TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol

BEK nr 1019 af 15/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Virksomheder, der er registreret i medfør af bekendtgørelse om foderstoffer, registreret og godkendt i medfør af bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer eller autoriseret i medfør af bekendtgørelse om fremstilling af foder til fisk, skal betale en årlig afgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter til kontrol og tilsyn med virksomhedernes overholdelse af disse bekendtgørelser, jf. bilaget.

Stk. 2

Der sker ingen tilbagebetaling eller afkortning af grundafgiften, jf. bilaget, nr. 1 og 2, for virksomheder, der kun er registreret en del af finansåret.

§ 2

Virksomheder, der er registreret i medfør af bekendtgørelse om foderstoffer, eller som er autoriseret i medfør af bekendtgørelse om fremstilling af foder til fisk, skal betale en årlig afgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter til proces- og færdigvarekontrol i henhold til bekendtgørelse om produktion af salmonellafri foderstoffer og bekendtgørelse om fremstilling af foder til fisk, jf. bilaget, nr. 9.

Stk. 2

Virksomheder, der alene producerer ublandede foderstoffer og råvarer, samt virksomheder og fabrikationsanlæg, der i medfør af § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om produktion af salmonellafri foderstoffer er tilsluttet et regelsæt for god produktionspraksis, betaler ikke afgift for proceskontrol.

Stk. 3

Virksomheder, der efter finansårets begyndelse registreres, afmelder deres registrering eller tilslutter sig et regelsæt for god produktionspraksis, skal kun betale afgift for proceskontrol for den del af finansåret, hvor de er omfattet af pligten hertil efter stk. 1, jf. stk. 2.

§ 3

De tillægsafgifter, der er nævnt i bilaget, nr. 3-8, fastsættes på grundlag af virksomhedernes oplysning om deres produktion det foregående kalenderår af de kategorier af foderstoffer og tilsætningsstoffer, der er nævnt i bilaget, og om deres salg i samme periode af sådanne varer, som de har indkøbt i udlandet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Virksomhederne skal hvert år inden den 15. februar indsende oplysningerne til Plantedirektoratet. For virksomheder, der undlader at indsende oplysningerne, fastsætter direktoratet skønsmæssigt grundlaget for afgiftsberegningen.

Stk. 3

For virksomheder, der registreres, fastsættes tillægsafgifterne det første år på grundlag af virksomhedernes oplysning om den forventede årlige produktion og det forventede årlige salg, jf. stk. 1. Oplysningerne skal meddeles Plantedirektoratet i forbindelse med ansøgning om registrering.

§ 4

Dækker de samlede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter til kontrol og tilsyn, kan direktoratet i december måned opkræve det manglende beløb forholdsmæssigt hos de registrerede virksomheder på samme grundlag som nævnt i § 3.

Stk. 2

Overstiger de samlede afgifter direktoratets udgifter til kontrol og tilsyn, kan direktoratet tilbagebetale det overskydende beløb forholdsmæssigt til de registrerede virksomheder på samme grundlag som nævnt i § 3. Tilbagebetaling vil ske senest den 31. marts i det følgende finansår.

§ 5

De afgifter, der er nævnt i §§ 1-2, tillægges merværdiafgift.

Stk. 2

Afgifterne er tillagt udpantningsret.

§ 6

Afgifterne forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2

Betales en forfalden afgift ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1053 af 14. december 1994 om betaling for foderstofkontrol ophæves samtidig.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 2, nr. 10, i lov nr. 282 af 8. maj 1991 om foderstoffer, § 26 a i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskerivarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993, og tekstanmærkning nr. 59 ad § 24 på Finansloven for finansåret 1996 samt efter bemyndigelse fastsættes:

Bilag

--------------------------------------------------------------------- Afgiften betales som: Foder- Tilsæt- Salmonella- stoffer nings- frit foder stoffer --------------------------------------------------------------------- 1. Grundafgift for virksomheder registreret efter bekendtgørelse om foderstoffer, § 1, stk. 1, og bekendtgørelse om til- sætningsstoffer til foderstoffer, § 1, eller autoriseret efter bekendtgørelse om fremstilling af foder til fisk, § 2, stk. 1. Registrerede virksomheder betaler kun en grundafgift 2.000 kr. 2.000 kr. 2. Afgift for virksomheder godkendt efter bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer, § 1, stk. 4 1.800 kr. 3. Tillægsafgift for foderstoffer, dog ikke foderstoffer nævnt under nr. 4, a) pr. påbegyndte 100 t indtil 10.000 t 412 kr. 48 kr. b) pr. påbegyndte 100 t af resten 206 kr. 48 kr. 4. Tillægsafgift for foderblandinger til pelsdyr og fiskeensilage med et vand- indhold på 30 pct. og derover samt vådkonserverede foderblandinger, a) pr. påbebyndte 100 t indtil 10.000 t 103 kr. 12 kr. b) pr. påbegyndte 100 t af resten 50 kr. 12 kr. 5. Tillægsafgift for ublandede foderstoffer og råvarer, dog ikke foderkalk med et vandindhold på mindre end 70 pct. vand, pr. påbegyndte 100 t 50 kr. 5 kr. 6. Tillægsafgift for ublandede foderstoffer og råvarer med et vandindhold på 70 pct. og derover, pr. påbegyndte 100 t 2 kr. 1 kr. 7. Tillægsafgift for antibiotika, coccidiostatica og andre lægemidler, selen samt vækstfremmende stoffer, pr. kg aktivt stof 2 kr. 8. Tillægsafgift for forblandinger med indhold af stoffer og produkter nævnt i nr. 7, pr. påbegyndt t 30 kr. 9. Afgift proceskontrol (salmonellafri foderstoffer) a) foder til andre dyr end fisk 12.000 kr. b) foder til fisk 2.800 kr. ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995