter, som defineret i ISO 8666, bure, flåd, net eller andre former for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrbrug, eller på apparatur eller udstyr nedsænket helt eller delvist i vand,
b) behandling af industrivand uanset dettes anvendelse.
Sådanne stoffer og produkter må kun sælges i emballager indeholdende 20 liter eller mere, og udelukkende til erhvervsmæssige brugere.
Emballagen til de i stk. 1 og 2 omhandlede stoffer og produkter skal være forsynet med følgende tekst, som skal være let læselig, og som ikke må kunne udviskes: »Må ikke anvendes på både med en totallængde på under 25 meter eller på nogen form for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug og skaldyrbrug«. »Forbeholdt erhvervsmæssige brugere«.
§ 23
Salg af kemiske stoffer og produkter, som indeholder koncentrationer på 0,1 pct. eller derover af DBB (Dibutyltinborat) er forbudt.
Forbudet gælder ikke DBB og produkter med indhold heraf, der udelukkende omdannes til færdigvarer med en koncentration af stoffet på 0,01 pct. eller derunder. Erstatningsstoffer for PCB
§ 24
Salg og anvendelse af Monomethyltetrachlorodiphenylmethan (CAS nr. 76253-60-6) samt af præparater og produkter indeholdende dette stof er forbudt fra den 18. juni 1994.
Dette forbud gælder dog ikke for anvendelse og vedligeholdelse af anlæg og maskiner, der var i brug på denne dato, indtil disse anlæg og maskiner kasseres.
§ 25
Salg og anvendelse af Monomethyldichlorodiphenylmethan (CAS nr. ukendt) samt af præparater og produkter indeholdende dette stof er forbudt.
§ 26
Salg og anvendelse af Monomethyldibromodiphenylmethan (CAS nr. 9988-47-8) samt af præparater og produkter indeholdende dette stof er forbudt. Chlorerede opløsningsmidler
§ 27
Kemiske stoffer og produkter indeholdende chloroform (Cas nr. 67-66-3), tetrachlormethan (Cas nr. 56-23-5), 1,1,2-trichlorethan (Cas nr. 79-00-5), 1,1,2,2-tetrachlorethan (Cas nr. 79-34-5), 1,1,1,2-tetrachlorethan (Cas nr. 630-20-6), pentachlorethan (Cas nr. 76-01-7), 1,1-dichlorethylen (Cas nr. 75-35-4) eller 1,1,1-trichlorethan (Cas nr. 71-55-6) i koncentrationer på eller over 0,1 vægtprocent må ikke sælges til den brede offentlighed.
Kemiske stoffer og produkter indeholdende de i stk. 1 listede stoffer i koncentrationer på eller over 0,1 vægtprocent skal mærkes letlæseligt og uudsletteligt »Udelukkende til erhvervsmæssig brug«.
Stk. 1 og 2 gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, som er omfattet af direktiv 65/65/EØF med senere ændringer eller direktiv 76/768/EØF med senere ændringer.
Stk. 1, 2 og 3 berører ikke de bestemmelser, der følger af anden lovgivning. Egenkontrol
§ 28
Producenter eller forhandlere af kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav. Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan bestemme, at kontrolanalyser af stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres efter bestemte metoder og foretages på laboratorier der er akkrediteret under Dansk Akkrediterings Ordning.
Miljøstyrelsen kan i de tilfælde, hvor en producent eller forhandler ikke opfylder dokumentationskravet, jf. stk. 1 og 2, påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder reglerne i bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen kan for den ansvarliges regning udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.
Efter anmodning fra Miljøstyrelsen skal producenten eller forhandleren uden vederlag udlevere de nødvendige prøver af stoffet, produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 nævnte undersøgelser.
Miljøstyrelsen kan uden forudgående påbud for den ansvarliges regning udføre eller lade udføre de nødvendige kontrolundersøgelser, hvis producenten eller forhandleren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at stoffet, produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet. Dispensation, kontrol og straf
§ 29
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges bortset fra § 3.
Levnedsmiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at bekendtgørelsens § 3 fraviges.
Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen.
Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 30
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 2-28 med bøde eller hæfte.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttrædelse
§ 31
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1996.
§ 27 træder dog først i kraft den 20. juni 1996.
Den 1. januar 1996 ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1991 med undtagelse af § 14, stk. 4 og bekendtgørelse nr. 446 af 7. juni 1992 ophæves med undtagelse af § 1, nr. 1.
pre_paragraph I medfør af §§ 8, 22, stk. 2, 30, 38d, 43, 45, 61 og 62 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989 samt under henvisning til Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater med senere ændringer, fastsættes: Definitioner
Miljø- og Energiministeriet, den 14. december 1995, den 14. december 1995
/Svend Auken Niels Juul Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995